Arkæologers fund vækker opsigt: Begravelsesplads fra bronzealderen gemt i Kollerups sandede jord
Banedanmark er i gang med at elektrificere jernbanen fra Aarhus til Aalborg, og i forbindelse med det arbejde har arkæologer fra Moesgaard Museum gjort et opsigtsvækkende fund ved Kollerup Gods uden for Hadsten.
Og hvorfor vækker det opsigt, at man har fundet 22 urner med menneskerester? Det gør det, fordi urnerne kan dateres omkring 3000 år tilbage, til det man omtaler som yngre bronzealder. Og det sker ikke så tit, at man finder noget fra den tidsperiode.
Arkæologerne fra Moesgaard er begejstrede, men der er meget, de ikke ved endnu.
Arkæologisk succes er et spørgsmål om dygtighed, grundigt forarbejde og masser tålmodighed.
Men man kommer altså ingen vegne uden også at besidde lidt held. For nok kan man med dygtighed og grundigt forarbejde gøre sig en god idé om, hvor man skal grave, men den store gevinst kan lige så godt være gravet ned på marken ved siden af, hvor skovl og gravemaskine ikke tager fat.
Arkæologerne fra Moesgaard Museum i Aarhus har haft heldet med sig. I forbindelse med Banedanmarks arbejde med at elektrificere jernbanenettet, har museets folk scoret jackpot i den sandede jord ved Kollerup Gods lige uden for Hadsten. Her fandt man under arbejdet med forundersøgelserne tre urner, som man først troede stammede fra jernalderen. Men såkaldte kulstof 14-analyser udført på Moesgaard har altså afsløret, at urnerne er betydeligt ældre end som så - de stammer i stedet fra den periode, som arkæologerne omtaler som yngre bronzealder, som er perioden fra 1100-500 år f.Kr.
Held. Men også tilfældigheder. For var det ikke for Banedanmark og elektrificeringen, var den store udgravning, som de seneste måneder har foregået på Kollerup, nok aldrig blevet. Og hvad man først troede drejede sig om et par urner fra jernalderen har altså vist sig i stedet at være 22 meget velbevarede urner fra bronzealderen. Det gør opdagelsen på Kollerup til noget, der vækker opsigt i arkæologiske kredse. Det er nemlig ikke tit, man finder gravpladser fra den periode, navnlig ikke her i området - og da slet ikke i den størrelsesorden.
Ingen guldsmykker eller sværd
For det utrænede øje ser udgravningen på Kollerup måske ikke ud af så meget. Heller ikke de mange små stensætninger, som ligger spredt over et område på størrelse med en fodboldbane, er ærefrygtindgydende. Forestiller man sig noget i retning af pyramiderne i Cairo eller Tutankhamons grav i Kongernes dal, bliver man nok skuffet.
Men det er netop stensætningerne, der har været interessante for arkæologerne, for under disse sirligt placerede sten har man fundet de mange urner. I de fleste tilfælde er de blevet dækket med en lille dynge sten. Det tyder på, at gravene er placeret omkring en i dag helt bortgravet gravhøj.
- I den yngre bronzealder brændte man de døde sammen med gravgaverne på et ligbål. Så kom man resterne i en urne, altså en lerkrukke og satte den ned i jorden, fortæller Marlene Sørensen, museumsinspektør på Moesgaard Museum.
Hun har sammen med sine kollegaer haft travlt med forsigtigt at grave urnerne fri og løfte dem op af jorden. Mange af dem har undgået traktor og plov, fordi de har været beskyttet af stenene omkring dem - sten, der med 100 procents sikkerhed er bragt til området med vilje, da der i den sandede jord ikke forekommer den type sten, slår Marlene Sørensen fast.
Da man i den periode brændte både den døde og de gaver, den døde fik med til efterlivet, har det sat begrænsninger på, hvad arkæologerne har kunnet håbe på at finde.
- Der har ikke været håb om at finde smykker eller våben, ikke uskadte i hvert fald, for så har de været med på bålet og er blevet delvis ødelagte.
Måske ikke fra samme periode
Så selvom arkæologerne altså aldrig forventede at støde skovlen i et nyt guldhorn i jorden ved Kollerup, er fundet af gravpladsen stadig både spændende og opsigtsvækkende, slår Marlene Sørensen fast.
- Vi har ikke ret mange gravpladser fra yngre bronzealder i vores område. Derfor er det altid spændende at finde noget, som vi ikke finder så tit. Og det er da med en vis ærefrygt, at man arbejder med det, fordi det netop er en gravplads. Men man skal nok tænke, at det vil blive ødelagt under alle omstændigheder, så nu får vi hevet nogle informationer ud af det og skaffet viden om gravpladsen, inden den bliver ødelagt.
Det er svært at sige noget om, hvorvidt der har boet mange mennesker i området. Mængden af urner taler for en beboelse af en vis størrelse, men, som Marlene Sørensen forklarer, så ved arkæologerne endnu ikke, om alle urnerne er fra samme periode, eller om man over mange år har brugt stedet som en gravplads. Det skal nærmere undersøgelser prøve at slå fast.
Nogle af de spørgsmål, som arkæologerne nu måske kan finde svar på, er blandt andet hvordan befolkningens sammensætning var på alder og køn, om det var bestemte individer, der fik en begravelse og over hvor lang tid begravelserne foregik. Man kan også undersøge, om de døde fik brændte husdyr med sig i urnerne.
- Ud fra keramikken kan vi datere, og vi kan også tage prøver af kul og knogler inden i urnerne. Vi ved, at man gravlagde de døde tæt på, hvor man boede. Så det er ikke sådan, at der har været mange kilometer mellem gravplads og boplads. Men vi har ikke spor efter en boplads her. Men det kan jo bare skyldes uheld. Vi har kun fået forundersøgt denne mark, så det kan jo være, bopladsen er på marken derovre, fortæller Marlene Sørensen.
Gravrøvere, bliv væk!
Arbejdet med at udgrave urnerne har stået på i et stykke tid, men folkene fra Moesgaard har ønsket at holde det hemmeligt - og bedt den tålmodige lokalpresse om at vente med at bringe artikler om det opsigtsvækkende fund af de mange urner fra bronzealderen.
Det skyldes frygten for, at ivrige amatørarkæologer begiver sig ind på pladsen i nattens mulm og mørke og giver sig til at grave - og dermed bringer de sårbare urner og stensætninger i fare. Det er sket før, siger Marlene Sørensen, og udgravningen ligger meget tilgængeligt ved Kollerup, lige ved stien der fører ned til Kollerup Enge og den nyanlagte Hjertesti.
Nu er urnerne taget op af jorden og bragt til Moesgaard - og hvornår kan vi så se dem? Det er svært at sige, for først skal fundene granskes nøje, dateres og registreres.
- Men det er meget fine urner, dem vi har taget op. De er både i god stand, men også flotte at se på, og det bliver spændende at se, om der ikke er potentiale for formidling.
Vi slutter, hvor vi begyndte. Nemlig ved heldet. For jorden, som urnerne er fundet i, er dyrket gennem mange, mange år, og ploven kunne lige så godt have forvandlet urnerne til støv. Men nu har heldet og tilfældighederne i samspil altså sørger for, at arkæologer og historiske eksperter kan undersøge og studere et vigtigt fortidslevn fra Kollerup.