Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Efter en række udskydelser og overskredne frister er der endelig faldet dom i den betændte sag om vindmølleprojektet i Hallendrup. Den får store konsekvenser for både en gruppe af utilfredse borgere og kommunens klimapolitik. - Nu står vi med lorten i hånden, var Heidi Kristensens (til venstre) reaktion på dommen. Foto: Benjamin Alexander Helbo

En ordentlig mavepuster i Hallendrup

De fleste af os har det som den berømte tegneseriekat Garfield - mandage er bare lidt hårdere at komme igennem end resten af ugens dage.

Men for særlig en gruppe Favrskov-borgere var sidste mandag alligevel mere end almindeligt svær at komme igennem. Hen på eftermiddagen faldt der nemlig dom i den betændte sag om vindmølleprojektet i Hallendrup.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for den grønne omstilling med vores liv, sagde en af de utilfredse borgere for et par måneder siden.

- Nogle går og frygter det værste, men det ér den udvikling, samfundet skal tage, sagde en anden borger, der selv var involveret i vindmølleprojektet ved samme lejlighed.

Og for Favrskov Kommune var sagen også krystalklar: Enten bliver vindmøllerne sat op, eller også står vi med et kolossalt hul i produktionen af grøn strøm.

I mandags endte det med at kommunen trak det længste strå. Sammenslutningen af utilfredse borgere i Hallendrup tabte.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste borgerklagen på samtlige punkter, og stadfæstede i stedet VVM-undersøgelsen. Dermed er vejen banet for vindmølleprojektet i Hallendrup.

Hvis møllerne kommer op- hvad alt tyder på - så vil det få glædelige konsekvenser for den grønne omstilling i Favrskov. På en god, blæsende dag kan de seks nye møller dække halvdelen af strømforbruget i kommunens husstande.

Men trods klimagevinsten ender sagen i Hallendrup ikke lykkeligt. For tilbage i vindmøllernes skygge står en gruppe borgere, som føler sig glemt, overhørt og endda ignorerede.

Retfærdigt eller ej, så er det et problem. Det erkender kommunens formand for Teknik- og Miljøudvalg Søren Gade i dette nyhedsbrev.

Borgerinddragelse og lokal accept er utrolig vigtigt, og det skal man have for øje for fremtiden, siger han.

Det er han ikke ene om at mene.

Vi har talt med Landsbyrådets nye formand Simon Buus Olsen, som også mener, at fremtidens Favrskov skal bygges på endnu mere borgerinddragelse og lokal forankring.

Den slags ved han noget om, for Venstre-politikeren er selv formet af Favrskovs aktive landsbysamfund.

Her har han boet hele sit liv, og nu vil han bruge sin erfaring til at sende landsbypolitikken i en ny retning.

- Jeg har oplevet alt, hvad en landsby kan føle af modgang og murbrokker fra en kommune, siger Hadbjerg-politikeren i artiklen, og han har flere perspektiver på den nye landsbypolitik med i interviewet - det kan blandt andet komme til at indebære en smule forfordeling af landsbyerne.

God læselyst og god weekend.

Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
Heidi Kristensen (til venstre) kalder Miljø- og Fødevareklagenævnets dom for "en mavepuster" og "uoverskuelig". Hun er, ligesom naboerne på billedet, bekymret for at blive stavnsbundet af faldende ejendomspriser, hvis vindmøllerne sættes op uden for Hallendrup. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Hallendrup-borger efter afslag: - Nu står vi bare med lorten i hånden

Sagen om vindmøllerne i Hallendrup har været mere end et årti undervejs, men nu er der endelig faldet dom i den betændte sag. Og dommen har store konsekvenser - både for Hallendrups borgere og kommunens klimapolitik. 

Læs med og få kommunens og borgernes reaktion på dommen.

Nu er vejen endegyldigt banet for seks nye vindmøller i udkanten af Hallendrup. Det sker efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i denne uge afviste alle punkter i den klage, som en gruppe af lokale Hallendrup-borgere havde sat deres sidste lid til. Dommen kan ikke ankes, men alligevel nægter de lokale borgere at give op.

Borgerne i Hallendrup nær Hadsten får snart seks vindmøller som naboer.

