Borgerne i Hallendrup nær Hadsten får snart seks vindmøller som naboer.

Det tyder alt på, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet har valgt at afvise en klage fremsat af en gruppe af landsbyens borgere og i stedet stadfæstede kommunens VVM-tilladelse på området.

Det betyder, at Favrskov Kommune nu kan se frem til en stor opgradering af produktionen af grøn energi, men det bliver på bekostning af en gruppe af borgere i Hallendrup, som har modsat sig vindmøller-planerne med næb og klør.

Den langstrakte vindmøllestrid har stået på i flere år. Afgørelsen er blevet udskudt flere gange og de utilfredse Hallendrup-borgere håbede til det sidste, at deres klage kunne bremse opsætningen af møllerne.

Nyheden om afslaget kommer som en stor skuffelse for Heidi Kristensen, som bor i Hallendrup og er medafsender på klagen.

- Det er en ordentlig mavepuster. Jeg føler mig magtesløs. Vi havde virkelig håbet, at udskydelsen betød, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne se vores side af sagen. Men det kunne de så ikke, og nu står vi bare med lorten i hånden.

Hvilke konsekvenser får det her for jer?

- Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan ikke overskue det. Men jeg frygter, at vi bliver stavnsbundne. At vores hus falder i værdi og bliver umuligt at sælge. Med det samme møllerne kommer op, kan banken måske finde på at vurdere vores hus anderledes. Hvem hjælper mig så?

Gruppen af klagende borgere i Hallendrup havde ellers malet med den brede pensel, da de sendte klagen ind til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ifølge klagen havde kommunens VVM-tilladelse således ikke taget tilstrækkeligt højde for hverken støj, grundvandet, den omkringliggende natur eller fuglelivets ve og vel.

Samtlige klagepunkter blev imidlertid afvist i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.

Derfor må beboerne i Hallendrup sandsynligvis se sig om efter andre løsninger.

De kan eksempelvis søge om økonomisk kompensation jævnfør den såkaldte værditabsordning, hvis det vurderes, at vindmøllerne sænker den økonomiske værdi af deres bolig, men den ordning har Heidi Kristensen kun ringe tiltro til. Den vil ikke stå mål med, hvad der er mistet, mener hun.

- Vi har talt med flere, der bor tæt på vindmøller og har fået kompensation, men ifølge dem står kompensationen ikke tilnærmelsesvis mål med, hvad de mister. Vi ville langt hellere have haft muligheden for at komme væk. Så havde det været i orden. Men det er vi ikke blevet tilbudt.

Et stort og signifikant klimaskridt, mener udvalgsformand

Den længe ventede afgørelse på vindmøllesagen får ikke kun store konsekvenser for borgerne i Hallendrup. Det får den også for Favrskov Kommunes klimaregnskab.

Det fortalte kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl tidligere i år i et interview med FavrskovLIV.

- De seks nye møller i Hallendrup vil alene producere lige så meget som vores eksisterende vindmøllepark, som består af 50 møller. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, selvom der stadig er brug for mere grøn strøm for at indfri målene.

Derfor er Søren Gade (S), formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, tilfreds med afgørelsen.

- Afgørelsen understreger at kommunens forvaltning øjensynligt har levet op til sine forpligtelser i forbindelse med sagen, og det er jeg glad for. Vi har forpligtet os til at leve op til målene i DK2020-samarbejdet, og dette er et stort og signifikant skridt på vejen mod vores klimamæssige forpligtelser, siger han.

Men der er også et skår i glæden for Søren Gade.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at klagerne er utilfredse med afgørelsen og placeringen af vindmøllerne, siger han.

Hvad tager du med videre fra Hallendrup-borgernes kritik af sagen?

- Det er utroligt vigtigt, at man har en accept fra lokalbefolkningen og derfor er borgerinddragelse utrolig vigtigt. Og min opfordring til alle, der vil i gang med lignende projekter, vil være at inddrage borgerne i lokalområdet så meget som muligt. Man skal være imødekommende og der har projektejerne en forpligtelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets dom i sagen er endelig. Den kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men alligevel nægter Heidi Kristensen at give op.

