På Café Ukraine i Hadsten er der fyldt med flygtningebørn. En af dem, en pige i treårsalderen har fundet en klokke, som hun lystigt ringer med, mens hun zigzagger ind og ud mellem benene på caféens mange gæster. På et sofabord har en dreng har fundet et fad med kager, som han giver sig i kast med at gøre kål på med stor iver.

Der er mange børn i lokalet. Så mange, at man skal gøre sig umage for at finde vej gennem mængden op til caféens disk.

Det er Røde Kors i Hadsten og Hinnerup, der har taget initiativ til arrangement. Kvinden bag er lokalforeningens formand Margit S. Larsen. Hende har FavrskovLIV egentlig en aftale med, men der er så mange til arrangementet, at vi flere gange må afbryde vores samtale, så hun kan hjælpe til.

- Det er kommet flere nye ansigter til siden sidste uge, forklarer hun. Og hvis man tæller de frivillige med er der nok omkring 50 mennesker i lokalet. Flygtningene er alle kvinder og børn.

Og mens mange af børnene suser rundt, spiser kage, eller leger med en iPad, så er stemningen blandt mødrene lidt mere alvorlig.

Mange af dem har måtte efterlade deres mænd, børnenes fædre, hjemme i Ukraine, og nu skal de forsøge at finde hoved og hale i den nye tilværelse i Favrskov. Heldigvis kan de møde landsmænd - og kvinder - på Café Ukraine. Og dem er der en del af i Favrskov, tyder det på.

Favrskov Kommune vurderer, at der lige nu er mellem 30 og 40 flygtninge i kommunen, men det tal er behæftet med stor usikkerhed, fortæller kommunaldirektør Jan Kallestrup. Og spørger man Margit S. Larsen, så er det alt for lavt.

- Jeg tror, at der er væsentligt flere. Bare den seneste uge er der kommet mange nye ansigter i caféen, og det er jo bare dem, der kommer her. Der er helt sikkert flere, som er indkvarteret ude blandt borgerne i kommunen.

Det er ikke længe siden, at Favrskov Kommune afviklede det kriseberedskab, man havde etableret under coronakrisen, men for at imødekomme flygtningesituationen er det blevet genaktiveret.

Men selvom kommunens medarbejdere arbejder på højtryk, så mangler de et overblik over mængden af ukrainske flygtninge i Favrskov.

- Vi ved det simpelthen ikke, fortæller kommunaldirektør Jan Kallestrup.

- Vi tror, der er en 30-40 flygtninge i kommunen, men der kan hurtigt komme flere, og så er vi måske oppe på 50. Vi ved det ikke. Lige nu er det vigtigste for os at følge udviklingen tæt.

Noget tyder ganske rigtigt på, at der kommer flere endnu. Regeringen har allerede meldt ud, at deres indledende forventning om 20.000 flygtninge bliver overskredet.

Ifølge den plan stod Favrskov til at modtage 1,2 procent af de ukrainske flygtninge - omkring 240 personer - men lige nu ved ingen, om det bliver 1,2 procent af 20.000, 50.000 eller 100.000 personer. Fredag eftermiddag meldte regeringen ud, at man gør klar til at tage imod over 100.000 ukrainske flygtninge.

Det fortalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde. Han understregede, at kommunerne ikke bliver 'sorteper' i den vanskelige situation, men at der vil følge penge med.

Men det kan, hvis den ovenstående fordelingsnøgle på 1,2 procent følges, resultere i mere end 1.200 ukrainske flygtninge i Favrskov.

Det forventes, at 2/3 af de ukrainske flygtninge vil være børn, altså over 800 børn, som potentielt skal indsluses i Favrskovs i forvejen pressede daginstitutioner og skoler.

Det er en ekstraordinær situation, fortæller Jan Kallestrup. Og kommunen får først et retvisende overblik over antallet, når ansøgningerne om opholdstilladelse begynder at tikke ind, vurderer kommunaldirektøren.

Inden krigen brød ud i februar, boede der ifølge Danmarks Statistik 222 ukrainere i Favrskov.

