Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

22 urner fra bronzealderen har arkæologer fundet ved en udgravning ved Kollerup gods. Foto: Jesper Rehmeier

Arkæologerne har gjort et vildt fund

Konservatives Niels Christian Selchau-Mark lignede en begejstret skoledreng med stort fuldskæg, da byrådet i februar behandlede en sag om en forestående arkæologisk udgravning. Kommunen skal anlægge et nyt boligområde på Hadbjergvej i Hadsten, og inden fundamentet kan støbes, skal jorden graves igennem for fortidslevn. Og fortidslevn er der, for forundersøgelser fra Moesgaard Museum har vist spor efter beboelse fra jernalderen.

Det var en rutinesag for byrådet at godkende, og Favrskov har sådan set ikke noget andet valg end at sige ja, for Museumsloven gør det klart, at der skal laves arkæologiske udgravninger, når man vil anlægge et nyt boligområde.

Men den historieinteresserede politiske ordfører opfordrede de øvrige medlemmer af Favrskovs kommunalbestyrelse til at tænke nærmere over formålet med udgravningen.

- Vi skal næsten lige stoppe og dvæle ved, hvad det er, vi kigger på i en sag som denne. I området omkring Hadsten har der boet mennesker i tusindvis af år, og her har vi et anlægsprojekt, hvor vi lidt tilfældigt falder over et spændende fund, lød det fra Niels Christian Selchau-Mark i sit første indlæg i byrådssalen.

Og det er temaet for dette nyhedsbrev. Det, der gemmer sig derude i Favrskovs muld. For i sit indlæg nævnte det Konservative byrådsmedlem også, at der ved Kollerup Gods, som er Niels Christian Selchau-Marks hjem, for ganske nylig er gjort et interessant arkæologisk fund. Faktisk endnu mere interessant end det, som forundersøgelsen har blotlagt.

For spor efter jernalderbeboelse er ikke helt usædvanlige. Langt sjældnere er derimod fund fra bronzealderen. Og det er netop fund fra bronzealderen, man har gjort på Kollerup. Her har arkæologer i forbindelse med forundersøgelser for Banedanmark fundet en gravplads med 22 flotte og velbevarede urner, alle indeholdende rester af knogler og brændsel fra ligbål.

Her ses en af de 22 urner, som arkæologerne fra Moesgaard har fundet ved Kollerup Gods. Foto: Moesgaard Museum.

Det er et opsigtsvækkende fund, det tøver arkæologer fra Moesgaard Museum ikke med at slå fast. Sådan et fund har man aldrig gjort i Favrskov. Og derfor har museumsfolkene også haft et ønske om at holde lav profil under udgravningen, så glade amatører ikke vælter ind på området og "hjælper" med at grave de sårbare urner op. Nu skal urnerne så undersøges og dateres. For der er meget, man ikke ved endnu. Men sikkert er det altså, at der har boet folk omkring Hadsten i 3000 år. Det er da en fascinerende tanke, det vil jeg give Niels Christian Selchau-Mark ret i.

For arkæologerne har der ikke været noget håb om at finde smykker eller våben ved udgravningen på Kollerup, da der er tale om en gravplads, hvor man brændte de døde - inklusiv offergaver.

Men da jeg kiggede forbi udgravningen, mødte jeg en mand, der har bøjet sig ned, stukket hænderne i Favrskovs muld og samlet det reneste guld op med de bare næver. Nemlig Herluf Nydam, der har travet området omkring Hadsten tyndt med sin metaldetektor gennem mange år. Han havde fået nys om det opsigtsvækkende fund og skyndte sig selvfølgelig hen og kigge.

Jeg inviterede mig selv hjem i Herluf Nydam stue til en snak om spændingen ved at lede efter fortidslevn og høre metaldetektorens hylen. Vi talte selvfølgelig også om de mange spændende fund, han har gjort. Flere af Herluf Nydams skatte er eller har været udstillet på Nationalmusset i København.

I byrådssalen afsluttede den begejstrede Selchau-Mark således:

- I valgkampen har vi alle sammen snakket om, at Favrskov skal være en god kommune at leve i, det har man faktisk vidst i mange tusinde år. Den her sag er en sjov lille påmindelse om, at det er en gammel historie, vi er i gang med at genfortælle.

