Siden efterårets valgkamp har vi hørt argumenter for og imod tilskud til pasning af egne børn. Det giver familierne mere frihed. Det holder arbejdskraft fra et arbejdsmarked, der mangler hænder. Det kan lette noget af trykket på de pressede institutioner. Det skævvrider kønnene.

Frem og tilbage, for og i mod. Men siden den borgerlige magtovertagelse med dertilhørende flertal i byrådssalen, har resultatet været givet - ordningen ville blive en realitet, og med gårsdagens afstemning ligger det nu fast. Fra 1. maj kan forældre søge om et tilskud på 5715 kroner per måned per barn, de ønsker at hjemmepasse.

Partierne til venstre for midten, og mest indædt Socialdemokratiet, har kæmpet imod ordningen, særligt fordi de økonomiske konsekvenser ifølge byrådets største parti stadig mangler at blive belyst. Reelt vides det ikke, om Favrskov vil få en øget udgift nu på pasningsområdet nu, hvor forældre kan søge tilskud - eller om det måske vil resultere i en besparelse for kommunen.

De overordnede rammer for tilskudsordningen er bestemt af dagtilbudsloven, men inden for de rammer har kommunerne et vist råderum. Og Favrskov har nu vedtaget det, som formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Nørgaard (V) beskriver som en "snæver ordning".

Det er vedtaget, at forældre i Favrskov kan søge tilskud til børn i alderen 26 uger og frem til barnet fylder to år. Dagtilbudsloven giver ellers mulighed for tilskud fra barnet er 24 uger og til skolestart.

Det er besluttet, at forældre modtager 5715 kroner per måned i tilskud per barn. Loven giver mulighed for et tilskud på op til 85 procent af nettoudgiften til det billigste kommunale dagtilbud. Ved at lande på 5715 kroner tildeler Favrskov Kommune et tilskud på 75 procent, altså 10 procent under det af loven maksimalt tilladte.

Det er vedtaget, at ordningen evalueres efter et år, så man kan se, hvor mange der benytter sig af den, og hvor stor en udgift/besparelse der har været tale om.

Det sker ikke ofte, at kommunalbestyrelsen i Favrskov bruger 50 minutter på at behandle ét punkt, men det gjorde de i går, da tilskuddet skulle vendes inden afstemningen. Trods talrige indlæg ladet med både idelogi, praktik og patos ændrede det ikke noget i forhold til afstemningen og resultatet. Men lad os alligevel lige se nærmere på, hvad der blev sagt.

Socialdemokratiets nye hovedperson Isabell Friis Madsen havde allerede inden mødet over for FavrskovLIV givet udtryk for partiets utilfredshed med det, hun og resten af gruppen opfatter som manglende belysning af de økonomiske konsekvenser.

Det standpunkt gentog hun i går.

- Vi mener ikke, at det er en kommunal opgave at lønne forældre for at passe deres børn. Da sagen blev sendt til forvaltningen i januar, håbede vi, at det kunne afvikle bekymringerne i forhold til økonomien. Det er desværre ikke sket. Vi har ikke kunnet få noget svar på, hvad vi kan forvente. Jeg er med på at der er forbehold, som er svære at redegøre for i detaljen. Men dermed ikke sagt, at man ikke kunne have forhørt sig i forhold til andre kommuner, og hvilke erfaringer de har haft i forbindelse med implementeringen af ordningen.

Hos modstanderne har det primære argument imod ordningen altså været økonomien og de uafklarede spørgsmål om, hvad det vil koste at indføre tilskuddet. På den anden fløj har mere valgfrihed og større fleksibilitet været kampråbet. Mette Nøhr fra Konservative tog for første gang ordet i byrådssalen og slog på tromme for netop fleksibilitet og valgfrihed. "Konservativt hjerteblod" som hun kaldte det.

- Det lyder, som om alle vi kvinder, hvis vi skulle vælge hjemmepasning i otte uger eller 12 måneder, bliver bombet tilbage til kødgryderne. Der siger jeg bare, lad det være op til den enkelte familie at beslutte, om det er mor eller far, der skal være hjemmepasser. Det skal vi ikke blande os i som politikere. I dag kører ordningen allerede i 70 kommuner, og dermed må vi konstatere, at det ikke handler om partipolitik, men om sund fornuft og valgfrihed til børnefamilier. Det synes jeg simpelthen, de fortjener.

