Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ambitionerne var høje - bogstaveligt talt - da byrådet i 2017 udarbejdede Hinnerup Midtbyplan. Der skulle gøres plads til et højhus på 10 etager på Storegade, og det måtte gerne være en lille smule avantgarde i sin udformning. Fem år senere er idéen om højhuset uden opbakning - og resten af midtbyplanens visioner er sendt til hjørne.

Hvordan ser Hinnerup ud fra 10. etage?

Det spørgsmål stillede Favrskovs byråd sig selv i 2017. Og svaret var, at Hinnerup så godt ud oppefra.

Derfor besluttede man at skabe plads til et vaskeægte højhus, da Hinnerups midtbyplan blev udarbejdet samme år.

Det var måske ikke et højhus i amerikansk forstand, men i dansk forstand var der ingen tvivl. Hinnerup skulle have et vartegn, og det måtte gerne være 10 etager højt.

Det vakte opsigt, da højhus-planerne kom i offentlig høring for fem år siden. Nogle borgere var begejstrede, men mange var også bekymrede.

Hvordan ville et moderne højhus, med alt hvad det indebærer af glas, stål og byggekraner, passe ind i den gamle stationsby?

Ganske fint, mente den daværende borgmester Nils Borring (S). Det mener han stadig i dag. For der er efterspørgsel på boliger i Hinnerup, og så må man fortætte og bygge i højden, mener den nuværende formand for Plan- og landdistriktsudvalget. Men opbakningen til højhuset er væk.

Ønsket om et højhus er skudt til hjørne, som man siger, og det er resten af midtbyplanen faktisk også.

For Letbanen, som "ville tilføre midtbyen helt nye udviklingsmuligheder", er alt for dyr og alt for besværlig, og de mange lejlighedskomplekser, som skulle følge med er heller ikke blevet opført.

Bevares, det tager tid at opføre boliger, men når man kigger midtbyplanens billeder igennem, ser man, at ikke én eneste af visionerne er blevet til virkelighed.

Kan du genkende Hinnerup? Billedet er en fremtidsudgave af Hinnerup som portrætteret i Midtbyplanen fra 2017. I baggrunden ses det omtalte højhus.

Betyder det så at midtbyplanen er død og begravet?

Ikke helt, for i sidste uge blev den bragt op på byrådsmødet af Socialdemokratiets Erling Kvist Andersen. Han bor selv i Hinnerup, og mener, som flere andre, at byen trænger til et gedigent ansigtsløft.

Derfor har byrådet bevilget to millioner kroner til formålet. Men hvor langt når man egentlig for to millioner kroner?

I hvert fald ikke så langt som på billederne i midtbyplanen. Langt fra.

Og spørger man de erhvervsdrivende Claus Hvass fra Din Tøjmand og Anders Pedersen fra Bagergården, så er to millioner kroner da heller ikke nok til at opfriske Hinnerup midtby.

- Jeg frygter, at der bare bliver lappet et par huller i vejen og stillet en blomsterkasse op, siger Bagergårdens indehaver Anders Pedersen, og Clauss Hvas er heller ikke overbevist.

- Det har været sådan nogle underlige lappeløsninger indtil videre. Efter mange år er der endelig blevet lappet asfalt ude foran mig, men de skulle have skiftet hele belægningen.

Parkeringspladsen foran Claus Hvass' butik på Jernbanegade i Hinnerup har fået nye lapper asfalt af mange omgange. Men kommunen havde været bedre tjent med at udskfte hele belægningen på en gang, mener butiksindehaveren. Foto: Benjamin Alexander Helbo.

Så hvad skal der egentlig ske med Hinnerup midtby?

Vi er dykket ned i den visionære midtbyplan og har talt med Nils Borring og Erling Kvist Andersen, da midtbyplanen blev udarbejdet.

De mener stadig, at planen har sin relevans, men måske skal den gentænkes. For Letbanen kommer næppe til Favrskov.