God fornøjelse med artiklerne om vores fortid. I næste nyhedsbrev har vi igen blikket rettet mod nutiden og fremtiden, når vi ser nærmere på kommunens arbejde med at lave flere børnehavepladser.

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Arkæologi ved Kollerup Gods. Fundet af 22 gravurner fra bronzealderen vækker opsigt. Foto: Jesper Rehmeier

Arkæologers fund vækker opsigt: Begravelsesplads fra bronzealderen gemt i Kollerups sandede jord

Banedanmark er i gang med at elektrificere jernbanen fra Aarhus til Aalborg, og i forbindelse med det arbejde har arkæologer fra Moesgaard Museum gjort et opsigtsvækkende fund ved Kollerup Gods uden for Hadsten.  

Og hvorfor vækker det opsigt, at man har fundet 22 urner med menneskerester? Det gør det, fordi urnerne kan dateres omkring 3000 år tilbage, til det man omtaler som yngre bronzealder. Og det sker ikke så tit, at man finder noget fra den tidsperiode. 

Arkæologerne fra Moesgaard er begejstrede, men der er meget, de ikke ved endnu.

Under en arkæologisk forundersøgelse ved Kollerup Gods fandt man et par urner, som man først troede stammede fra jernalderen. Det har dog vist sig, at urnerne er ældre - fra yngre bronzealder - og at der er mange flere af dem. Derfor tøver arkæologerne på udgravningen heller ikke med at omtale det som et stort og spændende fund.

Arkæologisk succes er et spørgsmål om dygtighed, grundigt forarbejde og masser tålmodighed.

Men man kommer altså ingen vegne uden også at besidde lidt held. For nok kan man med dygtighed og grundigt forarbejde gøre sig en god idé om, hvor man skal grave, men den store gevinst kan lige så godt være gravet ned på marken ved siden af, hvor skovl og gravemaskine ikke tager fat.

Arkæologerne fra Moesgaard Museum i Aarhus har haft heldet med sig. I forbindelse med Banedanmarks arbejde med at elektrificere jernbanenettet, har museets folk scoret jackpot i den sandede jord ved Kollerup Gods lige uden for Hadsten. Her fandt man under arbejdet med  forundersøgelserne tre urner, som man først troede stammede fra jernalderen. Men såkaldte kulstof 14-analyser udført på Moesgaard har altså afsløret, at urnerne er betydeligt ældre end som så - de stammer i stedet fra den periode, som arkæologerne omtaler som yngre bronzealder, som er perioden fra 1100-500 år f.Kr.

Held. Men også tilfældigheder. For var det ikke for Banedanmark og elektrificeringen, var den store udgravning, som de seneste måneder har foregået på Kollerup, nok aldrig blevet. Og hvad man først troede drejede sig om et par urner fra jernalderen har altså vist sig i stedet at være 22 meget velbevarede urner fra bronzealderen. Det gør opdagelsen på Kollerup til noget, der vækker opsigt i arkæologiske kredse. Det er nemlig ikke tit, man finder gravpladser fra den periode, navnlig ikke her i området - og da slet ikke i den størrelsesorden.

Her løfter en af Moesgaards konservatorer en urne op ad jorden. Det er måske 3000 år siden, den blev sat ned. Den meget skrøbelige urne er pakket ind i papir overhældt med parfin samt omviklet med gazebind for at stabilisere den. Foto: Jesper Rehmeier

Ingen guldsmykker eller sværd

For det utrænede øje ser udgravningen på Kollerup måske ikke ud af så meget. Heller ikke de mange små stensætninger, som ligger spredt over et område på størrelse med en fodboldbane, er ærefrygtindgydende. Forestiller man sig noget i retning af pyramiderne i Cairo eller Tutankhamons grav i Kongernes dal, bliver man nok skuffet.

Men det er netop stensætningerne, der har været interessante for arkæologerne, for under disse sirligt placerede sten har man fundet de mange urner. I de fleste tilfælde er de blevet dækket med en lille dynge sten. Det tyder på, at gravene er placeret omkring en i dag helt bortgravet gravhøj.

