Favrskov er ikke en kommune, der flyder med mælk og honning i disse år.

Det slog viceborgmester Birgit Liin (V) fast, da hun på byrådsmødet tirsdag aften agerede mødeleder i stedet for sygemeldte Lars Storgaard (K).

Byrådet skal til at lægge budget for perioden 2023-2026, og på mødet skulle politikerne vedtage processen for det videre arbejde med et budget, hvor der skal spares. Processen ligner i høj grad den, man kender fra tidligere års budgetarbejde. Mere om det senere.

Først et overblik over Favrskovs fire økonomiske målsætninger og hvordan målsætningerne påvirker arbejdet med at få budgettet til at gå op:

• Der skal være et overskud på mindst 100 millioner kroner på den ordinære drift - der kommer til at mangle i alt 80 millioner kroner i den fireårige budgetperiode. 
• Der skal være et årligt anlægsbudget på mellem 90 og 110 millioner kroner til byggeri. Niveauet for 2022-2025 er på 110 millioner årligt. Dermed lever man op til målsætningen.
• Kommunens gæld må ikke forøges på det skattefinansierede område - Favrskov afdrager 91 millioner kroner på gælden over budgetperioden, så også her lever kommunen op til målsætningen. 
• Der skal være mindst 140 millioner kroner i kassebeholdningen over 12 måneder. Kassebeholdningen var på 520 millioner kroner i slutningen af 2021 - langt størstedelen af de penge er dog disponeret og skal anvendes til forskellige formål, blandt andet indbetaling af 75 millioner kroner til Lønmodtagernes Feriemidler samt afdrag på gælden.   

Budgettet for 2022-25 viser, at der mangler i alt 80 millioner kroner, hvis der skal leves op til  målsætningerne om at kunne bruge omkring 100 millioner kroner årligt på nye anlæg og hverken øge gælden eller forringe kassebeholdningen. Derfor lægges der op til, at forvaltningen skal komme med forslag til besparelser på driften på i alt 1,5 procent, svarende til 33 millioner kroner årligt.

Normalt kommer forvaltningen også med forslag til udvidelser af driften, men for andet år i træk er det ikke tilfældet i Favrskov.

Tilbage til fremgangsmåden for den videre proces, som byrådet i går godkendte. Nu er det altså op til forvaltningen at udarbejde forslag til reduktioner på driften og samtidig også udarbejde forslag til anlægsprojekter. De forslag skal præsenteres byrådspolitikerne i de stående udvalg i juni.

Favrskov Kommune har tradition for at bede foreninger om at indsende forslag til budgettet. Sådan bliver det også i år. Men:

- Beskeden til foreningerne bliver også, at medfinansiering nok vil være en god idé. Og har man forslag, der kan medføre en mere effektiv drift, har man nok en noget bedre chance for at få sit forslag igennem, som Birgit Liin udtrykte det.

Normalt byder også institutionsbestyrelser og samarbejdsudvalg ind med forslag, og den mulighed har de også i år. Men der vil ske en prioritering fra forvaltningens side, inden forslagne kommer ind videre til politisk behandling.

Godkendelsen af den videre budgetproces antændte en debat om borgerinddragelse, hvor Enhedslistens Thake Fogh Cordt udtrykte bekymring over, at borgerne, som partiet ser det, ikke kommer nok på banen, når budgetterne lægges.

- Det er godt at inddrage borgerne i de gode år, hvor der skal deles penge ud, men det er endnu bedre at få dem med og lytte til borgere, virksomheder og medarbejdere i de år, hvor der skal spares. Det er vigtigt, at vi ikke lukker os inde, og at vi får inviteret ordentligt til samarbejde og dialog i budgetprocessen, så der ikke opstår forskellige billeder af, hvordan det ser ud i kommunen.

Thake Fogh Cordt kaldte det at "gå i en skidt retning", når man vælger at lade forvaltningen sortere hvilke forslag, der fremlægges til politisk behandling. Derfor stillede Thake Fogh Cordt på vegne af Enhedslisten et forslag om at tilføje til processen, at der skal mere borgerinddragelse i arbejdet med at lægge budget. Dog uden at konkretisere, hvordan partiet mener, det bør gøres.