Vi har også været en tur i Hinnerup for at dokumentere den slitage, som flere mener præger midtbyen. Hvis man selv er interesseret i den slags, så kan man med fordel starte med at tælle asfaltlapperne på billeder ovenover.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig på 22 12 97 20 eller beahe@favrskovliv.dk, hvis du har et relevant perspektiv på Hinnerup - eller enhver anden del af vores majgrønne kommune.

God læse- og tællelyst :-)

  • P.S. Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af vores fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Favrskov.
  • Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Favrskov. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.
Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
Isabell Friis Madsen er ikke længere blot Socialdemokratiets gruppeformand - nu er hun også officielt partiets borgmesterkandidat i Favrskov. Foto: Benjamin Alexander Helbo.

Her er ugens nyhedsoverblik

Isabell Friis Madsten fra Hadsten er officielt Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat i Favrskov. Kommunen kom ud af 2021 med et positivt regnskabsresultat grundet salg af flere boliggrunde end forventet. Og nu kan du se, om kommunens nye spildevandsanlæg vil påvirke din matrikel.

Isabell Friis Madsen er Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat i Favrskov Kommune.

De fleste havde det nok på fornemmelsen, da Isabell Friis Madsen tidligere på året blev udnævnt til Socialdemokratiets nye gruppeformand, men nu er det officielt. Den 44-årige Hadsten-politiker er partiets borgmesterkandidat.

Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse, og Isabell Friis Madsen har følgende kommentar ifølge Lokalavisen.

- Jeg er selvfølgelig glad og ydmyg over den entydige opbakning fra vores parti, og jeg vil gerne takke de mange medlemmer, der har foreslået mig som borgmesterkandidat. Vi har et stort arbejde foran os, så vi forhåbentligt ved næste valg kan få borgmesterposten tilbage på socialdemokratiske hænder. Velfærd, klima og grøn omstilling bliver vigtige politiske indsatsområder, hvor vi gerne vil vise, at Socialdemokratiet er garant for at skabe resultater.

Hun efterfølger Nils Borring, som efter 12 år som borgmester har givet stafetten videre.

Overraskende højt salg af boliggrunde skæpper i kommunens pengekasse

Der har været ekstraordinæret godt gang i bolig- og grundsalget i Favrskov Kommune i 2021. Faktisk har kommunen aldrig før solgt grunde for så højt et beløb som sidste år, og det har resulteret i en ekstraindtægt på 76 millioner kroner.

Det betyder, oplyser kommunen, at den samlede kassebeholdning er forbedret med 30 mio. kr., således at kassebeholdningen med udgangen af 2021 var på 521 mio. kr.

Resultatet vækker glæde hos den Konservative borgmester Lars Storgaard, som i samme ombæring minder om, at der stadig skal spares på driftsudgifterne til næste år. Derfor inviterer han borgerne til at give deres besyv med.

- Byrådet har i den forbindelse inviteret til borgermøde den 10. maj 2022 om de kommende års budgetlægning, og jeg håber, mange borgere vil deltage og komme med ind i ”værkstedet” og gerne bidrage med forslag til, hvordan de samlede kommunale udgifter kan reduceres i de kommende år, siger borgmesteren.

Se om kommunens nye spildevandsplan påvirker dig

Favrskov Kommune har fået ny spildevandsplan. Det lyder måske ikke som noget, man underholder sin borddame med til weekendens konfirmation, men det kan alligevel være vigtigt at holde øje med.

For du kan blive påvirket direkte af spildevandsplanen, hvis du bor i et område, hvor der planlægges separering af kloak, eller hvis du bor på en matrikel, der bliver berørt af nye spildevandsanlæg, skriver kommunen.

Det er der heldigvis råd for. Hvis du klikker på linket her, kan du se, om din matrikel bliver påvirket af den nye spildevandsplan.

Er det svært at genkende? Det er faktisk Hinnerup - i en fremtidsversion - du kan se på billedet. Sådan så Storegade nemlig ud i Hinnerup Midtbyplan fra 2017. Men fem år senere er billedet stadig uendeligt langt fra virkeligheden. Var midtbyplanen i virkeligheden et urealistisk luftkastel? 

Højhuset i Hinnerup - Hvad skete der med midtbyplanen?

