Alle vil den grønne omstilling, men hvem vil have en vindmølle i baghaven?

Det spørgsmål stiller en gruppe af beboere i Hallendrup sig selv. For senest den 16. februar - om mindre end én uge - falder der dom i en klagesag, der kan blive afgørende for, om der i fremtiden skal stå seks 150 meter høje vindmøller i Hallendrups udkant.

Og beslutningen kan få store konsekvenser.

På den ene side står en gruppe beboere i Hallendrup, som frygter, at deres ejendomsværdi og økonomi vil blive ødelagt af de nye møller.

På den anden side står et fællesskab af jordejere og virksomheden Wind Estate, som minder om, at de nye møller kan levere grøn strøm til 20.000 af husstande. Grøn strøm som Favrskov Kommune har hårdt brug for, hvis den skal komme i nærheden af at leve op til sine klimaforpligtelser.

Det argument forstår de bekymrede borgere godt, men de frygter at blive ofret til fordel for den grønne omstilling.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for den grønne omstilling med vores liv. For hvis vi går økonomisk ned med flaget, så er det vores liv, vi betaler med, siger Morten Ibsen.

Han bor i Hallendrup med sin partner Trisse Maltesen Frank. Sammen med naboen Heidi Kristensen og fire andre husstande i landsbyen har de indsendt den klage, der om få dage kan bremse den længe planlagte opsætning af vindmøllerne.

- Der er ikke ret mange, der vil købe et hus så tæt på et par store vindmøller. Og hvad hvis vores ejendomsværdi falder så meget, at den bliver lavere, end det vi har belånt vores ejendom med? Så er vi stavnsbundne. Det er skrækscenariet.

På sagens modsatte side står lodsejer Christian Gylling Jensen. Han bor i Hallendrup og ejer, sammen med to andre Hallendrup-borgere, den jord, hvor vindmøllerne skal stå. Han er også en del af de planlagte vindmøllers ejerkreds.

Derfor har han en økonomisk interesse i at få de nye vindmøller til Hallendrup. Men han mener også, at det nødvendigt at tage hensyn til klimaet.

- Vi skal have mindsket CO2-udledningen, og derfor skal vi bare i gang med den grønne omstilling, siger han og sammenligner vindmøllerne med den nærliggende motorvej.

- Nogle går og frygter det værste. Det var det samme med motorvejen, men når først møllerne er der, så er de bare en del af samfundet. Og det ér den udvikling, samfundet skal tage. Alle tager motorvejen i dag, man vil jo ikke gennem alle de små byer, og det bliver det samme med den grønne energi, tror jeg.

Og måske er der noget om snakken. For Favrskov har desperat brug for vedvarende energikilder, hvis kommunen skal leve op til sine forpligtelser i DK2020-samarbejdet.

Det er nemlig planen, at Favrskov allerede i 2030 skal køre på 100% grøn strøm. Men det vil kræve en “enorm udbygning af den vedvarende energi”, fortæller Mette Thorndahl, der er klimakoordinator i Favrskov Kommune.

For hvis ikke Hallendrup-møllerne kommer op, så står Favrskov Kommune snart til at producere mindre grøn strøm end for få år siden.

Nogle af de eksisterende møller i kommunen er nemlig så gamle, at de snart bliver taget ned, og det vil medføre et fald i produktionen af grøn strøm, forklarer Mette Thorndahl.

Sagen om vindmøllerne i Hallendrup strækker sig over mere end et årti. Allerede i 00’erne blev diskuteret, hvor man kunne placere nye vindmøller i Favrskov, og i 2013 valgte man at fokusere på netop Hallendrup.

Her står allerede fire vindmøller, og derfor, lyder argumentet, er det oplagt at placere de seks nye vindmøller her, når de fire gamle har udtjent deres værnepligt.

Alligevel gik beslutningen kun snævert igennem i byrådet. 13 stemte for, 11 imod mens én Venstrepolitiker var fraværende. Socialdemokratiet var for, mens Venstre var imod.

Lidt over et år før var Morten Ibsen og Trisse Maltesen Frank flyttet sammen på deres tolængede gård i Hallendrup. De fortæller, at de ikke blev oplyst om de kommende vindmøller, fordi lokalplanen dengang endnu ikke var sendt i høring.

Det kom derfor som et chok, da de nogle måneder efter indflytningen fik beskeden i deres E-Boks.

- Vi anede ikke, at der ventede seks kæmpevindmøller en kilometer herfra, da vi købte hus herude, fortæller Trisse Maltesen Frank.

