2007 er efterhånden længe siden. Dengang var 25-øren stadig gangbar valuta, 16-årige kunne uden problemer købe en pakke cigaretter i kiosken, og kun de allerstørste nørder gik rundt med en smartphone i lommen fremfor en af Nokias blå mursten med dertilhørende Snake-spil og sort/hvid-skærm.

Meget vand er løbet under broen siden. Verden har udviklet sig, det har Favrskov også, men det har kommunens landsby- og borgerinddragelsespolitik faktisk ikke.

Borgerinddragelsespolitikken har ligget uberørt hen siden 2007, selvom de digitale muligheder for inddragelse har udviklet sig enormt. Og landsbypolitikken er heller ikke blevet revideret siden 2009, hvor Anders G. Christensen (V) var borgmester.

Dengang lød det første punkt i Landsbyrådets forslag til landsbypolitikken således:

Landsbyrådets formål er jævnfør vedtægterne blandt andet at udforme forslag til en landsbypolitik, implementere og fortsat opdatere landsbypolitikken.

Det skete som bekendt ikke, men nu -  henholdsvis 15 og 13 år senere - er tiden så endelig kommet til at støve politikkerne af og give dem et ordentligt gennemsyn. Det mener Socialdemokratiet, som på tirsagens byrådsmøde fremsatte et forslag om at revidere Favrskov Kommunes borgerinddragelsespolitik og landsbypolitik.

Forslaget vakte både begejstrede og utilfredse miner. For i partiet Venstre, mener de, at Socialdemokratiets forslag er en billig omgang. Til byrådsmødet sagde Venstre-formand Birgit Liin sågar, at forslaget var "som at sparke en åben dør ind". Hun mener, at Venstre længe har efterspurgt en ny landsbypolitik, og det udsagn bakkes op internt i partiet.

- Jeg har råbt op om behovet for en ny landsbypolitik i mange år, siger Hanne Smedegaard (V), som var Landsbyrådets formand fra 2009-2021.

Men det er Socialdemokratiets gruppeformand Isabell Friis Madsen bestemt ikke enig i.

- Jeg kan ikke mindes, at nogen fra Venstre nogensinde har ytret et ord om at revidere landsbypolitikken, siger Socialdemokratiets gruppeformanden.

Uenigheden om ophavsretten til idéen er stor.

Det skyldes sandsynligvis, at byrådet grundlæggende er enige om, at en evaluering af landsbypolitikken og borgerinddragelsespolitikken er en god idé. Derfor ønsker hverken Venstre eller Socialdemokratiet, at den modsatte part løber med æren.

Venstre ytrede i efterårets valgkamp et ønske om at give Landsbyrådet en tungere stemme og har været en af drivende kraft bag etableringen af det nye Plan- og Landdistriktsudvalg, men det var Socialdemokratiet, der stillede forslaget om en ny Landsbypolitik - eller hvad?

Ikke hvis man spørger Hanne Smedegaard.

- Det er det jo sådan set ikke. Det er noget, vi i Venstre har haft med i vores politik op til valget, og jeg har råbt op om behovet i mange år. Så det var allerede undervejs inden forslaget blev stillet af Socialdemokratiet.

Derfor mener Hanne Smedegaard, at godt man kan bruge betegnelsen "at sparke en åben dør ind", som hendes partiformand Birgit Liin gjorde på tirsdagens byrådsmøde, om Socialdemokratiets forslag. Men det er Isabell Friis Madsen uforstående over for.

- Jeg ville da også sige, at det var en åben dør, hvis det var mig, der ikke selv havde stillet forslaget. Det er i hvert fald en dør, der trængte til at blive sparket ind, og så var det jo godt, at vi rent faktisk tog initiativet til det, siger hun og uddyber.

- Det er rigtigt, som Venstre siger, at der allerede har været nogle dialoger om emnet, men så vidt jeg ved, er det Nils Borring (S), der, som ny formand for Plan- og Landdistriktsudvalget har sat gang i det.

Uanset hvem der har fortjent æren, så er behovet for en evaluering af landsbypolitikken til stede. Det mener både partiformændene for V, Socialdemokratiet og den nye formand for Landsbyrådet Simon Buus Olsen (V).

- Halvdelen af befolkningen i kommunen bor udenfor byerne. Vi er en landkommune, og derfor skal landsbyerne inddrages mere, så vi sikrer, at vi er mere end kun de fire hovedbyer. Nu har vi etableret et landdistriktsudvalg, der skal sætte en ny retning, og det kræver selvfølgelig også en ny landsbypolitik, siger han og uddyber.

En ny landsbypolitik har længe været et ønske fra mange i landsbyerne, som har efterspurgt en mere proaktiv retning.

Favrskovs landsbyer er rigtig gode til at skabe initiativer og pleje alt det, der ligger inden for byskiltet, mener Simon Buus Olsen. Men der er nogle udfordringer, eksempelvis det stigende antal ældre, der kræver en større politisk involvering og en klarere retning, synes Venstre-politikeren.

