Chris Anker - med kærlighed og respekt
Sent lørdag aften kom den forfærdelige nyhed. Chris Anker Sørensen, kommentator og tidligere cykelrytter, er død. Han var ude at prøvekøre VM-ruten i Belgien på sin cykel, da han blev ramt af en varevogn og senere døde af sine kvæstelser.
Chris Anker var en elsket mand. Han var folkekær som få andre. Og det var han i høj grad i fødebyen Hammel, som er kommet på danmarkskortet takket været Chris og hans imponerende kampe på cyklen. Han cyklede på Europas tag, i Alperne og i Pyrenæerne, og han kørte de største løb. Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España. Chris Anker Sørensen så verden og hentede sejre hjem til Danmark. Han vandt sågar et endagsløb i Japan på den anden side af Jorden. Men som det fremgår af alle de smukke mindeord og nekrologer fra de seneste dage, så mistede Chris fra Hammel ikke jordforbindelsen. Og han glemte aldrig sit østjyske ophav.
Jeg havde en drøm om at lave et portræt af ham til FavrskovLIV. Jeg havde skaffet hans nummer og planlagt at ringe til ham efter det VM i landevejscykling, der køres i denne uge. Chris Anker Sørensen var fra Hammel, og det kom han indimellem ind på, når han kommenterede cykelløb. Jeg (og mange andre) husker tydeligt Spanien rundt i 2014, hvor Chris Anker inden en etape modtog en fødselsdagshilsen fra barndommens klub, Hammel Cykle Klub. Han virkede oprigtigt rørt, da den senere TV2-kollega Rasmus Staghøj viste ham klippet fra Hammel. Jeg ville gerne have talt med Chris om opvæksten i fødebyen.
Som en gammel bekendt skrev til mig i dag:
- Personligt har de sidste dage været pænt triste. Jeg var så ualmindelig glad for Chris Anker og havde glædet mig til, at han skulle være en del af Tour de France og alt mulig andet cykling resten af mit liv. Mærkeligt, at man kan blive så ked af at miste en, man slet ikke kender personligt. Men han var bare et af de helt igennem gode mennesker..... Tænk alligevel at efterlade så stort et indtryk.
Hendes ord beskriver meget nøjagtigt, hvordan mange, mange andre danskere har det lige nu.
Der er som nævnt skrevet mange flotte ord om Chris Anker Sørensen af folk, der kendte ham. Jeg kendte ham ikke, og det vil jeg ikke prøve at lade som om, jeg gjorde. Men jeg er påvirket af hans død. Som mange andre cykelfans, der altid har fulgt Chris Ankers karriere. Jeg tøver faktisk ikke et sekund med at kalde mig selv for stor Chris Anker-fan. Med sin ærlighed fik han os til at grine, og mange elskede hans bramfri og uhøjtidelige tilgang til interview før og efter etaperne. En mangelvare inden for sportsverdenen, hvor mange topatleter er så polerede og forudsigelig. Sådan var Chris Anker Sørensen ikke. Gudskelov.
Fremragende og klog kommentator
Chris Anker blev efter karrieren på landevejene en af cykelsportens stemmer, én af dem, jeg, og uden tvivl mange andre, forbinder med sol, sommer og cykelløb. I kommentatorboksen gik han i fremragende spænd med Dennis Ritter og Rolf Sørensen og med Brian Nygaard og Rasmus Staghøj i begyndelsen. Chris Anker var klog og havde på nogle måder overtaget noget af den rolle, som Jørgen Leth havde før, nemlig som historiefortæller. For mange er Tour de France meget andet end blot et cykelløb, det er en tre uger lang sommerromance med det smukke Frankrig, og Chris var virkelig dygtig til at fortælle om landet og dets historie.
Som cykelnørd elskede jeg at høre Rolf Sørensen og Chris Anker diskutere grej og gear. Deres evige diskussion om, hvor hurtigt man kan skifte hjul på en cykel med skivebremser, vil blive savnet!
Chris Anker var meget andet end cykelnørd og historieleksikon. Han var sjov og ligefrem, og han var ikke bange for at give noget af sig, når han sad i kommentatorboksen. Et af de sjoveste og mest mindeværdige øjeblikke var for mig var, da Chris Anker måtte forklare sine medkommentatorer om "Paw Patrol", som er en tegnefilm på Netflix. Chris kendte selvfølgelig til "Paw Patrol", fordi han var far til to døtre. To piger, der aldrig kommer til at tale med, ifølge enken Michelle Moestrup Sørensen, verdens bedste far igen. Det er det, der gør mest ondt og er mest uretfærdigt.