Da det gamle byråd i sin tid diskuterede tilskud til pasning af egne børn, kunne Nils Borrings Socialdemokratiske flertal regne med Enhedslistens nej. Men den nye mand, Thake Fogh Cordt, har meldt sig som fortaler for ordningen. Hvorfor uddyber han for FavrskovLIV i dette interview.

Ikke alene talte han i går for tilskuddet, han stillede endda forslag om at udvide ordningen, så den ville udnytte lovrammerne fuldt ud med maksimalt tilskudsstørrelse gældende til skolestart. De forslag blev dog stemt ned.

- Vi er lidt bekymret i forhold til den smalle model, der lægges op til. At vi strikker det sammen på denne måde giver en meget smal løsning til de velstillede borgere, men begrænser friheden. Få borgere har råd til at hjemmepasse, hvis det kun er for 5000 kroner om måneden. Lad os få evalueret det ordentligt fra starten, for der er mange ting, der er ubekendte i starten. Så lad os få præciseret, hvad vi gerne vil have undersøgt, når vi skal se på det igen om et år, sagde Thake Fogh Cordt.

Søren Frandsen fra SF er altid god for en kæk og mere eller mindre kvik bemærkning, og sådan én havde han også i sig i går, da han lige skulle gøre opmærksom på, at han stadig var på nej-holdet, trods Enhedslistens faneflugt.

- Min holdning er, at det her ikke kommer til at gøre ondt på mig. Jeg kommer ikke til at lave en Will Smith på jer, fordi I vedtager det her, sagde Søren Frandsen med henvisning til den Oscarvindende skuespiller, der under søndagens awardshow stak komikeren Chris Rock en på skrinet i et ridderligt forsvar af sin kones ære.

- Min grundlæggende holdning, når jeg tvinges til at tage stilling, er, at det er besynderligt, at det skal være en offentlig opgave at betale forældre for at passe egne børn. Folk har fri mulighed til at passe deres egne børn, jeg kan bare ikke se, at det skal være en offentlig opgave, lød det fra Søren Frandsen, der dog også roste udvalgsformand Flemming Nørgaard for en god og demokratisk behandling af emnet i Børne- og Skoleudvalget.

Op til efterårets valg dannede Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en lille klub for partier med dårlige meningsmålinger (og Nye Borgerlige), hvor man blev enige om at samarbejde om at opnå visse ting. Deriblandt at indføre tilskud til pasning af egne børn.

Derfor var det også en tilfreds Eva Damsgaard (DF), der blåstemplede ordningen.

- Var jeg ung mor i dag, så havde jeg helt klart benyttet mig af den. Men vi ved jo ikke, hvem der vil benytte sig af det. Er det de velstillede eller den almindelige lønmodtager? Indtægtsforskellen er jo størst ved den, der er mest velstillet. Vi ved heller ikke endnu, hvor i kommunen folk vil benytte sig af det, vi kan jo håbe, det er der, hvor der er pres på institutionerne. Lad os komme i gang og give familierne frihed, lød det fra Eva Damsgaard, der også lige fik nævnt, at hun selv er vokset op hjemme hos mor og far - og det er jo gået ganske godt, forsikrede hun.

Socialdemokratiets Kristoffer Merrild er en ung far, men han har næppe tænkt sig at gøre brug af muligheden for at få tilskud til at gå hjemme med ungerne. Og med en alvorstung mine delte han sit håb med byrødderne.

- Kære byråd. Det er ikke særlig tit, jeg håber på, at jeg tager fejl. Det er faktisk ikke noget, jeg bryder mig om. Jeg kan godt lide forudsigelighed og overblik. Men her håber jeg, at jeg tager helt fuldstændig fejl i forhold til det her med tilskudsordningen. Jeg håber, at jeg tager fejl, og at ordningen bliver en nettoindtægt for kommunen. Jeg håber, jeg tager fejl, og at familierne sammen finder en løsning, der ikke rammer ligestillingen skævt. Jeg håber, jeg tager fejl, og at der ikke bliver et problem med mangel på arbejdskraft. Mest af alt håber jeg, at jeg ser helt anderledes på hjemmepasning om et år. Det at håbe er gratis. Det er det ikke at indføre hjemmepasning.

