"Tåbelige socialdemokrat, hvad med at slappe lidt af, din krænkelsesparate hystade...typisk socialdemokratisk bedrevidenhed..."

"Få dig et liv trunte trut."

"Arme Hammel med en såkaldt politiker som dig…"

"Måske du skulle agere på livets virkelige problemer. Shame on you."

"Du får da travlt med at forbyde Kungfu og eskimo is! Jeg krummer tæer over, at du sidder på sådan en post!"

"Hvorfor er det, du prøver at lave det til et kæmpe problem! tror du ikke du skal til at tag dig sammen og løse nogen af de problemer som faktisk er virkelige! Hvis du er Byrådsmedlem så pas dit job!"

Det er nok ikke så sjovt for Maria Degn, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, at logge på Facebook og tjekke notifikationer i de her dage. Det vælter nemlig ind med mere eller mindre grove kommentarer i kølvandet på hendes læserbrev i Lokalavisen Favrskov og hendes medvirken i et indslag i TV2 Østjylland. Ovenstående kommentarer er alle skrevet til et opslag på Maria Degns egen Facebookprofil.

Det sker som følge af, at Maria Degn tog afstand fra noget, hun overværede til weekendens Open by Night i Hammel. Flere af de lokale butikker kørte et tema med lande, og hos optikeren Nyt Syn Brilleriet var teamet det afrikanske land Senegal. I butikken havde et par af de ansatte, inklusiv indehaveren, givet den gas med afrikanskinspireret udklædning og med huden malet sort - såkaldt "Blackfacing".

Uskyldigt, ifølge mange på Facebook. Men Maria Degn mener, at vi som samfund skal tage et opgør med den form for udklædning og "hverdagsracisme", som hun kalder det. I sit læserbrev skriver hun blandt andet "At man gør andre mennesker til ikke-mennesker ved at klæde sig ud som dem. Blackface er racisme, der går tilbage i historien." 

Det har altså resulteret i en hob af vrede kommentarer på Facebook, hvor brugerne over en bred kam mener, at Maria Degn er sart, når hun opfatter butikkens påfund som racistisk.

Maria Degn må siges at være havnet i en vaskeægte shitstorm efter sine udtalelser, og da FavrskovLIV fanger hende over telefonen for en hurtig kommentar, er det også tydeligt at høre, at hun er rystet over tonen i kommentarsporene. Debatten er kørt helt af sporet, mener hun.

- Det er kommet bag på mig. Jeg troede, vi var mere oplyste i 2022. Det har aldrig på noget tidspunkt været min hensigt at hænge en enkelt butik ud. Debatten bliver simpelthen unuanceret i forhold til det, jeg prøver at løfte. Der har været mange eksempler på det her med Black Facing, og jeg synes ikke, det er okay. Det er en kollektiv blind vinkel, når vi bare hylder det og siger, det er okay. Det er jeg skuffet over.

Der er nogle, der mener du er sart, når du omtaler det som hverdagsracisme. Hvad siger du til det? 

- Der er helt klart mange, der er skuffet over mig, kan jeg konstatere. Det er da en del af debatten. Det må jeg jo så tænke over.  Jeg har også overvejet meget, om jeg overhovedet skulle bringe det op. Men der skal være nogen, der siger fra. Det prøver jeg her. Jeg vil ikke kalde nogen racister. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på de signaler, man sender med det her, siger Maria Degn.

Det er ikke første gang, at Maria Degn har oplevet en voldsom reaktion på et læserbrev, fortæller hun. Da hun var ungdomspolitiker, og stadig boede hjemme hos sine forældre, modtog hun, hvor utroligt det end lyder, en menneskelort som reaktion på et læserbrev med et budskab, som en læser tydeligvis ikke var enig i. Hun måtte love sin mor ikke at skrive flere læserbreve, før hun flyttede hjemmefra.

