Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det nye byråd har nu konstitueret sig med Lars Storgaard som borgmester, Birgit Liin (V) som 1. viceborgmester og Isabell Friis Madsen som 2. viceborgmester. Foto: Maria Neergaard Lorentsen.

Snigpremiere på det nye byråd

Så er den nye byrådsperiode skudt i gang. Eller næsten da, for den begynder jo først, når det nye år indtræder. Men i går var der snigpremiere, som Nils Borring beskrev åbningen af det konstituerende møde, hvor alle nye byrådsmedlemmer var mødt op.

- Den, der skal indlede mødet er den mest erfarne - og den ældste. Vi er to der har samme anciennitet, Lars Storgaard og jeg, som har siddet i 24 år. Og selvom I ikke tror på det, så er jeg den ældste. Så det hverv har jeg taget på mig, og stolen passer jo også stort set.

Nils Borring så op mod de nye byrødder med et smil for derefter at lykønske både nye og velkendte ansigter i salen.

Det syntes næsten symbolsk, at Nils Borring fik sidste ord fra lederstolen i byrådssalen foran netop hans banemand Lars Storgaard, før han måtte give mikrofonen og den veltilpassede stol videre til den nye borgmester. Da den Konservative Lars Storgaard blev enstemmigt valgt til borgmesterposten, fik han overrakt borgmesterkæden i midten af byrådssalen og præsenterede derefter de nye politiske udvalg, som du kan se her.

Snart begynder arbejdet, og denne gang er det et borgerligt flertal, der dominerer byrådssalen. De blå partier har ikke været blege for at erklære, at der har været behov for et skifte i Favrskov. De røde har haft flertal for længe, og det har stået i vejen for udviklingen. Spørgsmålet er derfor, hvilken forandrende betydning det nye byråd rent faktisk kommer til at byde på?

I jagten på at besvare dét spørgsmål har vi taget fat i de to nye blå udvalgsformænd, Flemming Nørgaard fra Venstre, der skal stå i spidsen for Børne- og Skoleudvalget og partifællen Morten Bang, der er ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Vi kan afsløre, at mens 'frihed' er kodeordet bag Flemming Nørgaards visioner, er det straks mere kompliceret, når det kommer til kulturen, hvor man netop har vedtaget en kulturstrategi, der skal tilgodese både land og by. Ifølge Morten Bang skal behovet drive indsatsen, og hvis ikke man sætter ind i eksempelvis Hinnerup, hvor  tilflytterne valfarter til, risikerer man at straffe både de bosiddende og tilflytterne, når kulturtilbuddene ikke rækker. Men hvordan sikrer man samtidig at drive den kulturelle udvikling i landområderne, hvor der ikke er vækst? Det kan du læse hans svar på i artiklen her. Og så kan vi jo med rette vende tilbage til formændene om en rum tid og evaluere, om den praktiske virkelighed stemmer overens med deres visioner.

Hvis du synes vores dækning i dette nyhedsbrev bliver lidt for blåt til din smag, kan du glæde dig til interviews med to afgående socialdemokratiske udvalgsformænd. De lander i din indbakke i weekenden. Og selvom der er et snævert blåt flertal, skal vi selvfølgelig også høre fra de andre nye udvalgsformænd - men det bliver først i det nye politiske år.

Så hæng på og læs med, når vi fortsat med tættekam undersøger den kommunalpolitiske scene i Favrskov.

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist

Få overblikket: Her er de nye udvalg

Den 22. november blev partierne enige om en konstitueringsaftale med alle partier, som i går blev vedtaget i byrådssalen. Foto: Niels Christian Selchau-Mark.

Alle udvalg har fået nye formand, og i fire ud af seks af dem er der et rødt flertal. Til gengæld sidder de borgerlige stemmer tungt på Økonomiudvalget, hvor fem ud af syv pladser er gået til blå partier.

Læs hvilke byrådsmedlemmer, der skal sidde i hvilke udvalg her.

Ny formand for Børne- og Skoleudvalget: Frihed skaber kvalitet

Tidligere spidskandidat for Venstre Flemming Nørgaard bliver ny formand for Børne- og Skoleudvalget. Foto: Maria Neergaard Lorentsen.

- Vi skal i udvalget arbejde for en vision for de næste fire år. Og jeg så gerne, at den vision handler om frihed og kvalitet. Så vi gør alt, hvad vi kan for at give skoler og institutioner og frihed, og at vi gør alt hvad vi kan for, at Ulstrup Skole og Præstemarksskolen begge udvikler sig karaktermæssigt og fagligt - ikke på samme niveau, for det kan ikke lade sig gøre.

Hvis du undrer dig over, hvorfor Ulstrup og Søften ikke kan stile efter det samme niveau, så læs interviewet med den nye formand for Børne- og Skoleudvalget Flemming Nørgaard i artiklen her. Han fortæller også om de største udfordringer, udvalget kommer til at stå overfor og hvordan, der skal være større frihed både lokalt på skolerne og nede hos den enkelte lærer og pædagog.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget foreslår bred behovsanalyse af hele kommunen

Morten Bang, ny formand for Kultur- og Fritid i Favrskov

Er du frivillig og støder ind i bøvl med kommunen? Så ring til Morten Bang, der er ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Det er én af hans pointer, som du kan læse i artiklen her. For det skal være nemt at være frivillig. Selv har han mange år som fodbold- og badmintontræner i bagagen. Derfor taler vi om, hvordan han som idrætsmand husker kulturen i udvalgets arbejde, og om hvordan man tilgodeser både land og by, når nye kunstgræsplæner eller padeltennisbaner skal placeres.

Hvad tjener man egentlig på at sidde i byrådet?

Byrådsmedlemmer fik i 2021 en grundløn 96.378 kroner. Oveni kommer eventuelle tilskud for udvalgs- og formandsposter. Foto: Jørgen Kirk

Fra 15/12 kan du blive kviktestet i Hadsten

Favrskov får fra i morgen et ekstra midlertidigt kvikteststed. Foto: Mads Dalegaard

Fra i morgen fra kan man få en kviktest på Hadsten Skole. Testcentret er midlertidigt og er der indtil 4. januar. Det har desuden åbent fra 9-19.

Derudover flytter kviktestcentret i Hinnerup ind på Rønbækskolen på Ådalsvej 100.

Læs desuden FavrskovLIVs update på coronasituationen i Favrskov her.