De arbejdede hovedsageligt i landbruget - i 2020 kom hver fjerde medarbejder i den danske svinebranche fra Ukraine - men i dag er en del af dem rejst tilbage tilbage til Ukraine for at kæmpe, vurderer Margit S. Larsen fra Røde Kors.

Og kommunen forventer, at flere af dem, der er blevet tilbage, har taget mod flygtende familiemedlemmer.

- I takt med at opholdstilladelserne bliver realiseret, forventer vi, at dem der bor hos nære slægtninge giver sig til kende og beder om vores hjælp, siger Jan Kallestrup.

Men det kan tage tid. For opholdstilladelser kan som udgangspunkt kun behandles fire steder i Danmark, i Aarhus, Odense, København og Aalborg, og ventetiden er enorm. Udlændingestyrelsen arbejder på at gøre ventetiden kortere, men indtil da vil kommunen træde til og hjælpe de ukrainske flygtninge.

- De har som udgangspunkt først ret til ydelser, når de har fået opholdstilladelse, men særloven giver os hjemmel til at bidrage med logi og mad, også inden opholdstilladelsen, siger Jan Kallestrup og uddyber.

- Efter anmodning kan vi udbetale nogle mindre beløb til logi og mad. Det vil vi også kunne udbetale til nogle af de almindelige borgere, der har ukrainere boende i dag. I store træk er det 192 kroner i døgnet for en voksen og to børn.

Tilbage i Café Ukraine er kommunen også mødt op. De har sendt to medarbejdere fra integrationsafdelingen, som gennem tolke kan svare på spørgsmål og fortælle om mulighederne for enten at søge asyl eller få opholdstilladelse.

Langs caféens hyggelige træborde sidder de ukrainske kvinder. Mændene er blevet i Ukraine, de fleste vel for at kæmpe, og nu er det op til de mange mødre at stykke en fremtid sammen for deres børn i Favrskov.

Den rejse vil, i hvert fald for nogles vedkommende, starte på det tidligere ældrecenter Skaghøj i Hammel, hvor kommunen og en stor gruppe frivillige har indrettet 16 lejligheder. Flere er på vej.

- Vi er meget optagede af at være klar i forhold til indkvartering. Vi har næsten 16 lejligheder klar nu, fortæller Jan Kallestrup og fortsætter.

- Så vi er godt forberedt på at tage imod dem, vi vurderer, der er her nu. Og så har vi 16 mere, som vi lige så stille går i gang med at indrette. Hvis det bliver nødvendigt har vi også kig på nogle andre mulige lokationer i kommunen.

Ingen ved hvor længe der går, før familierne igen kan vende tilbage til Ukraine, og flere steder i landet er ukrainske børn allerede startet i skole og daginstitutioner. Det må de vente lidt med i Favrskov, fortæller Jan Kallestrup.

- Vi kommer ikke til at sende børnene direkte ud i en institution fra starten. Det er noget, vi forbereder os på, både for de mindste og for skolebørnene, men vi vil hellere give dem mulighed for at samles i gruppe, blandt andet til mor barn-arrangementer, siger han.

- Mødrene skal også være trygge ved de rammer, de indgår i. Derfor kan vi godt komme til at se nogle mellemformer i de første uger - i særdeleshed i forhold til de mindste børn.

Når opholdstilladelserne tikker ind, begynder næste skridt. Integrationen. Det er kommunen også begyndt at forberede sig på.

Tirsdag udsendte kommunen en pressemeddelelse, hvor man opfordrede virksomheder i Favrskov til at melde ind, hvis man er interesseret i at tilbyde et job til de ukrainske flygtninge.

Det kan hurtigt blive aktuelt. Til Café Ukraine i Hadsten spørger flere af kvinderne således ind til deres jobmuligheder, også selvom flere af de nytilkomne kun har været i landet i få dage. En enkelt kvinde forhører sig endda om muligheden for at fortsætte sin ukrainske virksomhed i Danmark, og får nogle kontaktoplysninger af en frivillig i caféen.

