Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I går satte man punktum efter fire år med dette byråd. De havde periodens sidste byrådsmøde, og efter nytår er et nyt byråd med 11 nye ansigter og en ny borgmester klar til at tage over. Foto: Favrskov Kommune.

Snip, snap, snude, nu er byrådet ude

Hvis du vil se, hvilken forskel du gør, så tag fingeren ned i et glas vand og tag den op igen. Se så, hvor stort hullet er.

Sådan skulle et gammelt kinesisk ordsprog eftersigende lyde. Det fortæller Anders G. Christensen, Venstremanden og tidligere Favrskov-borgmester, der i går var med som byrådsmedlem til sit sidste byrådsmøde efter næsten tre årtier i kommunalpolitik.

- Det er da mærkeligt at gå ud af byrådssalen efter 28 år og tænke "det var så det". Men som jeg plejer at sige: Der ligger mange på kirkegården, der troede, de var uundværlige. Livet går jo videre. Og nu drager jeg videre mod nye mål.

Med så nihilistisk en udmelding har man næsten lyst til at spørge, hvad der driver Anders G. Christensen til at stå op om morgenen. Men det svar må du vente på lidt endnu, for efter nytår kommer et stort portræt af den snarlige byrådsveteran.

At den kommende regionsrådspolitiker nu drager videre, var da heller ikke til at tage fejl af under byrådsmødet i går, der var periodens sidste, hvor han vanen tro markerede sig flere gange undervejs. Blandt andet med en sjov anekdote om bevaringsværdige træer, der pludseligt forsvandt. Historien, som du kan læse mere om længere nede i nyhedsbrevet, udsprang af en ny lokalplan på Elmehøj i Hammel, hvor et lindetræ, der skal bevares, står i vejen for at kunne bygge en ekstra bolig.

Punktet blev til et spørgsmål om naturbevaring versus udvikling og gav desuden anledning til mange kreative sprogblomster, såsom "fra træ til Kvist," da Nils Borring (S) gav ordet videre til Erling Kvist Andersen. Eller at "der faldt brænde ned" om de fældede træer. Og ikke mindst disse ord fra et andet afgående byrådsmedlem, Niels Flade Nielsen (S), der udmeldte et ret klart standpunkt i diskussionen:

- Jeg ved godt, at træer er hellige i disse biodiversitets tider.

Et andet punkt, hvor Anders G. Christensen markerede sig, var ved godkendelsen af en helhedsplan for Gudenåen. En "never ending story," som han træt kaldte planen, der ifølge Nils Borring havde "skilt vandene."

Der er nemlig løbet meget vand gennem åen, siden samarbejdet om Gudenåen på tværs af syv kommuner begyndte i 2020, som var et ekstraordinært regnvandsår med mange oversvømmelser. Men måske der er for mange kokke om maden? For med Gudenåkomiteen, regulativet, borgmestersamarbejde og endda ministerindblanding - samt input fra eksperter og naturinteressenter - ser samarbejdet ikke umiddelbart ud til at have ført nogen vegne. For så længe en enkelt kommune ikke vil vedtage helhedsplanen, kan den ikke gennemføres. Og den nuværende helhedsplan vil Silkeborg ikke være med til.

Og her afslører Anders G. Christensen, at hans udsyn allerede er videre end byrådet:

- Det er virkelig en gordisk knude. Jeg tror, at problematikken kun kan løses højere oppe - i regionen eller på Christiansborg.

Selve planen og Gudenåsamarbejdet dykker vi ikke mere ned i i dette nyhedsbrev, men lover at undersøge på et senere tidspunkt. Ligger du inde med vigtig viden, så hiv endelig fat i os på manlo@favrskovliv.dk eller jerso@favrskovliv.dk.

Sidst, men ikke mindst, er det essentielt at nævne, at der i alt var 11 byrådsmedlemmer, der deltog for sidste gang, før de træder ud af byrådet, når det nye år indtræder. Og så var det sidste byrådsmøde med borgmester Nils Borring i spidsen. For nylig talte vi med Niels Flade Nielsen om at give stafetten videre. Efter nytår følger vi op med to portrætter af henholdsvis Anders G. Christensen og Nils Borring.