- Vi elsker vores hus, men at flytte sammen er ikke blevet, som vi havde regnet med, for vi ved ikke, om vi er købt eller solgt økonomisk. Jeg har brugt mange søvnløse nætter på at tænke over, hvorfor jeg flyttede hertil.

Heller ikke Heidi Kristensen var opmærksom på de potentielle vindmøller, da hun flyttede til Hallendrup i 2015.

Fælles for de tre Hallendrup-borgere er, at de alle bor for langt væk fra møllerne, til at de kan få en såkaldt salgsoption, der forpligter opstilleren af møllerne til at købe deres ejendom.

I Hallendrup tilbydes der sandsynligvis kun optioner til boliger, der ligger inden for 600 meter af møllerne. Det er de tre beboere i Hallendrup ikke tilfredse med.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så vil vores ejendomsværdier falde. Vi har søgt om at få værditabserstatning, hvis møllerne kommer op. Det er bare sjældent i en størrelsesorden, som lever op til det virkelig tab, siger Morten Ibsen.

Ifølge Energistyrelsens undersøgelser fra 2016, vil der typisk være et tab af ejendomsværdi i forbindelse med opsætning af vindmøller, men forskellige forhold kan gøre, at størrelsen kan variere.

Der står allerede fire vindmøller uden for Hallendrup - nu kommer der måske to mere. Gør det virkelig så stor en forskel?

- Jeg har intet problem med de fire møller. Hold dem for Guds skyld i live og lad dem køre. Det er fint. Men når de bliver så store som de nye skal være, over 150 meter, så hører de ikke til på land, mener Trisse Maltesen Frank, hvorefter Heidi Kristensen supplerer.

- Mine naboer har allerede skyggekast fra de eksisterende møller på deres tage. Hvis du gør dem dobbelt så høje, så når de ind over hele byen, siger hun.

Trisse Frank Maltesen og Morten Ibsen er også bekymrede for, om de nye vindmøller kan genere hørbar støj.

- Vi er enormt bange for at skulle leve med lyden af en lastbil, der står i tomgang ude på vores gårdsplads. Jeg har ikke lyst til at sove med det i baggrunden. Det kan vi jo ikke, mener Trisse Frank Maltesen.

Beboernes bekymringer for støj og skygger er adresseret i den VVM-tilladelse, der ligger til grund for den eventuelle opsætning af vindmøllerne i Hallendrup.

Heri står det, at vindmøllernes støjniveau skal måles senest tre måneder efter driften sættes i gang.

Hvis målinger og beregninger viser, at vindmøllerne ikke overholder bekendtgørelsens fastlagte grænseværdier for støj, skal der foretages støjdæmpning, der sikrer at støjen nedbringes. Hvis det ikke er muligt at nedbringe støjen, så støjgrænseværdierne er overholdt, skal driften af vindmøllerne indstilles.

Derudover skal der ifølge VVM-tilladelsen installeres computerprogrammer i hver vindmølle, som sikrer, at møllernes skyggevirkning er begrænset til maksimalt 10 timer årligt.

Gener fra støj og skygger er altså allerede adresseret i VVM-rapporten, og selvom det stadig giver anledning til bekymring hos de tre beboere, så er det noget andet, de seks husstande har klaget over til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er i stedet hensynet til både flagermus og fuglearten rød glente, der ligger til grund for deres klage. Møllernes vingesus kan være farlige for begge arter, og ifølge Miljøstyrelsen er den røde glente meget sårbar overfor forstyrrelser ved reden.

Og de klagende husstande mener, at der er både røde glenter og flagermus i nærområdet, som kan blive påvirket af de nye møller, selvom de hellere ville klage over deres helbredsbekymringer.

- Vi kan ikke bruge vores bekymringer for helbredet som klager. Det burde være os mennesker, som bor her, der var vigtige, men det kan vi ikke føre en sag på, siger Trisse Maltesen Frank.

I stedet har gået den samme vej som flere andre klagesager i Danmark, der også tager udgangspunkt i den røde glente.

- Så vi har fundet det, vi kunne klage over og klaget over det. Vi har klaget over det, som vi ved vi kan blive hørt på. Og det er tydeligt, at de store vindmøllevinger ikke er gode for fuglene. Hvis der flyver en fugl forbi, så kan du se, hvordan de bliver suget ind, mener Heidi Kristensen.