Mon ikke alle kan blive enige om at håbe, at unge Kristoffer Merrild tager fejl.

Som regel kan de fleste i byrådet være fælles om at glædes over lokalplaner for nye boligområder. Behovet for nye udstykninger af byggegrunde er trods alt et tegn på vækst, og på at børnefamilier vælger Favrskov til frem for Skanderborg eller Silkeborg. Tilflyttere resulterer i skatteindtægter, og selvom der også følger visse kommunale forpligtelser med i form af servicetilbud, veje og så videre, hilser man som regel nye parcelhusgrunde velkommen.

I går vedtog byrådet en lokalplan for et nyt, 11 hektar stort boligområde i Lading nord for Møllebakken og Nordmarken. Lokalplanen kan potentielt resultere i op mod 50 nye byggegrunde. I forvejen skyder der nye huse op i Nordmarken og Sydmarken, hvor kommunen har solgt langt bedre, end man havde forventet. Efter 12 år som borgmester er Nils Borring nu formand for Plan- og Landdistriktsudvalget, og fra formandsstolen er han tilfreds over at se nye huse skyde op i landskabet.

- Det jeg glæder mig over, er at det er en centerby, vi udvikler. Så der ikke bare er vækst i hovedbyerne. Det er et tegn på at Favrskov er en god kommune at flytte til generelt set. Det er en fin plan, der tager højde for, at vi stadig gerne vil have vækst, og det skal den her plan åbne op for, lød det fra Nils Borring, da der i går aftes var byrådsmøde.

Smag og behag er jo som bekendt individuelt, og selvom mange nok slikker sig om munden ved udsigten til et nyt boligområde med store, moderne villaer, har byggeplanerne en bismag i Thake Fogh Cordts (Ø) mund. I Enhedslisten er man nemlig bange for, at boligudbuddet bliver for ensformigt, firkantet, farveløst og konformt, som Thake Fogh Cordt udtrykte det på byrådsmødet.

- Vi ser indholdet i lokalplanen som udtryk for en skræmmende generel udvikling. Der et stort ønske om ensrettede boligområder med krav om gråtonede murstensparcelhuse der står som væg-til-væg tæpper. De rulles ud omkring vores byer og pakkes ind i bøgehække og robotplæneklippede græsørkener. I Enhedslistens øjne er det en lidt dunkel detailregulering, vi har gang i her, hvor vi cementerer en deprimerende ramme for livet i vores byer, lød det fra Thake Fogh Cordt som fortsatte.

- Det lægger låg på mangfoldighed, kreativitet og innovation og giver de ramte områder et solidt skub i retning af soveby.

Af lokalplanen fremgår, at der skal etableres regnvandsbassiner, som udover at håndtere nedbør også skal have et "rekreativt formål", som det hedder sig. Byrådet har netop været på inspirationstur rundt om i kommunen for at se på byggeri, blandt andet i Lading, og Enhedslisten giver altså ikke meget for idéen om grønne områder, lod Thake Fogh Cordt forstå.

- De grønne kiler har ikke så meget med natur at gøre, det kunne lige så godt være grønmalede asfaltstriber. Man kunne mærke ønsket om at udnytte hver eneste kvadratmeter til mørkegrå murstenskasser og føle ærgrelsen over, at naturlige dalstykker og vandløb trænger sig på, så man ikke bare kan rulle parceltæppet længere ud.

- Det er afgørende, at vores boligområder sættes fri til en mere varieret bygningsmasse, som understøtter ønsker og behov, sagde Thake Fogh Cordt.

Det fremgår blandt andet af lokalplanen, at "alle hegn i skel mod naboparcel, vej- og sti samt mod fælles friarealer skal etableres som levende hegn i form af bøg", og det er altså noget af det, som Thake Fogh Cordt kalder "dunkel detailregulering", og som han siger fra over for.

- Vi ønsker ikke at sætte det bare en lille smule fri i forhold til hækbeplantning og farver i området. Det her er lidt en skabelon for, hvordan det kommer til at se ud, og så begynder vi altså at male os et sted hen, hvor det bliver meget konformt og ensformigt.

Var der mon nogen af byrådskollegaerne, der havde noget at sige til det indlæg?

