“Boligmarkedet trodsede tyngdeloven.”

“Boligmarkedet blev medicinen mod coronaens bivirkninger.”

“Covid-19 har ført til boligprisstigninger i hele Norden.”

Hvis du er boligejer, så er overskrifter som disse nok ikke gået din næse forbi i de seneste knap to år.

For trods corona-pandemiens uforudsigelighed og usikkerhed, så er boligpriserne kun gået én vej: Opad. Også i Favrskov.

Derfor er der en god chance for, at værdien af din bolig er steget betragteligt under pandemien. Også selvom du måske kun har ejet den i få år.

I denne artikel gennemgår vi de seneste års markante prisstigninger i Favrskov Kommune. Fem grafer og flere statistikker giver dig det forkromede overblik over prisudviklingen helt ned på postnummerniveau, og tallene taler sit tydelige sprog. Priserne er steget i hele kommunen - men hvordan er væksten fordelt? Og kan Favrskov følge med sine nabokommuner?

Vi starter med en førsteplads. For når det kommer til andelen af førstegangskøbere er Favrskov nummer 1 i hele Danmark.

I 2020 var 63% af alle købere i Favrskov til de såkaldte enfamiliehuse - Villaer, parcelhuse og rækkehuse - førstegangskøbere. Det placerer Favrskov på en førsteplads foran Aabenraa og Albertslund, og når man ser på kommunens salgspriser, så giver det bestemt mening. Det kan du læse mere om her.

For Favrskov ligger i den lave ende af salgspriserne, når man sammenligner med Region Midtjylland, Østjylland og Danmark som helhed.

Mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Danmark ligger på omkring 17.000 kroner, så er tallet tættere på 14.000 i Favrskov. Og det giver plads til førstegangskøberne, fortæller indehaver af EDC i Hadsten og Hinnerup, Jens Christian Christensen.

- Vi oplever, at rigtig mange familier, især fra Aarhus, ser ud mod Favrskov, når de skal købe deres første hus. Det er primært familier med børn, som rykker herud, og de vil gerne være tæt på skoler, fritidsaktiviteter og byerne.

I februar 2020, umiddelbart inden coronapandemien, lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i kommunen på 12.612 kr./m2, men i december 2021 var det steget til 14.051 kr./m2 - en stigning på 11,4 procent.

Og det er primært de store byer, der rykker, når det kommer til prisstigningerne, fortæller Jens Christian Christensen.

Som ejendomsmægler dækker han primært den østlige del af kommunen, og her er der især to byer, der trækker, mener ejendomsmægleren.

-Husene ryger lynhurtigt i øst. Køberne vil have plads og væk fra hjemmekontoret. Det er især i Hinnerup, at det rykker. Her har stigningerne været ret markante. I Hadsten har prisstigningerne også været høje, men ikke helt så høje. For mange familier fra Aarhus ser først på bolig i Hinnerup, og hvis de ikke finder noget her, så kigger de mod Hadsten.

Den tendens viser sig også i statistikkerne.

De tre H’er, Hinnerup, Hadsten og Hammel, har alle oplevet betydelig vækst i de seneste seks år, og det er netop Hinnerup, byen tættest på Aarhus, der har oplevet den største vækst, både under pandemien og generelt i de sidste seks år.

I Hinnerup er kvadratmeterprisen således steget fra 14.632 kr./m2 i 2015 til 18.968 kr./m2 i 2021, en stigning på 30 procent på seks år.

Og selvom Ulstrup også har oplevet prisstigninger under corona-pandemien, så må Favrskovs fjerde hovedby se længere efter væksten. Her er kvadratmeterprisen steget fra 6.545 kr./m2 i 2015 til 7.754 kr./m2 i 2021.

Det er en stigning på 18 procent, hvilket også er pænt, men stadig et stykke bag prisstigningen i Hinnerup. Hovedbyen i vest indtager derfor sidstepladsen blandt de udvalgte postnumre, når det kommer til salgspriser.

Selvom væksten har været skævt fordelt, så har Favrskov som helhed oplevet en klar stigning i boligpriserne. Alligevel er der - selvfølgelig, fristes man til at sige - stadig langt op til højdespringeren Aarhus, når man ser på andre østjyske omegnskommuner. Men Favrskov er godt med.