Det tyder alt på, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet har valgt at afvise en klage fremsat af en gruppe af landsbyens borgere og i stedet stadfæstede kommunens VVM-tilladelse på området.

Det betyder, at Favrskov Kommune nu kan se frem til en stor opgradering af produktionen af grøn energi, men det bliver på bekostning af en gruppe af borgere i Hallendrup, som har modsat sig vindmøller-planerne med næb og klør.

Den langstrakte vindmøllestrid har stået på i flere år. Afgørelsen er blevet udskudt flere gange og de utilfredse Hallendrup-borgere håbede til det sidste, at deres klage kunne bremse opsætningen af møllerne.

Forstå vindmøllesagen i Hallendrup

  • Vindmøllesagen i Hallendrup har varet i mere end et årti. I slutningen af 00’erne blev det diskuteret, hvor i Favrskov der kunne placeres nye vindmøller, og siden 2013 har fokus været på Hallendrup. Først i 2020 blev lokalplanen endegyldigt vedtaget.
  • Halvandet år senere er byggeriet stadig ikke begyndt, selvom “det hele er klart”. Det sagde formand for Teknik- og Miljø Søren Gade (S) tidligere i år i dette interview med FavrskovLIV.
  • Det skyldes den klage, som nu er blevet endegyldigt afvist, der blev indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet af seks husstande i Hallendrup. Der er i alt 13 husstande i byen, men nogle er ejet af de tre lodsejere, som er med i fællesskabet bag opsætningen af vindmøllerne.
  • Vindmøllerne har en højde på 150 meter. De seks vindmøller vil i alt kunne producere mellem 82 og 83 gigawatt-timer pr. år. Det svarer til forbruget for cirka 20.000 husstande. Det oplyser virksomheden Wind Estate, som er en del af fællesskabet bag de potentielle vindmøller i Hallendrup.

Nyheden om afslaget kommer som en stor skuffelse for Heidi Kristensen, som bor i Hallendrup og er medafsender på klagen.

- Det er en ordentlig mavepuster. Jeg føler mig magtesløs. Vi havde virkelig håbet, at udskydelsen betød, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne se vores side af sagen. Men det kunne de så ikke, og nu står vi bare med lorten i hånden.

Hvilke konsekvenser får det her for jer?

- Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan ikke overskue det. Men jeg frygter, at vi bliver stavnsbundne. At vores hus falder i værdi og bliver umuligt at sælge. Med det samme møllerne kommer op, kan banken måske finde på at vurdere vores hus anderledes. Hvem hjælper mig så?

Det er på denne mark udenfor Hallendrup, der snart kan stå seks nye vindmøller. De vil - på en god dag - kunne levere grøn strøm til halvdelen af Favrskovs husstande. Foto: Benjamin Alexander Helbo.

Samtlige klagepunkter afvist

Gruppen af klagende borgere i Hallendrup havde ellers malet med den brede pensel, da de sendte klagen ind til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ifølge klagen havde kommunens VVM-tilladelse således ikke taget tilstrækkeligt højde for hverken støj, grundvandet, den omkringliggende natur eller fuglelivets ve og vel.

Samtlige klagepunkter blev imidlertid afvist i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.

Derfor må beboerne i Hallendrup sandsynligvis se sig om efter andre løsninger.

De kan eksempelvis søge om økonomisk kompensation jævnfør den såkaldte værditabsordning, hvis det vurderes, at vindmøllerne sænker den økonomiske værdi af deres bolig, men den ordning har Heidi Kristensen kun ringe tiltro til. Den vil ikke stå mål med, hvad der er mistet, mener hun.

- Vi har talt med flere, der bor tæt på vindmøller og har fået kompensation, men ifølge dem står kompensationen ikke tilnærmelsesvis mål med, hvad de mister. Vi ville langt hellere have haft muligheden for at komme væk. Så havde det været i orden. Men det er vi ikke blevet tilbudt.

Et stort og signifikant klimaskridt, mener udvalgsformand

Den længe ventede afgørelse på vindmøllesagen får ikke kun store konsekvenser for borgerne i Hallendrup. Det får den også for Favrskov Kommunes klimaregnskab.