Hun vil fortsætte kampen mod vindmøllerne.

- Jeg håber og beder til, at det stadig kan bremses på en eller anden måde. Jeg håber, det nye byråd kan gøre et eller andet, jeg ved ikke hvad, men vi er i hvert fald klar til at tage til snakken, hvis de vil lytte til os.

Det er endnu ikke endegyldigt besluttet, hvorvidt der rent faktisk skal opstilles seks vindmøller på marken i udkanten af Hallendrup. Det er op til projektejerne bag, som endnu ikke har taget stilling til, hvornår opsætningen kan påbegyndes.

Og så længe vindmøllerne ikke er stillet op fortsætter kampen, siger Heidi Kristensen.

- Vi kæmper, indtil de står der. De skal ikke have lov at knække os.

At “brænde for noget” er et udtryk, der måske bruges lidt for ofte, men lige i Simon Buus Olsens (V) tilfælde rammer det faktisk plet.

For Landsbyrådets nye formand brænder helt åbenlyst for landsbyernes ve og vel. Det ser man straks i øjnene på ham, når samtalen bevæger sig i retning af de små samfunds sammenhold, virkelyst og udfordringer.

For Simon Buus Olsen er selv rundet af Favrskovs landsbyer. Han har boet i Hadbjerg i 32 ud af hans 33 leveår, og livet i lokalsamfundet har givet ham værdifuld erfaring med både dets glæder og udfordringer.

- Jeg har oplevet alt, hvad en landsby kan føle af modgang og murbrokker fra en kommune. Jeg har været med igennem alle udfordringerne, kampen for en hal, kampen for en børnehave, kampen for nye cykelstier. Jeg kender både glæden, når det lykkes, og frustrationerne, når det ikke gør.

Det er netop sin store “landsbyerfaring”, Simon Buus Olsen vil trække med ind i sit nye hverv som Landsbyrådets formand. Også selvom nogle mener, at han i stedet burde komme lidt mere væk hjemmefra.

- Under valgkampen var der en, der skrev på min Facebook, at jeg "ikke skulle blære mig med, at jeg aldrig var trådt ud af min mors rede". Det synes jeg, var noget mærkeligt noget at skrive. Jeg er jo bare rigtig glad for dér, hvor jeg kommer fra.

Og nu skal der, hvor Simon Buus Olsen kommer fra, og lignende steder i hele Favrskov, have mere opmærksomhed. For efterårets kommunalvalg tippede som bekendt magtbalancen over i de borgerliges favør, og det betyder et større fokus på landdistrikterne.

- Favrskovs landsbyer har så meget at byde på. Og det skal vi have endnu mere frem i lyset.

Selvom Simon Buus Olsen på mange måder egner sig godt til en post med landsbyerne i centrum, så var det faktisk slet ikke meningen, at han skulle være Landsbyrådets formand.

Den post har partifællen Hanne Smedegaard nemlig bestredet siden rådet blev stiftet i 2009, men hun blev ikke genvalgt, og så måtte det nyslåede byrådsmedlem fra Hadbjerg træde til.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg før valget ikke havde tænkt, det var dér, jeg skulle sidde. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi det selvfølgelig var Hanne Smedegaards plads. Jeg havde slet ikke tænkt tanken. Men så blev det sådan. Jeg var den eneste i Venstre-gruppen, der boede i en landsby, så det gav bare mening.

Starten har været god. Landsbyerne har fået deres eget stående udvalg, Plan- og Landdistriktsudvalget, og der er enighed i byrådet om, at den eksisterende landsbypolitik skal revideres.

For Simon Buus Olsen er det vigtigt, at de gode intentioner fra valgkampen og de seneste byrådsmøder omsættes til resultater for landsbyerne. Det vil han gerne holdes op på om fire år.

