Det er gråt og trist og har regnet hele dagen, men Alfred vil ud og lege i haven. Hans far giver ham flyverdragt og støvler på, og de trasker sammen ud i regnen, mens storesøster Clara spiller et spil på iPad'en. Familien Leonhard fra Hinnerup, som består af far Morten, mor Lykke og børnene Eigil på 14, Clara på 7 og Alfred på 2, ligner så mange andre familier i Danmark og Favrskov.

Men på ét punkt adskiller de sig dog fra normen. For Lykke Leonhard passer Alfred derhjemme i stedet for at sende drengen i vuggestue eller dagpleje. I Favrskov Kommune kan forældre, der ønsker at indrette deres hverdag på den måde, dog ikke få tilskud til det, modsat nabokommunerne Skanderborg, Silkeborg, Randers, Viborg og Syddjurs, hvor tilskud til hjemmepasning i flere år har været en mulighed. Det vil altså sige, at familien Leonhard selv betaler for at holde Alfred hjemme i kraft af en manglende indtægt. Det er Morten Leonhard, der med sit job som ingeniør, forsøger familien, indtil Alfred bliver tre og skal gå i børnehave.

Det har nogle omkostninger for familien. De tager ikke på ferie. De går ikke ud og spiser på restaurant. De brugte ikke deres indefrosne feriepenge på forbrugsglæder, men på at finansiere tiden hjemme med Alfred. 43-årige Lykke Leonhard, som er uddannet pædagog, tøver ikke med at sige, at det har været det rette valg.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at fortryde det her. Det er den bedste beslutning i hele mit liv - udover selvfølgelig at have fået mine børn. At gøre det her for Alfred og hele vores familie. Det kan ikke gøres op i penge.

Da Clara på 7 gik i børnehave var Lykke i en periode hjemmegående, og friheden til kun at skulle sende Clara i børnehave, når barnet selv havde lyst, gav en ro i tilværelsen, fortæller Lykke Leonhard.

- Jeg skulle aldrig presse hende af sted. For det er frygteligt, når man skal det. Jeg bliver ked af det og får dårlig samvittighed og føler, at jeg begår et overgreb på barnet, når det ikke har lyst til at blive adskilt fra mig, og jeg skal gøre det flere gange om ugen. Det føles helt naturstridigt, når et barn ikke vil adskilles fra de voksne.

Derfor blev familien enige om, at Alfred skulle passes hjemme.

Og hvordan ser en almindelig hverdag så ud for familien? De to store børn står op, og Morten Leonhard følger dem i skole, mens Alfred og Lykke bliver hjemme. Det betyder, at Alfred står op, når han selv har lyst.

Mor og søn står op, spiser morgenmad, leger, tegner, tager på ture til biblioteket eller svømmehallen, cykler, støvsuger og lægger vasketøj sammen, køber ind og har en, hvad Lykke Leonhard beskriver som, en helt almindelig hverdag.

- Hvad for en svømmehal? spørger Clara, der kigger op fra iPad'en.

- Ovre i Hinnerup svømmehal. Du kunne godt tænke dig at være med. Der er nogle gange, når du skal i skole, og du ved, vi skal et eller andet, åååh, så vil du gerne være med.

Et af argumenterne mod hjemmepasning er, at børn der passes hjemme ikke får tilstrækkeligt med socialt samvær med andre børn og voksne. Men det er i hvert fald ikke tilfældet hos familien Leonhard, lyder det.

For Lykke Leonhard er ikke den eneste mor i Hinnerup, der vælger at passe et barn hjemme i stedet for at sende det i institution. Hun er med i en gruppe med 7-8 mødre, som mødes nogle gange om ugen på skift hos hinanden. Børnene leger, og de voksne har hinandens selskab - noget som også er vigtigt, når man mangler kollegaer at snakke med. Faktisk anslår Lykke, uden at kende det præcise tal, at mellem 10 og 20 mødre i Hinnerup og opland hjemmepasser.