Her er en arkæolog fra Moesgaards i færd med at fjerne de sten, der er sat ned rundt om en urne. Det foregår meget forsigtigt, og den løse jord pensles væk, så man kan se præcist hvor, urnen er placeret. Foto: Jesper Rehmeier

- I den yngre bronzealder brændte man de døde sammen med gravgaverne på et ligbål. Så kom man resterne i en urne, altså en lerkrukke og satte den ned i jorden, fortæller Marlene Sørensen, museumsinspektør på Moesgaard Museum.

Hun har sammen med sine kollegaer haft travlt med forsigtigt at grave urnerne fri og løfte dem op af jorden. Mange af dem har undgået traktor og plov, fordi de har været beskyttet af stenene omkring dem - sten, der med 100 procents sikkerhed er bragt til området med vilje, da der i den sandede jord ikke forekommer den type sten, slår Marlene Sørensen fast.

En af urnerne er her renset for sand og jord i den ene side. Foto: Moesgaard Museum. 

Da man i den periode brændte både den døde og de gaver, den døde fik med til efterlivet, har det sat begrænsninger på, hvad arkæologerne har kunnet håbe på at finde.

- Der har ikke været håb om at finde smykker eller våben, ikke uskadte i hvert fald, for så har de været med på bålet og er blevet delvis ødelagte.

De sidste tre urner fjernes. I baggrunden ses de byggematerialer, som Banedanmark har opmagasineret i forbindelse med banearbejdet. Foto: Jesper Rehmeier

Måske ikke fra samme periode

Så selvom arkæologerne altså aldrig forventede at støde skovlen i et nyt guldhorn i jorden ved Kollerup, er fundet af gravpladsen stadig både spændende og opsigtsvækkende, slår Marlene Sørensen fast.

- Vi har ikke ret mange gravpladser fra yngre bronzealder i vores område. Derfor er det altid spændende at finde noget, som vi ikke finder så tit. Og det er da med en vis ærefrygt, at man arbejder med det, fordi det netop er en gravplads. Men man skal nok tænke, at det vil blive ødelagt under alle omstændigheder, så nu får vi hevet nogle informationer ud af det og skaffet viden om gravpladsen, inden den bliver ødelagt.

Urnerne er bemærkelsesværdigt velbevarede, selvom nogle stykker af dem er slået i stykker. Stenene rundt om har beskyttet dem mod ploven gennem århundreder, hvor jorden er blevet dyrket. Her pensler konservatoren parfin på urnen, hvilket er med til at beskytte det skrøbelige fund, når det løftes op. Foto: Jesper Rehmeier

Det er svært at sige noget om, hvorvidt der har boet mange mennesker i området. Mængden af urner taler for en beboelse af en vis størrelse, men, som Marlene Sørensen forklarer, så ved arkæologerne endnu ikke, om alle urnerne er fra samme periode, eller om man over mange år har brugt stedet som en gravplads. Det skal nærmere undersøgelser prøve at slå fast.

Nogle af de spørgsmål, som arkæologerne nu måske kan finde svar på, er blandt andet hvordan befolkningens sammensætning var på alder og køn, om det var bestemte individer, der fik en begravelse og over hvor lang tid begravelserne foregik. Man kan også undersøge, om de døde fik brændte husdyr med sig i urnerne.

- Ud fra keramikken kan vi datere, og vi kan også tage prøver af kul og knogler inden i urnerne. Vi ved, at man gravlagde de døde tæt på, hvor man boede. Så det er ikke sådan, at der har været mange kilometer mellem gravplads og boplads. Men vi har ikke spor efter en boplads her. Men det kan jo bare skyldes uheld. Vi har kun fået forundersøgt denne mark, så det kan jo være, bopladsen er på marken derovre, fortæller Marlene Sørensen.

Gravrøvere, bliv væk!

Arbejdet med at udgrave urnerne har stået på i et stykke tid, men folkene fra Moesgaard har ønsket at holde det hemmeligt - og bedt den tålmodige lokalpresse om at vente med at bringe artikler om det opsigtsvækkende fund af de mange urner fra bronzealderen.