Der blev drømt stort, da byrådet fremlagde den såkaldte 'Hinnerup Midtbyplan' i 2017. Man ville skabe plads til et højhus på ti etager, føre letbanen ind i bymidten og skabe liv og glade dage på gaderne med lejlighedskomplekser i seks etager med tilhørende kiosker og caféer.

Men spoler vi tiden frem til i dag, ligner visionen et luftkastel. For højhuset og de mange lejlighedskomplekser med dertilhørende tilflyttere er udeblevet. I stedet har midtbyen fået to millioner kroner til en opfriskning af skæve lygtepæle og den hullede asfalt. Måske kommer der også nogle blomsterkasser.

Har den ambitiøse vision for Hinnerup stadig en rolle at spille? Vi er dykket ned i midtbyplanen.

'Når Letbanen kommer, vil den tilføre Hinnerup midtby helt nye udviklingsmuligheder, som vil gøre det attraktivt at opføre nye boliger, butikker og kontorer.' Omtrent sådan lød grundtanken bag byrådets 44-sider lange Hinnerup Midtbyplan, som i 2017 skabte både bekymring og begejstring. Men i dag er Letbanen skrottet, og de ambitiøse boligplanerne til at overse.

Et snoet højhus på ti etager. Et pulserende byliv med caféer, lejlighedskomplekser og kiosker side om side med letbanen. En helt anderledes midtby. Det var den store vision, da byrådet fremlagde Hinnerups nye midtbyplan i for fem år siden.

Og drømmene var store. Hinnerups centrum skulle udvikles til en "levende, mangfoldig og oplevelsesrig bydel" med "en effektiv kollektiv trafikbetjening og et stort og varieret udbud af nye boliger."

For at opnå det, ville byrådet gøre plads til, at der kunne bygges nyt, tæt og højt i den gamle midtby. Det skulle gøre Hinnerup "attraktiv langt uden for Favrskovs grænser." For der manglede boliger i den gamle stationsby, og dem skulle den nye midtbyplan skabe plads til.

Hvad er Hinnerup Midtbyplan?

  • Hinnerup Midtbyplan er 44 sider lang og blev udarbejdet af den kommunale forvaltning i 2016 og 2017 på baggrund af de politiske ønsker om at udvikle Hinnerup. 
  • Midtbyplanens vision var: - At skabe en moderne midtby, hvor nutidens arkitektur tilfører byen en ny identitet

    og samtidig bevarer sammenhæng med den oprindelige stationsbybebyggelse.

  • Midtbyplanen har ikke i sig selv retsvirkning for ejere og brugere inden for planområdet. Planen fungerer i stedet som et internt planlægningsredskab for kommunen, som her har formidlet de overordnede tanker og visioner for udviklingen af området.
  • Midtbyplanen blev sendt i offentlig høring i 2017. Nogle borgere mente, at planerne var "hverken attraktive eller særlig tiltrækkende" og ville "fuldstændig ødelægge charmen ved Hinnerup", mens andre bakkede op om projektet og efterspurgte endnu højere byggerier.
  • Daværende borgmester Nils Borring vurderer, at udarbejdelsen af planen har kostet "nogle hundredetusinde kroner."
  • Midtbyplanen kan ses ved at klikke her.

Den ambitiøse midtbyplan medførte både begejstrede og bekymrede tilkendegivelser fra borgerne.

En enkelt borger skrev i et høringssvar, at "for mig kan vi ikke komme hurtigt nok i gang", mens en anden mente, at planen var urealistisk og ikke hørte hjemme i Hinnerup.

- Når man bliver udsat for en så grov og tydelig billedemanipulation, så lyser og blinker de røde lamper og man tænker, at her er der vist nogen, der skal have noget solgt, lød det i et svar.

Her ses Hinnerups handelsstrøg på Storegade. For enden af gaden ses det ti etagers højhus, som midtbyplanen ville skabe plads til. Til højre ses Brugsen, som der er bygget lejligheder på i flere etager, mens området omkring Bagergården også er blevet bygget højere.

