I politik er en sag aldrig helt lukket. Pludselig kommer der nye informationer, flere undersøgelser og andre holdninger. Og så diskuterer man endnu engang: Skal letbanen gå ud til Aarhus Ø eller til Favrskov? Skal der være en omfartsvej rundt om Mariager? Og skal vi afskaffe brugerbetaling på Storebæltsbroen, for de sagde den ville blive gratis, når den var betalt af?

Selv Københavns metro var 100 år undervejs. I begyndelsen af 1900-tallet diskuterede man første gang, om København skulle have en "elektrisk ringbane" i en tunnel.  Den blev vedtaget under Schlüter-regeringen i 90'erne og første etape åbnede i 2002. Den seneste - Cityringen - blev vedtaget i 2007, og åbnede i 2020.

Transportområdet er nemlig et spænd mellem omkostninger, nationale fordelene og lokale interesser. Det er Laurbjergs trinbræt et godt eksempel på.

Skal vi nu høre om Laurbjerg igen? Tænker du måske. Ja, for sagen viser tydeligt, når politik og lokale interesser modarbejder hinanden.

Spørger man transportministeren, er sagen lukket. Et togstop i Laurbjerg giver ikke mening.

Spørger man de lokale, bliver sagen aldrig lukket. De har kæmpet i årtier, og nu venter de bare på en ny regering og ny minister for transportområdet.

Spørger man de såkaldte "eksperter," som ofte står tilbage med de vægtigste argumenter i sådanne sager, ser det ikke ud til at falde ud til Laurbjergs fordel.

DTU står bag mange af statens infrastrukturundersøgelser, heriblandt en rapport om muligheden for et trinbræt i Laurbjerg. Ifølge dem er konklusionen tydelig: Set i et større perspektiv giver det ikke mening at togene skal standse i Laurbjerg. Hverken økonomisk, klimamæssigt, tidsmæssigt eller for passagerne - udover for de lokale, selvfølgelig.

Hjalmar Christiansen, der er en af konsulenterne bag rapporten, fortæller, at det ville give god mening at lave flere standsninger mellem Aarhus og Randers, men at Laurbjerg ikke ville være på en top 5 over stationer, man bør prioritere - måske ikke engang top 10.

For Laurbjergs borgere er det ubegribeligt, at en politisk aftale bare sådan kan tages af bordet igen, når først den er planlagt. Men på baggrund af DTU-konsulentens udmelding, er spørgsmålet måske ikke, hvorfor aftalen blev annulleret - men hvordan den nogensinde kom på forhandlingsbordet i første omgang?

En anden politisk beslutning, der har skabt palaver, er det nye boligbyggeri i Hinnerup. Selvom flere borgere har været utilfredse med, at byggeriet må være op til fem etager, blev de 75 nye almene boliger vedtaget i sommer. Der mangler nemlig almene boliger i Favrskov, og det er nødvendigt at bygge i højden for at kunne følge med efterspørgslen, lyder det fra politikerne.

I denne uge begyndte nedrivningen af de seks ejendomme midt i Hinnerup og det forventes at tage omkring to måneder, før det nye byggeri går i gang i det nye år.

Og så til en sidste politisk beslutning. Vi skal nemlig et smut forbi skoleområdet, hvor alle kommuner i år har mulighed for at droppe kvalitetsundersøgelserne af folkeskolerne i kølvandet på corona.

I Favrskov vil man gennemføre dele af kvalitetsrapporten på det kommunale niveau, men uden et krav om, at skolerne som sædvanligt skal følge op med en handleplan, hvis ikke de lever op til kravene, fortæller Birgit Liin (V), der er formand for Børne- og Skoleudvalget. Men hvordan sørger man for at følge op på et eventuelt efterslæb uden handleplaner? Man stoler på lærerne, forklarer formanden.

Nok politik for nu. Nu vil jeg give dig tid til at fordybe dig i artiklerne. Og husk nu, kan du lide det, du læser, så tip det videre til alle dine naboer. Har du forslag til noget, vi skal dykke ned i, så skriv til os på manlo@favrskovliv.dk.

God læselyst.