- Som formand vil jeg ikke skjule, at nu skal vi kunne se intentionerne udmøntet på budgetterne. Der var meget snak om balance mellem land og by i valgkampen, og det forpligter. Både det blå flertal i byrådet, men også alle andre, for alle partier er jo en del af konstitueringen. Så skal vi også kunne se resultaterne.

Men resultater kan være lidt en diffus størrelse at diskutere. Der er 41 landsbyer i Favrskovs landsbyråd, alle med forskellige ønsker og behov, og måske derfor er den eksisterende landsbypolitik nærmest blottet for konkrete målsætninger.

Det vil Simon Buus Olsen lave om på. For uden konkrete mål risikerer man, at udviklingen går i stå.

- Vi skal have nogle konkrete målsætninger ind i den nye landsbypolitik. Og det kan godt være, at vi ikke når alle vores mål, men vi skal turde udstikke en retning, for hvis vi kun har overfladiske hensigtserklæringer, så går det lettere i stå.

Kan du give et eksempel på et konkret mål?

- Det kan være mange forskellige ting. Det skal vi finde ud af nu, men det kunne eksempelvis være, at vi gerne vil have velfungerende bredbånd i alle landsbyer, så det bliver nemmere at tiltrække erhverv.

Det var forhenværende borgmester Nils Borring (S), der i sin tid startede Landsbyrådet i Favrskov. Det skal han have kæmpe kredit for, siger Simon Buus Olsen, men han mener også, at der efterhånden er behov for et friskt pust.

- Jeg tror, det ville være godt, hvis vi turde tænke lidt forud på landsbyernes vegne. De sidste år har det handlet mere om at reagere end at være proaktiv, og det skal vi lave om på, siger han og uddyber.

- I de næste ti år vil der efter sigende være et fald på 7 procent i vores landsbybefolkning. Det skulle vi jo gerne handle proaktivt på, inden det er for sent.

Og hvordan gør man så det? En mulighed er at opsætte nogle konkrete, kommunale målsætninger for landsbyerne, men det kræver måske også, at man prioriterer landsbyerne højere.

Det er ikke fordi der skal laves 41 udviklingsplaner, en for hver landsby, understreger Simon Buus Olsen. Men han drømmer om at prioritere projekter i landsbyerne højere, også når det ved første øjekast ser ud til at give mere mening, at bruge kræfterne i byen.

Han giver et eksempel.

- Hvis der var en pulje til trafiksikkerhedsprojekter i Favrskov, med råderum til ti projekter, så ville man se efter hvor i kommunen, der var den største belastning. Det vil næsten altid være i de fire hovedbyer, men så kunne man jo beslutte, at de to sidste projekter, de skal ligge i landsbyerne. Vi kan ikke sige, at der kun skal ske noget i de store byer.

Men Favrskov har som bekendt 41 landsbyer. Hvordan skal man prioritere blandt dem?

For Simon Buus Olsen er der to sammenhængende svar på det spørgsmål. Samarbejde og realisme.

- Der er ikke råd til alle og til det hele på én gang. Det skal vi også bare være ærlige omkring. Men jeg tror, vi kan komme langt hvis vi samarbejder endnu mere og går sammen i landsbyområderne. Hver landsby kan ikke have have det hele, men hvis man placerer noget i et landsbyområde, så kan flere landsbyer deles.

Det kan godt være, at man så kommer til at prioritere nogle landsbyområder over andre i en periode, siger Simon Buus Olsen. Det bliver nok et vilkår, mener han.

Til gengæld skal landsbyen ikke nødvendigvis ligge i et vækstområde, for at blive prioriteret.

- Det kan godt være, at vi skal vælge at prioritere i et område, som ikke nødvendigvis er et vækstområde, men fordi der er en velfungerende borger- og idrætsforening, der er gået sammen og vil noget med byen. Fint, der er noget lokal engagement, der er nogle lokale kræfter, der gerne vil det. Så kan vi være med til at understøtte en udvikling.

Lokale kræfter og lokalt engagement er vigtige ingredienser i Simon Buus Olsens opskrift på en ny landsbypolitik.