Men fem år senere ligner Hinnerup midtby stadig sit 2017-jeg. Højhusene og det pulserende mitbyliv med kiosker, caféer og legende børnefamilier er udeblevet.

Midtbyen ligner sig selv på en prik, og drømmen om letbanen har udviklet sig til et mareridt. Priserne er steget, og den politiske vilje til at gennemføre trafikprojektet er svær - næsten umulig - at lokalisere.

Det betyder, at en essentiel del af midtbyplanen er blevet irrelevant. Og hvis man sammenligner 2017-udgaven af Hinnerup med 2022-udgaven, så ser det ud til, at resten af planen også samler støv. For visionen om at bygge tæt, højt og nyt i midtby er ikke blevet realiseret - eller begyndt.

I sidste uge bevilgede byrådet så to millioner kroner til en opfriskning af midtbyen, men der er stadig flere lysårs afstand til den vision, der blev udarbejdet i 2016 og 2017.

Så hvad skete der egentlig med den stort opslåede Hinnerup Midtbyplan?

Det snoede højhus i Hinnerup

Efterspørgslen på centralt beliggende boliger var en af de centrale årsager til, at byrådet i sin tid fremlagde Hinnerups nye midtbyplan.

Bymidten skulle fortættes, og det gør man bedst ved at bygge i højden. Derfor indgik et 10 etagers højhus med et lidt særpræget udseende i planen.

- Højhuset placeres på hjørnet af Jernbanegade og Storegade, og vil fremstå som et markant vartegn for Hinnerup (...) Højhuset vil markere et knudepunkt i byen, hvor kollektiv trafik, handel, kultur og erhverv koncentreres, lød det i midtbyplanen.

Højhuset på Storegade var projiceret til at være ti etager. Bygningen skulle agere knudepunkt for bylivet og placeres umiddelbart ved siden af Letbanen. Nu er tankerne om både højhuset og letbanen skrottet.

Den daværende borgmester - og nuværende formand for Plan og Landdistriktsudvalget - Nils Borring (S) mener stadig, at idéen om et højhus i Hinnerup er god. Men han erkender, at forslaget nok bliver ved tanken.

- Jeg kan huske, at vi havde lejet en stor lift, så folk kunne komme op og se, hvad det betød at komme op i ti etager. Det var der mange, der var begejstrede for, men der var også nogle, som mener, at der ville komme indsigtsgener. Sådan er det, når man bygger i højden, siger han og fortsætter.

- Men ti etager i Hinnerup, det så jeg gerne. Det var byrådet også enige om dengang, men nu er halvdelen af byrådsmedlemmerne jo som bekendt blevet skiftet ud, og jeg tror ikke, der er den samme opbakning i dag.

Men selvom højhuset - og sandsynligvis også letbanen - er ude af billedet, kan man ikke sige, at midtbyplanen er spildt arbejde, mener Nils Borring.

- Når man laver sådan en plan, så er det ikke for at realisere den i løbet få år. Men man kan sætte nogle planer og visioner, som lokale lodsejere og investorer, kan arbejde videre med. Måske bliver det ikke nøjagtig som i planen, men der er nogle principielle ting, vi stadig  arbejder videre med. Eksempelvis opdelingen af midtbyen og ønsket om fortætning.

Er midtbyplanen et luftkastel?

Det var ikke kun højhuset i Storegade, som skulle sende Hinnerups nye borgere tættere på himlen.

Også langs Ledvogtervej og på Jernbanegade ville planen gøre plads til byggeri på op til seks etager.

Lejlighedskomplekser i seks etager og en radikalt anderledes bebyggelse langs jernbanen var på papiret i Hinnerup Midtbyplan.

Også her er de høje nybyggerier - indtil videre - blevet ved tanken.

Det er der en god grund til, mener Erling Kvist Andersen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og forhenværende formand for Planudvalget.

- Der sker ikke noget, hvis ikke dem, der ejer de enkelte bygninger og grunde, er med på det. For midtbyplanen giver ikke ret til noget i sig selv. Der skal laves lokalplaner, og det kræver, at der er lodsejere og butiksindehavere, der er interesserede i at bygge.

