Vi er glade og taknemmelige her på FavrskovLIV.

For udover at vi løbende hører fra glade læsere, kommer der også flere og flere til. Og derfor vil vi mægtigt gerne høre, hvad du mener om os. Her er et kort spørgeskema om FavrskovLIV, vi håber, du vil svare på. For med din hjælp kan vi blive bedre, mere nærværende og endnu mere relevante.

Og nu videre til nyhedsbrevet og den demokratiske højtid, vi fejrer i øjeblikket: Kommunalvalget.

Her på FavrskovLIV taler vi meget om, hvordan vi dækker valget bedst. Hvad skal der til for, at du som læser kan blive klar til valget? Hvad er de vigtigste dagsordener? Og hvem skal vi huske at have hørt?

Da vi for nylig stillede os selv disse spørgsmål (igen), blev vi enige om, at der var en helt særlig gruppe, vi manglede at høre: Den helt almindelig vælger.

Det smukke ved demokratiet er, at alle er lige. Enhver stemme - ethvert kryds - tæller lige meget, når det skal sættes den 16. november. Uanset om man er plejehjemsbeboer og stemmer for hvem ved hvilken gang, eller man er 18 år og debuterer som demokratisk vælger. Uanset om man er et mangeårig engageret medlem af en politisk organisation, eller man ikke har skænket valget en tanke før det øjeblik, man går ind i boksen og trækker gardinet for. Hvert kryds er lige meget værd.

Et sjovt tankeeksperiment er dog, om en stemme i virkeligheden tæller endnu mere i en mindre kommune som Favrskov. I Favrskov er der omkring 35.000 stemmeberettigerede til at vælge 25 kandidater i byrådet, hvorimod man i Aarhus er knap 275.000 mennesker om at vælge 32 byrådssæder. I princippet kunne man påpege, at én stemme i Favrskov er seks gange så meget værd som i Aarhus. Din stemme tæller!

Derfor vil vi gerne høre, om Favrskovs borgere er klar til at stemme, og ikke mindst hvad der er vigtigt for jer, når I sætter jeres kryds. Så jeg tog en tur rundt i den midt- og vestlige del af kommunen for at tale med de mennesker, jeg mødte på min vej.

Ikke overraskende er det ikke nødvendigvis partifarve, der betyder noget til kommunalvalget. Men nærmere nærhed og lokal forankring. For "her er altså langt til Hinnerup," som butiksejer Herdis Madsen fra Ulstrup påpeger.

- Det er vigtigt at stemme lokalt. Det ligger vel i os, tænker jeg? For vi tænker jo først og fremmest på os selv og vores nære, lyder det Alex Pedersen fra Skjød.

Der er mange interessante perspektiver, og selv de, der mener ikke at gå op i politik, ender alligevel med at falde i fælden og fortælle, hvor politikerne har ramt forbi. Er du selvstændig, har børn i skolealderen eller oplevet at have en gammel forælder på plejehjem, så er jeg ret sikkert på, du spejle dig i nogle af disse fortællinger.

Det var svært at komme udenom "land og by"-dagsordenen - eller øst/vest-forskellene - på min rundtur. Og det var også temaet til vælgermødet i Laurbjerg, som jeg var til i mandags. Hvorfor får landbyerne ikke det samme som hovedbyerne, når de betaler det samme i skat? Lød et af spørgsmålene fra ordstyreren.

Der lod til at være en vis vrede blandt publikum mod politikerne over, at de føler sig oversete. Det til trods for at halvdelen af de fremmødte kandidater rent faktisk ikke sidder i byrådet, og altså ikke har haft meget at sige i den seneste byrådsperiode.

Eksempelvis var en af tilhørerne vred over, at man havde lukket en bestemt vej, mens der var blevet lavet to nye rundkørsler i Hammel. Få af politikerne havde et svar, og da kom Søren Gade (S) dem til undsætning med forklaringen om, at vejen var blevet lukket, fordi der tidligere var sket mange trafikulykker på strækningen.

- Men hvad vil du så gøre ved det? Spurgte borgeren opfølgende, til hvilket Søren Gade svarede, at det ville han faktisk ikke gøre noget ved. Men man kunne da godt diskutere, om der skulle en rundkørsel til i stedet, supplerede Charlotte Green fra Konservative.

Efter valgmødet sad jeg tilbage med spørgsmålet om, hvad og hvor meget vi egentlig kan forvente af vores lokale politikere? For hver en handling skaber en reaktion, og det tyder på, at en løsning på ét problem ofte skaber en ny udfordring. Og som Torben Christensen fra De Radikale påpegede efter at have nørdet årets budgetforlig, selvom han ikke selv sidder i byrådet, "var der ikke meget at rutte rundt med, for budgettet var virkelig stramt."

For nylig lavede min kollega Jesper Rehmeier en række artikler om, at det er svært at finde nye byrådskandidater. Blandt andet fordi der er en hård tone, især på de sociale medier.

Ærlig talt var tonen også hård og forventninger tårnhøje til vælgermødet i Laurbjerg, hvor hele salen klappede, når en blandt publikum fik sagt noget, der udstillede politikerne eller påpegede den uretfærdighed, de synes at opleve i landsbyerne.

Ja, det er politikerne, der træffer beslutningerne om, hvordan en del af budgettet skal fastlægges. Hvilke skoler skal renoveres, hvor skal der udstykkes bryggegrunde, og hvor der skal være en rundkørsel. Men er der en grænse for, hvad man kan forvente, at politikerne - der er helt normale mennesker og går ind i politik med en intention om gøre en positiv forskel - kan løse i lokalsamfundet?

Som Lars Storgaard fra de Konservative sagde til min kollega den anden dag.

- Vi, der er i politik, er her jo ikke for at genere nogen. Vi er her for at prøve at få enderne til at mødes og få de kommunale budgetter til at hænge sammen. Det indebærer nogle gange, at vi skal træffe nogle ubehagelige beslutninger.

Citatet indrammer det jo meget godt. For der er næppe meget hæder i at være lokalpolitiker, men altid ris, når noget er galt. Du kan i øvrigt glæde dig til resten af interviewet med borgmesterkandidaten, der kommer i weekenden.

Husk at bruge din stemme med fornuft, og at dit kryds er det mest værdifulde demokratiske våben, du har. Og stemmer man ikke til valget, har man i hvert fald ikke lov til at brokke sig.

God læselyst.