Her på FavrskovLIV har vi været i tvivl om, hvordan vi skulle dække Chris Ankers død. Vi kommer ikke først med historien og reaktionerne. Det er ikke målet med vores medie.
Men vi vil gerne undersøge, hvad Chris Anker betød for Hammel - og for hele Danmark, som var på fornavn med ham. Hvad han betød for de drenge og piger, der drømmer om at blive cykelrytter.
Alle omtaler Chris som en fantastisk ambassadør for byen, som en mand, der var stolt af det sted, han kom fra. Som én, alle unge bør se op til. De, der kendte Chris personligt og var tæt på ham, er i sorg og chok. Og de skal have fred til at sørge.
Men jeg håber, at jeg engang kan få lov til at tale med dem, der kendte ham bedst. Hans forældre og hans bror i Hammel. De folk, der har cyklet sammen med Chris og kørt om kap med ham op ad Pøt Mølle bakke. Jeg håber, de en dag har lyst til at fortælle mig røverhistorier og gode anekdoter om Oksen fra Hammel.
I mellemtiden vil jeg anbefale dig at læse det meget smukke mindeord, som Kim Robin Graahede fra Aarhus Stiftstidende har skrevet. Det kan du læse ved klikke her.
Du er meget velkommen til at dele dine bedste minder om Chris Anker Sørensen med os her på FavrskovLIV. Send mig en mail på jerso@favrskovliv.dk eller skriv en kommentar på Facebook.
Hvil i fred, Chris Anker. Chapeau.
Nils Borring: Det rammer hårdt i lokalsamfundet
Borgmester Nils Borring (S) er naturligvis bedrøvet over Chris Anker Sørensens død.
- Chris Ankers familie bor jo i Hammel, og det rammer ekstremt hårdt i lokalsamfundet. Det er frygteligt, at Chris' kone nu skal undvære sin mand, og at børnene har mistet deres far. Det er et alt for ungt liv, der går tabt, siger Nils Borring, der også bor i Hammel.
Med al respekt for Nils Borring må Chris Anker Sørensen nok siges at være den mest berømte Hammel-borger nogensinde. Og Nils Borring er glad for, at cykelrytteren var en god ambassadør for byen.
- Chris var god til levende fortællinger, og han var god til at markedsføre Hammel som by og område på sin egen, stille facon uden at gøre væsen af sig. Det var en dejlig måde at gøre det på. Han var en vidende person og dygtig kommentator, men han kunne også nuancere og komme med en intellektuel tankegang, siger borgmesteren.
- Børn og unge kan lære noget af Chris Anker. Han har vist, at hvor der er vilje, er der en vej. Med flid og seriøsitet er han nået langt i en sport, hvor kun de stærkeste skaber sig et navn. Men man kan også læse, at alle holdkammerater taler om ham som en uselvisk rytter, som altid har knoklet for holdet.
På Facebook har et par stykker foreslået, at Chris Anker Sørensen får en plads, vej eller lignende i Hammel opkaldt efter sig. Nils Borring kan ikke lige nu sige, om det kommer til at ske.
- Det er lidt svært at sige, hvem der skal hædres. Chris Anker Sørensen har opnået sine resultater på den store scene og med stor bevågenhed, men der er mange, der fortjener hæder og skulderklap, de frivillige ude i foreningerne, for eksempel, som er med til at drive Hammel Cykle Klub. Men vi har masser af veje, som er opkaldt efter store lokale personligheder, og det kan være, det sker en dag. Jeg har ikke lige nu et bud på, hvordan det skal ske, siger Nils Borring.
På lørdag kan du køre Chris Anker-ruten
Hvordan kan en mand fra flade Danmark blive en fantastisk bjergrytter på de højeste tinder? Det kræver selvfølgelig en hel del bakketræning, og så er det altså ikke dumt at være født og opvokset i Hammel. Chris Anker Sørensen sled gennem sin cykelopvækst godt på asfalten på Pøt Mølle Bakken, og det er derfor meget passende, at hans gamle cykelklub arrangerer en mindetur, hvor deltagerne skal hele to gange over den djævelsk stejle bakke.
Hammel Cykle Klub inviterer til mindeløb på lørdag klokken 10. Ruten, som klubben kalder "Chris Anker-ruten", er 60-65 kilometer lang, skriver Hammel Cykle Klub på Facebook. Og alle kan være med, så længe man bærer cykelhjelm. Læs mere her.
