Det var et spektakulært syn, der mødte enhver, der kørte gennem Voldum tirsdag eftermiddag.

For i solskinspletten på byens hovedgade stod omkring 200 mennesker i alle aldre med hjemmelavede skilte og meterlange bannere med påmalede slagord i versaler.

“NEJ TAK TIL FONDEN KANONEN PÅ VORES SKOLEVEJ.”

“VI ØNSKER IKKE KANONEN I VOLDUM BY.”

Demonstranterne var utilfredse, ingen tvivl om det. De 200 Voldum-borgere havde taget opstilling foran byens gamle lægehus, fordi der her skulle foregå et vigtigt møde. Et møde, der kan afgøre byens fremtid, hvis man ellers skulle tro den spændte hvisken i folkemængden.

For inde på den anden side af dørene til det gamle lægehus ville der snart indfinde sig repræsentanter for den socialpædagogiske fond Kanonen, Favrskov Kommune, Voldum Lokalråd og flere andre lokale interessenter.

De skulle indgå i en - officielt konstruktiv, uofficielt arrig - dialog om, hvorvidt det er en god idé, at fonden Kanonen placerer et bosted med syv udsatte unge i det gamle lægehus.

Udenfor bygningen var beskeden klar. Nej, det er ikke en god idé, mente hver og én af demonstranterne.

Men selvom demonstrationens udgangspunkt bundede i skuffelse, vrede og bekymring, så var stemningen alligevel forventningsfuld.

Måske var det den usædvanligt varme forårssol, der bidrog til at højne stemningen på hjørnet af hovedgaden. Det var i hvert fald tydeligt, at Voldum-borgerne var fulde af kampgejst. Og at de forventede, at sagen stadig - trods flere lovmæssige indikationer på det modsatte - kunne vendes til deres fordel.

- Mine børn skal bo i en tryg by.

Klokken 16.00, efter en halv times ventetid, skete det så. Repræsentanterne for sagens forskellige parter ankom til mødet én efter én.

Folkemængden hverken råbte slagord eller sang lejlighedssange, men nøjedes med at betragte de ankomne på afstand. Skilte og bannere blev dog sat frem i forreste geled, hvor de kunne ses, men ellers var det ikke til at se, at eftermiddagens første akt var ved at begynde.

Det kunne dog fornemmes på stemmerne. De blev mere sagte og afdæmpede, som hjemmepublikum på et fodboldstadion, når udeholdet rammer overliggeren i overtiden.

Nu skulle den dialog, som borgerne i Voldum længe har efterspurgt, endelig indledes.

Camille Lund var en af de borgere, der havde forberedt sig ekstra godt på demonstrationen. Hun havde brugt tid på at lave et skilt til lejligheden. Ikke fordi hun er bekymret på sine egne vegne, men fordi hun har fire børn.

- Mine børn skal bo i en tryg by. Og det er utrygt, hvis der skal bo en gruppe utilpassede unge midt på den vej, hvor de hver dag skal færdes til og fra skole. Vi har jo hørt, at de unge kan blive meget vrede og både råbe og sparke til ting, og det kan jeg ikke lide tanken om, at mine børn skal konfronteres med.

Fonden Kanonen har allerede ét opholdssted på Baskærvej i udkanten af Voldum. De unge fra bostedet bruger i forvejen skolens udearealer og hal, siger Camille Lund, og det er ikke altid, at de efterlader det i ordentlig stand.

Hun frygter, at det kun bliver værre, hvis der kommer endnu et bosted til byen. Det er hun ikke alene om.

Line Pedersen er også bekymret for øget uro og utryghed i midtbyen, hvis Kanonen åbner endnu et opholdssted for udsatte unge.

Inden hun flyttede til Voldum boede Line Pedersen i Vissing, hvor fonden Kanonen også har et bosted. Her overfaldt en 16-årig beboer på bostedet for nogle år siden en 73-årig mand, og Line Pedersen frygter, at det samme nu kan ske i Voldum.

- Jeg har boet i Vissing, hvor en fra Kanonen begik et knivoverfald, og jeg er bange for, om de unge på bostedet kan finde på at være voldelige. Jeg vil ikke skære alle over en kam, for de skal selvfølgelig have hjælp, men nogle gange gør de unge, hvad der passer dem, forklarer hun og uddyber sit synspunkt.

- Det vil jo være helt ubegribeligt trist, hvis der kommer en ung, tager et barn i hånden og gør noget ved dem.

Torben Andersen er endnu en borger, der frygter for fremtiden, hvis Kanonen ender med at flytte ind i det gamle lægehus i bymidten.