Maria Degn understreger flere gange, at det ikke har været hendes mål at hænge en enkelt butik ud, som flere anklager hende for, men at sætte fokus på, at blackfacing også lokalt bør være en dagsorden.

Hvad siger du til dem, der i kommentarfelterne skriver, at du som byrådspolitiker burde koncentrere dig om politik i stedet for? 

- Jeg synes, det er værdipolitik, det her. For mig handler det meget om værdier. En af grundene til, at jeg socialdemokrat handler om idelogi og værdier, det vil jeg gerne stå for og kæmpe for, og det her vil jeg sige fra over for.

Det er ikke kun folk fra Hammel, der giver Maria Degn det glatte lag. I kommentarsporene på diverse sider er der Facebookprofiler fra hele landet. Der er også enkelte støtter imellem, særligt på Instagram, hvor folk er lidt mere venligtsindede end på Facebook. Maria Degn siger også, at hun har fået enkelte privat beskeder, hvor folk roser hende for hendes opslag.

Hun er bevidst om, at hun nok støder på nogle af de folk, der på nettet giver hende ren besked, når hun skal i Brugsen eller til bageren.

- På en måde synes jeg da, det er ubehageligt alt det her. Det kan måske få mig til at tie stille en anden gang. Men det vækker også en følelse af at jeg netop ikke skal tie stille, fordi det er vigtigt at tale om. Men jeg synes virkelig, at debatten har taget en forkert drejning, og for mig har det handlet om at skabe opmærksomhed på noget, som jeg synes, vi skal tage et opgør med, lyder det fra Maria Degn.

I Favrskov er der meget tale om hovedbyerne. Der udstykkes, bygges og tilflyttes i "de store byer" Hammel, Hinnerup og Hadsten, men halvdelen af kommunens små 50.000 indbyggere bor faktisk uden for byerne, nemlig i Favrskovs centerbyer og landsbyer.

Det ved René Schneider alt om, for han bor selv i en af kommunens landsbyer lige uden for Hadsten. Med udsigt til skov og åbne vidder, og med masser af heste på gården på Rækkevej, nyder han det landlige livs glæder - og glæden ved landsbylivet vil også præge arbejdet i byrådssalen. René Schneider blev båret frem af efterårets Konservative bølge til en uventet plads i byrådet, og der er særligt to hjertebørn, han skal ind og kæmpe for.

Landsbyerne og foreningslivet.

- Jeg ved, der er en forventning til mig om, at vores landsbyer bliver italesat i byrådet. Vi har eksempelvis trafikken på dagsordenen her i området, og vi er bare nederst, når pengene skal tildeles fra trafikpuljen. Man kigger på de store byer først. Men vi bor jo lige så mange uden for de store byer, som der gør i de store byer.

Det tog tre forsøg for René Schneider at blive valgt ind i byrådet i Favrskov. Han har været medlem af Konservative siden slutning af 90'erne og har været med på partiets rutsjebanetur fra faretruende tæt på Folketingets spærregrænse og trange tider lokalt, til Pape Power på Borgen og seks mandater OG borgmesterposten i Favrskov.  Nu har han vundet en plads i det gode selskab og får et sæde i både Teknik- og Miljøudvalget og i Kultur- og Fritidsudvalget.

Han starter sin byrådsperiode i en tid, hvor budgetterne er stramme, og der er ikke er plads til at skeje ud. Politikerne skal diskutere sig frem til et budget, hvor der for andet år i træk ikke er plads til udvidelser på driften og begrænsede midler til anlæg - heller ikke til trafiksikkerhed. Men som landsbymand ser René Schneider en anden vigtig opgave, der skal løses i de små samfund i kommunen.

- Forsamlingshusene skal vi være med til at støtte aktivt, så de bliver vedligeholdt, og folk gider komme i dem. Det er så vigtigt for landsbyerne.

Er det en kommunal opgave at poste penge i kommunens forsamlingshuse?