- Det er familier, der ligesom vores har valgt at passe hjemme, indtil økonomien ikke tillader det længere, eller de tænker, at børnene er klar til at starte i institution. Det er vigtigt for os begge to at komme ud og få den kontakt med andre, og det er der, vi voksne giver hinanden råd og udveksler erfaringer. Det skaber også venskaber.

Lykke Leonhard understreger flere gange, at barnets tarv er det vigtigste. Økonomien ser anderledes ud i nogle år, til hun skal tilbage på arbejdsmarkedet, men det går. Hun ved selvfølgelig godt, at hun ikke optjener pension i de år, hun ikke er i beskæftigelse, men det bekymrer hende ikke så meget. Det vigtigste er Alfred, siger hun. Og der er forskel på Alfred og hans søskende, der har gået i institution, mener Lykke Leonhard.

- Han er ikke stresset på samme måde, som små børn godt kan være, hvis der har været for meget skrald på i en periode. De kan blive pylrede, og man kan mærke, der er noget, der stresser dem. Alfred er helt fredelig og rolig, og han er aldrig bange for, at vi går fra ham, for han er aldrig blevet efterladt nogen steder. Han er ikke blevet stukket over i andres arme mod hans vilje, og det kan jeg mærke på ham.

Når der diskuteres tilskud til hjemmepasning handler en del af debatten om individet og selvfølgelig barnets tarv. Bliver barnet socialiseret tilstrækkeligt? Understøttes dets udvikling? Bliver hjemmepasseren, som langt oftest er moren, sat uden for arbejdsmarkedet? Men der er også et samfundsaspekt i diskussionen, navnlig fordi man fjerner arbejdskraft i en tid, hvor der virkelig er brug for hænder. Og der er i høj grad brug for pædagoger som Lykke Leonhard.

Hvis man siger, at du burde være ude og passe andres børn og hjælpe til, hvor der er mangel på hænder, hvad siger du så? 

- Det forstår jeg helt sikkert godt, at man kan tænke. Men jeg tænker, at selvom det hænger sammen, så er det to forskellige diskussioner. Når nogle kommuner tilbyder tilskuddet, så burde det være landsdækkende. Og ja, jeg er pædagog, men det er ikke alle hjemmepassere, der er pædagoger.

Så der er noget sandhed i det? 

- Ja, det er der. Men vi gør også noget godt for de børn, som får lov at blive hjemme. Og de familier der synes, at de trives godt med det, de bør få muligheden for at vælge det til.

Alfred kommer ind fra haven igen. Legen er slut, for han har slået sin hånd, og nogle gange er mor bare den bedste til at trøste. Måske oftest mor, når nu det er hende, der passer på fuldtid? Lykke afviser, at Alfred er en "mors dreng", for han er tryg, og elsker også at lege med sin far, når han kommer hjem fra arbejde.

Lykke Leonhard siger, at hun ikke har noget imod at blive udfordret på beslutningen om at hjemmepasse og argumenterne mod tilskud til hjemmepasning. Men hun mener, at flere af modstandernes argumenter ikke passer til tiden og samfundet.

- Jeg synes, det er et forældet, når man bliver ved med at sige, at det her sender kvinderne tilbage til kødgryderne. Jeg gider næsten ikke at diskutere på det niveau, for jeg synes, det er for gammeldags. Jeg synes, vores normer i samfundet har rykket sig.

- Vi har jo et netværk, vi går ikke bare rundt herhjemme for os selv. Vi mødes i grupper. Vi netværker på en anden måde, så vi går ikke bare hjemme hver især med vores barn. Vi er langt videre fra den tid.

Men det er jo typisk kvinderne, der bliver hjemme og passer. Diskuterede I, om det skulle være Morten, der skulle gå hjemme med Alfred?

- Nej, for det havde han ikke lyst til. Jeg kender ikke nogen mænd, der hjemmepasser, men jeg ved, de findes. Og giver man tilskud til ordningen, vil det også på sigt ske. Mænd kommer mere og mere ind i en rolle, hvor de gerne vil være sammen med deres små børn. Hvis vi sætter de,t fri vil normen rykke sig, og mænd vil komme på banen og sige, at de også gerne vil gå hjemme nogle måneder eller tage halvdelen af perioden.

