20-årig skal otte måneder i fængsel: En 20-årig mand blev fredag idømt otte måneders ubetinget fængsel for en aften i januar at have slået og stukket to mænd med en flaske i Hadsten.

Hændelsen fandt sted torsdag den 20. januar nær Centralkroen i Hadsten, hvor en uoverensstemmelse fik den 20-årige gerningsmand til at overfalde to mænd på henholdsvis 18 og 19 år.

Gerningsmanden knuste først en flaske mod den 18-åriges hoved, hvorefter han med samme flaske stak den 19-årige i øret og på siden af ansigtet.

Den 18-årige fik en mindre kranspulsåre i halsen skåret over ved slaget, og han måtte efterfølgende behandles på skadestuen. Han var dog på intet tidspunkt i livsfare, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Da politiet kort efter overfaldet ankom til gerningsstedet var den 20-årige gerningsmand væk, men takket være et godt signalement blev han fundet kort derfra. Efter grundlovsforhøret valgte Østjyllands Politi at sigte gerningsmanden for grov vold og i onsdags, den 9. marts, modtog han sin dom ved retten i Randers.

Sagens anklager Jakob Beyer er tilfreds med dommen.

- Retten ser med alvor på kvalificeret vold, hvor der bliver brugt våben – som her i form af en flaske. Jeg er tilfreds med, at der mindre end to måneder efter overfaldet er faldet en klar og konsekvent dom, siger senioranklager Jakob Beyer til Østjyllands Politi.

Hverken gerningsmanden eller de to ofre kommer fra Favrskov. Det har Lokalavisen tidligere belyst i denne artikel om sagen.

Gæs brutalt lemlæstet på gård ved Futting: En 29-årig kvinde stod onsdag op til et brutalt syn, da hun kunne konstatere, at fire af hendes gæs havde fået rykket hovederne af - og at gerningsmanden/gerningsmændene havde taget hovederne med. En femte gås var forsvundet. Politiet oplyser, at kvinden så til gæssene omkring klokken 8, hvor alt åndede fred og ingen fare, men da hun kiggede til dyrene to timer senere, var det altså et ganske andet, makabert syn der ventede hende.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der måske har set noget i området Futtingvej i Futting ved Thorsø mellem klokken otte og 10 onsdag formiddag.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Nu kan du ikke længere blive coronavaccineret i Hammel: Vaccinationscenteret i Hammel lukkede dørene i torsdags. Det skyldes, at lokalerne på det gamle Skaghøj plejehjem, hvor vaccinationscenteret havde til huse, nu skal bruges til at huse ukrainske flygtninge.

På dette link kan du se, hvor du ellers kan blive vaccineret.

Arkæologer gør opsigtsvækkende fund ved Kollerup Gods: Tidligere på ugen kunne FavrskovLIV skrive om et opsigtsvækkende arkæologisk fund ved Kollerup Gods lige uden for Hadsten. Arkæologer fra Moesgaard Museum har fundet intet mindre end 22 gravurner fra den tidlige bronzealder. Det er et stort fund, særligt fordi man sjældent finder grave fra bronzealderen - og slet ikke så mange.

Læs mere her. 

Da byrådet i december vedtog at afsætte næsten 14 millioner kroner til at etablere ekstra pladser til det stigende antal vuggestuebørn, måtte man i flere institutioner inddrage lokaler, som indtil da blev brugt af børnehavebørnene. Blandt andet i Børnehuset Bymarken i Hinnerup. Her har man startet en naturgruppe med 31 børnehavebørn, som dagligt trækker i flyverdragter og støvler for at tage på udflugt til forskellige steder i området.

Og inden længe får ungerne en fast base ved Moselund Spejdercenter, som ligger et stenkast fra børnehuset. Spejdercenteret ejes og anvendes i dag af de lokale KFUM-spejdere, men nu indgår kommunen og spejderne altså en aftale om fælles brug af området. Byrådspolitikerne skal på næste byrådsmøde godkende en anlægsbevilling og frigive penge, som skal skabe rum, plads og faciliteter til naturgruppen på Moselund Spejdercenter. De tiltag involverer et opholdsrum, toiletfaciliter, et lille køkken, overdække og bålplads. Forældrene afleverer dog stadig børnene ved børnehuset, hvorfra man går den korte vej til Moselund Spejdercenter. I dag er naturgruppen i Bymarken jævnligt på tur til spejdercenteret, men planen er altså, at det bliver deres faste udflugtsmål i skoven fra 1. august.