- Det er også en kommunal opgave. For hvis vi ikke får det lokale liv til at fungere i de små byer, så får vi heller ikke folk i Aarhus til at rette blikket mod, hvad der sker herude. Og der er jo mange muligheder, også for tilflyttere. Tæt på naturen, men stadig tæt på byen. Her skal du ikke køre ret langt, før du kan tage et tog til Aarhus. Der er masser af muligheder. I Landsbyrådet skal vi høre folk, hvad de gerne vil, hvad de kan bidrage med, og hvad de ønsker.

For René Schneider, der er 6. generations slagter, er det meget naturligt at hjælpe til og være en aktiv del af lokalsamfundet. Og det mener han også, at man kan kræve af andre. Corona er efterhånden, 7-9-13, lagt bag os, og foreningslivet er ikke længere bundet af de restriktioner, vi i de seneste par år har måttet leve med. Derfor er det på tide at smøge ærmerne op og komme i gang med at støtte op om foreningslivet og aktiviteter i landsbyerne.

Det nye byrådsmedlem mener ikke, at der i området omkring Lyngå bliver behov for at "genstarte" aktiviteterne og foreningslivet på denne side af pandemien.

- Overhovedet ikke. Det er jo helt vildt, hvad der sker af aktiviteter her. Men nu er jeg også selv primus motor på mange af tingene. Folk vil bare byen. Og vil vi ikke byen, så dør den, og så står vi med tomme huse. Og det er jeg ikke interesseret i.

Flere steder i kommunen har lokalråd og borgerforeninger svært ved at finde frivillige. Og under valgkampen talte flere politikere om, at det måske kan være nødvendigt at se på, hvor store krav man kan stille til, at frivillige bruger deres hverdagsaftener i forsamlingshuset, når der også skal hentes børn, laves mad og læses lektier.

René Schneider mener, at man skal prioritere at bruge tid på aktiviteter og foreningsliv - og at de fleste nok også har tiden tid til det.

- Jeg har tre børn, og jeg har altid engageret mig. Min ugentlige arbejdstid er på 60 timer, men når jeg kommer hjem, smider jeg mig ikke på sofaen. Så tager jeg med til fodbold og gymnastik. Det kræver også, at man som forældre gemmer mobilen væk og slukker fjernsynet og tænker anderledes.

René Schneider beskriver sig selv som kernekonservativ, et rigtig familiemenneske, der går i kirke og ser Badehotellet på TV2 - når han da altså ser fjernsyn. Og for ham har det altså altid betydet meget at være med til at tage en tørn for lokalsamfundet.

Er folk forkælede i dag, hvis de siger, de ikke har tid til at engagere sig i det lokale landsbyliv? 

- Ja. Det er de. Det kan man da godt sige. Det er bare et spørgsmål om prioritering. Jeg tror desværre, at mobilen fylder en del. Jeg bruger den også selv meget, så jeg skal ikke gøre mig selv for hellig. Men man må lægge den til side og komme med.

På René Schneiders hjemmeside kan man selvfølgelig finde hans mærkesager, og en af dem er, at skolen i Favrskov skal være "førsteklasses", og at "den høje faglighed skal tilbage på skolerne".

Hvad mener du med, at skolen skal være "førsteklasses"?

- Det er jo vigtigt, at de lærere vi har i dag har den rette uddannelse. Så der for eksempel er en geografilærer på hver skole. De enkelte skoler skal jo have lærere, som har interesse og kompetencer til de fag, de underviser i. Vi skal have ressourcer, så vi kan skabe spændende læringsmiljøer, som får lærerne til at søge til vores skoler.

En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på vegne af Danmarks Lærerforening viser, der på landsplan er mangel på uddannede lærer - det er også tilfældet i Favrskov. I 2019 var 13 procent af de ansatte i lærerstillinger i Favrskovs folkeskoler ikke læreruddannet. Rikke Harboe Jensen, formand for Favrskov Lærerforening, bekræfter over for FavrskovLIV, at billedet i 2022 er nogenlunde det samme.

Hvad tænker du om det? 