Det fortalte kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl tidligere i år i et interview med FavrskovLIV.

- De seks nye møller i Hallendrup vil alene producere lige så meget som vores eksisterende vindmøllepark, som består af 50 møller. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, selvom der stadig er brug for mere grøn strøm for at indfri målene.

Derfor er Søren Gade (S), formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, tilfreds med afgørelsen.

- Afgørelsen understreger at kommunens forvaltning øjensynligt har levet op til sine forpligtelser i forbindelse med sagen, og det er jeg glad for. Vi har forpligtet os til at leve op til målene i DK2020-samarbejdet, og dette er et stort og signifikant skridt på vejen mod vores klimamæssige forpligtelser, siger han.

Fakta: DK2020

DK2020 er et klimapartnerskab mellem Realdania, KL og de fem danske regioner.

Samarbejdet forpligter de deltagende kommuner - herunder Favrskov Kommune - på at udarbejde lokale klimahandleplaner, der skal anvise, hvordan den enkelte kommune vil komme i mål med CO2-neutralitet senest i 2050.

Projektet bygger på klimamålsætningerne i Paris-aftalen fra 2015, som forpligter FN's medlemslande på at holde temperaturstigningerne på maksimalt 1,5 graders celsius sammenlignet med det før-industrielle niveau.

DK2020 benytter sig af klimastandarder fra C40-samarbejdet, hvor 40 byer verden over arbejder med at nedbringe CO2-udledning. Klimahandleplanerne i de danske kommuner, der deltager i DK2020, skal ifølge Realdania godkendes af både C40-samarbejdet og af den danske klimatænketank Concito.

Men der er også et skår i glæden for Søren Gade.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at klagerne er utilfredse med afgørelsen og placeringen af vindmøllerne, siger han.

Hvad tager du med videre fra Hallendrup-borgernes kritik af sagen?

- Det er utroligt vigtigt, at man har en accept fra lokalbefolkningen og derfor er borgerinddragelse utrolig vigtigt. Og min opfordring til alle, der vil i gang med lignende projekter, vil være at inddrage borgerne i lokalområdet så meget som muligt. Man skal være imødekommende og der har projektejerne en forpligtelse.

Heidi Kristensen ville gerne have haft en chance for at kunne flytte væk uden voldsomme økonomiske omkostninger, hvis det viser sig, at vindmøller medfører gener for hende. Foto: Benjamin Alexander Helbo

- Vi beder til, det kan bremses

Miljø- og Fødevareklagenævnets dom i sagen er endelig. Den kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men alligevel nægter Heidi Kristensen at give op.

Hun vil fortsætte kampen mod vindmøllerne.

- Jeg håber og beder til, at det stadig kan bremses på en eller anden måde. Jeg håber, det nye byråd kan gøre et eller andet, jeg ved ikke hvad, men vi er i hvert fald klar til at tage til snakken, hvis de vil lytte til os.

Miljø- og Fødevareklagenævnets dom i Hallendrup-sagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter den dagældende VVM-bekendtgørelses § 7, stk. 1,[1] jf. miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2,[2] jf. § 49, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klage over Favrskov Kommunes VVM-redegørelse og stadfæster kommunens afgørelse af 9. juli 2020 om VVM-tilladelse til opstilling af 6 vindmøller ved Hallendrup.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[3] og gebyrbekendtgørelsens § 2.[4] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. § 54, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kilde: https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/ccfc8235-85f5-4c7f-847f-82b626d5b0f5?highlight=20%2F13038

Det er endnu ikke endegyldigt besluttet, hvorvidt der rent faktisk skal opstilles seks vindmøller på marken i udkanten af Hallendrup. Det er op til projektejerne bag, som endnu ikke har taget stilling til, hvornår opsætningen kan påbegyndes.

Og så længe vindmøllerne ikke er stillet op fortsætter kampen, siger Heidi Kristensen.

- Vi kæmper, indtil de står der. De skal ikke have lov at knække os.