- Udenfor byen kan de unge rase lidt ud, hvis de bliver vrede eller kede af det. Men hvis de bor herinde, så kommer det til at give gnidninger. Det siger sig selv.

Hvorfor kommer det til at give flere gnidninger, hvis de bor inde i byen fremfor ude på landet?

-Fordi der er mindre plads. Jeg ved, at de unge ude fra Baskærvej allerede har hugget cykler, biler, sodavand og øl fra private hjem og haver. Det gamle lægehus er stort, men haven er lille, og der er ikke plads nok til de unge. Så søger de jo ud i byen. De kan sige, hvad de vil, dem fra Kanonen, men der vil komme konflikter.

Og hvis konflikterne skulle komme, så ser Torben Andersen kun én løsning. Så må man ringe til politiet, for det kan ikke længere løses i mindelighed, mener han.

- Der har slet ikke været nogen ordentlig samtale mellem Kanonen, kommunen og os borgere i Voldum. Jeg føler mig både ignoreret og røvrendt, hvis jeg skal være helt ærlig. Så vi kommer til at ringe til politiet hver gang, der sker noget. De har trådt os for meget over tæerne, til at vi kan løse det indbyrdes, siger han.

Tror du, der kan findes en konstruktiv løsning, hvis Kanonen flytter ind?

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det vil ødelægge byen. Så vi kan ikke stoppe her.

Torben Andersen er ikke ene om sine synspunkter. De deles af mange i folkemængden, og snakken går ivrigt blandt demonstranterne.

Nogle frygter, at der vil komme stoffer til byen, mens andre fortæller historier om, at de utilpassede unge fra bostedet på Baskærvej har låst sig inde i den nærliggende kirke, og at politiet hele tre gange har måtte sparke døren ind, for at hente dem ud igen.

Hvad vil der ikke ske med kirken, når de unge flytter ind i det gamle lægehus, som ligger klos op ad Guds hus, spørger flere? Og kan det virkelig passe, at politiet har måttet sparke døren ind tre gange?

De spørgsmål har vi viderestillet til sognepræst i Voldum Kirke, René Høeg.

- Jeg kender ikke noget til at dørene er blevet sparket ind, nej. Det kan jeg ikke forestille mig. Vi har jo nøgler, så det ville man ikke behøve. Jeg har aldrig hørt om det, men det kan være, at jeg har været her for kort tid, siger han og holder en kort pause.

- Der var engang en borger, der ikke ville komme ud fra toilettet. Jeg aner ikke, hvem borgeren var, og jeg tror ingen af os ved, om det var en borger fra institutionen, fortæller sognepræsten.

Da Favrskov Kommune i første omgang - i 2020 - valgte at afvise Kanonens ønske om at flytte ind i det gamle lægehus, begrundede man det blandt andet med, at man frygtede, at bostedets beboere ville forstyrre de kirkelige handlinger.

Det er dog ikke sket indtil videre, fortæller sognepræst René Høeg.

- Vi har aldrig haft forstyrrelser af de kirkelige handlinger. Vi har heller ikke haft forstyrrelser på kirkegården, siger han.

Sognepræsten kan altså ikke helt genkende den historie om kirken, som florerer til demonstrationen. Men han forstår borgernes bekymring og opfordrer til mere dialog mellem de uenige parter.

- Det er altid godt at forsøge at forstå, hvorfor mennesker er bekymrede. Selvom man ikke deler bekymringen, så er det væsentligt at forstå, hvorfor modparten er bekymret. Det er aldrig en god idé at ignorere. Det er en god idé med en dialog, og at alle parter forsøger at forstå hinanden. Det vil jeg bestemt opfordre til i denne sag.

Samtidig understreger René Høeg, at alle er velkomne i Voldum Kirke.

- I den kristne grundfortælling er menneskets ligeværd centralt. Man siger dybest set, at alle mennesker er skabt lige og det er væsentligt at holde sig for øje, også lokalt, at mennesker er skabt lige. I kristendommen har alle lige adgang til Guds kærlighed, og det gælder også i folkekirken i Voldum.

Han understreger, at han udtaler sig på vegne af menighedsrådet, og at deres fælles holdning er klar.

- Alle er velkomne. Det er kirken og evangeliets budskab. Og det har vi i menighedsrådet også skrevet. Både i vores høringssvar og i et læserbrev til Randers Amtsavis.

Mona Poulsen er - ligesom kirken - også nabo til Kanonen. Ikke på det foreslåede nye sted i bymidten, men på Baskærvej i udkanten af byen.