Forvaltningen arbejder hen imod, at der fra 2025 vil være en permanent skovbørnehave ved Moselund Spejdercenter.

Ifølge forvaltningen har den øgede brug af naturen og udeområderne været en vigtig lære af corona - og noget som forældrene har efterspurgt. Derfor giver det også god mening at arbejde sammen med spejderne og gøre brug af deres udeområder, mener man i forvaltningen.

Moselund Spejdercenter ligger midtvejs mellem Hinnerup og Haldum på Århusvej. Det er tæt på Børnehuset Bymarken, som udebørnehavegruppen altså hører til, og med et området på 59.000 kvadratmeter er der rigtigt med plads til de 31 børn.

De bygninger, der i dag er på grunden, bruges indimellem af både børnehaver og skoler i området, men det er altså vigtigt, at der opføres noget mere tidssvarende til børnehavebørnene, siger Hans Minor Vedel, direktør for Børn og Kultur.

- Bygningerne er simpelthen for slidte. Vi ser på et byggeri af træ, som opføres som et modulbyggeri, hvor det er let at bygge til, hvis der bliver behov for det, og som også kan fjernes, hvis det behov opstår. Der bliver tale om et godt og simpelt byggeri, som også på sigt kan blive en del af den permanent skovbørnehave, som vi gerne vil etablere ved spejdercenteret.

Normeringen er højere i børnehavegrupper i områder, der ikke er hegnet ind - som tilfældet er det med udegruppen i Børnehuset Bymarken. Det kræver mere pædagogisk personale, og ifølge forvaltningen er normeringen 19 procent højere end i en almindelig børnehavegruppe. Det resulterer i en højere driftsudgift på årligt 550.000 for de i alt 55 børn i Hinnerup og Søften, der er en del af udegrupper.

Fra 2023 vil der blive opkrævet en forældrebetaling af merudgiften, men merudgifter lægges ud på driften af alle børnehaver i hele kommunen: Derfor bliver merudgiften for de enkelte forældre ifølge forvaltningen meget lille.

Forældre betaler ikke en særskilt takst for at have deres barn i skovbørnehave.

Ifølge tal fra Børn og Kultur bliver der i løbet af 2021 og 2022 skabt i alt 157 nye pladser i Favrskovs vuggestuer og børnehaver. Kommunen oplevede sidste år en større tilflytning end ventet, og det har betydet, at flere daginstitutioner i en længere periode har udnyttet kapaciteten fuldt ud.

Favrskov Kommune er også udfordret af, at man har haft svært ved at rekruttere - og fastholde - dagplejere, hvilket har resulteret i en større søgning mod daginstitutionerne. Forvaltning har arbejdet på at skaffe flere dagplejere, men det er ikke gået som håbet, lyder det.

- Der er stort set fuld beskæftigelse i samfundet, og det gør det virkelig udfordrende for os at rekruttere. Og vi vil rigtig gerne have dagplejere. I Lading har vi været ekstra presset, fordi der har manglet dagplejere, og i Laurbjerg har vi også udfordringer. Der kan vi måske blive nødt til at etablere vuggestuepladser i børnehaven, siger Hans Minor Vedel.

På byrådsmødet i marts skal politikerne tage endelig stilling til, hvorvidt Favrskov Kommune skal give forældre mulighed for at få tilskud til pasning af egne børn i alderen 0-2 år. Fortalere for ordningen mener, at det vil lette på noget af presset på daginstitutionerne.

Baseret på erfaringer fra enkelte nabokommuner vurderer forvaltningen, at 2-2,5 procent af 0-2 årige hjemmepasses med tilskud. Skulle det også være tilfældet i Favrskov, vil det dreje sig om cirka 35-40 børn.

Sagen om anlægsmidler til Moselund Spejdercenter og indkøb og naturbus skal behandles på byrådsmødet 29. marts.