Det fik Charlotte Green fra Konservative til komme med et skarpt svar.

- Jeg kan på ingen mulig måde genkende den retorik, som Enhedslisten her lægger for dagen med, at der er fuldstændig mangler borgerinddragelse. Det kan jeg simpelthen ikke genkende, jeg synes, det er en meget hård måde at lægge det ud på.

Søren Frandsen fra SF har været med til at udarbejde budget mange gange, og han tog også processen i forsvar.

- Helt overordnet set, så er vi en veldrevet kommune. Vi forsøger at lægge ansvarlige budgetter og tage tingene i opløbet. Vi tager udfordringerne i god tid. Der er andre kommuner, der har pænere budgetter, men i virkeligheden står over for større udfordringer, fordi de ikke tager de her ting i opløbet. Jeg synes også, vi har en åben proces omkring vores budgetter. Der er andre kommuner, der er langt mere lukkede omkring det. Vi har faktisk meget åbenhed i forhold til foreninger og borgere, der kan sende forslag ind.

Ifølge tidsplanen for budgettet, skal budgetforslaget sendes i høring i september, og senere vil der blive holdt borgermøde, hvor alle har lov til at møde op og give deres mening til kende. De borgermøder plejer ikke just at trække fulde huse, som Søren Frandsen også gjorde opmærksom på i sit indlæg.

- Jeg vil gerne have mere borgerinddragelse, men vi må også erkende, at det er de samme der møder op til budgetmøder. Og skal vi til at holde flere møder, så vil det være de samme mennesker, vi møder hver gang. Jeg har svært ved at se, at det er det, der skal gøre folk mere engagerede i det. Og her skal vi ud og spare penge. Det er jo ikke det, der begejstrer folk. Hvis vi skal kickstarte en ny proces i forhold til borgerinddragelse med det her budget, vil der sidde nogle borgere og føle sig skuffede over, at de skal sidde og vælge mellem elendigheder.

Venstres Flemming Nørgaard bakkede op om synspunktet om, at borgerne sjældent kommer på banen, når man beder dem om forslag til at spare penge.

- Det skal de jo heller ikke, det skal vi stå på mål for som politikere, det er vores job, og det må vi gøre.

En omgang rundt i byrådssalen gjorde det altså klart, at alle vil have mere borgerinddragelse, men at de fleste også mener, at man allerede gør, hvad man kan. Kunne Enhedslistens Thake Fogh Cordt stille sig tilfreds med det?

Ikke just...

- Vi vænner os til en retorisk om, at vi ikke får noget ud af at tale med borgerne. Men det er altså gensidigt. Det er vigtigt at få snakket med borgerne om situationen, hvorfor er vi her, hvorfor overvejer vi de her besparelser. Det er rart at komme ud med penge, men det er vigtigt, at vi får talt med de borgere, hvis hverdag bliver påvirket af besparelser.

Thake Fogh Cordt er ny i byrådet, og derfor ser han også anderledes på processen, sagde han.

- Det er ikke nok med en skriftlig høringsrunde. Det kan godt være, I har en velafprøvet metode, som I synes virker, men når man kommer udefra som ny, så virker det som et pressemøde med en kort fremlæggelse, hvor man kan stille et par spørgsmål, men ikke rigtig kan få en dialog.

Hos det detroniserede Socialdemokrati er man ikke meget for, at der for andet år i træk ikke lægges op til driftsudvidelser. Derfor har det været vigtigt for partiet at få tilføjet en fodnote om, at "forvaltningen også har mulighed for at fremsætte reduktionsforslag, som indeholder et element af omprioritering indenfor budgettet eller investering i tiltag, der kan føre til en driftsmæssig effektivitet/besparelse", som det så optimistisk lyder. Desuden understregede flere af partiets medlemmer, at man håber, at det til næste års budgetplanlægning ser anderledes ud.