Og der er da også blevet bygget boliger i Hinnerup siden midtbyplanen blev fremlagt, men ikke i de områder, som midtbyplanen har indrammet.

Boligselskabet AL2bolig bygger i øjeblikket 75 almene lejligheder på hjørnet af Ådalsvej og Østergade, som ligger lige udenfor midtbyplanens indrammede områder. Her står omkring 500 personer på venteliste, så efterspørgslen efter boliger er til stede. Alligevel er ingen af Midtbyplanens visioner blevet udmøntet i lokalplaner.

Har midtbyplanen været for stort slået op?

- Ja, det kan godt være. Men det var for at give folk i de enkelte områder af Hinnerup en opfattelse af, hvad der kunne ske. Hvor vi kunne bygge højt og hvor vi ikke kunne, siger Erling Kvist Andersen og uddyber.

- Det synes jeg planen gør. Og derfor er den ikke faldet til jorden. Det er en langsigtet plan og der er mange ting i pipeline. Kommunen har eksempelvis købt den gamle kro-grund og der kommer til at ske noget.

Letbane eller ej?

Højhuset og lejlighedskomplekserne er det altså ikke blevet til endnu, og dermed har vi nået den sidste af midtbyplanens grundpiller. Letbanen.

Den kollektive transportsnegl fra Aarhus skulle føres ind i midtbyen, enten ad Jernbanegade eller Adeline Geneevej. Og i midtbyplanen havde byrådet store forhåbninger til Letbanen.

- Letbanen og letbanestoppet vil blive et markant nyt element i Banebyen. Begge dele vil tilføre midtbyen helt nye udviklingsmuligheder. Koncentrationen af rejsende omkring det nye letbanestop vil gøre det attraktivt at opføre ny bebyggelse til både butikker, kontorer og boliger.

Byrådet havde oprindeligt skitseret to potentiale linjeføringer til Letbanen i Hinnerup Midtby. Her ses den ene, som ville føre Letbanen igennem Jernbanegade.
Letbanen ankommer til Favrskov i fremtidsvisionen. I virkeligheden bliver det sandsynligvis de såkaldte BRT-busser, der i stedet for Letbanen skal fragte folk mellem Aarhus og Hinnerup.

I dag er de positive forventninger til Letbane erstattet med svær skepsis.

- Vi siger sandsynligvis siger nej. For mig at se vil det ødelægge for meget i byen med Letbanen, siger Erling Kvist Andersen, og hans partifælle Nils Borring er endnu mere klar i mælet.

- Letbanen er mere eller mindre død, siger han og uddyber sit synspunkt.

- Det er meget svært at forestille sig en letbane i Hinnerup, for da vi først vurderede muligheden var priserne helt anderledes, og der var også statslig og regional medfinansiering. Nu er prisen kommet op i et andet beløb, jeg tror det er halvanden milliard. Der kan vi slet ikke være med.

Uden Letbanen er en stor del af midtbyplanens grundlag væk. Derfor foreslår Erling Kvist Andersen, at byrådet genbesøger planen og får et nyt forhold til den.

- Vi står i en ny situation, hvis ikke Letbanen kommer. Når vi får en afklaring på det, så kunne det være en god mulighed for at genbesøge planen og måske revidere den, foreslår han.

Det samme synspunkt udtrykker Nils Borring.

- Midtbyplanen skal jo formentligt revideres på et tidspunkt. Byggeriet på hjørnet af Ådalsvej og Østergade flugter jo med en fortætning af midtbyen, så på den måde lever planen, siger han og uddyber.

- Jeg ved godt, at dét byggeri ikke var en del af midtbyplanen, men sådan bliver man nogle gange overhalet af virkeligheden. Der kommer nogle muligheder, man skal gribe.