Tak for nu til alle de gamle byrødder. Næste gang vi dækker byrådets beslutninger, bliver det med et nyt byråd og en ny borgmester som mødeleder. Dét glæder vi os til.

Nu vil vi lade dig dykke ned i de - ifølge os - vigtigste punkter fra valgperiodens sidste byrådsmøde, så du kan blive klogere på, hvad der skal ske i din kommune og hvilke høringer, du måske skal råbe op omkring. For selvom man måske ikke gør en større forskel end en dråbe i et hav, kan mange dråber tilsammen rent faktisk godt blive et helt glas vand - eller det, der er større.

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist

14 millioner til flere vuggestuepladser her og nu

Der skal laves flere vuggestuepladser for at afhjælpe presset på institutioner i Hinnerup, Søften og Lading. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En række tiltag skal være med til at lette presset på vuggestuerne i Hinnerup, Søften og Lading. Befolkningstilvæksten har været større end forudset af prognoserne, og derfor skabes der nu ekstra vuggestuepladser for 14 millioner kroner. Det vil resultere i mindst 50 nye pladser.

En del af de nye vuggestuepladser skabes ved at bruge lokaler, som nu benyttes af børnehavebørn eller dagplejernes legestuer. 

- Det er vigtigt at sige, at børnehavebørn ikke må føle sig smidt ud. Der skal være god kvalitet for alle, også for de børnehavebørn, der skal være andre steder, lød det fra Birgit Liin (V), formand for Børne- og Skoleudvalget, da sagen blev behandlet på årets sidste byrådsmøde.

Her kan du læse mere om de forskellige tiltag og om ønskerne for en mere håndholdt analyse, så kommunen bedre kan forudsige vækst og behov. 

Kapaciteten på skolerne skal analyseres

Nogle skoler har kurs mod for mange elever, mens andre kommer til at mangle. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016

Et andet punkt på byrådets dagsorden, som kom i naturlig forlængelse af snakken om behov og kapacitetsanalyse på området for daginstitutioner, var vedtagelsen af en kapacitetsanalyse for skolerne i kommunen.

Børn er jo som bekendt ikke små for evigt, og på et tidspunkt skal de børn, der nu lægger pres på vuggestuekapaciteten, til at gå i skole. Derfor skal kapaciteten på skoleområdet analyseres, så man kan være på forkant med befolkningsudviklingen.

- Der kan på sigt komme pres på kapaciteten visse steder, andre steder vil der være overkapacitet. På skoler med overkapacitet vil udfordringen være at sørge for, at elevtallet bliver robust, så skolerne kan overleve, forklarede Birgit Liin.

Der skal udarbejdes en række delanalyser for at kortlægge den nuværende kapacitet, identificere skoler med fremtidige udfordringer og endelig skal der findes løsninger til de skoler, hvor der bliver problemer.

Hvis det for nogle lugter lidt af potentielle skolelukninger, skal man ikke være bekymret, slog Birgit Liin fast.

- Det handler IKKE om at lukke skoler. Det ønske har vi ikke. Det foreslås at analysen deles op i tre dele: Hvad er kapacitet, hvor er der overskud og underskud, og hvordan kan vi løse det.

Til juni får det nye byråd en status på arbejdet med skolekapacitetsanalysen.

Flere penge til de små skoler: Lilleåskolen og Korsholm skole får mest, mens de større må give

Lilleåskolen og Korsholm Skole får, mens Østervangskolen, Skovvangsskolen og Bavnehøjskolen må give, hvis den nye model bliver virkelighed. Foto: Henning Bagger/Scanpix 

Et enigt byråd stemte i går en ny ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet i høring. Det lyder måske langhåret, men det er vigtigt - især hvis dit barn går i en af kommunens mindste skoler.

- Forslaget her skal gøre små skolers drift mere robust, som Birgit Liin, formand for Børne- og Skoleudvalget fortalte, da hun fremlagde forslaget.