Chokket over Chris Ankers Sørensens pludselig død har selvfølgelig også ramt hårdt i klubben, hvor den tidligere cykelrytter kom i gang. Klubbens formand, Lars Toft Pedersen, fortæller til Lokalavisen Favrskov, at Chris Anker var flittig til at komme forbi klubhuset og tale med de unge.
- Han vendte tilbage hertil og arrangerede træningsture både med eliteryttere samt med motionister og børn. Og når turene var slut, satte han sig ofte over til børnebordet og svarede på spørgsmål og spurgte ind til dem. Han havde virkelig en oprigtig interesse i børnene, siger Lars Toft Pedersen til Lokalvisen Favrskov.
Fire højdepunkter fra Chris Anker Sørensens karriere
Herunder har FavrskovLIVs cykelglade journalist Jesper Rehmeier valgt 4 personlige højdepunkter fra Chris Anker Sørensens karriere. Ikke kun de store triumfer på landevejene, hvor man selvfølgelig også kan nævne etapesejren i Italien rundt i 2010. Men også fra de altid sjove interviews efter etaperne, hvor Chris Anker altid var meget menneskelig og i hvert fald aldrig kedelig at høre på.
Da Chris bragede igennem (Østrig rundt 2008)
Chris Anker Sørensen blev en del af Bjarne Riis' team Saxo Bank-hold i 2007, og allerede året efter hentede han sejre til mandskabet. I 2008 var Chris Anker ikke med i Tour de France, der fik han først debut året efter, og i stedet blev han sendt i kamp i Østrig rundt, der køres samme tid som Touren. Mange vil sikkert huske, at TV2 under en etape kørte sideløbende billeder fra Østrig, fordi en vis ung mand fra Hammel altså var i færd med at vinde en stor etapesejr i alpelandet. Cykel-Danmark begyndte at få øjnene op for Chris Anker.
Pis aldrig mod vinden (Tour de France 2009)
Cykelverdenen er fuld af nedskrevne regler. Og så er der de uskrevne. Og én af dem siger, at hvis man som rytter er nødt til at lade vandet, og der er ikke er tid til at stoppe op, så er det altså ud i udkanten af feltet, man gør det. Det havde en af de spanske ryttere i feltet ikke helt forstået, og da han oven i købet tissede mod vinden, kom Chris Anker i skudlinjen. "Der var også en spaniak, der ikke havde lært det der med, at man ikke skal pisse mod vinden. Jeg fik hans pis på mit ben, så det var jeg ikke helt tilfreds med," som Chris Anker så poetisk sagde det efter etapen.
Nøje afmålte kræfter (Tour de France 2010)
I 2010 kørte Chris Anker sit andet Tour de France, og vi havde allerede vænnet os til, at det altså nok var værd at se studierne efter etaperne, bare for at høre Chris Anker tale: "Hvor mange kræfter har I i behold, nu hvor Pyrenæerne venter?" spurgte reporter Jesper Stadum en træt Chris Anker, der netop havde kæmpet sig i mål. "27", svarede Chris Anker. Journalister elsker, når kilderne siger noget håndgribeligt, og 27 kræfter, det er da til at forstå.
Oksen kæmpede som en løve (Tour de France 2012)
Jeg husker nok allerbedst Tour de France 2012. Det var det år, hvor Chris Anker kæmpede som en løve for at vinde en etape i verdens største cykelløb og for at sikre sig den prikkede bjergtrøje. Det skal siges om Chris Anker, at han var en slider og en holdspiller som få. Men det år var Chris Anker fri til at jagte sin egen lykke, en sjælden chance. Den greb han, og flere gange kom han tæt på, selvom drømmen om etapesejr og prikket trøje glippede. På en af de store bjergetaper fik han en avis i hjulet, og da han ville fjerne avisen, skar hans sin hånd, så blodet silede. Det er den slags billeder, det blodige hvide styrbånd, man som fan af cykelsporten aldrig glemmer. Chris kæmpede sig videre, for han var en fighter af cykelgudernes nåde, og han sluttede løbet på en enormt flot 14. plads, OG blev helt fortjent hyldet på podiet i Paris som løbets mest offensive rytter. Året efter blev han Danmarksmester, da han som første mand krydsede stregen i Rønde, og den triumf, efter et hårdt år, var så fortjent og smuk.