Det er nødvendigt med en større grad af borgerinddragelse, både i landsbyerne såvel som resten af kommunen, og det er en udvikling, han gerne vil give mere luft under vingerne.

- Jeg håber, at vi kan skubbe lidt på lokalplanerne. En ting er at lave en lokalplan, men den skal også effektueres, og det kræver lokalt engagement, siger han og bruger landsbyen Ødum som eksempel.

- I Ødum har man en ti år gammel lokalplan, og der er reelt ét busskur, der er blevet flyttet tre meter og lavet fire byggegrunde. Det er ikke meget. Så jo, der ligger en plan fra kommunen, men der skal også være noget initiativ fra landsbyen til at sige "det her vil vi gerne". Der skal være en lokal forankring i landsbyen, så man ved, at beboerne faktisk vil det. Ellers risikerer man, at det er spildte kræfter.

Den ti år gamle udviklingsplan for Ødum - og 18 andre landsbyer i Favrskov kommune - kan ses ved at klikke her.

Og så skal landsbypolitikken revideres meget oftere, mener Simon Buus Olsen.

- Måske skal den nye landsbypolitik kun køre til 2025. For verden ændrer sig hurtigt, det gør Favrskov også, men faktum er, at vi er en landkommune, så landsbypolitikken skal hele tiden være tidssvarende. Der må ikke gå så lang tid igen.

Hvad vil du gerne have opnået om fire år?

- Jeg håber, at vi om fire år kan se, at vi har flyttet fagudvalg og forvaltning. At der er begyndt at ske nogle andre prioriteringer og at vi har en mere proaktiv landsbypolitik, hvor man ikke handler på bagkant, men på forkant.

Klimavalg er et ord man med rette kan bruge om det seneste kommunalvalg, for kampen for en reduktion i CO2-udledning i Favrskov var en mærkesag for politikere på tværs af fløjene.

Byrådsmedlemmer som Søren Gade (S), Niels Christian Selchau Mark (K), Torben Christensen (R) og Thake Fogh Cordt (E) har allerede markeret sig med deres klimadagsordener, og borgmester Lars Storgaard (K) har også nævnt for FavrskovLIV, at der skal arbejdes for mere grøn omstilling.

Og det bliver der brug for, hvis Favrskov skal leve op til sine klimaforpligtelser i DK2020-samarbejdet. For i dag, otte år før den første målsætning om 70 procent reduktion i 2030, halter Favrskov allerede betragteligt efter. Det viser kommunens egne tal.

I 1990 havde Favrskov en CO2-udledning på 753.000 tons. Det skal være nedbragt med 70 procent i 2030, men i 2018 var det kun nedbragt med 22 procent til 582.000 tons. Derfor er der lang vej endnu, fortæller kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl.

Favrskov skal inden 2030 - de næste otte år - sænke sin CO2-udledning med omkring 350.000 tons, det dobbelte af perioden fra 1990 til 2018.

- Hvis vi skal nå i mål, så skal alle byde ind. Det bliver en udfordring og det kræver, at alle parter, på tværs af kommunen, trækker i arbejdstøjet, siger Mette Thorndahl.

Favrskov Kommune er ikke alene om at være langt efter klimamålene. Det er virkeligheden i mange kommuner landet over, og det kan tilskrives forskellige årsager.

I Favrskov er landbruget en af de årsager, forklarer Mette Thorndahl og giver et eksempel.

- Der er nogle geografiske udfordringer i de forskellige kommuner. I Favrskov producerer vi landbrugsgoder eksempelvis til København, og den produktion tæller med i vores CO2-udledning, men den tæller ikke med i deres, selvom de bruger vores landbrugsgoder. Det gør det nemmere for Københavns Kommune at nå målene, men kan gøre det sværere for os.

I Favrskov står landbruget og fødevareproduktion for omtrent 34% procent af den samlede udledning. Og i et nyligt interview med FavrskovLIV udtalte Søren Gade, den nye formand for Teknik og Miljø, at det skal mindskes, hvis kommunen skal leve op til sine klimaforpligtelser.