Forsigtigt løsnes jorden omkring urnen med små murskeer. Foto: Jesper Rehmeier

Det skyldes frygten for, at ivrige amatørarkæologer begiver sig ind på pladsen i nattens mulm og mørke og giver sig til at grave - og dermed bringer de sårbare urner og stensætninger i fare. Det er sket før, siger Marlene Sørensen, og udgravningen ligger meget tilgængeligt ved Kollerup, lige ved stien der fører ned til Kollerup Enge og den nyanlagte Hjertesti.

Nu er urnerne taget op af jorden og bragt til Moesgaard - og hvornår kan vi så se dem? Det er svært at sige, for først skal fundene granskes nøje, dateres og registreres.

- Men det er meget fine urner, dem vi har taget op. De er både i god stand, men også flotte at se på, og det bliver spændende at se, om der ikke er potentiale for formidling.

Vi slutter, hvor vi begyndte. Nemlig ved heldet. For jorden, som urnerne er fundet i, er dyrket gennem mange, mange år, og ploven kunne lige så godt have forvandlet urnerne til støv. Men nu har heldet og tilfældighederne i samspil altså sørger for, at arkæologer og historiske eksperter kan undersøge og studere et vigtigt fortidslevn fra Kollerup.

Herluf Nydam fra Hadsten fra Hadsten har gennem årtier fundet et utal af mønter, smykker, knapper, våben og så videre, når han har søgt med sin metaldetektor. Foto: Jesper Rehmeier

Gennem 30 år har Herluf med sin metaldetektor fundet bunker af både guld og gammelt ragelse i Favrskovs muld

Herluf Nydam fra Hadsten har gennem mange år søgt efter fortidslevn med sin metaldetektor. Der kan gå lang tid mellem et interessant fund, men det er spændende hver gang apparatet hyler, og Herluf Nydam må grave og se, hvad der er i jorden. 

Selvom han ikke kan overkomme at gå helt så meget som tidligere, har den historieinteresserede Hadsten-mand ingen planer om at lægge metaldetektoren på hylden.

Herluf Nydam fra Hadsten har fundet flere fortidslevn, som i dag er at finde på Nationalmuseet. Han har travet marker og enge tynde bevæbnet med metaldetektor og skovl, og det er spændende, hver gang apparatet bipper.

Gemt i jorden derude findes der skatte af guld, sølv og bronze, som har ligget gemt i hundredvis og tusindvis af år. Måske findes der endda noget, der kan få de næsten mytiske guldhorn til at blegne. Hvem ved?

Sikkert er det i hvert fald, at der under muld, ler og sand findes utrolig meget skrammel for hver eneste begravede byzantinske guldmønt. Patronhylstre fra hjemmeværnets øvelser, mørnede knapper og værdiløse markredskaber. Alt sammen noget som det moderne landbrugs tunge maskiner indimellem sender tættere op mod overfladen. Så tæt på, at en metaldetektor kan sladre om, at der findes noget, måske et nyt guldhorn, hvem ved, lige under overfladen.

Så fatter Herluf Nydam sin skovl og graver, mens spændingen stiger. For man ved jo aldrig, hvad der gemmer sig dernede. Når Hadsten-manden fortæller om sin passion for at lede efter fortidslevn, drages tankerne uvægerligt i retning af  den spænding, som hasardspil udløser hos nogle. Træk i den enearmerede tyvknægt og se, om der mon er gevinst. Vend dine kort og se, om du sidder med en god hånd.

Må du lede hvor som helst?

Du har købt en metaldetektor og er klar til at finde oldtidens skatte - må du sætte dig i bilen, køre til Skjød og begynde at søge på markerne omkring landsbyen? Nej. Ikke uden at have truffet aftale med lodsejeren. Som udgangspunkt må du kun søge på din egen grund, medmindre du altså indgår aftale med den, der ejer jorden, som du søger på. 