Anders Pedersen har været daglig leder og indehaver af Bagergården siden han overtog forretningen fra sin far Jørgen Pedersen i 2020. Bageriet har omkring 1000 kunder om dagen, og det vil Anders Pedersen gerne blive ved med at have. Men det kræver en opgradering af midtbyens faciliteter, mener han. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Man kommer ikke langt for to millioner i Hinnerup, mener Bagergårdens indehaver

Byrådet har afsat to millioner kroner til en opfriskning af Hinnerup midtby, men det kommer man ikke langt med, frygter Bagergårdens indehaver Anders Pedersen.

For der er nok at tage fat på i den slidte midtby, og hvis ikke man tager det alvorligt, så risikerer man at kunderne og de besøgende bliver væk, mener bagermesteren. Og han bakkes op af Claus Hvass, hvis tøjbutik på Jernbanegade har mindst 25 lappede huller i asfalten foran sin dør. Og hvordan skal en blomsterkasse hjælpe på det?

Det tyder på, at der er en vilje i byrådet til at gøre mere for Hinnerups gamle midtby, men det er ikke alle, der tror på snakken. Vi er taget en tur til Hinnerup for at dokumentere, hvor slemt det står til og om det virkelig kan passe, at midtbyen er forsømt.

Byrådet har afsat to millioner kroner til forskønnelse af Hinnerup midtby, men to af midtbyens største forretningsdrivende er bekymrede for, at der blot er tale om en lappeløsning. To millioner rækker nemlig ingen steder, mener Bagergårdens ejer Anders Pedersen, som frygter for en død midtby, hvis ikke der snart bliver gjort noget mere.

Når man træder ind ad skydedøren og dufter bagværket på Bagergården, forstår man straks, hvorfor bageriet er så populært.

Det vrimler med mennesker, både travle medarbejdere og ventende kunder. Faktisk har Bagergården - kåret til Danmarks bedste bageri i 2020 - op mod 1000 kunder om dagen, vurderer indehaver Anders Pedersen.

Og med den strøm af besøgende ville det være rart med nogle ordnede forhold, fortæller han frustreret.

For når kunderne sætter sig i bilen for at hente et godt stykke brød hos Anders Pedersen og kompagni, så må de ofte lede efter parkeringspladser.

Og hvis de finder en, er der risiko for, at den er fuld af huller, fortæller bagermesteren, som er utilfreds med udearealernes tilstand i Hinnerup Midtby.

I sidste uge bevilgede byrådet så to millioner kroner til en opfriskning af midtbyen, og selvom Anders Pedersen er glad for at der sker noget, så er han ked af, at der ikke bliver afsat flere midler.

- To millioner kroner rækker ikke langt. Det rækker faktisk ingen steder, for det har været enormt ringe med vedligehold af vores arealer i midtbyen. Her er ukrudt på fortovet, og hvis det regner meget, så stopper kloakkerne til, fordi de ikke er vedligeholdt.

Det er ikke holdbart, hvis byens forretningsdrivende skal kunne tiltrække kunder i fremtiden, mener Bagergårdens ejer.

- Vi har brug for de bedste rammer, hvis vi skal blive ved med at tiltrække kunder fra hele oplandet. Og det vil altså være skrækkeligt, hvis der ikke snart bliver gjort noget omfattende.

25 lapper i asfalten - snart kommer der flere

Claus Hvass - indehaver af tøjforretningen Claus Hvass på hjørnet af Jernbanegade - er heller ikke tilfreds med midtbyens tilstand.

Han hilser byrådets million-bevilling velkommen, men vurderer, at der er lang vej endnu, før midtbyens arealer ser acceptable ud.

- Jeg synes, det er virkelig godt, at kommunen gør noget, men jeg er lidt nervøs for, om det er nok, siger han og tænker sig lidt om.

- Vi har før haft sådan nogle underlige lappeløsninger. Asfalten ude foran min forretning har for eksempel været hullet i mange år, og nu er den blevet lappet af flere omgange. Men de burde bare have skiftet hele belægning, for der dukker hele tiden nye huller op.

Man kan finde mindst 25 store og små asfaltlapper på parkeringspladsen foran Claus Hvass' forretning. Han mener, at kommunen ville være bedre tjent med at skifte hele underlaget på én gang. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Og parkeringspladser er i det hele taget et betændt problem for hele Hinnerup midtby, mener Claus Hvass.

