11 procent af de mænd og kvinder, der varetager undervisningen i Favrskovs folkeskoler, har ingen læreruddannelse. Det konkluderer en analyse udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut.

Analysen kortlægger hele Danmark og bygger på tal fra perioden 2012/13-2019/20.

Spørger man Rikke Harboe Jensen, formand for Favrskov Lærerforening om, hvad det betyder for kvaliteten af undervisningen, at eksempelvis pædagoger og vikarer uden uddannelse sættes til at lære eleverne gradbøjninger af verber og matematiske ligninger, er lærerformanden ikke tvivl: Manglen på faglighed betyder meget.

- Jeg tror, man forsøger at skabe de bedste løsninger på skolerne. De er bare ikke gode nok, for der er forskel på pædagoger og lærere. En pædagog har ikke lært det fagdidaktiske, som en lærer kan. Altså hvordan lærer elever, og hvordan skal man lære fra sig. Der er stor forskel på læreruddannelsen og pædagoguddannelse, og det kræver en læreruddannelse at uddanne, siger Rikke Harboe Jensen.

Analysen fra Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer også, at Favrskov langt fra er den eneste kommune i Danmark, der har en del ansatte i folkeskolen, som varetager undervisning uden en læreruddannelse. Langt værre ser det ud i kommunerne omkring hovedstaden, hvor tallet flere steder er over 20 procent.

Favrskov er nogenlunde på niveau med eksempelvis Skanderborg Kommune (11 procent) og Aarhus Kommune (10 procent), mens det i Silkeborg er drejer sig om blot 5 procent.

Ifølge Rikke Harboe Jensen bruger skolerne pædagogerne til at tage del i undervisning, eksempelvis som underviser nummer 2. Det kan eksempelvis være, hvis to klasser har idræt sammen. Her kan den ene klasse have en lærer, der har haft idræt som linjefag, mens den anden klasse har en pædagog som underviser.

Hvorfor er det et problem? 

- Lærere er uddannet til at undervise. Pædagoger er uddannet til noget andet. Der er en grund til, at nogle vælger en pædagoguddannelse, og at andre vælger en læreruddannelse. Pædagoger vil gerne hjælpe i skolen og støtte op om undervisningen med deres pædagogiske faglighed, men det er lærerne, der skal undervise, siger Rikke Harboe Jensen.

Når der er behov for vikardækning, løses udfordringen ofte ved at bruge det, man kalder "4. g'ere" - altså unge mennesker der har afsluttet en ungdomsuddannelse og holder sabbatår, inden de skal i gang med en videregående uddannelse.

Da der 15. marts var ansøgningsfrist til kvote 2 på de videregående uddannelser, havde VIA registreret i alt 866 ansøgninger til lærereuddannelse. Det er en tilbagegang på 19 procent i forhold til 2021. Og det vil blive et problem i fremtiden, at de unge fravælger læreruddannelsen. En analyse foretaget af Damvad Analytics viser, at der i 2030 vil mangle godt 13.000 lærere, og at der alene i Region Midtjylland vil være et underskud på 1500 lærere i 2030.

Hos Rikke Harboe Jensen er frygten da også, at der i i de kommende år i endnu højere grad vil komme til at mangle uddannede lærere helt lokalt i Favrskov - derfor savner formanden et større politisk fokus på udfordringerne, nationalt såvel som kommunalt.

- Det bekymrer mig, at man fra politisk side negligerer problemet. Over 10 procent uden læreruddannelse i dag, er det godt nok? kan vi leve med det det? Jeg synes ikke, vi kan. Jeg gad godt, det tal var lavere, og at man tog det mere seriøst. Ellers står vi altså med et voldsomt problem om fem år.

Venstres Flemming Nørgaard er formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune. For ham er det vigtigt, at skolerne har en stor del manøvrerum til at indrette hverdagen på den måde, der giver bedst mening.

- For mig er det også afgørende, at skolerne har råde- og albuerum, så ideen om decentralisering også er reel. Det er vigtig, at skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelserne kan forme skolerne efter lokale behov. Derfor er det også en balance, hvilke krav der skal stilles til skolerne fra politikere og forvaltningen.

Flemming Nørgaard mener, at kommunen har et "generelt veldrevet skolevæsen".