Slots- og Kulturstyrelsen skriver desuden: "Det er vigtigt at huske på, at man ved optagning af detektorregistrerede genstande ikke må grave under, hvad der svarer til almindelig pløjelag/øvre muldhorisont, idet man derved kan komme til at forvolde indgreb i arkæologiske anlæg. Det er heller ikke tilladt at påbegynde en udgravning af et fundsted."

Læs mere her.

Herluf Nydam har gennem årtier fundet masser af skrammel. Men, han har også fundet skatte. Han har fundet, hvad der viste sig at være en smuk guldhalskæde, som måske har hængt om en halsen på en kvinde af ædel byrd. Han har fundet et sværd i bronze, som måske har fældet en fjende i kamp. Han har fundet sjældne mønter og medaljoner, brocher og øksehoveder. Og han mærker spændingen stige hver gang, metaldetektoren hyler efter hans opmærksomhed.

Som en hasardspiller, der drages af drømmen om den store gevinst, ja. Men for Herluf Nydam handler det også om noget andet. Det handler om en dybfunden respekt for historie og fascination af tanken om de mennesker, som har ejet de ting, han nu finder.

Herluf Nydam har gennem årene ejet flere forskellige metaldetektorer. En god detektor er ikke helt billig og kan nemt koste 10.000 kroner, afslører han. Foto: Jesper Rehmeier

Landbruget har slettet mange minder

Engang lå oldtidens gravhøje spredt ud over landskabet som muldvarpeskud på en parcelhusgræsplæne. Men højene var i vejen for det stadigt mere effektive landbrug. Ploven blev stærkere, og landmændene kørte hen over de store gravhøje, udjævnede dem og lagde dem til den dyrkede jord. På den måde er mange historiske artefakter gået tabt. Det ved Herluf Nydam alt om, for han er 11. generation landmand.

Da Herluf var knægt, pegede hans far på en forhøjning på en af gårdens marker og sagde, at der engang havde ligget en gravhøj der. Faren var historisk interesseret og gik også og ledte i jorden, men fandt aldrig noget. Når Herluf skuede over landsskabet i Lyngå sogn kunne han se andre forhøjninger i landskabet, efter faderens udsagn alle gamle gravhøje. Det er blandt andet på de marker, at han har gjort nogle af sine mest markante fund. Men hvordan gik han fra at pløje og dyrke og til at søge og grave?

Herluf Nydam kiggede også lige forbi udgravningen på Kollerup. Foto: Jesper Rehmeier

I 1980 var familien Nydam på ferie på Malta, en lille øgruppe med masser af spændende historie. Her mødte Herluf en aften en maltester, der gik på stranden med en metaldetektor og fandt de mønter, som turisterne tabte i løbet af dagen. Det var danskerens første møde med en metaldetektor, et dyrt apparat, som fluks blev skrevet på ønskesedlen. Og han fik rent faktisk sådan en i julegave samme år, men der gik mange år, inden han rigtig kom i gang med at bruge den. Hvorfor?

Fordi arkæologi og søgen efter fortidslevn er en overordentlig tidskrævende hobby, som nødvendiggør at man går metodisk og forsigtigt til værks. At traske markerne rundt i søgen på fortidslevn blev det, som Herluf Nydam i sit otium kastede sig over for at få tiden til at gå. Som andre begynder at samle på frimærker, køre veteranbil eller bygge modelfly.

Hvad mener de professionelle arkæologer og museumsinspektører så egentlig om, at velmenende amatører vader rundt i gummestøvler og roder i jorden? De er glade for det. De har nemlig brug for al den hjælp, de kan få. Landbruget bliver stadigt mere effektivt, maskinerne bliver tungere, og det gælder simpelthen om få de ekstremt skrøbelige fortidslevn gravet op. Selv en amatørarkæolog er mere nænsom end en syvfuret vendeplov på to tons.