Og vedrørende snakken om borgerinddragelse tilføjede Socialdemokratiets nye mand Kristoffer Merrild, at gruppeformandsdrøftelserne er det rette forum for yderligere snak om inddragelse.

- Jeg håber ikke, at vi i morgen kan læse i Lokalavisen, at vi andre er imod borgerinddragelse. Det håber jeg ikke bliver taget med herfra. For som jeg hører det, vil vi alle gerne borgerinddragelsen. Vi tænker bare, det skal behandles i et andet forum først, inden det skal fremlægges her, lød det fra Kristoffer Merrild.

Dansk Folkepartis Eva Damsgaard gik skridtet videre.

- Borgerne kan jo også skrive til os personligt. Det må de hjertens gerne. Har de forslag, så skriv til den politiker, de synes bedst om, det er der ikke noget forkert i.

Birgit Liin kunne supplere med, at der er planlagt et gruppeformandsmøde, hvor det hele tiden har været planen, at der skal tales om borgerinddragelse. Derfor endte punktet med denne tilføjelse:

- Byrådet vil i løbet af foråret drøfte, hvordan borgere, erhvervsliv og medarbejdere på en god måde kan inddrages mere i den kommunale budgetproces.

De drøftelser, og det videre budgetarbejde, følger FavrskovLIV selvfølgelig med i. 

Det gamle byråd afsatte 4,25 millioner kroner til en række renoveringer af nedslidte toiletter på flere af kommunens skoler. En analyse af de kommunale skolers toiletter i 2019 slog fast, at der flere steder er et stort behov for nye toiletter, og disse fire projekter er vedtaget.

Desuden havde forvaltningen udarbejdet et forslag til en tilbygning på Hadsten Skole. En tilbygning på 30 kvadratmeter, som skulle give skolen yderligere 10 elevtoiletter samt et handicaptoilet. Et projekt, der ville løbe op i tre millioner kroner.

Men den var de altså ikke med på i Børne- og Skoleudvalget, som udvalgsformand Flemming Nørgaard (V) forklarede på gårsdagens byrådsmøde.

- Vi tænkte i udvalget, at tre millioner kroner for en bygning af den karatkerer, er meget. Der skal laves nye toiletter på Hadsten skole, ingen tvivl om det. Men vi blev enige om, at forvaltningen skulle se på projektet igen og undersøge, om man ikke kan gøre det lidt billigere. Og jeg har hørt, at der allerede er fundet nogle besparelser ud fra det nuværende forslag.

Håbet fra Flemming Nørgaard er så, at det kan komme andre skoler til gode, hvis der kan spares lidt penge på det tiltænkte tilbygningsprojekt på Hadsten Skole.

- Så skal man være fræk i sådan en proces her. Jeg har en forestilling om, at der bliver lidt penge at hente. Så tænker jeg, at hvis nu det sker, så skal forvaltningen komme med en idé til udmøntning af de penge, der kan spares, så flere skoler kan komme med. Håbet er lysegrønt, lød det fra Flemming Nørgaard.

Fra Socialdemokratiets side var der opbakning til forslaget om, at den tre millioner kroner dyre tilbygning på Hadsten Skole genovervejes - og man kan altså se frem til, at man hele tiden skal renovere toiletter, lød det fra Isabell Friis Madsen (S).

- Det er klart, at for os er det vigtigt at løse problemet på Hadsten Skole. I og med at der er lagt op til renovering af 15 elevtoiletter og to personaletoiletter, så siger det noget om status på toiletforholdene på Hadsten Skole. Vi har også lagt vægt på, at vi forholdsvis hurtigt får sagen at se igen, så man også fra skolens side får en afklaring og ved, hvad man kan forvente.

- I forhold til Flemming Nørgaards fromme håb, vil jeg da godt række en hånd ud og sige, at vi i Socialdemokratiet gerne vil bakke op om det. Det er en problemstilling, vi nok må anerkende, at vi skal blive ved med at arbejde med non stop. Skoletoiletter har det med at blive slidt. Når vi nu engang har afsat midlerne til det, så lad pengene blive der, så de kan komme til gavn for folkeskoleeleverne.