- For mig betyder det blandt andet, at vi eksempelvis ikke skal vedtage en bestemt procentsats for lærerandelen på skolerne. Der kan på de enkelte skoler være forskellige forhold og problematikker, og det håber jeg, at skolerne kan navigere i.

- Hvis vi på et tidspunkt skulle opleve mangel på uddannede lærer, så vil vi også sætte dette på dagsordenen, men der er vi heldigvis ikke.

Hvad skal man så gøre? Ifølge lærerforeningsformanden, der arbejder for bedre vilkår for medlemmerne, som består af lærere, skal det være mere attraktivt at arbejde som lærer i Favrskov. For kommunen er også i konkurrence med de omkringliggende kommuner, når det kommer til at tiltrække læreruddannet arbejdskraft.

- Jeg så gerne, at politikerne var med til at skabe rammer, som gør det mere attraktivt at arbejde i Favrskov. Det arbejder mange andre kommuner på. Det kan være i form af de midler, man har til at drive skole for. Nogle gør noget for at lokke med lønnen. Nogle steder laver man lokalaftaler. Der er mange måder at gøre det særligt attraktivt for lærere at vælge kommunen. Den forsøger vi at løfte i Favrskov Lærerforening, og det bliver vi ved med.

Og der er plads til forbedring på de punkter, mener Rikke Harboe Jensen. Favrskov er, ifølge KL's "Kend din kommune 2022"-rapport, den kommune i Danmark, der bruger færrest penge på folkeskolen per elev.

- Det er da meget trist, synes jeg. Vi vil gerne lave inkluderende fællesskaber, alligevel ligger vi så lavt. Det gør det ikke attraktivt at vælge os, og vores lærere er i fare for at brænde sammen derude. Det er ærgerligt. De løber stærkt.

Ifølge tal fra selvsamme "Kend din kommune 2022"-rapport er Favrskov faktisk med i den pæne ende, hvad angår sygefravær blandt lærere med 3,76 dage i gennemsnit i 2021.

Hvor ofte oplever du, at lærere får stress i Favrskov? 

- Jeg hører om flere, end jeg har lyst til at høre om. Jeg har siddet her som formand i fire år, og meget af arbejdstiden er gået med samtale eller sagsbehandling med medarbejdere, der er gået ned med stress, fordi de ikke kan rumme den travle hverdag som folkeskolelærer, siger Rikke Harboe Jensen.

Der er også et andet punkt, hvor man kan gøre det attraktivt at vælge Favrskov til - nemlig på lønnen. Ifølge Rikke Harboe Jensen ligger lærerene i Favrskov i bunden af den østjyske lønstatistik for faget, og det kæmper lærerforeningen for at ændre på, forsikrer formanden.

- Løn er jo ikke det eneste der tæller, men samlet set er lærerne ikke så godt stillet i Favrskov som i omkringliggende kommuner. Der kan laves forskellige lokalaftaler for at sikre bedre sammenhæng mellem opgaver og tid til forberedelse og undervisningen og så videre, og det skal man også kigge på, siger Rikke Harboe Jensen.

Folk gider ikke dukke op til borgermøder.

Det hører man jo igen og igen. "Når kommunen holder borgermøde om budgettet, er det de samme 40 medlemmer af forvaltning og byråd, der dukker op". Læser man FavrskovLIVs artikler efter byrådsmøderne, vil man vide, at vores folkevalgte bruger meget tid på at diskutere, hvordan politikere og embedsværk bedre kan komme i kontakt med borgerne og høre deres mening. Det vil man nemlig gerne.

Man skal tilsyneladende bare servere et lækkert nok kødben. For i Ulstrup kan man lokke 120 borgere væk fra sofaen en tirsdag aften, når man byder til dialogmøde om udviklingen af Expeditgrunden. Den 37.000 kvadratmeter, helt centralt beliggende grund er mulighedernes legeplads, som lige nu bare venter på at blive plantet til med nye, moderne huse og grønne kiler. Når forvaltning og politikere beder om at høre folkets bud på, hvad den megen plads skal bruges til, så kommer der altså mange forslag. Det er noget andet end at bede om idéer til, hvor man skal spare i budgetterne, når riget fattes penge.

