Hvis du har din daglige gang i Hinnerup, har du sikkert holdt øje med byggepladsen ved Fredensgade, Ådalsvej og Østergade. Her er fem huse blevet revet ned for at bane vej for det nye, almene boligbyggeri Thorasdal, som opføres af boligselskabet AL2bolig. Nu står der tilbage en stor, tom grund som venter på, at byggekraner, gravemaskiner og håndværkere rykker ind.

Og der går lidt tid endnu, inden den tomme plads forvandles til en travl myretue af bygningsarbejdere. Planen er, at byggeriet påbegyndes i november.

- Alle vil gerne bygge lige nu, der er lang kø så at sige, og vores projekt skal også godkendes hos kommunen. Der er en lang række processer og regler, vi skal overholde med sådan et byggeri. Men det er helt normal proces, den slags tager tid, fortæller Kristina Rytter, byggechef hos AL2bolig.

Boligselskabet har haft projektet i konkurrence hos forskellige totalentreprenører, og opgaven er gået til Aarhus-virksomheden Q-Construction.

Corona har sat godt gang i byggeriet, og byggeboomet har resulteret i, at priserne på håndværkertimer, byggematerialer og så videre er steget voldsomt. Man får mindre for de penge, man har at bygge for, kan man sige.

Og hvordan påvirker det så projektet i Hinnerup?

Byggeriet Thorasdal har et budget på maksimalt 130 millioner som ikke må overskrides. Så når priserne på materialer og arbejdskraft stiger, må man "skære ind til benet", som Kristina Rytter fra AL2bolig udtrykker det.

- Det er klart, at regningen for prisstigningerne skal findes i projektet. Vi kommer ikke helt til nå det høje niveau af bæredygtighed, som vi gerne ville. Det ville stille ekstraordinære krav til materialer, processer og så videre, og det må vi skære ned på. Men det kommer man ikke til at kunne se. Det er flot projekt, og jeg er helt vild glad for det. Kommunen synes også rigtig godt om det.

I den oprindelige tidsplan var der lagt op til, at de første lejere skulle flytte ind i maj 2024. Den. plan holder ikke helt, og som det ser ud nu, regner AL2bolig med indflytning tidligt i 2025.

- Det skyldes, at vi kommer i jorden senere end beregnet, og det har også noget med markedet og prisstigninger at gøre - for eksempel skal beton bestilles op til et helt år i forvejen. Det vil vi gerne tage højde for i tidsplanen. Vi havde også regnet med, at konkurrenceforslagene blev afleveret tidligere, men de bad alle om længere tid, og det tog vi selvfølgelig højde for, så der var tid til at lave det bedste projekt.

Thorasdal kommer til at bestå af 75 almene lejligheder på mellem 65 og 115 kvadratmeter, og da der er tale om et alment byggeri, får Favrskov Kommune ret til at henvise hver fjerde lejlighed. Flere byrådspolitikere har fortalt FavrskovLIV, at de jævnligt hører fra borgere, der ønsker bynære, moderne lejligheder i kommunens byer.

Kristina Rytter fortæller, at AL2bolig dagligt modtager henvendelser fra potentielle lejere, der er interesseret i en lejlighed i Thorasdal. Ifølge byggechefen har 213 skrevet sig op til en tre værelses lejlighed på mellem 77 og 90 kvadratmeter. I alt står omkring 500 på listen over interesserede, men der kan være flere, der er skrevet op til lejligheder på både tre og fire værelser, forklarer AL2bolig.

Det er ikke alle steder, projektet mødes med begejstring. FavrskovLIV har tidligere talt med et par af naboerne til byggeriet, og de er stærkt imod, at man bygger i de fem etager, som Thorasdal bliver på sit højeste punkt. Det kan du læse mere om i denne artikel.

AL2bolig har et ønske om at inddrage naboerne i processen og om at holde en åben dialog, lyder det fra Kristina Rytter. Derfor er planen også at invitere til et stort informationsmøde for alle interesserede hen mod efteråret.