Lykke Leonhard siger, at hun grundlæggende er imod at sende små børn i vuggestuealderen i institution. Derfor er det også nærliggende at spørge:

Synes du, jeg er en dårlig forælder, fordi jeg sender mit barn i vuggestue, også når hun nogle gange er ked af det, når jeg går fra hende? 

- Nej, det synes jeg ikke. Hele min pointe er, at man skal gøre, som man vil. Jeg synes, familierne skal have frit valg på det punkt - og det er faktisk ikke, fordi jeg er borgerlig. Men jeg synes, at hvis familien gerne vil det, så kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal have lov til det. Men jeg synes ikke, man er en dårlig forældre, hvis man sender sit barn i institution. Jeg kunne bare godt tænke mig, at man kunne vælge at passe derhjemme i stedet.

Økonomiske håndsrækning til Natteravnene: Nordea-fonden har givet en donation på 20.000 kroner til Natteravnene i Hadsten/Hinnerup. Penge, som skal gå til et kursus i konflikthåndtering for de frivillige Natteravne. FavrskovLIV talte med afdelings leder tilbage i sommer, hvor ravnene oprettede en gårute i Hammel som konsekvens af flere klager og unges larm og fest. Læs mere om det her.

Her anbefales mundbind og coronatest stadig: Corona regnes ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og måske har du allerede brændt dit lager af mundbind. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler altså stadig, at du lader dig teste og bærer mundbind, når du besøger plejecentre og bosteder. Det gælder også i Favrskov Kommune.

Anders G. Christensen bliver formand for særligt udvalg: Regionsrådet har udpeget den tidligere Favrskov-borgmester Anders G. Christensen til formand for det særlige udvalg for Personale. Det nye særlige udvalg for Personale skal "gennem inddragende processer sikre Regionsrådet input om, hvordan Region Midtjylland sikrer gode arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde medarbejdere nu og i fremtiden. Desuden skal det beskrive perspektiver og mulige løsningsmodeller med fokus på de strategisk udfordringer de kommende 10-15 år," som det hedder i en pressemeddelelse.

Ny vuggestuegruppe i Søften: Som led i de omfattende ombygninger i kommunens daginstitutioner, har Engen i Søften nu åbnet en vuggestuegruppe med 12 vuggestuebørn. Rummene til børnehavebørnene er blevet bygget om til vuggestue, og der er samtidig etableret en såkaldt "udelivsgruppe" til børnehavebørnene. Favrskov Kommune skriver, at "fire ud af ugens fem dage er det meningen, at udelivsgruppen tager på ture uden for matriklen eller laver projekter på legepladsen. Og i løbet af foråret bliver det muligt at tage på cykelture rundt i lokalområdet, for politikerne har efter medarbejdernes ønske gjort det muligt at indkøbe 24 børnecykler og tilsvarende cykelhjelme." Læs mere her.

1. januar i år var der 48.844 borgere i Favrskov Kommune.

Fortsætter befolkningsvæksten med samme fart som den, man oplevede i 2021, går der ikke lang tid, inden kommunen runder dét skarpe hjørne som er 50.000 indbyggere. For i fjor oplevede Favrskov en befolkningstilvækst på 463 borgere. Det står i skarp kontrast til et fald i befolkningstallet på 16 indbyggere i 2020.

Befolkningsvæksten har i høj grad været drevet af salget af kommunale byggegrunde og et boligmarked som har været ekstremt aktivt under corona. 119 grunde lykkedes det kommunen at sælge i 2021, og blandt andet derfor oplevede Favrskov en nettotilflytning - altså tilflytninger fra andre kommuner fratrukket antallet af fraflytninger - på 329 borgere.