Pladsen var som Landsbyrådets formand var egentlig allerede besat, og Simon Buus Olsen havde ikke forestillet sig, at han pludselig skulle sidde i stolen. Men sådan blev det, og det nyslåede byrådsmedlem fra Hadbjerg går til opgaven med et ønske om, at meget skal gøres anderledes i fremtiden. Foto: Jesper Rehmeier

Formand ved et tilfælde, men klar alligevel: Simon Buus Olsen vil have Favrskovs landsbyer frem i lyset

Simon Buus Olsen havde på ingen måde forventet, at han skulle være formand for Landsbyrådet efter valget. Men sådan blev det, og Hadbjerg-politikeren føler sig klar til opgaven. Nu skal der sættes konkrete mål for Favrskovs landsbyer og politikerne skal turde tænke større på landsbyernes vegne - og samtidig acceptere, at man ikke kan nå det hele.

Vi har taget en uddybende snak med Landsbyrådets nye formand om hans forventninger og forhåbninger til de kommende fire år. Hvad kan landsbyerne forvente af byrådets nye retning?

Landsbyrådet har fået ny formand, og han er ikke i tvivl om, at der skal nye boller på suppen. Simon Buus Olsen vil have Favrskovs landsbyer mere frem i lyset, og det skal ske gennem konkrete målsætninger, lokal forankring og vilje til at dele. Og så skal landsbyerne måske forfordeles en smule i forhold til hovedbyerne.

At “brænde for noget” er et udtryk, der måske bruges lidt for ofte, men lige i Simon Buus Olsens (V) tilfælde rammer det faktisk plet.

For Landsbyrådets nye formand brænder helt åbenlyst for landsbyernes ve og vel. Det ser man straks i øjnene på ham, når samtalen bevæger sig i retning af de små samfunds sammenhold, virkelyst og udfordringer.

For Simon Buus Olsen er selv rundet af Favrskovs landsbyer. Han har boet i Hadbjerg i 32 ud af hans 33 leveår, og livet i lokalsamfundet har givet ham værdifuld erfaring med både dets glæder og udfordringer.

- Jeg har oplevet alt, hvad en landsby kan føle af modgang og murbrokker fra en kommune. Jeg har været med igennem alle udfordringerne, kampen for en hal, kampen for en børnehave, kampen for nye cykelstier. Jeg kender både glæden, når det lykkes, og frustrationerne, når det ikke gør.

Det er netop sin store “landsbyerfaring”, Simon Buus Olsen vil trække med ind i sit nye hverv som Landsbyrådets formand. Også selvom nogle mener, at han i stedet burde komme lidt mere væk hjemmefra.

- Under valgkampen var der en, der skrev på min Facebook, at jeg "ikke skulle blære mig med, at jeg aldrig var trådt ud af min mors rede". Det synes jeg, var noget mærkeligt noget at skrive. Jeg er jo bare rigtig glad for dér, hvor jeg kommer fra.

Og nu skal der, hvor Simon Buus Olsen kommer fra, og lignende steder i hele Favrskov, have mere opmærksomhed. For efterårets kommunalvalg tippede som bekendt magtbalancen over i de borgerliges favør, og det betyder et større fokus på landdistrikterne.

- Favrskovs landsbyer har så meget at byde på. Og det skal vi have endnu mere frem i lyset.

Forventede aldrig at blive formand

Selvom Simon Buus Olsen på mange måder egner sig godt til en post med landsbyerne i centrum, så var det faktisk slet ikke meningen, at han skulle være Landsbyrådets formand.

Den post har partifællen Hanne Smedegaard nemlig bestredet siden rådet blev stiftet i 2009, men hun blev ikke genvalgt, og så måtte det nyslåede byrådsmedlem fra Hadbjerg træde til.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg før valget ikke havde tænkt, det var dér, jeg skulle sidde. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi det selvfølgelig var Hanne Smedegaards plads. Jeg havde slet ikke tænkt tanken. Men så blev det sådan. Jeg var den eneste i Venstre-gruppen, der boede i en landsby, så det gav bare mening.

Simon Buus Olsen har netop talt med Jesper Jensen, landstræner for kvindernes håndboldlandshold, da FavrskovLIV møder ham på gangene i Hadsten-hallen. Samtidig forsøger han at bevare overblikket over de mere end 100 børn, der har fri leg i hallerne. Ja, stillingen i Hadsten Kultur- og Idrætscenter har mange facetter. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Vil se konkrete mål for landsbyerne

Starten har været god. Landsbyerne har fået deres eget stående udvalg, Plan- og Landdistriktsudvalget, og der er enighed i byrådet om, at den eksisterende landsbypolitik skal revideres.