- Vi ved godt, at der er nogle, der er utilfredse, men vi har også mødt folk, som synes det er spændende at følge byggeprojektet. Jeg forstår dem, der bor i Østergade, at de kan være utilfredse, men jeg synes, det bliver et flot byggeri, hvor vi har arbejdet på at få by og landskab til at hænge godt sammen.

På AL2boligs hjemmeside kan du læse mere om Thorasdal.

Det var ikke uden debat og diskussion, at byrådet i sidste uge vedtog processen for det videre arbejde med kommunens nye budget - et budget, hvor der skal spares 33 millioner kroner næste år. Debatten blev skudt i gang af Enhedslistens Thake Fogh Cordt, der tog hul på en snak om borgerinddragelse - noget som han mener, at byråd og forvaltning skal gøre mere ud af. En snak, som ikke blev lukket på det møde.

- Det er godt at inddrage borgerne i de gode år, hvor der skal deles penge ud, men det er endnu bedre at få dem med og lytte til borgere, virksomheder og medarbejdere i de år, hvor der skal spares. Det er vigtigt, at vi ikke lukker os inde, og at vi får inviteret ordentligt til samarbejde og dialog i budgetprocessen, så der ikke opstår forskellige billeder af, hvordan det ser ud i kommunen, sagde Thake Fogh Cordt i byrådssalen.

FavrskovLIV har bedt ham uddybe, hvorfor han mener, at den nuværende budgetproces er for dårlig og samtidig komme med bud på, hvordan man får borgerne mere på banen.

Ifølge Thake Fogh Cordt er det afgørende, at der bliver bygget bro mellem borgere og virksomheder på den ene side og byråd og forvaltning på den anden side. Og den bro skal altså bygges ved at får etbaleret en fælles forståelse for den økonomiske situation.

- Vi skal spare 33 millioner kroner, og det er meget i forhold til, hvad vi plejer. Første punkt må være, at vi har en fælles forståelse for, hvorfor vi skal spare de penge.

Men det er også vigtigt, mener Thake Fogh Cordt, fordi borgerne kan være med til at give et indblik i, hvordan besparelser rammer i den virkelige verden.

- Hvis vi skal 3 millioner på et område, så har vi forvaltningens bud på, hvilke konsekvenser det vil få. Men det er vigtigt at høre fra borgerne, hvordan påvirker det hverdagen, så man får et bedre billede af, hvordan det påvirker det den kommunale service, at vi skal spare.

Det bliver nok overordentligt svært at finde en eneste politiker i Danmark, der vil sige, at mere borgerinddragelse er en dårlig ting. Og Thake Fogh Cordts byrådskollegaer indtog da heller ikke det ledige standpunkt om, at mindre borgerinddragelse er godt.

Men som flere af de andre gjorde det nye byrådsmedlem opmærksom på, så har man et metode og fremgangsmåde i Favrskov, som har vist sit værd år efter år.

Men du mener altså, at den proces bør laves om? 

- Man kan godt gøre det på samme måde, som man plejer. Men man skal holde fast i, at man skal tænke over, hvorfor man gør, som man gør. Det man fornemmer er, at byråd og forvaltning ikke har tillid til, at borgerne gider eller evner sætte sig ind i budgetprocessen, siger Thake Fogh Cordt.

Enhedslisten mener, at byrådet skal invitere til temamøder, når forvaltningen har udarbejdet sparekataloget med forslag til steder, hvor der kan spares. Så kan man i fællesskab se på, hvor der er "brændende platforme", og hvad besparelser vil få af betydning.

- Borgerinddragelse er en rigtig god ting, kan alle blive enige om, men når det skal konkretiseres, så tror man pludselig ikke på, at der dukker folk op, hvis man holder møder.

En del af budgetprocessen involverer et borgermøde, inden budgettet skal i skriftlig høring, og som en eller to fra kommunalbestyrelsen sagde under drøftelsen i byrådssalen, så udvikler den type borgermøder sig sjældent til årets store sammenkomst i Favrskov.