Hvordan ser hverdagen egentlig ud, når man går i skovbørnehave? Hvad gør man, hvis et barn hellere vil lege med perler end lede efter pinde? Og hvordan klares toiletbesøg og bleskift? Det spekulerede vi over, og derfor tog vi med en skovbørnehave fra Hadsten på tur. I denne reportage kan du få et indblik i naturbørnenes (og pædagogernes) dagligdag. 

Børnene står på klar på rad og række, to og to med hinanden i hånden. Alle klædt i flyverdragter og vinterstøvler og med huer og vanter på.

- Vi skal ud og kigge efter forårstegn. I går så vi masser af buske med grønne knopper. Det er fordi, det er ved at blive forår. Vi skal ud og se, om vi kan finde flere tegn. Er I klar? Godt, Hold 1, så går vi.

Pædagog Lis Toft Møller har givet børnene en mission, og turen går fra basen på Vesterskovvej i Hadsten og til den nærliggende nåleskov ved Granholt. På den korte vej går flokken i stå flere gange, for forårstegnene er alle steder på sådan en kold, lidt blæsende fredag i marts. Vintergækker og erantis titter op af den kolde jord, og det afstedkommer en snak om, at blomsterne faktisk godt kan komme af jorden, selvom det stadig er koldt.

Børnene er en del af skovebørnehaven i Børnehuset Vesterskovvej, og langt de fleste dage er de på tur, oftest til skoven. De tager selv flyverdragter på om morgenen og stiller op med deres faste gåmakker i hånden. De får rygsæk på med mad, drikke og siddeunderlag, og så går de ud for at tilbringe deres børnehavedag i naturen, indtil de vender hjem omkring klokken 14. Også på dage som denne, hvor det, trods tegn på forår, er koldt i vejret.

Pladser i børnehusets udegruppe efterspørges af forældrene, og i Hinnerup og Søften har man inden for de seneste par måneder etableret endnu to børnehavegrupper med fokus på udeliv og udvikling i naturen. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Hjemme på kontoret har børnehusets daglige leder Anette Sofia Overby Mathiesen da også virkelig mange positive ting at sige om husets skovbørnehave, som lige nu tæller 43 børn. Rent pædagogisk får børnene det samme, som de får i en mere klassisk børnehave, men udelivet giver hverdagen en ekstra dimension og andre muligheder for leg og læring.

- Naturen og skoven bliver en medspiller i børnenes udvikling. Børn er nysgerrige, og der giver naturen dem mange oplevelser. På en tur i skoven kan børnene for eksempel komme forbi en bunke agern på jorden som de kan tælle og lægge i mønstre. Det aktiverer deres sanser og er en god måde at bringe matematik ind i hverdagen, siger Anette Sofia Overby Mathiesen.

Hver mandag er børnene hjemme i børnehaven, og har et af børnene lyst til at lege med perler eller puslespil en onsdag, så ryger det i rygsækken og med ud i naturen. Bleskift foregår naturligvis også i det fri, og for de større børn foregår "toiletbesøg" ved at grave et hul og dække efterladenskaberne til igen bagefter med de voksnes hjælp. Alt sammen en helt naturlig del af hverdagen, når hverdagen bruges udenfor. Og har en af børnene brug for en lur, er det en tur i soveposen på et liggeunderlag. Ifølge Anette Sofia Overby Mathiesen giver udelivet robuste børn, som også opnår en stor grad af selvstændighed i en tidlig alder.

- De er gode til at samles, og de er gode til at modtage beskeder og fokusere. Det er sundt for dem, og vi kan se, at de tager hånd om hinanden og passer på hinanden. De lærer også at hjælpe hinanden, eksempelvis med en lyne en jakke.

- Det er ikke barnets behov at være indenfor. Barnets behov er at have en sjov og udfordrende hverdag, og det har mange børn, når de bruger meget tid i naturen. Vores oplevelse er også, at de børn, der er ude, er sjældnere syge. Det er der selvfølgelig ingen garantier for, men vi ser generelt, de er robuste og sunde.