- Vi har forpligtet os til at opfylde målene i DK2020-planen, og så kan vi ikke bare nøjes med at sige, 'hvis landbruget har lyst' eller 'hvis industrien har lyst'. Stop. Det er noget andet, der skal til, og vi er nødt til at lade være med at sige, at der er noget, der er helligt.

Men det kan stadig blive svært at opnå en reduktion på 70 procent i landbruget.

I oktober indgik Folketinget en bred aftale om grøn omstilling af det danske landbrug, og her blev der lagt op til en reduktion på mellem 55 og 65 procent.

- Det er svært at nå 70 procent på landbrugssiden, når Folketingets landbrugsaftale selv lægger op til 55 procent. For vi kan som kommune ikke gøre meget andet på landbrugsområdet end det, der gøres nationalt. Vi vil gerne lave mere skov og flere vådområder i samarbejde med landbruget, men ellers skal en stor del af reduktionen finansieres af den enkelte landmand ude på den enkelte bedrift, siger Mette Thorndahl.

CO2-udledningen i Favrskov er fordelt på tre hoveddele. Landbrug, transport og energi. Og det sidste punkt bliver afgørende, hvis man skal nærme sig de 70 procent i 2030.

- Vedvarende energi er helt fundamentalt for, at vi kan opnå målene. Og det vil kræve en koloenorm udbygning af den vedvarende energi. Vi har vedtaget vindmøller for længe siden i Hallendrup, men det vil uden tvivl kræve flere anlæg af den størrelse, før vi nærmer os målsætningen, mener klimakoordinator Mette Thorndahl.

Hvis ikke Hallendrup-møllerne kommer op, så står Favrskov Kommune snart til at producere mindre grøn strøm end for få år siden. Omvendt vil de seks nye vindmøller, hvis de kommer op, kunne fordoble Favrskovs produktion af grøn vindmøllestrøm, siger klimakoordinator Mette Thorndahl.

- De seks nye møller i Hallendrup vil alene producere lige så meget som vores eksisterende vindmøllepark, som består af 50 møller. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, selvom der stadig er brug for mere grøn strøm for at indfri målene, siger Mette Thorndahl.

De seks planlagte vindmøller i Hallendrup er blevet udskudt efter en gruppe lokale beboere har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der ventes en afgørelse i klagesagen senest om seks dage, den 16. februar. Det kan du læse mere om her.

Netop vindmøllesagen i Hallendrup er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at etablere vedvarende energikilder. Sagen har udviklet sig til en betændt landsbystrid, og selvom vindmøllerne har været på programmet i snart et årti, så er de endnu ikke stillet op.

Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er realistisk at etablere de nødvendige vedvarende energikilder i tide, når Hallendrup-processen har trukket så meget ud.

Det mener Søren Gade (S), formand for kommunens Teknik og Miljø-udvalg, at det er.

- Det er en meget udfordrende opgave og jeg er parat til at rulle ærmerne op. For det skal helt klart gå stærkere, men jeg ser klimamålene som en bunden opgave. Alle partierne i Folketinget har sagt, at det er det, vi skal. Så det skal vi.

Bekymrer det dig ikke, at det tager så lang tid at etablere vedvarende energi?

- Jo. På den ene side bekymrer det mig, men på den anden side er det også betryggende, at der er en grundig proces. Vi skal nå klimamålene, men det er også nødvendigt med en grundig undersøgelse af de lokale udfordringer, der måtte være, når man skal etablere nye energikilder. Men jeg kan godt se, at de skaber nogle udfordringer med at nå klimamålene inden for den tidsramme vi har.

Kan i som byrådspolitikere gøre noget anderledes for at sætte farten op?

- Vi skal nok satse bredere, og måske se lidt mere på solceller end vindmøller, for vi har arealerne til det i Favrskov. Og min oplevelse er, at vindmøller måske har mødt lidt større modstand end solceller. Jeg ved, at der også er en vilje til at se nærmere på nye vedvarende energikilder hos De Konservative, og det hilser jeg bestemt velkomment.