I de kommende dage og uger vil det vise sig, hvordan Favrskov håndterer den kæmpe opgave, som flygtningestrømmen fra Ukraine kan vise sig at medføre. Men allerede nu vil Jan Kallestrup gerne rette en tak til de borgere, der har åbnet deres døre for ukrainerne.

- VI er glade for og stolte over, at så mange af vores borgere har åbnet deres døre og tager imod. Det er den bedste landing, man kan få som flygtning, for her får de både tryghed og nærhed.

16 lejligheder står allerede klar til at modtage ukrainske flygtninge, og flere er på vej i det tidligere ældrecenter Skaghøj i Hammel. Vi har besøgt de nye flygtningeboliger og talt med to af de frivillige, der har været med til at skabe et hjem for Favrskovs nyeste beboere.

Først var det et plejecenter for ældre, så blev det vaccinationscenter, og nu skal Skaghøj i Hammel igen løse en vigtig samfundsopgave.

Den store murstensbygning i centrum af Hammel skal nemlig huse op til 100 ukrainske flygtninge, og det har resulteret i heftig aktivitet på Skaghøjs gange og værelser den seneste uge.

For at skabe et hjem for 100 mennesker er ikke noget, man gør i et snuptag. Home is where the heart is, som klichéen lyder på den anden side af Atlanterhavet, men der er nu nok noget om snakken.

Derfor søgte kommunen i sidste uge efter borgere, der havde lyst til at ‘adoptere’ en lejlighed og indrette den med møbler, køkkenredskaber og alle de små ting, der kan få et sted til at føles som hjem.

Chancen for at hjælpe til greb Pet Petersen fra Hadsten med det samme. ‘Jeg kunne simpelthen ikke lade være’, som han siger. Og han syntes, at kommunens opfordring var decideret genialt.

- Der er så mange, der gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan, og derfor var forslaget bare genialt. Fordi det gav os en konkret mulighed for at hjælpe til, siger han.

- Jeg troede jo, som så mange andre, at det ikke kunne ske. Det var nærmest utænkeligt, at der kunne komme en krig. Så da det gik op for mig, hvad der skete, voksede der et behov for at hjælpe inde i kroppen på mig.

Derfor skrev han et Facebook-opslag og og opfordrede alle, der havde noget at bidrage med til at svinge forbi hans carport. Det blev en kæmpe succes.

- Det var fuldstændig vildt. Jeg fik masser af kommentarer fra venner og bekendte på Facebook, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men efter et par timer stod jeg med en fyldt carport. Så fyldte jeg traileren og var allerede helt overvældet, men et kvarter senere væltede det ind med biler, og så var carporten fyldt igen. Så kunne jeg begynde forfra.

Pet Petersen var ikke alene om at indrette lejligheden. Han fik hjælp af både naboer og venner, blandt andet kollegaen Jonna Lykke Sørensen, og interessen for at adoptere en lejlighed har været så stor, at Favrskov Kommune har været nødt til at oprette en venteliste. Den bliver der brug for, for allerede mens de første 16 boliger blev indrettet, stod det klart, at behovet ville blive endnu større.

Derfor skal 16, måske 24 lejligheder mere indrettes, og der er også planer om at oprette en legestue for ukrainske børn i bygningen. Sådan et tilbud kunne Jonna Lykke Sørensen godt tænke sig at arbejde i.

Hun sprang til med det samme, da Pet Petersen fortalte hende om muligheden for at adoptere en lejlighed, og det har været så god en oplevelse, at hun nu vil bruge sin baggrund som pædagog til at hjælpe flygtningebørn.

- Da Pet fortalte om projektet på Skaghøj, sagde jeg med det samme, at jeg gerne ville hjælpe. Jeg tænkte slet ikke over det. Det gav bare sig selv, at jeg var nødt til at hjælpe de her mennesker. De er jo i nød. Nu vil jeg bare gerne hjælpe endnu mere, jeg vil hjælpe børnene, jeg vil indrette flere lejligheder. Jeg vil det hele.