For de er ikke kun i ringe stand - der er også for få.

- Jeg har haft butik i midtbyen siden 2006, og siden da er der kun kommet flere og flere borgere til Favrskov. Kommunen har udbudt grunde i Hinnerup, Søften, Hammel, Vitten, Hadsten og mange andre steder, men der er ikke kommet én eneste ny parkeringsplads mere herinde.

Claus Hvass har drevet forretning i Hinnerup i snart 20 år. Han mener, at kommunen bør yde lidt ekstra for byen nu, fordi Centerforeningen selv har underholdt sine udgifter i mange år. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Netop parkeringspladserne fyldte også i byrådets debat, da bevillingen af de to millioner kroner blev vedtaget i sidste uge. Der var bred politisk enighed om, at der skal laves flere parkeringspladser i midtbyen, og at midtbyen som helhed trænger til forskønnelse.

Men så længe der kun er bevilget to millioner kroner, tør Anders Pedersen fra Bagergården ikke at håbe for meget.

- Jeg frygter, at der bare bliver lappet et par huller i vejen og stillet nogle blomsterkasser op. Det løser ikke problemerne, men udskyder dem bare. Det holder ikke.

Skal Hinnerup have mere opmærksomhed end andre hovedbyer?

Claus Hvass mener også, at byrådet bør fokusere lidt ekstra på Hinnerup i den kommende tid.

For i Hinnerup har Centerforeningen - en samling af midtbyens erhvervsdrivende - i mange år selv underholdt udgifter til vedligehold af udendørsarealerne.

Vi har jo hørt det før. Hvis ikke vi gør noget, så risikerer vi at få en død midtby, her er allerede stor udskiftning i butikkerne. Og det får ikke folk til at flytte til byen.

Anders Pedersen, indehaver af Bagergården

Sådan har det ikke været i kommunens andre hovedbyer, Hadsten, Hammel og Ulstrup, og derfor mener Claus Hvass, at kommunen skylder en omgang.

- Jeg har indbetalt omkring 20.000 kroner hvert år til Centerforeningen, og det er penge, som kommunen har sparet. Det har jeg alle dage syntes har været urimeligt, for sådan er det ikke andre steder.

'Måske næste år' er ikke godt nok

Flere partier i byrådet mener, at der er brug for at gøre mere, men de to millioner kroner var hvad politikerne kunne nå til enighed om i denne omgang. Selvom flere, blandt andet Socialdemokratiet, åbnede for, at der kan bevilges flere midler på senere budgetter.

Udsigten til måske at få flere midler senere vækker dog ikke begejstring på Bagergården hos Anders Pedersen.

- Jeg tror ikke rigtig på det. Vi har jo hørt det før. Hvis ikke vi gør noget, så risikerer vi at få en død midtby, her er allerede stor udskiftning i butikkerne. Og det får ikke folk til at flytte til byen.

Claus Hvass mener også, at han har hørt lignende løfter før. Han husker midtbyplanen fra 2017 og synes det er ærgerligt, hvis der ikke bliver fulgt op på planerne for Hinnerups midtby.

Og hvis man sammenligner billederne fra 2017-midtbyplanen med 2022-Hinnerup, så ser man, hvad Claus Hvass mener. For det er meget svært at få øje på ændringer, selvom kommunen ellers drømte stort på midtbyplanens 44 sider.

Bedøm selv forskellene herunder. Det øverste billede i hver kollage er taget fra midtbyplanen i 2017, mens det nederste er taget i 2022.

Øverst ses Jernbanegade i 2017. Nederst ses Jernbanegade i 2022. Bemærk at busskiltet er blevet gult i stedet for blåt.
Øverst ses Jernbanegade i 2017 fra modsatte side. Nederst ses Jernbanegade i 2022. Bemærk at busskiltet også her har skiftet farve.
Storegade i 2017 ses øverst. Nederst ses Storegade i 2022.
Øverst ses Ledvogtervej i 2017. Nederst ses Ledvogtervej i 2022.