Vintergækker og erantis er nærstuderet og diskuteret, og børnene går videre mod skoven. I dag skal de på et kortere eventyr og vender tilbage til børnehaven til frokost. Derfor har de heller ikke deres trofaste rygsække med i dag - hvert barn i skovbørnehaven får når de starter en rygsæk, som de selv er med til at udsmykke. Et af børnene begynder at nynne en julesang, og det spreder sig hurtigt gennem geledderne. Sangen må pauses, mens børnene ved et kryds kigger, og lytter, efter biler. Alle sanser er på arbejde, når børnene er på tur, forstår man.

Lis Toft Møller har været pædagog i skovgruppen i 13 år og har også tidligere arbejdet i en almindelig børnehave. Den pædagogiske læreplan er den samme, hvad enten man er ude eller inde, og der er absolut intet i vejen med en almindelig børnehave, slår hun fast. Men hun elsker sit arbejde med masser af udeliv og de muligheder for leg og opdagelse, som det giver. Det er hun ikke ene om. En af hendes kollegaer fortæller, at hverdagen er blevet langt mindre stresset, efter hun byttede en larmende institution i Aarhus ud med en hverdag i skovbørnehaven i Hadsten.

- Det er dejligt at være med til at give børnene en anden form for børnehaveliv, siger Lis Toft Møller.

Udebørnene bliver robuste af vind og vejr, og hurtigt bliver de gode til at færdes i trafikken og til at være opmærksom på biler, cykler og andre gående, fortæller Lis Toft Møller. Pædagogerne bruger altid deres sunde fornuft, og på dage med hård storm og heftig regn bliver gruppen selvfølgelig hjemme. Men, siger Lis Toft Møller, børn tager altså ikke skade af opleve regn og blæst, og når det er tid til at spise madpakker, er børnene gerne med til at finde et godt sted  med læ. Ord som robusthed og selvhjælp bliver igen nævnt.

- Og har vi et barn, som ikke vil være ude mere, så går vi selvfølgelig tilbage. Børnene har masser af indflydelse på, hvad vi skal lave, og de er med til at finde løsninger på de udfordringer, som vi møder på turene.

Flokken har klaret den sidste store udfordring på denne tur, nemlig at krydse Vestre Ringvej, og de er tydeligvis på hjemmebane i skoven, hvor legen gives fri. Der samles pinde, det gælder selvfølgelig om at finde den største, og i skoven kan de give den gas.

- Her er højt til loftet. Selv det mest rummelige barn kan blive stresset i et indendørs rum med meget larm og støj, som der er jo tit er i en børnehave, siger Lis Toft Møller.

Få timer efter at jeg har interviewet Anne-Sophie Schjønning Eriksen i hendes hjem i Hadbjerg, laver hun et opslag på netværksplatformen LinkedIn. I opslaget beder det nye byrådsmedlem i den nu markant større Konservative gruppe om input til, hvordan der kan skabes gode, trygge og ordentlige rammer for unge mennesker i Favrskov, der gerne vil mødes i det fri og feste og hygge i weekenderne.

Det emne, som de seneste par år har været en problematik i Favrskov, var faktisk det første, som dette medie skrev om sidste sommer. Der følte flere borgere i Hammel sig plaget af de unges fest og rod i det offentlige rum. Anne-Sophie Schjønning Eriksen er overbevist om, at man skal turde at vise de unge, at man har tillid til, at de selv kan færdes de steder de ønsker at være - men også at de skal holdes til ansvar.

- Jeg tror godt, vi kan give de unge ansvar for selv at bestemme, hvor de vil feste og mødes. Men de skal mærke, hvor vi er. Man skal turde være lidt kantet og sige, at "jeg synes faktisk, det er fedt det her, I gerne vil, og jeg vil gerne lade jer være i fred. Men jeg forventer også, at I så passer I på rammerne." Og så tror jeg faktisk godt, man kan vise dem, at man tror på dem, men at man også stiller krav, lyder det fra Anne-Sophie Schjønning Eriksen, der selv er mor til to børn på 10 og 12.