- Jeg vil gerne have mere borgerinddragelse, men vi må også erkende, at det er de samme der møder op til budgetmøder. Og skal vi til at holde flere møder, så vil det være de samme mennesker, vi møder hver gang, lød det fra Søren Frandsen.

Hvad er det, Thake Fogh Cordt gerne vil opnå ved at holde flere borgermøder? Og kan man forvente, at borgerne har det fornødne indblik i budgetter og økonomi?

- Det er heller ikke det, vi skal bruge de her møder på, det handler ikke om alt det tekniske i budgetterne, men om at få borgerne til at hjælpe med at kvalificere spareforslagene og diskutere den service, som vi leverer, og som vi skal spare på. Der kan være steder, hvor vi får oplyst, at en besparelse ikke påvirker servicen, men det ville da være relevant at spørge brugerne, om det er sandt.

Thake Fogh Cordt er tilfreds med, at der blev mere dialog om borgerinddragelse, og de gruppeformændene skal også diskutere sagen. Der var ikke megen opbakning til Enhedslisten og Thake Fogh Cordts kritik af den budgetproces, han altså ikke mener er inkluderende nok.

Han fik blandt andet et skarpt svar med på vejen fra Konservatives Charlotte Green, "der på ingen mulig måde kan genkende den retorik, som Enhedslisten her lægger for dagen med, at der er fuldstændig mangler borgerinddragelse."

Thake Fogh Cordt studsede over, hvad han kalder den "stejle" tone i debatten.

- Det landede godt, kan man sige, fordi vi har dialog om øget borgerinddragelse. Det er alle med på. Tonen var lidt stejl på byrådsmødet. Vi skal generelt kunne tale ordentligt til hinanden. Jeg synes, det er fjollet at skru sig op til at man skal have en stejl tone. Man kan give sin holdning til kende på en alminding professionel måde.

I det kommende budget skal der altså spares, og ifølge flere af byrådsmedlemmerne er det ikke nemt at forlange af borgerne, at de skal komme med forslag til, hvor sparekniven skal svinges.

Har dine byrådskollegaer ikke fat i noget, når de siger, at man risikerer at stikke folk blår i øjnene ved at invitere til inddragelse i et budget uden plads til udvidelser? 

- Vi kan sagtens invitere til dialog uden at sige, at borgerne skal have en pose penge med hjem. Jeg tror, når vi snakker besparelser igennem med dem, så kan vi holde fast i, at det er for at spare på den bedste mulige måde, men det er altså stadig for at spare. Vi kan jo ikke bare trylle pengene frem. Jeg tror, det kan være med til at give en bedre fælles forståelse op få bundet kommunen bedre sammen, så man ikke står i Hinnerup og i Ulstrup og har forskellige billeder af, hvordan verden ser ud, siger Thake Fogh Cordt.

Johannes Lunn indrømmer, at han følte sig magtesløs, da han sidste torsdag lyttede til radioen, mens han sad bag rattet. Putin havde indledt sin krig i Ukraine, og i morgenradioen hørte Johannes Lunn en dansker bosiddende i Ukraine fortælle om den usikre situation, som han og hans ukrainske hustru samt deres familie pludselig befandt sig i. Johannes Lunn måtte holde ind til siden og græde. Billeder af verdenskrigene og folk i beskyttelseskældre begyndte at køre på nethinden. Også en præst må spørge sig selv, hvorfor mennesker kan være så onde, og hvordan Gud kan tillade krig.

Som så mange andre er Johannes Lunn magtesløs over Putin og hans militærmaskine. Vi kan ikke selv stoppe krigen. Men som sognepræst kan han åbne dørene til kirken for dem, der gennem troen og kirkens rum vil stå sammen i en meget usikker tid. Magtesløsheden forlod ham efter et par dage, og han inviterede sognebørnene til at komme og tænde lys for Ukraine - en handling, som der ikke er stor luthersk tradition for, som han siger.

Men hvorfor skulle det betyde noget for ukrainske mænd, kvinder og børn, som har søgt tilflugt i beskyttelseskældre og metrostationer, at vi i Lading tænder lys og beder bønner?