Kommunen har nogle idéer. Og borgerne har nogle idéer. Og i virkeligheden er embedsværk og indbyggere i Ulstrup nok ikke så langt fra hinanden. Man er i hvert fald enige om, at det skal gøres ordentligt. Storvildtsjæger og borgmester Lars Storgaard, Ulstrups førsteborger, griber selvfølgelig igen til metaforen om "et skud i bøssen". Der er én chance for at lave et område, som kan få både borgere i byen til at juble og potentielle tilflyttere til at vælge Ulstrup.

Vi dykker lidt ned i de mange forslag som blev bragt til torvs af borgere, der brugte en tirsdag aften på aktivt at deltage i lokaldemokratiet.

Det, som lige nu er udgangspunktet for Expeditgrunden, er et oplæg udarbejdet af tegnestuen Grandville på vegne af boligselskabet Sct. Jørgen og Favrskov Kommune. Det har titlen "Amstrup Fælled" efter bakkerne nær ved grunden. I det oplæg er der flere scenarier for udviklingen af grunden med både rækkehuse, klyngehuse og større parceller. Fælles for alle scenarier er, at der grønne fællesområder i midten, noget som rammer lige i tidsånden.

Ifølge Henrik H.K. Jensen, chef for Plan og Byg i Favrskov Kommune, er det vigtigt, at grunden ikke bare bygges til med store parcelhusgrunde målrettet børnefamilier. Efterspørgslen, og den politiske målsætning, er nemlig til mere end blot parcelhusgrunde.

- Mange efterlyser mindre boliger, og vi vil gerne have boligrotation. Det vil sige, at der med mindre, bynære boliger er et alternativ til dem, der synes, at parcelhuset og haven er blevet for stort. Hvis de flytter i noget mindre, kan børnefamilier rykke ind i de tomme parcelhuse, og sådan opstår boligrotationen. Det er ikke noget, vi har opfundet i Favrskov, man ser det alle steder.

Bedømt ud fra de kommentarer, forvaltningens oplæg kastede af sig, er netop små boliger med minimalt vedligeholdelsesarbejde noget, man gerne ser mere af i Ulstrup. Ved siden af Expeditgrunden ligger Fermparken, som består af andelsboliger på 90 til 110 kvadratmeter. Salget af boligerne gik som varmt brød, og markedet kan tåle mere, lød det fra en Ulstrupborger.

- Vi har akut behov for boliger på små grunde. Vi har ikke noget at tilbyde dem, der gerne vil have den type bolig. De køber hus i Bjerringbro i stedet. Vi regnede med, at vi kunne sælge 11 boliger i Fermparken, men alle 22 er solgt.

Expeditgrunden var en appelsin i borgmester Lars Storgaards turban, da der i efteråret var kommunalvalg. Han slog på tromme for Expeditgrundens udviklingsmuligheder som den saltvandsindsprøjtning, som Ulstrup har brug for i kampen om tilflytternes gunst. Og en af hans visioner var at få rykket administrationsbygningen i Hvorslev til Ulstrup og Expeditgrunden i stedet.

Det er stadig drømmen. Men borgmesteren erkender, at det med et stramt budget og en lang liste med gode anlægsprojekter nok bliver svært at få resten af byrådet med på idéen. Lige nu i hvert fald. Daginstitutioner, plejecentre og skoler står trods alt højere på den politiske dagsorden. Og ifølge Storgaards forgænger på borgmesterposten Nils Borring (S) harmonerer det også dårligt med en politisk målsætning i byrådet.

- Vi vil gerne reducere antallet af administrationsbygninger. Det går nu ikke så godt, men der er sådan set ikke ændret på den målsætning. Men vi kan jo skrive i planen, at man kan udlægge en del af arealet til administrations formål, og så kan man se, hvad der er politisk vilje til.

Det fyldte auditorium på Gudensådalens Efterskole var splittet i spørgsmålet om en administrationsbygning på Expeditgrunden. Ikke splittet i to lige store del, fornemmede man, for de fleste havde alligevel boliger og detailhandel højere på listen end et nyt "kommunekontor". Men Lars Storgaard havde alligevel visse støtter i salen.

- Man kunne jo lukke kommunale arbejdspladser i Hinnerup og flytte dem til Ulstrup, lød en kæk kommentar. De ord udløste en del klapsalver.