Hvert år spørger Favrskov borgere, der modtager eksempelvis hjemmehjælp eller madservice, hvor tilfredse de er med den hjælp, de får. I 2021 fik kommunen svar fra 83 borgere, som modtager minimum fem timers praktisk hjælp og personlig pleje i løbet af ugen.

Tilfredsheden angives på en skala fra 1-5 og kan ses i faktaboksen herunder.

På byrådsmødet tirsdag aften var der tilfredshed med resultatet. Der er nu vedtaget en handleplan med fem punkter på baggrund af den seneste brugertilfredshedsundersøgelse.

Af den handleplan fremgår det blandt andet, at hjemmeplejen arbejder hen imod at etablere sig i mindre teams for at skabe kontinuitet og for at sikre, at borgerne møder færre forskellige medarbejdere. De mindre teams har man allerede udrullet i Hinnerup, og i dette interview med FavrskovLIV fortæller formanden for Social- og Sundhedsudvalget Rikke Randrup Skåning mere om implementeringen af faste teams i hjemmeplejen.

I Social- og Sundhedsudvalget har den positive respons fra brugerne resulteret i en diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt at lave tilfredshedsundersøgelser hvert år.

- Det giver jo anledning til at tænke over, om vi skal lave undersøgelser så hyppigt, eller skal man sende bilen sjældnere til eftersyn, hvis den kører fornuftigt, som Charlotte Green, medlem af Social- og Sundhedsudvalget, udtrykte det.

- Man bliver ved med at gå til valg på mere tillid og mindre kontrol. Det her er et skridt i den retning. Borgerne får den service, som de er tilfredse med. Det betyder jo, vi kan stole på, at personalet gør et godt stykke arbejde. Vi vil gerne vise tillid og tror, at det kan de godt blive ved med, uden at vi kigger dem efter i kortene. Det sparer lidt penge til kontrol, og de medarbejdere, som har andre opgaver, de får mere tid og rum til andre opgaver eller til at tage imod flere brugere. Noget som også udfordrer det her område.

Hvis en medarbejder i Favrskov Kommune har viden eller mistanke om, at der foregår ulovligheder eller grove forsømmelser i kommunen, kan vedkommende gøre opmærksom på det gennem den såkaldte whistleblowerordning. Enten som anonym eller som ikke-anonym. Ordningen gælder for ansatte i Favrskov Kommune samt samarbejdspartnere.

Kommunen har haft sådan en ordning siden august 2019, og det er altså ikke, fordi whistleblowerudvalget, som skal håndtere henvendelser gennem ordningen, er blevet overbebyrdet med sager i årene siden, ordningen trådte i kraft. Faktisk har der kun været to henvendelser, som endda begge faldt uden for ordningens anvendelsesområde, oplyser Favrskov Kommune.

En ny lov, lov om beskyttelse af whistleblowere, er trådt i kraft, og det medfører også visse ændringer i retningslinjerne for Favrskovs ordning.

Indtil nu har kommunaldirektøren siddet med i whistleblowerudvalget, men justitsministeriet har besluttet, at det ikke længere skal være muligt for medlemmer af direktionen at sidde med. Udvalget, som er dem, der tager imod henvendelser, kommer i stedet for til at bestå af chefen for Borgmestersekretariat og HR, en borgerrådgiver, en medarbejderrepræsentant og to jurister fra Borgmestersekretariat og HR.

Kommunen opdaterer også på punktet om, hvad der kan indberettes om, og hvad der ikke kan indberettes om. Eksempelvis har det indtil nu ikke været muligt at indberette om mobning, men det ændres der altså på.

Som whistleblower skal man vide, at man er beskyttet, hvis man vælger at indberette noget. Derfor tilføjes  et punkt om, hvordan man som whistleblower er beskyttet mod repressalier som for eksempel fyring, forflytning, chikane og diskrimination.

Her kan du se et notat om den opdaterede whistleblowerordning.