Men der er tale om grøn strøm til 20.000 husstande. Føler I ikke, at i står i vejen for resten af kommunens grønne omstilling?

- Det er klart, at der skal en grøn omstilling til. Vi benægter ikke, at der er noget med miljøet, og vi vil også gerne tage vores del. Men hvorfor skal vi tage hele trykket for kommunen? Hvorfor stiller man ikke en enkelt mølle hist og her i stedet for seks på ét sted? Hvorfor skal hele trykket ligge i Hallendrup? spørger Morten Ibsen.

Trisse Maltesen Frank er enig. Hun vil ikke bremse den grønne omstilling, siger hun, og derfor er hun også klar til at placere alternative energikilder i Hallendrup. Det skal bare ikke være vindmøller.

- Vi vil gerne have vindmøller, men de skal placeres rigtigt og væk fra mennesker. Og ved du hvad, kommunen gerne må stille på vores mark? En 40-fods container med kernekraft. I kan bare sætte den herude. Der er ingen strålingsfare, der er ingen nedsmeltningsfare.

Så i vil hellere have kernekraft end vindmøller?

- Ja tak. Det må de gerne stille herude, svarer Trisse Maltesen Frank.

Den verserende klagesag har skabt en mærkbar rift i det lille lokalsamfund i Hallendrup. Selvom alle stadig kan snakke sammen, så er det med afmålte miner, når man møder dem med de modsatte holdninger, forklarer Trisse Maltesen Frank.

Det er lodsejer Christian Gylling Jensen enig i, men han håber, at man kan holde den gode tone - uanset udfaldet af klagen.

- Vi er jo næsten uvenner med alle i nabolaget, men det er vi så ikke alligevel, for jeg bor i Hallendrup by, og jeg kan snakke med dem alle sammen. Vi har tidligere sagt til hinanden, at uanset hvem der får ret, så skal vi blive ved med at snakke sammen. Det er jeg spændt på om vi kan, når kendelsen kommer. Det håber jeg. Jeg kan godt, men der bliver jo en taber og en vinder.

Håbet om en god tone deler de tre beboere bag klagen også, fortæller Trisse Frank Maltesen. Men der trækker hun også stregen.

- Vi skal nok tale pænt og smile, når vi ser hinanden. Og jeg ved godt, at han har sagt, at uanset om møllerne kommer op eller ej, så er vi gode venner, men vi er satanedme ikke særligt gode venner, hvis de her møller kommer op, det er helt sikkert.

Afgørelsen i sagen offentliggøres senest den 16. februar. FavrskovLIV følger op på sagen.

Klimavalg er et ord man med rette kan bruge om det seneste kommunalvalg, for kampen for en reduktion i CO2-udledning i Favrskov var en mærkesag for politikere på tværs af fløjene.

Byrådsmedlemmer som Søren Gade (S), Niels Christian Selchau Mark (K), Torben Christensen (R) og Thake Fogh Cordt (E) har allerede markeret sig med deres klimadagsordener, og borgmester Lars Storgaard (K) har også nævnt for FavrskovLIV, at der skal arbejdes for mere grøn omstilling.

Og det bliver der brug for, hvis Favrskov skal leve op til sine klimaforpligtelser i DK2020-samarbejdet. For i dag, otte år før den første målsætning om 70 procent reduktion i 2030, halter Favrskov allerede betragteligt efter. Det viser kommunens egne tal.

I 1990 havde Favrskov en CO2-udledning på 753.000 tons. Det skal være nedbragt med 70 procent i 2030, men i 2018 var det kun nedbragt med 22 procent til 582.000 tons. Derfor er der lang vej endnu, fortæller kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl.

Favrskov skal inden 2030 - de næste otte år - sænke sin CO2-udledning med omkring 350.000 tons, det dobbelte af perioden fra 1990 til 2018.

- Hvis vi skal nå i mål, så skal alle byde ind. Det bliver en udfordring og det kræver, at alle parter, på tværs af kommunen, trækker i arbejdstøjet, siger Mette Thorndahl.

Favrskov Kommune er ikke alene om at være langt efter klimamålene. Det er virkeligheden i mange kommuner landet over, og det kan tilskrives forskellige årsager.

I Favrskov er landbruget en af de årsager, forklarer Mette Thorndahl og giver et eksempel.

- Der er nogle geografiske udfordringer i de forskellige kommuner. I Favrskov producerer vi landbrugsgoder eksempelvis til København, og den produktion tæller med i vores CO2-udledning, men den tæller ikke med i deres, selvom de bruger vores landbrugsgoder. Det gør det nemmere for Københavns Kommune at nå målene, men kan gøre det sværere for os.