I dag fordeles de 265 millioner, der i alt går til Favrskovs folkeskoler, primært ud fra en skoles elevtal. Men det kan have store konsekvenser for de mindste skoler, der har svært ved at give samme kvalitet, som de større - simpelthen fordi der er nogle "stordriftsfordele."

Eksempelvis vil man med mere end 28 elever skulle dele en klasse op i to og dermed have to lærere og flere undervisningslokaler. Det vil sige det koster langt mere at have 31 elever, der skal fordeles på to klasser end 28 der kan forblive i én. Men alligevel får skolen ikke ret meget ekstra på kontoen.

Med den nye model bliver fordelingen mere klassebaseret. På den måde kan man sikrer én medarbejder pr. klasse, uanset hvor stor den er. Derudover får alle skoler et grundtillæg på knap 1 million kroner årligt og et tillæg på hver elev ved mere end 200 elever pr skole.

- Det er godt, man går over til noget mere klassebaseret, for jeg synes man kan se at de små skoler har haft det svært under den model, vi har nu. De bliver hårdt ramt, lyder det fra den gamle skolemester Nils Borring, før byrådet stemmer for. Han tilføjer:

- Det er spændende at høre hvad de siger ude på skolerne, for det er et nulsumspil. Nogle får og nogle må give.

Ja, for hvad kommer den nye model så til at betyde for de forskellige skoler? Det kan du se lige her.

Lilleåskolen i Laurbjerg får mest ud af den nye model med hele 13,2 procent ekstra årligt (svarende til 761.000 kroner), mens Korsholm Skole får 9 procent ekstra, omkring en halv million. Derudover skal Østervangskolen af med 630.000 kroner (3 procent) og Skovvangsskolen med en halv million kroner (2 procent).

Derudover ser fordelingen således ud: Bavnehøjskolen (+1,8 %), Hadbjerg Skole (-1,1 %), Hadsten Skole (+1,3 %), HH Skolen (-0,4 %), Præstemarskolen (-1,1 %), Rønbækskolen (-0,2 %), Søndervangskolen (-0,8 %), Tungelundskalen (+0,7 %) og Ulstrup Skole (-0,2 %).

Tildelingsmodellen sendes nu i høring og planen er, at den skal træde i kraft fra næste skoleår.

Manglende dokumentation på plejecenter bekymrer

Der iværksættes nye tiltag for at sikre bedre dokumentation på korttidsafsnittet. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Favrskov Kommune har udført et ekstraordinært tilsyn på korttidsafsnittet på plejecenter Solhøj i Hammel. Det skyldes, at et ordinært tilsyn tilbage i maj resulterede i flere anmærkninger og stemplet "utilfredsstillende". 

Det var en opfordring fra Ældrerådet, der førte til det ekstra tilsyn, som blev udført 1. november.

Nu er konklusionen på dette ekstra tilsyn klar, og selvom der noteres fremskridt på flere punkter, er der stadig ting, der ikke fungerer tilfredsstillende. Og det er særligt brugen af journalsystemet Cura Care, der skal arbejdes på. Af tilsynsrapporten fremgår det, at der fortsat skal være fokus på:

At igangsætte og gennemføre en omfattende indsats i forhold til dokumentationspraksis i Cura Care, som kan give medarbejderne en overordnet forståelse for omsorgssystemet samt klargøre den bedst mulig tværfaglige dokumentationspraksis på korttidsafsnittets borgerforløb.

I byrådssalen udtrykte Charlotte Green fra Konservative, og medlem af Social- og Sundhedsudvalget, bekymring over problemerne med journalisering i Cura Care på korttidsafsnittet på Solhøj.

- Borgere på korttidsafsnittet har behov for opfølgning. De er lige udskrevet fra hospitalet og har særlige behov. Derfor er der brug for en tæt indsats. Dokumenteres det ikke, kan forbedringer hos borgerne ikke følges. Der står, der er fokus på eksempelvis vægt og ernæring, men hvis man ikke kan se, hvad borgeren vejede i sidste uge, kan man heller ikke se, om der er sket fremskridt.