Men vil det overhovedet resultere i en lind strøm af tilflyttere og et stort rygstød til handelslivet i byen, hvis der opføres en administrationsbygning i Ulstrup? Nej, blev der sagt:

- De folk, der i så fald skal flyttes hertil for at arbejde på administrationsbygningen, de bliver boende i deres huse i Hammel eller Hinnerup. Og så går ned og køber en sandwich i Brugsen to gange om ugen i frokostpausen - hvad batter det!

Apropos Brugsen... I Ulstrup er der to butikker, der sælger dagligvarer. Men mange i byen så gerne, at der var en tredje spiller på det marked, og hvorfor ikke bruge Expeditgrunden til det?

Der er flere forklaringer på, at det ikke bare sådan lige lader sig gøre at opføre en Rema 1000 eller Netto i Ulstrup, måtte Nils Borring fortælle.

- Det er væsentligt for butikker med synlighed og adgang. Og denne grund er ikke så attraktivt for butikker, for adgangsvejene er afskåret. Man kunne måske se noget for sig op mod Østergade i den nordlige del af grunden. Men i forhold til byens størrelse, og det vi hører fra folk i branchen, er jeg er sikker på, at man vil vurdere, at oplandet er for lille.

Formanden for Plan- og Landdistriktsudvalget måtte også et par gange minde om, at Favrskov Kommune ikke kan bygge supermarkeder, højhuse eller seniorbofællesskaber, men blot lave plads til dem i lokalplanen.

Og der burde altså være plads til et supermarked mere i byen, kunne man lodde på stemningen:

- Thorsø er mindre end Ulstrup men de har en butik der er tre gange så stor som vores to butikker tilsammen, sagde en borger med henvisning til Meny, som forsyner borgere i Thorsø med dagligvarer.

Da FavrskovLIV i efteråret talte med borgmesterkandidat Lars Storgaard, var han overbevist om, at kommunale arbejdspladsen i byen vil give det spinkle handelsliv medvind, og der var også flere røster, der støttede op om den betragtning.

- Arbejdspladser vil give handel til de butikker, som vi har i forvejen. Og så kan måske få mod på at byde ind på handelslivet. Derfor kan det give mening at få flere arbejdspladser til byen.

I Ulstrup har man skole, plejecenter, bibliotek, dagligvarebutikker, parcelhusgrunde, almene boliger, andelsboliger og sågar et slot. Sidstnævnte finder man ikke i enhver by i Favrskov og Østjylland, men de andre ting gør ikke Ulstrup unik i forhold til Hammel, Hinnerup og Hadsten. Hvad gør så?

Gudenåen.

Danmarks længste å løber som en blodåre gennem byen til glæde for både borgere og gæster. Og kan politikere, forvaltning og borgere blive enige om én ting, så er det, at Ulstrup har en fantastisk, naturskøn beliggenhed.

- Ulstrup skal skille sig ud fra alle de andre. Vi har fantastiske omgivelser, det skal vi fremhæve på den ene eller den anden måde. Det handler om at få fat i de kreative, dygtige mennesker og få dem til at designe et Ulstrup, der gør tingene på en anderledes måde.

I det oplæg, som forvaltningen viste frem på borgermødet, er bæredygtighed og natur tænkt ind som grundsten. 37.000 kvadratmeter er et stort område, som kan tage årevis at realisere, og derfor skal man også fra starten finde en måde at bruge Expeditgrunden, så den kan være til glæde for borgere i Ulstrup, mens den bygges til.

For som Nils Borring sagde, så skal borgerne i Ulstrup ikke regne med, at de har en ny bydel dagen efter sankthans.

- Vi skaber plangrundlaget, men initiativerne skal drives af andre. Hvor hurtigt går det? Det er svært at sige. Men at tro, at vi kommer til at sælge op til 70 boliger på et par år, det tror jeg ikke på. Derfor skal vi se på, hvad vi kan bruge det til i mellemtiden. En etapevis udvikling skal vi have med i planerne.

Forvaltningen fik altså rigeligt med input med hjem til værkstedet, og de arbejder videre med et forslag til en lokalplan for Expeditgrunden. En lokalplan, som selvfølgelig kommer i offentlig høring, inden noget vedtages. Der venter altså folk i Ulstrup flere chancer for at give deres mening til kende. Og mere borgerinddragelse er jo heldigvis noget, alle gerne vil have.

FavrskovLIV følger med i det videre arbejder og vil også meget gerne høre dit bud på, hvad Expeditgrunden skal bruges til.