Her har hun boet ved siden af et af Kanonens bosteder i flere år, og det er ikke altid gået stille for sig.

- Det er egentlig helt fint at bo ved siden af dem, men det hænder da, at der kommer både politibiler, ambulancer og faktisk også helikoptere derud, fortæller Mona Poulsen og uddyber det om helikopterne.

- Jo, der var en af de unge, der løb ud på markerne og gemte sig. De kunne ikke finde ham, og så måtte de tilkalde en helikopter til at svæve over området.

Selvom Mona Poulsen har oplevet et par ting som nabo til bostedet på Baskærvej, så er hun ikke byens argeste modstander af det nye opholdssted.

Mest af alt synes hun, at det er synd for de unge.

- I starten, da jeg hørte om vreden mod det nye bosted, tænkte jeg, at folk skulle slappe lidt af. Men nu kan jeg faktisk godt forstå dem. Det er bare så synd for de udsatte unge, for det er jo ikke deres skyld. Men når de går hjemmefra, så har de brug for at afreagere, og det er måske ikke så godt, hvis det sker inde midt i byen.

Skyggerne bliver efterhånden lange og solens stråler varmer ikke længere helt så meget, som de gjorde for et par timer siden. Flere af demonstranterne skutter sig lidt i kulden, men det er kun meget få, der forlader stedet. De vil ikke gå, før mødedeltagerne kommer ud igen.

De fleste bliver tilbage, men de får ikke den nyhed, de har håbet på, da mødet slutter efter lidt over to timer.

- Der bliver ikke en ny høring, fortæller en af deltagerne på mødet til den sammenstimlede menneskemængde. Det ligner næsten et pressemøde med statsministeren, sådan som folk klumper sig sammen om personen med det sidste nye.

Holger Bjerregaard, formand for Voldum Lokalråd kommer også ud. Heller ikke han har de ønskede nyheder med ud.

- Jeg synes stadig, vi mangler at få svar på en hel del, fortæller han.

Kanonen er, mod folkemængdens ønske, ikke blevet endegyldigt afvist.

- Så er det hjem og sætte lås på alle døre og vinduer, fremstammer en ældre kvinde vredt. En anden kvinde bekymrer sig på vegne af sine børnebørn.

- De har den grimme alder, hvor de måske kunne blive overtalt til at gøre noget, de ikke selv kan overskue konsekvenserne af, siger hun bekymret. Hun har tidligere på dagen talt om frygten for, at de udsatte unge vil tage stoffer med sig ind i Voldum.

Overfor det gamle lægehus er Torben Andersen ved at pille sit banner ned. Først aner man en smule skuffelse i hans ansigt, men kampgejsten har endnu ikke lagt sig.

- Jeg synes, man skal lytte, når så mange mennesker er utrygge og siger nej. Det er ikke i orden. Så vi bliver ved, siger han.

Kanonen og borgerne i Voldum skal nu afvente kommunens endelige beslutning i sagen. Først herefter vil Kanonen- hvis beslutningen falder ud til deres fordel - tage endegyldigt stilling til, om de agter at tage det gamle lægehus i brug.

Store demonstrationer er et særsyn i Favrskov, men i tirsdags var borgerne i Voldum på barrikaderne. For planerne om at oprette et bosted for syv udsatte børn og unge midt i byen har mødt stor modstand.

Den socialpædagogiske fond Kanonen har nemlig lejet byens gamle lægehus i centrum. Her vil de flytte ind med en gruppe udsatte unge, men det har Voldum Lokalråd og byens borgere modsat sig. Voldsomt.

For mange af Voldums borgere er bekymrede for stigende kriminalitet, øget utryghed og de unges ve og vel, hvis de udsatte unge skal bo midt inde i deres by.

Det fortalte formanden for Voldum Lokalråd, Holger Bjerregaard, inden tirsdagens møde med Kanonen.

- Vi synes, det er helt forkert, at man vil placere institutionen midt inde i byen, fuldstændig centralt, hvor der er både kirke, plejeboliger og skolevej. Det giver ikke mening, og det bekymrer mange af byens borgere, for vi har i forvejen haft nogle episoder med de unge, der bor ude på Kanonens opholdssted på Baskærvej. Jeg har fuld forståelse for, at de unge skal have hjælp, men vi synes, at det skal være et andet sted, hvor de har mere plads.

Borgerne har dog ingen grund til at være bekymrede, sagde Trine Hounsgaard Pfeiffer, leder af fonden Kanonen til FavrskovLIV, inden tirsdagens møde.