- Nu får vi for eksempel mange ældre borgere i landsbyerne, og har de noget de kan bo i? Om 10 år bliver mine forældres hus i Hadbjerg nok for stort til dem, men der er ikke noget andet de kan flytte i. Derfor efterspørger mange landsbyer mere varierede boligformer, men det arbejde ligger simpelthen ud over landsbyrepræsentanternes område, siger han og uddyber.

- Landsbyerne står over for nogle udfordringer, som berører mange forskellige udvalg, både Teknik og Miljø, Kultur og Fritid, Social og Sundhed, og alt dét kan ikke klares gennem én repræsentant i Landsbyrådet. Derfor skal den nye landsbypolitik være mere helhedsorienteret.

Som en del af den plan skal det nystiftede Plan- og Landdistriktsudvalg agere som bindeled mellem landsbyerne og kommunen, mener Simon Buus Olsen. Det vil nemlig gøre det langt nemmere for landsbyerne at blive hørt, mener han.

- Der har man bare en nemmere indgangsvinkel, når man har et stående udvalg. Og det er ikke fordi, at man skal kunne ringe ind, hver gang der skal sættes et skilt op, men ved større sager vil det sikre, at landsbyerne bliver hørt og får den vejledning, de har brug for.

Simon Buus Olsen mener også, at der er en god idé at have borgerinddragelsespolitikken med i overvejelserne, hvis man reviderer landsbypolitikken.

De to ting kan med fordel hænge bedre sammen, mener han, men det skal ske med omtanke.

- Jeg godt kunne tænke mig, at vi kom tidligere ud til borgerne, fremfor at vente til høringsfasen, hvor det er pålagt. Hvis vi, rent hypotetisk, skulle sætte tre nye vindmøller op, så skulle vi måske tage dialogen inden høringsfasen. Ved flere af de her ting er det måske smart, at vi tager dialogen endnu tidligere, siger han.

- Men vi skal heller ikke bare sætte noget op for at gøre det, uden folk deltager. Sidste år til budgetmødet, hvor der er åbent for borgere, var der 40 mennesker - og det kan tælles på én hånd, hvor mange af de fremmødte der ikke havde en tilknytning til et af partierne. Vi skal sikre os, at det ikke bare er de samme, der møder op hver gang.

Hvordan sikrer man det?

- Det kunne man blandt andet gøre, ved at komme ud i landsbyerne, foreslår Simon Buus Olsen.

Han har fundet inspiration i Randers Kommunes nye landdistriktspolitik, hvor man lavede 15 workshops ude i landsbyerne. Erfaringerne herfra brugte man i udformningen af den nye landdistriktspolitik, og noget lignende kunne måske komme på tale i Favrskov, mener han.

Og det behøver ikke at tage lang tid, fortæller formanden for Landsbyrådet. Faktisk kan en ny landsbypolitik - hvis alt går vel - være udformet og på plads inden året er omme.

- I Randers mener jeg, at det tog mellem trekvart og et helt år. Jeg ved, at forvaltningen i Favrskov har truffet nogle af de indledende foranstaltninger, så jeg forestiller mig, at vi i slutningen af året har en ny landsbypolitik. Det burde blive i løbet af i år.

En ihærdig flagspætte hamrer løs på en træstamme med sit spidse næb. Lyden kastes rundt mellem træerne og blander sig med de andre fugles skønsang. Solen skinner, himlen er blå, og foråret får bedre og bedre fat i Danmark. Udelivet lokker, og på dage som disse er det svært ikke at være lidt misundelig på dem, der har deres hverdag i naturen.

Som for eksempel børnene i Børnehuset Skovkanten. Blandt hamrende flagspætter og kvidrende solsorte, er de i gang med at indtage dagens frokost ved Moesgaard Strand. Kyllingespyd og pandestegte pitabrød med gnavegrønt og frugt er der på menuen i dag. Glade, rødkindede børn i flyverdragter og med snottet løbende, som nu er helt stille og dybt koncentreret om maden. Børnene er et stykke fra basen i Børnehuset Skovkanten i Hørning i Skanderborg Kommune, men rejsen er jo et eventyr i sig selv.

Naturbussen, som i dag har kørt børnene fra Børnehuset Skovkanten på tur, tilhører de syv institutioner i Hørning Dagtilbud. Den går på skift mellem institutionerne, så alle kan få glæde af de muligheder for leg og udeliv som der opstår, når man kan spænde 27 børn fast i en rullende børnehavestue og tage på eventyr.

Byrådet i Favrskov Kommune har netop aftalt at afsætte 1,25 millioner kroner til indkøb og drift af en lignende naturbus for at afhjælpe kapacitetspres i Hinnerup og Søften. Bussen skal indrettes med garderobe, toilet, sovepladser og så videre og bliver dermed nærmest en rullende børnehave. FavrskovLIV har set nærmere på bussen fra Hørning Dagtilbud for at høre mere om, hvilke muligheder sådan en bus giver i hverdagen.