Kvadratmeterprisen i Favrskov lægger sig tæt op af andre af Aarhus’ oplandskommuner, og adskiller sig ikke nævneværdigt fra priserne i Horsens og Silkeborg. Det skyldes først og fremmest nærheden til Aarhus, mener Jens Christian Christensen.

- Vi er godt med i Favrskov og det er primært de store byer, tæt på Aarhus, der rykker. Det er her, de populære områder ligger, for der er adgang til både institutioner, skoler og masser af plads til børnefamilien på den ene side, samtidig med at Aarhus ikke er mere end mellem 15 og 30 minutter væk. Det er en populær kombination.

At Favrskov har været populær under pandemien kommer også til udtryk i liggetiden, altså hvor længe en bolig er til salg.

På det punkt er Favrskov særligt bemærkelsesværdig, for her ligger kommunen væsentligt under landsgennemsnittet.

Ifølge Jens Christian Christensen er der især én grund til, at husene i kommunen bliver solgt på kortere tid.

- Det hænger sammen med, at vi har haft en rigtig stor efterspørgsel, samtidig med at antallet af boliger til salg er faldet, forklarer han og uddyber.

- I Hinnerup er der i dag omtrent 30 huse til salg, og så stiger priserne helt vildt, for det er meget mindre end normalen. Jeg kan huske, at der inden corona var over 100 huse til salg i området, og når det tal falder, så ryger priserne i selvfølgelig vejret. Det er ikke købere, vi mangler, det er varer.

Ser man på Favrskov som helhed, så er antallet af udbudte boliger ganske rigtigt faldet.

Ifølge Boligsiden.dk var det samlede antal af udbudte boliger i Favrskov 3890 i 2019, men i 2021 var det tal faldet til 2878. Et fald på mere end 26 procent.

Liggetiden er ikke det eneste punkt, hvor Favrskov ligger under gennemsnittet.

Også når det kommer til det gennemsnitlige prisnedslag ligger kommunen lavt. Sammenligner man med Region Midtjylland, Østjylland og hele Danmark, så befinder Favrskov sig faktisk under gennemsnittet.

Jens Christian Christensen bekræfter tendensen. Faktisk har prisnedslaget næsten været ikkeeksisterende i perioder, forklarer han.

- Vi har haft en sjov tendens i vores kæde, for i en periode var den gennemsnitlige salgspris faktisk højere end udbudsprisen, fordi størstedelen af boligerne røg i overbud.

Nu er markedet faldet en smule mere til ro, forklarer han, og det kommer også til udtryk i prisnedslaget, som er steget en smule, forklarer Jens Christian Christensen.

- I øjeblikket har vi et gennemsnitligt afslag på omkring 3 procent, og det er et udtryk for, at markedet er kølet lidt af.

Forventer du flere prisstigninger i Favrskov i de kommende år?

- Det er svært at spå om. Man regnede med, at corona skulle gøre os alle arbejdsløse for to år, men det skete jo ikke. Tværtimod. Så jeg forventer at priserne fortsætter med at stige, omend tempoet nok bliver en anelse lavere, end hvad vi har oplevet de sidste to år.

- Det kan godt være, at man ikke altid kan give folk det, de ønsker, men man skal altid give dem en ordentlig behandling.

At hjælpe sårbare borgere er mere end en mærkesag for Socialdemokratiets nye gruppeformand Isabell Friis Madsen. Det er en hjertesag, som hun nu har fået en helt ny platform til at udbrede.

For selvom det ikke ligefrem lå i kortene, at den 44-årige Hadsten-politiker skulle være Socialdemokratiets nye gruppeformand i Favrskov allerede nu, så er det ikke desto mindre virkeligheden.

For efter 12 år som borgmester måtte Nils Borring (S) forlade posten, og da partiets gruppeformand Niels Flade Nielsen ikke blev genvalgt, så var vejen banet for Isabell Friis Madsen.

Selv kalder hun posten som gruppeformand "en appelsin i turbanen", og selvom hun hellere ville have haft en socialdemokratisk borgmester, så glæder hun sig til at finde sin vej som partiets nye frontfigur.

- Jeg er rigtig glad for den tillid, der er vist mig. Og nu skal jeg i samarbejde med en masse andre gode kræfter i vores byrådsgruppe løfte os ind i en ny tid.

Spørgsmålet er, hvordan den nye tid kommer til at se ud.