- Det er jo det, vi skal gøre noget ved. På længere sigt er det ikke holdbart. Vi skal kunne tiltrække den arbejdskraft, som har viden for de specifikke områder, så vi er sikre på, at vores elever får de kompetencer.

Har du idéer til, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at vælge Favrskov som arbejdsplads, hvis man er lærer?

- Jeg har ikke lige løsningen... Men vi kommer til at kigge på og snakke om, hvad vi skal gøre for at tiltrække lærerene udefra. Det er jo også noget med, at vi skal gøre Favrskov kendt i landet for at have de ressourcer, som man skal bruge for at løfte eleverne.

Favrskov er den kommune, der tildeler færrest penge per elev i folkeskolen?

- Penge er jo ikke altid alt. Det gælder jo også den lærer, som står bag katederet og skal formidle viden, det har jo ikke noget med ressourcer at gøre.

Men ressourcer på området er jo også afgørende for, hvor mange lærere man kan ansætte?

- Ja, det er jeg med på. Men det er ikke altid, ressourcer er det afgørende. Jeg tror også, at vi skal lære af andre kommuner. Jeg kan høre, at man ikke taler med nabokommunerne. Sådan lyder det i hvert fald for mig. Men vi må lære af de kommuner, der gør det bedre end os. De må have nogle redskaber eller indsigter, som vi kan bruge i for eksempel folkeskolen.

Plads til knapt en tredjedel: Lige nu behøver vi næppe være bange for, at Putin retter sine missiler mod Favrskov. Men hvis bomberne en dag skulle falde, har vi brug for beskyttelsesrum. Og hvordan er det nu lige, det står til med beskyttelsesrummene i Danmark og i Favrskov? Det har Danmarks Radio undersøgt, og resultatet er ikke vildt opmuntrende. Faktisk viser kortlægningen, at der kun er plads til cirka 30 procent af Favrskovs borgere i kommunens beskyttelsesrum. Det kan du læse mere om her.

Så er der afgørelse i vindmøllesagen: I Hallendrup har de ventet og ventet på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle komme med en afgørelse i sagen om Hallendrup-møllerne. Her har en gruppe lokale borgere protesteret mod planerne om at rejse seks vindmøller i udkanten af landsbyen. Afgørelsen har været forsinket, men nu er den endelig klar. På lørdag kan du læse, hvordan beslutningen er faldet ud, og hvordan parterne nu forholder sig.

I første omgang kan du læse op på sagen her.

Team Rotary Favrskov sender 100.000 kroner til Ukraine: Privatpersoner og foreninger står nærmest i kø for at hjælpe borgerne i Ukraine, og også Rotary i Favrskov giver det trængte folk en hjælpende hånd. Således sender Team Rotary Favrskov 100.000 kroner af sted til at støtte den humanitære indsats i det krigshærgede land.

Team Rotary Favrskov er et lokalt cykelprojekt, der i 10 år har kørt en årlig tur til Paris. Holdet uddeler altid overskuddet til humanitære formål. I år besluttede de tre Rotary klubber i Hammel, Hadsten og Hinnerup, at den internationale del af pengene skulle tilfalde den humanitære indsats i Ukraine.

- Vi er glade for at kunne hjælpe Ukraine i denne forfærdelige situation og bruger vores internationale netværk via vores søsterorganisation i Lviv til effektivt at kanalisere midlerne ud der, hvor der er mest brug for dem, siger Kenneth Krogh, som var formand for Turen i 2021, i en pressemeddelelse.

Anders G. Christensen runder et skarpt hjørne: I mandags havde Favrskovs første borgmester, Venstres Anders G. Christensen, fødselsdag. Og intet mindre end 60 lys skulle der i kagen. Tillykke til ham. Anders G. har forladt byrådspolitik til fordel for regionsrådet, og FavrskovLIV fik ham i forbindelse med jobskiftet til at gøre status over årene i Favrskov.

Det kan du læse her.