I Favrskov står landbruget og fødevareproduktion for omtrent 34% procent af den samlede udledning. Og i et nyligt interview med FavrskovLIV udtalte Søren Gade, den nye formand for Teknik og Miljø, at det skal mindskes, hvis kommunen skal leve op til sine klimaforpligtelser.

- Vi har forpligtet os til at opfylde målene i DK2020-planen, og så kan vi ikke bare nøjes med at sige, 'hvis landbruget har lyst' eller 'hvis industrien har lyst'. Stop. Det er noget andet, der skal til, og vi er nødt til at lade være med at sige, at der er noget, der er helligt.

Men det kan stadig blive svært at opnå en reduktion på 70 procent i landbruget.

I oktober indgik Folketinget en bred aftale om grøn omstilling af det danske landbrug, og her blev der lagt op til en reduktion på mellem 55 og 65 procent.

- Det er svært at nå 70 procent på landbrugssiden, når Folketingets landbrugsaftale selv lægger op til 55 procent. For vi kan som kommune ikke gøre meget andet på landbrugsområdet end det, der gøres nationalt. Vi vil gerne lave mere skov og flere vådområder i samarbejde med landbruget, men ellers skal en stor del af reduktionen finansieres af den enkelte landmand ude på den enkelte bedrift, siger Mette Thorndahl.

CO2-udledningen i Favrskov er fordelt på tre hoveddele. Landbrug, transport og energi. Og det sidste punkt bliver afgørende, hvis man skal nærme sig de 70 procent i 2030.

- Vedvarende energi er helt fundamentalt for, at vi kan opnå målene. Og det vil kræve en koloenorm udbygning af den vedvarende energi. Vi har vedtaget vindmøller for længe siden i Hallendrup, men det vil uden tvivl kræve flere anlæg af den størrelse, før vi nærmer os målsætningen, mener klimakoordinator Mette Thorndahl.

Hvis ikke Hallendrup-møllerne kommer op, så står Favrskov Kommune snart til at producere mindre grøn strøm end for få år siden. Omvendt vil de seks nye vindmøller, hvis de kommer op, kunne fordoble Favrskovs produktion af grøn vindmøllestrøm, siger klimakoordinator Mette Thorndahl.

- De seks nye møller i Hallendrup vil alene producere lige så meget som vores eksisterende vindmøllepark, som består af 50 møller. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, selvom der stadig er brug for mere grøn strøm for at indfri målene, siger Mette Thorndahl.

De seks planlagte vindmøller i Hallendrup er blevet udskudt efter en gruppe lokale beboere har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der ventes en afgørelse i klagesagen senest om seks dage, den 16. februar. Det kan du læse mere om her.

Netop vindmøllesagen i Hallendrup er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at etablere vedvarende energikilder. Sagen har udviklet sig til en betændt landsbystrid, og selvom vindmøllerne har været på programmet i snart et årti, så er de endnu ikke stillet op.

Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er realistisk at etablere de nødvendige vedvarende energikilder i tide, når Hallendrup-processen har trukket så meget ud.

Det mener Søren Gade (S), formand for kommunens Teknik og Miljø-udvalg, at det er.

- Det er en meget udfordrende opgave og jeg er parat til at rulle ærmerne op. For det skal helt klart gå stærkere, men jeg ser klimamålene som en bunden opgave. Alle partierne i Folketinget har sagt, at det er det, vi skal. Så det skal vi.

Bekymrer det dig ikke, at det tager så lang tid at etablere vedvarende energi?

- Jo. På den ene side bekymrer det mig, men på den anden side er det også betryggende, at der er en grundig proces. Vi skal nå klimamålene, men det er også nødvendigt med en grundig undersøgelse af de lokale udfordringer, der måtte være, når man skal etablere nye energikilder. Men jeg kan godt se, at de skaber nogle udfordringer med at nå klimamålene inden for den tidsramme vi har.

Kan i som byrådspolitikere gøre noget anderledes for at sætte farten op?

- Vi skal nok satse bredere, og måske se lidt mere på solceller end vindmøller, for vi har arealerne til det i Favrskov. Og min oplevelse er, at vindmøller måske har mødt lidt større modstand end solceller. Jeg ved, at der også er en vilje til at se nærmere på nye vedvarende energikilder hos De Konservative, og det hilser jeg bestemt velkomment.