For hvordan vil Isabell Friis Madsen egentlig forvalte sin magt, når det ikke længere er Socialdemokratiet, der sidder for bordenden? Og hvad kan hun realistisk opnå som ny formand i Arbejdsmarkedsudvalget?

- Vi står i en helt ny position.

Så enkelt kan det siges, mener Isabell Friis Madsen. For den socialdemokratiske gruppe skal vænne sig til at være i opposition, og det kan være en udfordring efter 12 år som borgmesterparti. Den nye gruppeformand er dog fortrøstningsfuld og samarbejdsvillig.

- Jeg synes, at vi har en god tradition for samarbejde i Favrskov. Og vi har også tradition for, at man kan finde et flertal på tværs. Og vi har hele tiden sagt - også i forlængelse af valget - at vi er en del af konstitueringen. Derfor går vi også ind i byrådsarbejdet med al ambition om at få vores mandater til at arbejde for at skabe nogle gode resultater for borgerne.

Inden for hvilke områder ser du gode muligheder for samarbejde?

- Blandt andet inden for klimadagsordenen, som mange i den borgerlige gruppe også er optaget af. Der er mange områder, hvor jeg tænker, at vi kan sætte et rigtigt solidt aftryk, og jeg tror på, at vi nok skal komme til at sætte vores markering på byrådet.

I samme åndedrag understreger den nye gruppeformand, at Socialdemokratiet også skal påtage sig rollen som opposition.

- Jeg har en forventning om, at vi kan være konstruktive, men selvfølgelig også kritiske, der hvor det skal til. Vi har en tradition for samarbejde, som er vigtig, men det betyder ikke, at vi ikke også vil være kritisk opposition til det borgerlige flertal.

Udover gruppeformandsposten er Isabell Friis Madsen også ny formand for byrådets arbejdsmarkedsudvalg.

Her får hun ansvaret for beskæftigelsen i Favrskov, og selvom den i øjeblikket er næsten rekordlav, så er der alligevel plads til forbedring

Kommunen har en gruppe på omkring 200 sårbare unge, som i en længere periode har stået uden for uddannelses- og jobmarkedet. Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor forgængeren på udvalgsformandsposten taler om udfordringen.

Isabell Friis Madsen vil gerne række hånden ud til de unge.

- Situationen med vores sårbare unge borgere er noget, der optager mig meget. Fordi man ved, at den allerstørste faktor til social ulighed er uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi får hjulpet så mange som overhovedet muligt i uddannelse og arbejde - det giver mere lighed, både i forhold til sundhed, livsvilkår, og sociale faktorer.

Problemstillingen med de udsatte unge er ikke ny. Hvordan vil du gribe det anderledes an end dine forgængere?

- Vi skal blive klogere på, hvad det er for nogle unge, som er i gruppen. Vi skal undersøge, hvad der er for nogle træk, vi ser blandt dem. Det har jeg allerede talt med forvaltningen om. 200 sårbare unge er mange i en kommune som Favrskov, hvor vi egentlig tænker, at vores befolkning er helt gennemsnitlig og velfungerende, siger hun.

Problemerne begynder måske allerede i folkeskolen, mener Isabell Friis Madsen. Hun var formand for Børne- og Skoleudvalget i forrige byrådsperiode, og derfor vil hun nu have undersøgt, om man kan sætte endnu tidligere ind med hjælp og støtte til de sårbare unge.

- Vi ved jo godt, at nogle af dem er meget marginaliserede og at der kan være flere konkurrerende problemstillinger, men der er noget data, som jeg tror, vi kan blive skarpere på.

At hjælpe sårbare mennesker er mere end en politisk mærkesag for Isabell Friis Madsen. Det er også en hjertesag.

I hendes civile liv er hun uddannet sygeplejerske, og hun er ikke i tvivl om, at også hendes politiske liv skal bruges til at hjælpe de sårbare.

- Social ulighed har altid været et hjertebarn for mig. Og det vigtigste for mig i Arbejdsmarkedsudvalget er at yde en ordentlig behandling. For mange af de mennesker, som er i systemet, befinder sig i nogle sårbare positioner, fortæller Isabell Friis Madsen.

Hun tror, at det vil være gavnligt med en mere gennemgribende ændring af vores menneskesyn.