I valgkampen talte flere medlemmer af hendes eget parti for, at man bør gennemføre en ombygning af Sløjfen i Hadsten, så områdets unge har et sted at være. Det er Anne-Sophie Schjønning Eriksen dog ikke overbevist om er den rette vej at gå, hvis det "alligevel ikke er det, de vil".

- Jeg tror, vi skal ud og i kontakt med de unge og høre, hvad de kunne tænke sig. Måske er det noget helt simpelt. Det er ikke sikkert, det er noget fancy-fancy. Men det er jo svært, hvis man ikke ved, hvor de unge vil være. Måske drejer det sig om en simpel ramme, hvor man også er i dialog med dem og siger, "prøv at hør her, vi skal nok lade jer være i fred. Men der er måske lige tre ting, I har ansvaret". Og så skal man turde at tage den dialog med dem.

Den Konservative gruppe i Favrskov er gået fra to til seks medlemmer efter kommunalvalget, og den massive fremgang havde de færreste nok forudset. Og det var nok heller ikke mange, der havde regnet med, at 44-årige Anne-Sophie Schjønning Eriksen skulle vinde en plads blandt de 25 folkevalgte. Hun fortæller selv, at hun ikke var ungdomspolitisk aktiv, og at hun var nogle år om at finde ud af, at det er hos de Konservative, hun politisk hører til.

Anne-Sophie Schjønning Eriksen er lærer på Hadsten Skole og gennem mange år i undervisningssystemet har hun gjort sig nogle observationer og erfaringer, som også motiverede hende til at træde ind på den politiske scene. Der er nemlig et problem i folkeskolen, som Anne-Sophie Schjønning Eriksen ser det, og det handler om inklusion.

- Jeg synes, der er nogle elever, der tabes. Man skal være opmærksom på, at det er så mangfoldigt, hvad vi skal kunne rumme, og resultatet er, at nogle bliver tabt. Mit hjerte ligger både ved dem, der er udfordret, men det ligger altså også ved dem, som søger skolen for at blive udfordret. Nogle af dem, som vi gerne skal bruge krudt på at sende videre i systemet, nogle af dem, der skal være Danmarks fremtid. Jeg synes ikke, vi rummer alle.

Her erkender byrådsmedlemmet, at hun bliver "landspolitisk" i sin tankegang, for målsætningen om inklusion er dikteret fra højere sted, og at det er begrænset, hvad man kan ændre lokalt. Men det er vigtigt, at vi har en dialog om det, siger Anne-Sophie Schjønning Eriksen.

Hvad synes du, man burde gøre i stedet for? 

- Det kan godt være, det bliver lidt gammeldags, men da jeg gik i skole, havde man det her med grundkursus og udvidet, det fungerede faktisk godt. En ting er det sociale fællesskab, det andet er det faglige. At man kommer ind og kan støtte dem og udfordre dem og hjælpe dem på det faglige niveau. Det er svært i dagens skole i en klasse med 24 elever at komme omkring dem alle sammen og fornemme deres faglige niveau, og hvor man bedst kan sætte ind. Der synes jeg, jeg kommer til kort. Jeg har ofte travlt og må sige til mig selv “jeg nåede ikke mere”. Det synes jeg faktisk ikke er okay.

Så nogle elever ville have det bedre i en anden klasse?

- Ja, eller hvor mange går ind og tænker lidt anderledes med noget niveau-inddeling - og det ved jeg godt kan blive et fy-ord, men jeg tror simpelthen, at vi skal turde at tænke mere over, hvordan vi kan hjælpe eleverne enkeltvis. Vi skal stadig have fokus på trivslen, men når de er her, så skal vi hjælpe dem bedst muligt. Jeg tror, der er mange lærere rundt omkring, der ville ønske, at man kunne have bedre tid til at hjælpe. Og så kan man selvfølgelig sætte ind med ekstra lærere, og man kan sætte ind med ekstra timer. Men det handler i bund og grund om rammerne, synes jeg. Det skal vi se på først.

- Tanken om inklusion er god, og jeg er langt ad vejen enig. Men der er nogle, der bliver ofre i det.