Øverst et øksehoved i flintesten og nederst et øksehoved i bronze. Foto: Jesper Rehmeier

Sværdet i jorden

Et af Herluf Nydams fineste fund er et syvkantet bronzesværd, som han fandt på en mark uden for Skjød for ti år siden. Det er nu i Nationalmuseets besiddelse som Danefæ, men mindet om fundet vil være hos Herluf Nydam til hans sidste dag. Det var to dage efter juleaften, og han skulle ud og have sig lidt motion. Jorden var våd og smattet, og det tunge mudder klæbede til støvlerne, da han gik over marken. Metaldetektoren hylede, og der i jorden fandt han et par fragmenter af det, der viste sig at være et 3500 år gammelt sværd. Han kørte hjem, men vendte tilbage til marken samme eftermiddag og fandt flere stumper af våbenet. I alt syv fragmenter blev det til, og Herluf har naturligvis brugt utallige timer på at lede efter de sidste brikker af det ældgamle puslespil. Men hans teori er, at vind, vejr og landsbrugsmaskiner har pulveriseret resten.

Hvad er Danefæ?

Nationalmuseet skriver følgende om Danefæ:

"Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten."

Faktisk kan loven om Danefæ føres helt tilbage til middelalderen, og det er Nationalmuseet, der administrerer loven. 

Her kan du læse mere om Danefæ - blandt andet om udbetaling af "findeløn".

Efterhånden er Hanne Nydam i stand til lynhurtigt at se på sin mand, om det har været en god tur, når han vender tilbage fra skattejagt. Passionen for at lede efter fortidslevn har ikke rigtig spredt sig til resten af familien, men som Herluf siger, er det også godt at have noget for sig selv. Når han kommer hjem med et stort smil på ansigtet og et interessant fund i hånden, skal genstanden nænsomt rengøres, og så skal den studeres. Herluf Nydam fortæller, at han kan bruge mange dage på at studere fundet under lup, lægge det fra sig på skrivebordet, vende tilbage igen for at studere en deltalje, og så videre. Han giver det gerne fra sig til et museum. Men det kan tage tid. Og så læser Herluf Nydam. Meget. Om Europas historie, folkeslags udvikling og de store strømningers ændringer på samfundet. Internettet har gjort det lettere at blive klogere og læse mere.

Det bedste fund

Han har blandt andet læst en hel del om Alfred Dreyfus og Dreyfus-affæren, hvor en fransk officer af jødisk afstamning blev udsat for et justitsmord og sendt i fangelejr på Djævleøen (ikke jysk tale for Sjælland, men i stedet den franske straffekoloni ud for Guyana i Sydamerika, red.). Dreyfus har Herluf Nydam læst op på, fordi det mest dyrebare fund overraskende nok ikke er hverken guldhalskæde eller bronzesværd, men i stedet en rigtig fin og velbevaret medalje, som bæreren har brugt til at erklære sin støtte til den forviste Dreyfus. Herluf Nydam har tilbudt det jødiske museum i København, at de må få Dreyfus-medaljonen, når han ikke er her længere. Indtil nu er den i en fin ramme i hjemmet i Hadsten.

Alfred Dreyfus, som blev officer i den franske hær, syndebuk og dømt for spionage. Der var stemning for og imod Dreyfus i det franske samfund, og bar man en medalje som denne, tilhørte man Dreyfus støtter, fortæller Herluf Nydam. Foto: Jesper Rehmeier

Fund fra oldtiden tilhører staten og skal afleveres til nærmeste museum, som så står for at sende dem videre til Nationalmuseet. Men Nationalmuseet betaler da for fundene, og da Herluf Nydam fandt en halskæde og et armbånd af det reneste guld, blev han også belønnet med dagsprisen på guld som dags dato er 360 kroner per gram.

Selvom Herluf Nydam hvert år bliver et år ældre, og han har rundet de 80, har han ikke planer om at lægge metaldetektoren på hylden endnu. Slet ikke. Det er simpelthen alt for spændende, og han søger stadig suset i maven, som detektoren giver fra sig, når den får færten af noget.

- Og så er det bare en god måde at holde sig i form, siger Herluf Nydam siger.

Men han kan ikke gå så langt, som han kunne for år tilbage, og det er også okay. Det er stadig en god hobby, og der er jo uden tvivl mange flere skatte gemt derude - skatte, som en ihærdig mand med metaldetektor kan finde.

Hvis du har fået lyst til at blive klogere på amatørarkæologi, kan du her læse om foreningen Østjydske Amatør Arkæologer.