For Simon Buus Olsen er det vigtigt, at de gode intentioner fra valgkampen og de seneste byrådsmøder omsættes til resultater for landsbyerne. Det vil han gerne holdes op på om fire år.

- Som formand vil jeg ikke skjule, at nu skal vi kunne se intentionerne udmøntet på budgetterne. Der var meget snak om balance mellem land og by i valgkampen, og det forpligter. Både det blå flertal i byrådet, men også alle andre, for alle partier er jo en del af konstitueringen. Så skal vi også kunne se resultaterne.

Men resultater kan være lidt en diffus størrelse at diskutere. Der er 41 landsbyer i Favrskovs landsbyråd, alle med forskellige ønsker og behov, og måske derfor er den eksisterende landsbypolitik nærmest blottet for konkrete målsætninger.

Det vil Simon Buus Olsen lave om på. For uden konkrete mål risikerer man, at udviklingen går i stå.

- Vi skal have nogle konkrete målsætninger ind i den nye landsbypolitik. Og det kan godt være, at vi ikke når alle vores mål, men vi skal turde udstikke en retning, for hvis vi kun har overfladiske hensigtserklæringer, så går det lettere i stå.

Kan du give et eksempel på et konkret mål?

- Det kan være mange forskellige ting. Det skal vi finde ud af nu, men det kunne eksempelvis være, at vi gerne vil have velfungerende bredbånd i alle landsbyer, så det bliver nemmere at tiltrække erhverv.

Tak til Nils Borring - nu skal der ske noget nyt

Det var forhenværende borgmester Nils Borring (S), der i sin tid startede Landsbyrådet i Favrskov. Det skal han have kæmpe kredit for, siger Simon Buus Olsen, men han mener også, at der efterhånden er behov for et friskt pust.

- Jeg tror, det ville være godt, hvis vi turde tænke lidt forud på landsbyernes vegne. De sidste år har det handlet mere om at reagere end at være proaktiv, og det skal vi lave om på, siger han og uddyber.

- I de næste ti år vil der efter sigende være et fald på 7 procent i vores landsbybefolkning. Det skulle vi jo gerne handle proaktivt på, inden det er for sent.

Og hvordan gør man så det? En mulighed er at opsætte nogle konkrete, kommunale målsætninger for landsbyerne, men det kræver måske også, at man prioriterer landsbyerne højere.

Det er ikke fordi der skal laves 41 udviklingsplaner, en for hver landsby, understreger Simon Buus Olsen. Men han drømmer om at prioritere projekter i landsbyerne højere, også når det ved første øjekast ser ud til at give mere mening, at bruge kræfterne i byen.

Han giver et eksempel.

- Hvis der var en pulje til trafiksikkerhedsprojekter i Favrskov, med råderum til ti projekter, så ville man se efter hvor i kommunen, der var den største belastning. Det vil næsten altid være i de fire hovedbyer, men så kunne man jo beslutte, at de to sidste projekter, de skal ligge i landsbyerne. Vi kan ikke sige, at der kun skal ske noget i de store byer.

Men Favrskov har som bekendt 41 landsbyer. Hvordan skal man prioritere blandt dem?

For Simon Buus Olsen er der to sammenhængende svar på det spørgsmål. Samarbejde og realisme.

- Der er ikke råd til alle og til det hele på én gang. Det skal vi også bare være ærlige omkring. Men jeg tror, vi kan komme langt hvis vi samarbejder endnu mere og går sammen i landsbyområderne. Hver landsby kan ikke have have det hele, men hvis man placerer noget i et landsbyområde, så kan flere landsbyer deles.

Det kan godt være, at man så kommer til at prioritere nogle landsbyområder over andre i en periode, siger Simon Buus Olsen. Det bliver nok et vilkår, mener han.

Til gengæld skal landsbyen ikke nødvendigvis ligge i et vækstområde, for at blive prioriteret.