Det er ikke kun i Børne- og Skoleudvalget, at Anne-Sophie Schjønning Eriksen skal være med til at drive udviklingen i Favrskov Kommune. Hun har også fået plads i Plan- og Landdistriktet, hvor hun skal studere lokalplaner, strategier for grundvand og tekniske skrivelser om kvælstofudledning. Anne-Sophie Schjønning Eriksen har indblikket i skoleverdenen fra sin hverdag, men i Plan- og Landdistriktsudvalget skal hun altså betræde nyt land, erkender hun.

- Jeg kan godt lide at udfordre mig selv. Det tror jeg er rigtig sundt. At man kaster sig ud i noget nyt. Og så må man godt være den, der stiller de dumme spørgsmål.

Hun fortæller, at hun blandt andet fandt udvalget lokkende, fordi der er spændende udviklingsplaner for Hadbjerg, hvor der snart tages hul på et nyt boligområde. I udvalget planlægges der på den lange bane, og indimellem træffes der beslutninger, som ikke altid er lige populære. Det er Anne-Sophie Schjønning Eriksen helt på det rene med.

Hun fremhæver selv den nærliggende landsby Hallendrup, hvor der i over ti år har været planer om at opsætte 150 meter høje vindmøller. Det kan du læse mere om her. Flere af borgerne i Hallendrup har kæmpet i årevis kæmpet indædt imod planerne og været utilfreds med flere af byrådspolitikerne.

Man kan ikke altid være populær, når man skal træffe store, afgørende beslutninger, mener Anne-Sophie Schjønning Eriksen.

- En ting er at lytte til borgernes bekymringer, noget andet er vide, at vi ud fra et vurderingsgrundlag kigger på konsekvenser og muligheder. Så må vi træffe nogle beslutninger, og så handler det ikke om at være populær. Så handler det om, at nogle har valgt én til at gøre det arbejde. Men jeg er da klar over, at det er skrækkeligt, hvis man bor et sted, hvor man føler sig generet af vindmøller og lavfrekvent støj. Jeg vil bare sige, at vi vil gerne det grønne, indtil det rammer os selv. Men det holder simpelthen ikke, hvis vi vil sikre en grøn fremtid for vores børn. Så må vi træffe nogle valg, siger Anne-Sophie Schjønning Eriksen.

Anne-Sophie Schjønning Eriksen fortæller, at det var en "befrielse", da hun meldte ud, at hun er Konservativ. Hun fortæller, at hun i folkeskolen såvel som i den akademiske verden har befundet sig i "røde højborge" og indimellem følt sig fanget i, at der blev set skævt til én, hvis ikke man stemte rødt.

Så hun sagde "ja, lad gå", da Konservatives formand Knud Schøler spurgte hende, om hun havde lyst til at stille op til kommunalbestyrelsen.

- Jeg sagde, at kan jeg bidrage med noget i den demokratiske proces, også bare som listefyld, så stiller jeg gerne op.

Helt ærligt - tænkte du, da du kunne se, at du var blevet valgt, "hvad har jeg kastet mig ud i?"

- Ja, det gjorde jeg. Kort. Men jeg kunne faktisk mærke i løbet af dagen, at jeg virkelig håbede. Men jeg vidste, det håb var forbundet med en skuffelse, hvis jeg ikke kom ind. Jeg skulle også kunne være i det, hvis jeg ikke kom ind. Det er jo kun, fordi Konservative er gået så meget frem, at jeg er kommet ind på. På valgnatten var vi jo i tvivl om, hvem det var, der skulle ind.

Nu skal Anne-Sophie Schjønning Eriksen lære at finde rundt i det kommunale maskinrum, og hendes opslag på LinkedIn viser en lyst til at komme i gang med arbejdet og få skabt en dialog. Til spørgsmålet om, hvad hun håber at have opnået om to år, handler svaret da også om de unge i Favrskov.

- Jeg vil gerne sætte mit aftryk på inklusionsdagsorden, men der er meget landspolitik i det, ting vi får dikteret ovenfra. Men kan vi tage diskussionerne på skolerne, er det også noget. Men jeg håber, at vi lokalt kan komme i snak med de unge og få skabt noget der. Nogle steder, hvor de kan hænge ud og synes, det er fedt. Hvor der er krav til dem, og hvor de kan leve op til de krav.