- Vores unge er ikke udadreagerende mod andre mennesker. Og i forhold til vores unges adfærd og færden har vi ikke problemer med naboerne. Så jeg synes, at reaktionen fra borgerne i Voldum er at skyde gråspurve med kanoner. Vi er her for at løse en samfundsopgave og hjælpe nogle unge, som andre ikke kan hjælpe.

FavrskovLIV har talt med de to parter i sagen - både før og efter tirsdagens møde - og afdækker i denne artikel hændelsesforløbet i den betændte sag om det gamle lægehus i Voldum.

Der er allerede to bosteder for udsatte unge i Voldum, hvoraf ét tilhører fonden Kanonen. Det ligger på Baskærvej i byens udkant, og det kan byens borgere godt acceptere, fortæller Holger Bjerregaard.

- Vi har løftet vores del i mange år, og vi kan sagtens tackle det, som det er nu, med de episoder, der forekommer. Men vi forstår ikke, at man vil placere et tredje bosted midt inde i byen.

Hvorfor ikke?

- Engang imellem bliver de unge gale og trætte af personalet, og så går de ud af døren. Og så er de altså midt i byen, klos op ad skolevej, plejecenter og kirke, hvor de kan møde andre. Det skaber bekymring blandt borgerne, og jeg tror samtidig ikke, det er sjovt, at være et ungt menneske, der raser ud og er ked af det, som skal møde andre. Så ville det i stedet være bedre ude på landet, hvor der er lidt mere plads til at rase ud, mener Holger Bjerregaard.

Han henviser også til et knivoverfald i 2020, hvor en 16-årig dreng fra Kanonens institution i Vissing stak en lokal 73-årig mand i armen, som noget, der vækker bekymring.

Trine Hounsgaard Pfeiffer, leder af Fonden Kanonen, er ked af episoden i Vissing, men mener på ingen måde, at den maler et retfærdigt billede af Kanonens unge. Hun mener også, at sagen er blevet overdrevet noget.

- Det var en uheldig sag, og det skal bare ikke ske igen. Det er vi meget opmærksomme på. Men jeg synes, at det er voldsomt, at kalde det et knivoverfald. Den pågældende mand blev uden tvivl ramt på armen af en kniv, og det er klart, at det på ingen måder må ske, siger hun og uddyber.

- Men vi har kun haft én sag på 20 år. Den er kun 1,5 år gammel, desværre, og den har folk trukket frem. Men vi har lige været på bustur i Italien med alle de unge, og det er altså ikke noget man gør med nogle unge, der reagerer udad og overfalder andre. Vi tager på ferier med dem hvert år, og vi oplever aldrig problemer.

Ifølge Holger Bjerregaard drejer det sig imidlertid om mere end én sag.

- Jeg er ked af at remse op, men der har været noget tyveri og nogle, der ville gemme sig rundt om i byen. Sådan nogle ting, hvor politiet også har været involveret, siger han. Det udsagn bakkes op af flere borgere i Voldum.

Trine Hounsgaard Pfeiffer, har der været mere end den ene sag, du nævner?

- Jeg tror, det kommer an på, hvor man lægger trykket i sagerne. Der har været én sag, hvor der har været en borger direkte involveret. Vi kan godt have haft nogle situationer med vores unge, hvor politiet har været ude, men de unge har ikke generet nogle borgere. Det er ikke gået ud over nogle borgere, hvis politiet har været ude og hente dem.

Kan du forstå, hvis borgerne bliver bekymrede, når der kører ambulancer og politibiler forbi - også selvom de ikke selv er involverede?

- Selvfølgelig kan jeg det. Det er ikke fordi, jeg ikke kan det.

De unge, der bor på et af Kanonens seks bosteder i Favrskov, er der ofte, fordi resten af samfundet ikke længere kan rumme dem.

De kommer til Kanonen, når andre institutioner har givet op, fortæller Trine Hounsgaard Pfeiffer, men hos Kanonen giver de aldrig op på børnene.

- Mange giver op på børnene, men det gør vi ikke. Når de bor i en afdeling hos os, så bliver de der. Vi smider dem ikke ud. Og vi tror på dem.

For Trine Hounsgaard Pfeiffer er der ingen tvivl om, at Kanonen yder en utroligt vigtig samfundsopgave, når de tager hånd om de udsatte og ofte lidt glemte unge.

- Hvis ikke vi var her, så ville mange af dem de sidde i fængsel, fordi de ikke får den rette hjælp i tide. Enten ville de ikke overleve det, eller også ville de sidde i fængsel. Så slemt har de det, og så slemt har samfundet svigtet dem, når de kommer til os.