Da FavrskovLIV inden byrådsmødet løb den 25 punkt lange dagsorden igennem, havde vi ikke forestillet os, at punktet om lokalplanen i Lading ville afstedkomme mange indlæg. Men Thake Fogh Cordts passionerede svada mod gråtonede mursten, bøgehække og robotplæneklippere fik alligevel et par stykker til at tage afstand fra kommentarerne.

Inden mødet gik i gang tændte borgmester Lars Storgaard, på opfordring fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, levende lys for Ukraine, og SF's Søren Frandsen brugte netop krigen i Ukraine til at sætte lokalplanen i Lading i perspektiv.

- Retorikken bliver lige voldsom nok. Vi tændte lys for Ukraine og for dem, der er døde i Ukraine - det er skræmmende, det der sker derovre. Den her lokalplan er ikke skræmmende på samme måde. Når jeg tænker mangfoldighed, tænker jeg på boligmassen. Er det noget til seniorerne og dem, der gerne vil sælge parcelhuset og flytte i noget mindre? Om typen af mursten skal sættes fri af lokalplanen, det behov har jeg ikke.

Kan en Venstremand og en SF'er være FULDSTÆNDIG enige i en diskussion i byrådet? Det kan de åbenbart, og Venstres Thomas Storm delte det historiske øjeblik af enighed med resten af byrådet.

- Jeg ville ikke tage ordet her, jeg mente, sagen var sådan lige til at gå til. Men jeg synes, at med den der dommedagsprofeti, så er vi derude, hvor jeg en sjælden gang læner mig op ad Søren Frandsen og siger, at vi er fuldstændig enige. Vi kan snakke om det ene og det andet, hæk og farver og så videre, men den der, den var ikke tonen værdig. Slet ikke med to lys på bordet, sagde Thomas Storm, altså med henvisning til lysene for Ukraine.

Nu skal lokalplanen i otte ugers offentlig høring, og så vil det vise sig, om Thake Fogh Cordt og Enhedslisten har mere held med at finde støtte uden for byrådsalen. Nok næppe blandt dem, der bor i de nye huse i Lading, for som borgmesteren sagde:

- Der er jo blevet solgt derude, Thake, både i nord og syd, så der er jo nogen, der kan lide det.

Tirsdag den 29. marts var Favrskovs byrådsmedlemmer samlet til forårets første møde. FavrskovLIV overværede mødet og har her samlet en række højdepunkter gårsdagens møde, der både bød på højlydte diskussioner og kærlige ord på tværs af fløjene.

Nogle gange kan en kompliment være tvetydig. Som når din kollega på kontoret siger, at du ikke ser så træt ud, som du plejer. Tak - eller hvad?

Lidt samme energi var der over den kompliment, som Venstres formand Birgit Liin i går sendte i retning af Socialdemokratiets ditto Isabell Friis Madsen.

Socialdemokratiet og Isabell Friis Madsen opfordrede til, at man tog et nyt kig på byrådets borgerinddragelses- og landsbypolitik, som ikke er blevet revideret i over et årti.

- Vi har i Socialdemokratiet fået øje på - lad os sige det, som det er - at vi har en nok lidt glemt borgerinddragelsespolitik. Den er helt tilbage fra kommunens fødsel i 2007 og er ikke som planlagt blevet revideret i 2009 eller sidenhen, sagde Isabell Friis Madsen.

Det fik Birgit Liin til at afsende den lidt tvivlsomme kompliment.

- Man må sige, at Socialdemokratiet her sparker åbne døre ind. Det er prisværdigt, at man på åben og ærlig vis ridser historien op. Nemlig, at der faktisk ikke er sket noget i al den tid, hvor Socialdemokratiet har haft borgmesterposten. Så er det godt, at vi sammen kan rette op på det.

Forslaget er ikke nyt, mente Birgit Liin, men derimod noget, som man allerede arbejder med.

Hun henviste til en sag om øget borgerinddragelse, som efter planen skulle forelægges byrådet i begyndelsen af 2022. Hun benyttede derfor lejligheden til at opfordre forvaltningen til snarest muligt at forelægge byrådet resultaterne.

Også Niels Christian Selchau-Mark (K) benyttede lejligheden til at sende en stikpille afsted mod forslagets afsender.