Det vides endnu ikke hvilken type og model, Favrskov ender med at købe og indrette som naturbus, og derfor bliver den heller ikke nødvendigvis indrettet som den bus, der hører til institutionerne i Hørning. Men Favrskov Kommune lader sig inspirere af andre kommuneres erfaringer med naturbusser.

Og i Skanderborg har erfaringerne altså været overvældende positive, siden bussen blev sat ind i uge 42. Det fortæller daglig leder i Børnehuset Elgårdsminde, Julie Diemer Kej.

- Forældrene har været rigtig glade for den, og blandt de forskellige institutioner er der rift om at komme på tur med bussen. For børnene er det en stor oplevelse at træde ind i en helt ny verden sammen med deres venner, og oplevelsen begynder allerede et stykke tid inden turen, hvor man snakker om, hvad man skal lave.

Uden chauffør kommer bussen ingen vegne, og her har man i Hørning valgt at slå to fluer med ét smæk og ansætte en pædagog med kørekort til bus. Morten Mørch er dermed ikke "blot" buschauffør, men også naturglad pædagog og et bindeled mellem de syv institutioner, som alle får glæde af naturbussen. Hørning Dagtilbud har et idékatalog med 15-20 destinationer at vælge imellem. Medarbejderne i de forskellige institutioner aftaler med Morten Mørch, hvor turen skal gå hen, og naturbussen må køre op til 50 kilometer fra udgangspunktet.

Selvom oplevelserne med at bruge bussen i det daglige har været positive, har institutioner og pædagoger også lige skullet bruge lidt tid på at få styr på praktikken omkring bussen.

- Inden vi tog den i brug, forestillede jeg mig, at man bare kørte ud i skoven, slog dørene op og slap ungerne fri. Sådan er det ikke helt, der er nogle illusioner, der er bristet. Det er trods alt en stor, tung bus, og det er ikke alle steder, den bare lige kan parkeres. Vi har faktisk prøvet at sidde fast én gang, så vi måtte trækkes fri. Men det var jo også bare spændende, siger Morten Mørch.

I den ombyggede rutebil er hver en centimeter plads sindrigt udnyttet, og der er indtænkt masser af smarte løsninger. I et hulrum i gulvet finder man strandspande og fiskenet til en hel børnehavestue, og i børnenes garderobe kan vådt overtøj tørre på knagerækker, der kan trækkes ud fra skabene. Bussen er indrettet med tørkloset og puslebord, og ved sæderne kan man slå borde ned, så madpakkerne kan indtages i tørvejr i bussen.

Bussen har de fornødenheder, som man finder i en børnehave, og derfor er der også madrasser, så trætte børn kan sove en lur - når bussen holder stille, vel at mærke. Der er håndvask med rindende vand, så børnene kan få vasket hænder, der er solceller på taget og varmepumpe i lastrummet. I bussen er der også et skab med LEGO, puslespil, insekthuse og masser af andet legetøj, hvis humøret en dag er mere til den slags end til at samle sten, bygge huler eller gå på opdagelse. Indtil nu har der dog ikke været meget brug for legetøj hos de naturglade børn.

- Alle børn skal jo lige lære at være udenfor, men de elsker det, og det er trætte børn, vi har med hjem. Nogle af dem når lige at falde i søvn på vej hjem, selvom de måske endda har sovet en middagslur, siger Morten Mørch.

Børnene er selvfølgelig spændt fast, når bussen kører, men for at komme med på tur, skal barnet selv kunne sidde på sædet. Det er pædagogerne, der afgør om børnene kan det i tilstrækkelig grad.

Det er altså alle syv afdelinger af Hørning Dagtilbud, der får glæde af naturbussen, og planen er da også, at kan bussen blive et mødested for børn fra de forskellige institutioner i dagtilbuddene. Corona har gjort det svært at mødes i større flokke og på tværs af institutioner, men nu er åbnet op for nye muligheder.

- Vi vil gerne gøre bussen til en fælles platform. Den kan for eksempel blive et mødested for børn, der snart skal begynde i skole. Så kan de tage på ture sammen og lære hinanden at kende, siger Julie Diemer Kej.

En af institutionerne i Hørning Dagtilbud er en specialafdeling for børn med forskellige udfordringer, og den daglige leder ser også muligheder for fælles ture mellem specialafdeling og de andre afdelinger i dagtilbuddet, så børnene kan lære hinanden at kende at tværs.

Nu har bussen været i drift i nogle måneder, og Morten Mørch er ved at have haft alle unger i Dagtilbud Hørning på tur med naturbussen, og snart starter rullet forfra. Hver fredag holder bussen i garage, hvor den rengøres og serviceres, og som buschaufføren siger, så tager den timer at gøre rent, men kun 10 minutter at rode til igen.

Og når børnene på dagens tur har spist frokost og leget færdigt, er det helt sikkert en flok trætte unger, der sætter sig til rette i sæderne og kører hjem. Så er det jo godt, at man kan snuppe sig en lille lur.

Der er gang i mange projekter i kommunen, og her kan du læse om tre af de sager, som byrådet behandlede og godkendte på marts måneds byrådsmøde i tirsdags.