Derfor bliver Trine Hounsgaard Pfeiffer også ked af det, når hun læser kommentarerne om Kanonens unge på Facebook. Hun føler, at de unge bliver svigtet igen.

- Jeg bliver vred og ked af det, når jeg læser på Facebook, at man kalder dem voldtægtsforbrydere. Det er ude af proportioner. Sådan er vores børn ikke, og man skal huske, at det er børn. Vi har ikke nogle, der slår ihjel eller begår voldtægter. Det er at gå for langt at sige det om mennesker, man tilsyneladende ikke har en viden om.

Og behovet for hjælp bliver større og større, fortæller Trine Hounsgaard Pfeiffer. Der bliver flere og flere unge, som har brug for hjælp, og hos Kanonen kan mange udsatte unge faktisk få en hjælp, der gør en forskel, mener Trine Hounsgaard Pfeiffer, som giver et eksempel.

- Vi har eksisteret i 20 år og har rigtig mange unge igennem med stor succes. Alle der har haft alderen til at tage en niende klasse har fået det på Kanonen. Nogle tager alle fag, nogle tager enkelte fag, men alle har fået eksamensbevis.

Der er i alt 30 unge fordelt på Kanonens seks opholdssteder i Favrskov, men der er ansat næsten 90 mennesker i fonden, hvis man tæller administrationen med. Det giver mulighed for at yde en omfattende støtte til de unge, fortæller Trine Hounsgaard Pfeiffer.

- Vi har altid mange ressourcer i forhold til de unge. Det er for at sikre, at vi kan give de unge den støtte og behandling, de har brug for, og det kræver selvfølgelig noget mandskab. Men det betyder også, at vi kan give de unge en hverdag, hvor de får opmærksomhed og kan leve et ret almindeligt hverdagsliv, siger hun og uddyber.

- Mange af de unge har arbejde eller fritidsaktiviteter efter skole. Der er indkøb og madlavning som i en familie. De sidder bare med en pædagog, ikke deres forældre.

Tirsdag aften var der så indkaldt til dialogmøde i det gamle lægehus i centrum af Voldum.

Her fik Holger Bjerregaard og de andre mødedeltagere mulighed for at stille spørgsmål, mens Kanonen og Trine Hounsgaard Pfeiffer kunne fortælle om deres mål med bostedet.

- Jeg synes, der var en konstruktiv tone. En meningsudveksling med respekt for hinandens synspunkter, fortalte Trine Hounsgaard Pfeiffer efter mødet til FavrskovLIV.

Mødedeltagerne fra Voldum savnede mere dialog, og det har Kanonen tænkt sig at gøre noget ved i fremtiden, fortæller hun.

- Vi vil helt klart gøre noget ved, at der har været en mangel på kommunikation ude ved det eksisterende bosted på Baskærvej. Det vil vi åbne op for og indgå i så meget vi kan, hvis det bliver aktuelt, at vi flytter ind i det gamle lægehus. Så vi har helt klart lyttet til det og det vil vi arbejde med.

At dialogen var respektfuld, var Holger Bjerregaard enig i. Men han savnede alligevel svar, da han kom ud fra mødet.

- De siger, at de altid har en god dialog med naboerne og lokalområdet. Det er lidt sjovt, for de har jo, tusind meter oppe af vejen her, på Baskærvej, en afdeling mere med fem unge, og der har været nogle episoder, hvor vi har forsøgt at etablere en dialog, men den har været meget kortfattet. Og der har ikke været nogen dialog overhovedet omkring bostedet her i centrum. Så hvorfor skulle vi forvente, at der kom en god dialog senere?

- De siger jo, at de har en god dialog alle andre steder, men det synes jeg er falsk tale, for hvorfor er den så ikke her? Nu har de sagt, at de vil tage fat på dialogen, men det kommer lidt for sent, synes jeg. Spørgsmålet er, om de virkelig vil være her for enhver pris?

Dét spørgsmål vil Trine Hounsgaard Pfeiffer ikke svare på endnu. Hun og resten af Kanonen har taget mødet til efterretning og vil nu afvente kommunens beslutning på området.

Hvilket indtryk gør det på dig, når over 150 mennesker møder op og demonstrerer mod placeringen af bostedet?

- Det gør helt klart et indtryk, men det ændrer ikke på, at vi skal bo et sted. Vi har med nogle udsatte borgere at gøre, der også skal have et sted at bo. Jeg har fuld respekt for, at borgerne i Voldum har et forbehold, men vi har en samfundsopgave vi skal løse.

Tror du i kan få et godt samarbejde med lokalområdet?

- Ja. Det skal vi. Og vi ved at vi kan.