- Det er jo altid klædeligt at starte med at sige tingene, som de er. At der er et område, som man måske har glemt i en periode, der skal rettes op på. Det vil vi ikke pege fingre af - jeg tror, det er rigtigt sundt, hvis vi har en kultur, hvor vi ser indad og overvejer, om der er noget, vi skal rette op på, sagde han og satte trumf på.

- Vi er altid åbne for, hvis I finder ud af andre ting, I gerne ville have gjort, mens I havde borgmesterposten, så skal vi nok finde en god måde at samarbejde på. Om det er glemt, eller hvad der er sket, det skal jeg ikke pille mere i.

Både Niels Christian Selchau-Mark og Birgit Liin var, trods deres kommentarer, fortalere for forslaget. Det kvitterede Isabell Friis Madsen for, men hun ærgrede sig over tonen.

- Jeg vil ikke undlade at ærgre mig en lille smule over Venstres behov for at sidde og sende stikpiller i forhold til frembringelsen af sagen, sagde hun og tog så til genmæle.

- Når ret skal være ret, så var det jo Venstres ansvar at leve op til aftalen om, at borgerinddragelsespolitikken skulle evalueres i 2009, hvor Venstre sad på borgmesterposten. Ligesådan i forhold til Landsbyrådet, hvor det mig bekendt også er Venstre, der har siddet med kommunale repræsentanter i spidsen i mange år, svarede hun og rundede af med et velkendt ordsprog.

- Jeg synes, vi skal mødes om at have en fælles dagsorden, som vi gerne vil have gjort noget ved i stedet for at kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

- Nu bliver det helt romantisk.

Anderledes kåd var tonen fra Niels Christian Selchau-Mark, da snakken senere faldt på muligheden for at etablere en ny cykelsti mellem Hadbjerg og Hadsten.

Her herskede der bred enighed i byrådet  - og sågar en smule romantik.

Byrådet skulle i denne sag tage stilling til en anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. til etablering af en ca. 1,3 km lang cykelsti langs Bavnehøjvej mellem Hadsten og Hadbjerg, og det blev vel modtaget. Den har nemlig været længe ventet, fortalte Rikke Randrup Skaaning (S).

- Som lokal Hadbjerg-borger bliver jeg nødt til at udtrykke min glæde over den her sag. Jeg taler på vegne af de mange lokale, som længe har efterspurgt en tryg og sikker forbindelse mellem Hadsten og Hadbjerg. Cykelstien er ventet, og jeg håber, den vil bidrage til at flere børn, unge og voksne kan løbe, cykle og bevæge sig lidt mere trygt mellem Hadbjerg og Hadsten.

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget udtrykte også et håb om, at prioriteringen af cykelstien ville bidrage til at fremme sundhed, selvstændighed og trivsel blandt områdets børn og unge, og det fik Niels Christian Selchau-Mark til at tage ordet med begejstring.

- Nu bliver det helt romantisk. Jeg bor selv i den vestlige del af Hadsten-området (den modsatte side af Hadbjerg, red.) og både løber og cykler, så jeg tænker, at vi skal mødes på midten.

Cykelstien kan binde lokalområderne sammen, skabe tryghed på skolevejene og give Hadbjerg-borgerne nem adgang til sports- og udendørsfaciliteter i Hadsten, forklarede Niels Christian Selchau-Mark før han rundede punkt 15 af.

- Det er fremragende. Vi ses på midten Rikke, det glæder jeg mig til.

Til slut tog borgmester Lars Storgaard ordet, og han bemærkede også den gode stemning.

- Jamen, det lyder som om, at der er begejstring for sagen. Den er godkendt i Økonomiudvalget og vi godkender den også her.

De forårskåde tendenser stoppede ikke her, men fortsatte lystigt, da byrådet lidt senere nåede til punktet om klimasikring af Hadsten midtby.

Her var komplimenterne - i modsætning til tidligere på aftenen - anderledes oprigtige. Også på tværs af byrådets politiske skel.

Den første gik fra Niels Christian Selchau-Mark til forvaltningen.

- Man bliver nødt til at rose forvaltningen og dem, der har været inde over, for at have lavet en klimasikring, som rent faktisk også resulterer i en forskønnelse af byen. Det glæder vi Hadstenere os til at tage imod.

Rikke Randrup Skaaning (S) var mindst lige så begejstret.