- Det kan godt være, at vi skal vælge at prioritere i et område, som ikke nødvendigvis er et vækstområde, men fordi der er en velfungerende borger- og idrætsforening, der er gået sammen og vil noget med byen. Fint, der er noget lokal engagement, der er nogle lokale kræfter, der gerne vil det. Så kan vi være med til at understøtte en udvikling.

Mere borgerinddragelse - ja tak!

Lokale kræfter og lokalt engagement er vigtige ingredienser i Simon Buus Olsens opskrift på en ny landsbypolitik.

Det er nødvendigt med en større grad af borgerinddragelse, både i landsbyerne såvel som resten af kommunen, og det er en udvikling, han gerne vil give mere luft under vingerne.

- Jeg håber, at vi kan skubbe lidt på lokalplanerne. En ting er at lave en lokalplan, men den skal også effektueres, og det kræver lokalt engagement, siger han og bruger landsbyen Ødum som eksempel.

- I Ødum har man en ti år gammel lokalplan, og der er reelt ét busskur, der er blevet flyttet tre meter og lavet fire byggegrunde. Det er ikke meget. Så jo, der ligger en plan fra kommunen, men der skal også være noget initiativ fra landsbyen til at sige "det her vil vi gerne". Der skal være en lokal forankring i landsbyen, så man ved, at beboerne faktisk vil det. Ellers risikerer man, at det er spildte kræfter.

Den ti år gamle udviklingsplan for Ødum - og 18 andre landsbyer i Favrskov kommune - kan ses ved at klikke her.

Og så skal landsbypolitikken revideres meget oftere, mener Simon Buus Olsen.

- Måske skal den nye landsbypolitik kun køre til 2025. For verden ændrer sig hurtigt, det gør Favrskov også, men faktum er, at vi er en landkommune, så landsbypolitikken skal hele tiden være tidssvarende. Der må ikke gå så lang tid igen.

Hvad vil du gerne have opnået om fire år?

- Jeg håber, at vi om fire år kan se, at vi har flyttet fagudvalg og forvaltning. At der er begyndt at ske nogle andre prioriteringer og at vi har en mere proaktiv landsbypolitik, hvor man ikke handler på bagkant, men på forkant.

Favrskov halter efter sine klimaforpligtelser. Og hvis ikke de planlagte Hallendrup-møller snart kommer op, så risikerer Favrskov Kommune inden længe at producere mindre - ikke mere - grøn strøm end for få år siden. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Hvorfor halter Favrskov så meget efter sine klimaforpligtelser?

Denne artikel blev udgivet første gang for to måneder siden - før sagen om vindmøllerne i Hallendrup var afgjort ved Miljø- og Fødevareklagenævnet. Læs med og få et overblik over kommunens udfordringer på klimafronten. Og få svaret på, hvor stor en forskel de seks nye vindmøller i Hallendrup kan gøre for Favrskov.

Favrskov Kommune har forpligtet sig til at mindske sin CO2-udledning med 70 procent i 2030. Det bliver en stor udfordring, mener kommunens klimakoordinator, for hvis ikke Hallendrup-møllerne snart etableres, er der en reel risiko for, at Favrskov om få år producerer mindre grøn strøm end i dag. Hvorfor halter Favrskov efter i den grønne omstilling?

Klimavalg er et ord man med rette kan bruge om det seneste kommunalvalg, for kampen for en reduktion i CO2-udledning i Favrskov var en mærkesag for politikere på tværs af fløjene.

Byrådsmedlemmer som Søren Gade (S), Niels Christian Selchau Mark (K), Torben Christensen (R) og Thake Fogh Cordt (E) har allerede markeret sig med deres klimadagsordener, og borgmester Lars Storgaard (K) har også nævnt for FavrskovLIV, at der skal arbejdes for mere grøn omstilling.

Og det bliver der brug for, hvis Favrskov skal leve op til sine klimaforpligtelser i DK2020-samarbejdet. For i dag, otte år før den første målsætning om 70 procent reduktion i 2030, halter Favrskov allerede betragteligt efter. Det viser kommunens egne tal.

Fakta: DK2020

DK2020 er et klimapartnerskab mellem Realdania, KL og de fem danske regioner.