- At der er fredsdemonstrationer, indsamlinger og lystænding i hele verden, det er den humane opbakning, vi kan give. Så er der det åndelige og det sjælelig i form af bønner. Når man er pessimistisk, tænker man, at det ikke nytter noget. Men jeg tænker bestemt, at det gør en forskel, siger den 31-årige sognepræst.

Lørdag aften var der ikke det store fremmøde i Lading, da Johannes Lunn med kort varsel inviterede til åben kirke med lystænding, sang og bøn for Ukraine. Men dagen efter, i Voldby kirke, var der et større fremmøde, og der var endda folk, som ikke normalt bruger kirken.

Men det er ikke så mærkeligt, at folk kommer for at vise deres sympati med den ukrainske befolkning og for at stå sammen, mener Johannes Lunn. Kirken kan nemlig ikke kun rumme individets sorg, når et familiemedlem dør, men også den større, kollektive sorg og fortvivlelse som kan ramme, når mange ting er uden for vores hænder.

- Jeg tror, der kommer et stigende behov for at søge noget større end os selv. Særligt i situationer med krig eller corona oplever vi menneskets utilstrækkelighed, og så er vi nødt til at lægge vores utilstrækkelighed et sted hen - og det er jo hos Gud. I hvert fald i vores kirke.

Du følte selv magtesløshed, siger du - hvordan er det for dig som præst?

- Tro og tvivl hænger sammen. Men jeg tænkte også, "hvorfor kan mennesker gøre sådan?" Jeg tror ikke på, at Gud kan gribe ind og beskytte. Men han kan jo ikke stoppe Putin fra at sende mennesker i krig. Det er jo Putins frie valg. Desværre.

Kan det ryste dig i troen på Gud? 

- Jeg ved ikke, om det kan ryste min tro, men det kunne det jo alligevel godt, når jeg tvivlede et par dage på, hvad bønner egentlig kan gøre. Men nej, jeg synes, det understreger, hvad kristendommen for mig står for. At mennesket er så fyldt med fejl, så utilregnelig og så dårlig til at passe på vores næste. At vi har behov for Gud og Biblens ord om, at vi skal være gode ved vores nabo. For vi glemmer det konstant. Og på den anden side, så er der noget virkelig tragisk smukt i, at hele verden kan gå sammen i bøn, lystændinger, indsamling af tøj, fredsdemonstrationer og så videre.

Over hele landet samler folk tøj, mad, medicin, tæpper og bleer ind til ukrainere på flugt, på de sociale medier bruger man det ukrainske flag til at vise støtte, og vi mødes for at demonstrere mod Putin og for fred i Europa. Statsledere lægger pres på gennem diplomati, og nationer sender våben for at støtte Ukraine.

Og hvad gør sognepræsten fra Hammel, Voldby og Lading pastorat? Han beder bønner. Han taler med konfirmanderne om krig og Gud. Det er det, han kan.

De folk, der kom i kirken i Voldby, som ikke normalt går i kirke, tror du, de kommer igen? 

- Jeg tror, de ville komme igen til et lignende arrangement. Jeg tror, de kommer igen, når kirken skaber netop det rum for dem. Men jeg tror ikke, at mange er klar over, at det er netop det rum, som søndagsgudstjenesten også kan skabe. At det også er okay at komme ind en søndag og komme ind og væres stille. At man kan bare bruge rummet.

Johannes Lunn fortæller, at Ukraine og landets befolkning uden tvivl bliver en del af bønnerne hos mange præster i landet. Og sådan vil det forblive.

- Jeg er lige så bekymret nu, som jeg var torsdag, da jeg sad og græd i min bil. Men det er i højere grad blevet en informeret bekymring, hvor jeg prøver at følge med og se, hvor det fører hen ad. Ukrainerne har lige så meget brug for vores bønner nu, som de havde i torsdag, og det vil de også have om 14 dage.

Johannes Lunn er blevet sognepræst i en tid, hvor vi som en overvejende kulturkristen nation har enormt meget andet end lige kirken og gudstjenesterne at bruge vores tid på.