Hos Ældrerådet anerkender man indsatsen fra ledelse og medarbejdere siden sidste tilsyn. Men også her vækker problemerne med dokumentationssystemet bekymring.  

Rådet undrer sig over, at dokumentationssystemet Cura Care efter så lang tids brug stadig giver udfordringer i hverdagen. Social- og Sundhedsudvalget oplyser, at de implementeringsproblemer, der var med Cura Care, er løst. Opmærksomhedspunktet i tilsynsrapporten drejer sig om personalets evne til at anvende systemet og dokumentere systematisk, hvilket der arbejdes med gennem undervisning af personalet samt ledelsesmæssig opfølgning.

 - Det var også påtalt i maj, og det er ikke rigtig blevet bedre. Det er lidt bekymrende, at der ikke er gjort en indsats. Der er arbejdet med meget, men der skulle måske have været flere penge til det her tidligere, så man kunne have fulgt det til dørs. Undervisningsindsats til personalet er ikke iværksat, vigtigt aftræk for noget vigtigt. Det er ret bekymrende med den manglende dokumentation, lød det fra Charlotte Green.

Byrådet blev enige om, at Social- og Sundhedsudvalget i 1. kvartal 2022 orienteres om tiltag på fyldestgørende dokumentationspraksis. 

- Vi skylder borgerne at følge det tættere. Det behøver ikke blive behandlet i byrådet, men udvalget skal have en orientering på, om det er startet op på tiltagene. Det kan være skidt, hvis man ikke tager fat på at få gjort noget ved det, sagde Charlotte Green.

Træerne, der forsvandt

Dette træ forsvandt pludselig, da der skulle bygges nye parkeringspladser.

Udvikling og byggeri er godt. Sådan ser man i hvert fald tit på det i en kommune, hvor flere flytter til. Men sommetider bliver byggeri til på bekostning af bevaringsværdig natur.

Derfor diskuterede man i byrådet i går, om man skal bevare et stort lindetræ på Elmehøj i Hammel, eller fælde det for at gøre plads til en ekstra bolig på matriklen.

Det rodede op i en gammel sag, hvor bevaringsværdige træer i Hinnerup pludselig forsvandt i nattens mulm og mørke. Og så faldt der altså brænde ned, som kommunaldirektør Jan Kallestrup siger i artiklen her, hvor du kan blive klogere på den nye lokalplan for området i Hammel, hvor plejecentret Elmehøj tidligere lå, læse om dilemmaet mellem udvikling og bevaring og selvfølgelig høre mere om træerne, der forsvandt.

Færre er tilfredse med jobcentret

79 procent har været tilfredse med den beskæftigelsesindsats de har deltaget i Jobcenter Favrskov. I 2019 var tallet 87 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

"Fortsat høj tilfredshed med Jobcenter Favrskov" var emnefeltet på en pressemeddelelse, vi i dag modtog fra Favrskov Kommune. 82 procent af borgerne svarer nemlig i en ny brugertilfredshedsundersøgelse, at de samlet set er tilfredse med samarbejdet med Jobcenter Favrskov. 

82 procent er højt, bevares. Men det er også kun den halve sandhed. For tilfredsheden med Favrskovs jobcenter er faktisk faldet på stort set alle parametre siden den seneste måling i 2019.

Andelen af tilfredse borgere, der samlet set var tilfredse lå på 84 procent i både 2017 og 2019. Mere iøjnefaldende er det, når man ser på svarene for, hvorvidt borgerne er "enige" eller "meget enige" i, at Jobcenter Favrskov øger deres mulighed for at komme i arbejde eller uddannelse. Det tal ligger nu på 61 procent, mod 67 procent i 2019. 

Endelig er tilfredsheden med den beskæftigelsesindsats, som de besvarende borgere har deltaget i, faldet med hele otte procentpoint, fra 87 procent i 2019 til 79 procent i 2021.

Alligevel godkendte byrådet enstemmigt undersøgelsen, dog med planer om at forbedre jobcentrets arbejde i de enkelte afdelinger.