- Jeg synes virkelig, det er et fedt projekt. Det er en fornøjelse, at vi nu er kommet så langt, at vi kan sætte det i værk. Der er ren begejstring fra min side.

Formanden for Teknik og Miljø-udvalget Søren Gade (S) stemte i.

- Jeg vil meget gerne kvittere for det her fantasiske projekt, sagde han og det fik borgmester Lars Storgaard til adressere forvaltningen.

- Jeg håber, i lytter med, og at i tager ordene med jer hjem. Det er jo altid rart at få ros.

Grønt indflytningslys til Kanonen i Voldum: Favrskov Kommune har tildelt fonden Kanonen en såkaldt landzonetilladelse, der giver den socialpædagogiske fond lov til at flytte ind i det gamle lægehus i centrum af Voldum med syv utilpassede unge.

Den betændte sag om placeringen af bostedet kulminerede foreløbigt i fredags, da det blev offentliggjort, at Favrskov Kommune trods store borgerprotester og demonstrationer har givet Kanonen en såkaldt landzonetilladelse.

- Vi har kigget grundigt på sagen, og vi kan ikke finde noget sagligt og tungtvejende i Planloven, som kan begrunde et afslag. Derfor giver vi landzone-tilladelsen, forklarer Sidsel Homann, direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune, til Lokalavisen Favrskov.

Kommunen har ellers tidligere afvist at lade Kanonen flytte ind på adressen, men det afslag blev afvist af Planklagenævnet, som vurderede, at afslaget ikke var lovligt.

Derfor har Kanonen nu kommunens accept til at flytte ind, men det betyder ikke, at sagen er endeligt afgjort. Boligen skal først godkendes til den ønskede brug af Socialtilsyn Midt, ligesom det ikke er afklaret, præcis hvilken målgruppe, der skal flytte ind i boligen, hvis den godkendes.

Blandt borgerne i Voldum fortsætter modstanden. Det skriver Voldum-borgeren Inge Kusk Andersen, som længe har været en frontfigur i kampen mod Kanonen, i et opslag på byens  Facebook-side.

Ny ældrechef i Favrskov Kommune: Der er en ny kvinde på ældrechefs-posten i Favrskov Kommune.

Efter knap tre år som ældrechef stopper Henriette Halgaard Rasmussen 1. maj som ældrechef og giver stafetten videre til 51-årige Jeanette Rokbøl, der kommer fra en stilling som sundhedschef i Middelfart Kommune.

Hun glæder sig til at bestride posten.

- Favrskov har allerede sat gang i en spændende udviklingsproces med en tværgående udviklingsplan for området samt arbejdet med organisering i faste teams i hjemmeplejen. Jeg ser frem til at blive en del af den udviklingsproces samt et i øvrigt veldrevet område. Som chef tænker jeg kvalitet, samskabelse og helhedsorienterede sammenhænge, så vi får tingene til at lykkes med de ressourcer, vi nu har. Jeg glæder mig til at møde de mange engagerede medarbejdere på ældreområdet i Favrskov Kommune, siger hun i en pressemeddelelse.

Ulrik Johansen, direktør for Social og Sundhed i Favrskov Kommune, ser frem til at få den nye ældrechef med på holdet.

- Jeg er sikker på, at vi med Jeanette har fundet den rette profil til at stille sig i spidsen for den udvikling, ældreområdet skal gennemgå de næste år samtidig med, at der skal sikres en stabil drift.

Naturbussen er på vej - hvad kan den egentlig? Der er pres på pladsen i Favrskovs daginstitutioner, og derfor har kommunen afsat penge til en såkaldt naturbus.

Den skal i første omgang bruges i Hinnerup-Søftenområdet og skal rumme alle nødvendige faciliteter til en børnegruppe på cirka 27 børn, herunder tekøkken, toilet, pusleplads, sovepladser og garderobe.

Men hvordan ser sådan en bus egentlig ud indeni? Er der god plads til børnene? Og giver den egentlig børnene bedre muligheder for at lege og lære ude i naturen?

Vi har haft kameraet med på besøg hos naturbussen i Skanderborg og bringer i weekenden en reportage fra vores besøg. Følg med og vurdér selv om dine børn kunne have godt af en tur med sådan en krabat.