Hvad er det så, kirken kan i 2022?

- Det kommer til at lyde enormt hårdt, men jeg tror, kirken kan give noget dybde og et fundament som en modvægt til den her totalt overfladiske tilværelse, som vi efterhånden har fået skabt os. Det gælder også mig selv. Jeg forsøger, men det er jo ikke, fordi jeg lever med Gud og beder og synger til ham hele tiden. Telefonen bliver jo tit trukket frem som et banalt eksempel på den overfladiske hverdag, men den er også et stærkt symbol. Intet bliver dybdegående. Vi læser overskrifter, vi læser korte artikler, vi sender sms'er i stedet for ringe, vi går på arbejde, vi har travlt hele tiden. Vi famler i eksistensen, og så bliver vi optaget af en lysende skærm et eller andet sted eller af noget andet materielt.

- Der synes jeg, at kirken giver noget dybde og noget til eksistensen, som man ikke kan finde andre steder. Det er ikke, fordi jeg siger, man skal komme til søndagsgudstjenesterne, men jeg tror, mange vil opdage, at de vil få det bedre af at sætte sig ind i kirken søndag morgen og slappe af, end de får ved at sidde derhjemme i to timer og glo ned i telefonen.

Selvom Johannes Lunn med sit lange hår og tatoveringer kan siges at repræsentere en ny generation af sognepræster, er hans budskab om kirken som et sted til ro, fordybelse og samhøringhed bestemt ikke nytænkning. Statistikken viser, at tallet for aktive udmeldelser af Folkekirken i flere år har været faldende, og tider med krig og store omvæltninger kan måske endda give kirken et boost, hvem ved.

Til slut er der blot tilbage at lade Johannes Lunn bede en bøn for Ukraine.

Kære Gud. Kære beskytter i Himlen. Vi vil gerne bede for, at du må passe på verdensfreden. Vi beder for, at du må at tage alle de mennesker, som mærker krig og mister deres hjem, i dine beskyttende hænder. Du må føre dem til et sted, hvor de kan føle sig trygge og give dem ro. Vi beder for, at du må være med alle verdens ledere og lade dem handle rigtigt, så situationen ikke eskalerer, men at der falder ro på og findes en fredelig vej og en diplomatisk løsning på konflikten. Samtidig med det så takker vi dig for, at vi kan sidde her, stadig i sikkerhed i vores land og i vores hjem. Vi takker dig for alt det, vi har, og for alle de ting, vi har fået givet. Vi beder om, at du må passe på os og på alle i verden. Vi beder for dem, som ingen andre beder for. 

Amen.

Ny skoleleder til Laurbjerg: Helene Mie Soelberg tiltræder 1. april stillingen som skoleleder på Lilleåskolen i Laurbjerg. Hun kommer fra en stilling som pædagogisk leder på Dybkærskolen i Viborg og har tidligere arbejdet som lærer på Skovvangsskolen i Hammel.

- Lilleåskolen er en skole med fantastiske rammer og med store ambitioner for elevernes læring og trivsel. Jeg glæder mig til at lære medarbejdere, elever, forældre og lokalsamfundet at kende, og så glæder jeg mig til samarbejdet om at løfte de store ambitioner, siger Helene Mie Soelberg.

Slut med kviktest: I morgen søndag 6. marts er sidste dag med kviktest i Favrskov. Klokken 19 lukker kvikteststedet på Samsøvej i Hinnerup, og det er altså for sidste gang. Det er stadig muligt at blive PCR-testet i Hammel med tidsbestilling på coronaproever.dk.

Anders G. Christensen kommer ikke i Folketinget: Det er i hvert fald slut med at stille op. Det siger formanden for Venstre i Region Midtjylland, Anders G. Christensen, i en pressemeddelelse. Da FavrskovLIV talte med den tidligere borgmester og udvalgsformand i slutningen af 2021, var han ikke helt klar til at melde ud, hvorvidt drømmen om en hverdag på Christiansborg stadig skulle forfølges. Nu har han altså besluttet sig.