Tidligere på ugen undersøgte FavrskovLIV prisudvikling og liggetid på boligmarkedet i kommunen, og konklusionen fra de lokale ejendomsmæglere er også, at der har været gang i bolighandlerne. Og at det særligt er de unge børnefamilier, der flokkes til kommunen. Det, samt visse andre faktorer, giver også visse udfordringer.

Hvert år udarbejder kommunen en befolkningsprognose, undertiden kaldet befolkningsfremskrivning. Det er forvaltningens mest kvalificerede bud på, hvordan befolkningstallet vil udvikle sig det næste års tid ud fra forudsætninger som fødselsparametre, dødsfald og tilflytning. Det er et vigtigt styreredskab i forhold til kommunens budgetplanlægning og til at forudse behovet i forhold til servicetilbud som vuggestuer og børnehaver.

I Favrskov har man oplevet en langt større vækst end forventet og navnlig en større mængde fødsler, end ventet. Befolkningsprognosen for 2021 skønnede en vækst på 122 borgere, mens det faktiske tal altså endte på 463. Den store vækst har, sammen med udfordringer med at rekruttere dagplejere, lagt et pres på daginstitutionernes kapacitet i særligt den østlige del af kommunen.

Peter Jensen er for kort tid siden tiltrådt stillingen som direktør for Job og Økonomi i Favrskov Kommune, og han har erfaring med udarbejdelse af befolkningsprognoser fra sin tid i Rebild Kommune. Han lægger ikke skjul på, at befolkningsprognoser kan ramme ved siden af, særligt når en force majeure som corona pludselig melder sig på banen.

- Når det tal, man har regnet sig frem til, ikke har holdt stik, har man brugt nogle forkerte forudsætninger. I en periode med to års corona har man været forsigtig med fremskrivningerne. Måske endda meget forsigtige, for corona kunne have jo resulteret i noget andet end den vækst, vi har set. I stedet har vi fået et boligmarkedet, der er eksploderet og dermed flere tilflyttere, siger Peter Jensen.

Det er ikke kun i Favrskov, man ifølge Peter Jensen har ramt ved siden af befolkningsprognoserne. Men målet er helt klart at komme tættere på i Favrskov.

- Man skal ind og vurdere de enkelte forudsætninger meget nøje. En byggegrund er ikke bare en byggegrund. Nogle flytter til med deres to børn fra det gamle hus og bygger et nyt i kommunen, mens andre kommer udefra og har to børn og et mere på vej. Man kan komme det tættere på, end tilfældet har været med den seneste prognose, og det er målet.

I Lading er antallet af vuggestuebørn i institutionen Lærkereden vokset fra 8 i marts 2021 til forventede 33 i marts 2022. Salget af byggegrunde i byens nybyggerkvarter er gået hurtigere end forventet, og det har været det samme billede andre steder i kommunen.

Et vigtigt element i befolkningsprognosen er et overblik over alle de boliggrunde som kommunen og private har på vej. Det såkaldte 'boligprogram'. Det er også gennem indsigt i udbuddet af boliger, at man skal forsøge at forudse befolkningsvæksten.

- Man har i boligbyggeprogrammet for den seneste befolkningsprognose ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt med at sælge byggegrunde. Hvis alle, der flytter til, kommer med vuggestuebørn, kan det knibe med at følge med. Med normal tilflytning og fraflytning bevarer man nogenlunde status quo, og der kan i perioder være pres på kapaciteten i institutionerne, mens der i andre perioder er masser af kapacitet. Der er nødt til at være stor vækst, før man virkelig bliver presset, forklarer Peter Jensen.

Da det borgerlige flertal bestående af Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti overtog magten ved valget i november lovede partierne at indføre tilskud til hjemmepasning af egne børn, blandt andet for at afhjælpe kapacitetsudfordringerne. Sagen drøftes nu i de pågældende udvalg og vil være til yderligere behandling på byrådsmødet i marts. Alt det kan du læse mere om i disse artikler:

• Spørgsmålet om tilskud til hjemmepasning deler byrådet i to
• Birgit Liin til rød blok: Vær nu konstruktive
• Hvor meget får man for at hjemmepasse i nabokommunerne? Få svaret her