Bag idéen om at oprette en flygtningebolig på Skaghøj står Margit S. Larsen, formand for Røde Kors i Hinnerup og Hadsten. Hun håber, at de ukrainske nytilflyttere kan få et fællesskab i de gamle bygninger, og det har Pet Petersen og Jonna Lykke Sørensen forsøgte at indarbejde i deres indretning af lejligheden.

- Egentlig skulle der være service til seks personer, men vi har altså fyldt skabene, så der er nok til 12. Så mange kan der selvfølgelig ikke bo i lejligheden, men så kan de invitere hinanden på besøg, siger Jonna Lykke Sørensen.

I hjørnet af lejligheden er der indrettet et arbejdshjørne til et barn. En skoletaske hænger på kanten af stolen, og det ligner næsten et almindeligt hjem i et dansk parcelhuskvarter.

På bordet ligger der en perleplade i det ukrainske flags farver, og i sofaen er puder og tæpper, også blå og gule. Sådan nogle småting er der tænkt over i mange af lejlighederne på Skaghøj.

I en anden lejlighed har elever fra Regnbueskolen hængt en tavle op og skrevet en besked til de nye beboere med kyrilliske bogstaver, i en tredje er der malet hjerter og ukrainske flag.

I andre lejligheder ligger der små, sirligt indpakkede velkomstgaver, mens strikkepinde, garn, malebøger og nye tuscher pryder bordene flere steder.

På toiletterne er der installeret nye badeforhæng og produkterne nok til at etablere en halv afdeling af den lokale Matas. Der mangler i det hele taget ikke noget, og det er vigtigt, hvis det skal føles som hjem, mener Pet Petersen.

- Vi har prøvet at indrette det med alle de småting, man også har i et almindeligt hjem. Der er stearinlys på bordene, chips i skabene og sodavand i køleskabet, for det skal ikke føles for institutionelt.

Jonna Lykke Sørensen supplerer.

- Hvis de kommer med nogle voldsomme oplevelser i bagagen, så har de brug for ro, tryghed, omsorg og at mærke, at der er nogle mennesker, der tager sig af dem. Derfor vil vi gerne gøre dét ekstra, når vi indretter, så de kan mærke, at de er velkomne.

Ude på gangen møder Pet Petersen og Jonna Lykke Sørensen de første ukrainere, der er flyttet ind på Skaghøj. Der er tale om et ældre par, som straks inviterer dem indenfor i deres nye lejlighed.

Den ældre kvinde taler ikke et ord dansk, men hun vifter ihærdigt med armene og signalerer, at de bare skal komme ind. Selvom de kun lige er flyttet ind, er de alligevel gæstfri, bemærker Pet Petersen og man kan mærke, at oplevelsen sidder lidt fast i ham.

Måske er det fordi, han tidligere har arbejdet i en flygtningelejr, dengang i 90’erne, da mange Jugoslaviske flygtninge kom til landet.

- Jeg så, hvordan folk lige pludselig brød sammen på grund af de ting, de havde set og oplevet. Jeg husker især en ældre mand, som sad på asylcenterets sofa og så tv. Der var billeder fra en koncentrationslejr, og pludselig så han sin egen søn på skærmen. Sønnen stod dér, midt i billedet og var helt mager og afpillet. Og så brød faren i sofaen selvfølgelig fuldstændig sammen. Det glemmer jeg aldrig, siger Pet Petersen.

Den oplevelse er en af grundene til, at han i dag er nødt til at hjælpe.

- Det var vildt at se, hvordan mennesker kan blive revet ud af deres virkelighed. Jeg har nogle klare billeder på nethinden fra dengang, og nu sker det igen. Derfor er jeg nødt til at gøre noget. Det stod klart for mig med det samme krigen begyndte.

Lidt senere møder jeg også den ældre ukrainske herre på gangen. Vi udveksler et smil og fremstammer et ‘goddag’ på hvert vores sprog.

Han kører sin kørestol hen til elevatoren og fortsætter ned i gården foran Skaghøj, hvor han sætter sig med udsigt over Hammel. Herfra kan han se kirkens spir og i horisonten aner man de grønne områder ude ved Frijsenborg. Solen skinner.

Kan du lide, hvad du ser, spørger jeg ved hjælp af en oversættelsesapplikation på min telefon. Er det smukt?