Samarbejdet forpligter de deltagende kommuner - herunder Favrskov Kommune - på at udarbejde lokale klimahandleplaner, der skal anvise, hvordan den enkelte kommune vil komme i mål med CO2-neutralitet senest i 2050.

Projektet bygger på klimamålsætningerne i Paris-aftalen fra 2015, som forpligter FN's medlemslande på at holde temperaturstigningerne på maksimalt 1,5 graders celsius sammenlignet med det før-industrielle niveau.

DK2020 benytter sig af klimastandarder fra C40-samarbejdet, hvor 40 byer verden over arbejder med at nedbringe CO2-udledning. Klimahandleplanerne i de danske kommuner, der deltager i DK2020, skal ifølge Realdania godkendes af både C40-samarbejdet og af den danske klimatænketank Concito.

I 1990 havde Favrskov en CO2-udledning på 753.000 tons. Det skal være nedbragt med 70 procent i 2030, men i 2018 var det kun nedbragt med 22 procent til 582.000 tons. Derfor er der lang vej endnu, fortæller kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl.

Favrskov skal inden 2030 - de næste otte år - sænke sin CO2-udledning med omkring 350.000 tons, det dobbelte af perioden fra 1990 til 2018.

- Hvis vi skal nå i mål, så skal alle byde ind. Det bliver en udfordring og det kræver, at alle parter, på tværs af kommunen, trækker i arbejdstøjet, siger Mette Thorndahl.

CO2-udledningen i Favrskov Kommune er fordelt i tre hoveddele. Transport, hvor privatbilisme udgør den største andel. Landbrug, hvor dyrehold udgør den største andel. Og slutteligt energi, hvor industriforbruget udgør den største andel. Grafik: Favrskov Kommune

Hvorfor er det svært for Favrskov at nå klimamålene?

Favrskov Kommune er ikke alene om at være langt efter klimamålene. Det er virkeligheden i mange kommuner landet over, og det kan tilskrives forskellige årsager.

I Favrskov er landbruget en af de årsager, forklarer Mette Thorndahl og giver et eksempel.

- Der er nogle geografiske udfordringer i de forskellige kommuner. I Favrskov producerer vi landbrugsgoder eksempelvis til København, og den produktion tæller med i vores CO2-udledning, men den tæller ikke med i deres, selvom de bruger vores landbrugsgoder. Det gør det nemmere for Københavns Kommune at nå målene, men kan gøre det sværere for os.

I Favrskov står landbruget og fødevareproduktion for omtrent 34% procent af den samlede udledning. Og i et nyligt interview med FavrskovLIV udtalte Søren Gade, den nye formand for Teknik og Miljø, at det skal mindskes, hvis kommunen skal leve op til sine klimaforpligtelser.

- Vi har forpligtet os til at opfylde målene i DK2020-planen, og så kan vi ikke bare nøjes med at sige, 'hvis landbruget har lyst' eller 'hvis industrien har lyst'. Stop. Det er noget andet, der skal til, og vi er nødt til at lade være med at sige, at der er noget, der er helligt.

Men det kan stadig blive svært at opnå en reduktion på 70 procent i landbruget.

I oktober indgik Folketinget en bred aftale om grøn omstilling af det danske landbrug, og her blev der lagt op til en reduktion på mellem 55 og 65 procent.

- Det er svært at nå 70 procent på landbrugssiden, når Folketingets landbrugsaftale selv lægger op til 55 procent. For vi kan som kommune ikke gøre meget andet på landbrugsområdet end det, der gøres nationalt. Vi vil gerne lave mere skov og flere vådområder i samarbejde med landbruget, men ellers skal en stor del af reduktionen finansieres af den enkelte landmand ude på den enkelte bedrift, siger Mette Thorndahl.

Nye vindmøller kan fordoble produktionen af grøn strøm

CO2-udledningen i Favrskov er fordelt på tre hoveddele. Landbrug, transport og energi. Og det sidste punkt bliver afgørende, hvis man skal nærme sig de 70 procent i 2030.

- Vedvarende energi er helt fundamentalt for, at vi kan opnå målene. Og det vil kræve en koloenorm udbygning af den vedvarende energi. Vi har vedtaget vindmøller for længe siden i Hallendrup, men det vil uden tvivl kræve flere anlæg af den størrelse, før vi nærmer os målsætningen, mener klimakoordinator Mette Thorndahl.