- Som underviser på sygeplejer-uddannelsen så jeg mange, knaldhamrende dygtige studerende, som fik 10 og 12-taller hele tiden, men hvor jeg tænkte: “du bliver ikke en særligt god sygeplejerske", siger hun og uddyber.

- For de var ikke særligt gode til det relationelle eller til at vise empati - jeg kunne godt tænke mig, at vi blev lidt bedre til at tænke over, hvad det egentlig er vi tillægger værdi, når vi kigger på unge mennesker. Selvom man ikke er klassisk boglig, så kan man sagtens være dygtig.

Men er det ikke en meget stor mundfuld at ændre på kulturen på det niveau?

- Jo, og jeg ved godt, at der ikke bare findes et “quick fix”. Det er hele vejen op igennem tilværelsen, at vi skal overveje, hvad vi anerkender som værdifuldt. Jeg synes, vi ser rigtig mange, som har det svært i form af angst og skolevægring, og det skal vi være opmærksomme på, selvom man ikke bare lige løser det.

En nylig undersøgelse foretaget af kommunen viste, at tilfredsheden med kommunens jobcenter er faldet på stort set alle parametre siden den forrige måling i 2019.

Andelen af borgere, der samlet set var tilfredse lå på 84 procent i både 2017 og 2019, men i 2021 var det faldet til 82 procent. Mere iøjnefaldende er det, når man ser på svarene for, hvorvidt borgerne er "enige" eller "meget enige" i, at Jobcenter Favrskov øger deres mulighed for at komme i arbejde eller uddannelse. Det tal ligger nu på 61 procent, mod 67 procent i 2019.

De tal giver dog ikke anledning til de helt store panderynker hos Isabell Friis Madsen.

- Det er min vurdering og opfattelse, at vi faktisk har et veldrevet og velfungerende jobcenter i Favrskov, men det skal selvfølgelig aldrig være anledning til, at man hviler på laurbærrene. Det kræver et kontinuerligt fokus.

Hun mener i stedet, at der er behov for et øget fokus på at tiltrække arbejdskraft til kommunens erhvervsliv og institutioner.

- Jeg synes, at noget af det vigtigste for os som byråd, er vores mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Selvfølgelig på ældreområdet, men også på pædagog-området, siger hun.

- Samtidig oplever mange virksomheder et stort behov for arbejdskraft lige nu, og jo mere vi kan spille ind og hjælpe med at lave nogle match, som giver mening for begge parter, jo bedre.

Det seneste kommunalvalg er kun lige overstået, og der er stadig knap fire år til vi igen skal til de kommunale stemmeurner.

Alligevel er der ét oplagt spørgsmål, der trænger sig på. For er det egentlig givet, at Socialdemokratiets gruppeformand også er partiets næste borgmesterkandidat?

Det vil Isabell Friis Madsen hverken be- eller afkræfte.

- Det er jo ikke noget, jeg selv bestemmer. Der skal laves en proces i vores bagland i forhold til, hvordan valget af borgmesterkandidat skal foregå hos os og den proces har vi ikke fastlagt endnu, siger hun og runder af.

- Indtil videre har jeg haft et fokus på at få vores gruppe og de nye byrådsmedlemmer godt i gang, og det er mit primære fokus lige nu. Så må tiden vise, om jeg skal være borgmesterkandidat ved næste valg.

Der er gang i boligmarkedet i Favrskov, som du kan læse i hovedhistorien i dette nyhedsbrev.

Faktisk så meget, at kommunen i 2021 oplevede en nettotilflytning, altså tilflytninger fra andre kommuner fratrukket antallet af fraflytninger, på 329 personer. Samtidig blev der født 148 børn mere end end antallet af borgere, der døde i løbet af 2021. Derfor voksede indbyggertallet i Favrskov i 2021 med 463.

Året før faldt det med 16 personer.

Tilflytning og øget befolkningstal er selvfølgelig noget, enhver kommune efterstræber, men Favrskov har også oplevet pres på daginstitutioner i visse dele af kommunen som resultat af befolkningsvæksten. Vi har talt med den nytiltrådte direktør for Job og Økonomi, Peter Jensen, om, hvordan kommunen i udarbejdelsen af befolkningsprognosen skal blive endnu bedre til at forudsige befolkningsvæksten - en ikke helt let øvelse. Det kan du læse mere om i et kommende nyhedsbrev.

Her kan du skrive dig op til FavrskovLIVs nyhedsbrev.