- Ja, svarer han. Men det er ikke som derhjemme.

I tirsdags var 200 mennesker på gaden i Voldum for at sige nej tak til planerne om et bosted for udsatte unge i byens gamle lægehus. Borgerne i Voldum frygter, at de unge kan være udadreagerende og skabe utryghed, og ifølge borgerne vil det være bedre for både byen og de unge, hvis bostedet placeres uden for Voldum i stedet.

Her kan du læse vores reportage fra demonstrationen i Voldum, hvor vi talte med flere borgere og bad dem forklare, hvorfor de er bekymrede.

Claus Mikkelsen fra Hadbjerg ejer det gamle lægehus i Voldum. Og det er altså hans plan, at det skal lejes ud til den socialpædagogiske fond Kanonen, som vil lave det til bosted for syv unge. Claus Mikkelsen er ked af den måde, som borgerne i Voldum har reageret på planerne om at åbne et bosted, for han deler ikke deres opfattelse af de unge som hører til Kanonen.

I Hadbjerg har Kanoen også en afdeling, samt Kanonskolen, en specialskole for unge med udfordringer, og Claus Mikkelsen har personligt aldrig oplevet problemer med de unge i byen. Han mener ikke, at borgerne i Voldum har noget at frygte.

- Jeg har ikke personligt kendskab til dårlige episoder i Hadbjerg. Slet ikke. Jeg synes, det er en overdrevet reaktion, siger Claus Mikkelsen.

Claus Mikkelsen fortæller, at han altid har haft et fint forhold til Kanonen, så da fonden fortalte, at de var på udgik efter en bygning til et nyt bosted, anbefalede han dem at kigge på lægehuset i Voldum, som stod til salg. For at hjælpen Kanonen, og for at gøre en forretning, besluttede han sig for at købe ejendommen med henblik på at udleje den til fonden.

- De kunne se, at omgivelser og rammer passede fint til deres behov. Mit største ønske var, at der kunne have været en egnet bygning til formålet her i Hadbjerg i stedet for, det ville have været både bedre og nemmere, siger Claus Mikkelsen.

Han har forsøgt at holde sig uden for debatten om Kanonens afdeling i Voldum. "Jeg ejer jo bare bygningen", som han siger. Flere gange understreger han, at han ikke har kendskab til negative episoder med Kanonens unge i Hadbjerg. Netop derfor har han også svært ved at forstå, at man i Voldum er i oprør i den grad, siger han.

- Jeg har nogle gange fulgt lidt med på Facebook, og så bliver jeg da lidt ked af debatten. Igen så synes jeg, det er en helt overdrevet reaktion. Det er bare det, jeg synes. Havde den ligget her i Hadbjerg, så havde jeg gjort det samme. Så havde jeg lejet den ud til dem, det havde ikke bekymret mig.

Her kan du læse hele baggrunden for striden mellem borgerne i Voldum og fonden Kanonen.

I august 2020 betalte Claus Mikkelsen 1,58 millioner kroner for den gamle lægebolig på Voldum-Rud vej, og da borgerne i byen erfarede planerne med bygningen, var der forsøg på at få Claus Mikkelsen til at udleje den til andre end Kanonen.

Kunne du ikke have lejet ud til andre, som du også blev spurgt om? 

- Det er jo en kæmpestor bolig, den er altså ikke sådan lige at leje ud. Det er næsten 400 kvadratmeter, og det kan ikke lejes ud, uden at der skal bygges rigtig meget om. Det kan ikke svare sig, mener jeg.

Hvordan har du det med, at 200 mennesker i Voldum gik på gaden i protest over planerne om et bosted i den bygning, som du ejer? 

- Jeg er da ked af det, det er træls og ærgerligt, synes jeg. Det er en skam, at det kommer hertil. Og jeg synes, det er synd for de unge. Det er forudindtaget, at man ikke vil få det til at lykkes i stedet for, at man siger, vi kan løfte det og står sammen her i Voldum. Det er jeg da rigtig træt af, siger Claus Mikkelsen.