Det er en meget udfordrende opgave og jeg er parat til at rulle ærmerne op. For det skal helt klart gå stærkere, men jeg ser klimamålene som en bunden opgave. Alle partierne i Folketinget har sagt, at det er det, vi skal. Så det skal vi.

Søren Gade (S), formand for Teknik og Miljø-udvalget

Hvis ikke Hallendrup-møllerne kommer op, så står Favrskov Kommune snart til at producere mindre grøn strøm end for få år siden. Omvendt vil de seks nye vindmøller, hvis de kommer op, kunne fordoble Favrskovs produktion af grøn vindmøllestrøm, siger klimakoordinator Mette Thorndahl.

- De seks nye møller i Hallendrup vil alene producere lige så meget som vores eksisterende vindmøllepark, som består af 50 møller. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, selvom der stadig er brug for mere grøn strøm for at indfri målene, siger Mette Thorndahl.

De seks planlagte vindmøller i Hallendrup er blevet udskudt efter en gruppe lokale beboere har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der ventes en afgørelse i klagesagen senest om seks dage, den 16. februar. Det kan du læse mere om her.

Forstå vindmøllesagen i Hallendrup

  • Vindmøllesagen i Hallendrup har varet i mere end et årti. I slutningen af 00’erne blev det diskuteret, hvor i Favrskov der kunne placeres nye vindmøller, og siden 2013 har fokus været på Hallendrup. Først i 2020 blev lokalplanen endegyldigt vedtaget.
  • Halvandet år senere er byggeriet stadig ikke begyndt, selvom “det hele er klart”. Det sagde formand for Teknik og Miljø Søren Gade (S) for to uger siden i dette interview med FavrskovLIV.
  • Det skyldes den klage, som er indsendt Miljø- og Fødevareklagenævnet af seks husstande i Hallendrup. Der er i alt 13 husstande i byen, men nogle er ejet af de tre lodsejere, som er med i fællesskabet bag opsætningen af vindmøllerne.
  • Vindmøllerne har en højde på 150 meter. De seks vindmøller vil i alt kunne producere mellem 82 og 83 gigawatt-timer pr. år. Det svarer til cirka 20.000 husstande. Det oplyser virksomheden Wind Estate, som er en del af fællesskabet bag de potentielle vindmøller i Hallendrup.

- Klimamålene er en bunden opgave som vi skal nå

Netop vindmøllesagen i Hallendrup er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at etablere vedvarende energikilder. Sagen har udviklet sig til en betændt landsbystrid, og selvom vindmøllerne har været på programmet i snart et årti, så er de endnu ikke stillet op.

Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er realistisk at etablere de nødvendige vedvarende energikilder i tide, når Hallendrup-processen har trukket så meget ud.

Det mener Søren Gade (S), formand for kommunens Teknik og Miljø-udvalg, at det er.

- Det er en meget udfordrende opgave og jeg er parat til at rulle ærmerne op. For det skal helt klart gå stærkere, men jeg ser klimamålene som en bunden opgave. Alle partierne i Folketinget har sagt, at det er det, vi skal. Så det skal vi.

Bekymrer det dig ikke, at det tager så lang tid at etablere vedvarende energi?

- Jo. På den ene side bekymrer det mig, men på den anden side er det også betryggende, at der er en grundig proces. Vi skal nå klimamålene, men det er også nødvendigt med en grundig undersøgelse af de lokale udfordringer, der måtte være, når man skal etablere nye energikilder. Men jeg kan godt se, at de skaber nogle udfordringer med at nå klimamålene inden for den tidsramme vi har.

Kan i som byrådspolitikere gøre noget anderledes for at sætte farten op?

- Vi skal nok satse bredere, og måske se lidt mere på solceller end vindmøller, for vi har arealerne til det i Favrskov. Og min oplevelse er, at vindmøller måske har mødt lidt større modstand end solceller. Jeg ved, at der også er en vilje til at se nærmere på nye vedvarende energikilder hos De Konservative, og det hilser jeg bestemt velkomment.