Der er ved at være fyldt godt op på Skaghøj i Hammel, hvor almindelige borgere har hjulpet til med at indrette lejligheder til ukrainske flygtninge. Derfor tages endnu en bygning nu i brug til formålet.

Det drejer sig om den tidligere Søndervangsskole på Voldbyvej, hvor 40 boliger indrettes til flygtninge. Igen søger Favrskov Kommune borgere, der har lyst til at gøre boligerne til et hjem for ukrainske flygtninge, som stadig kommer til kommunen.

Du kan læse mere her på kommunens hjemmeside.

For spares skal der, når Favrskovs byråd skal lægge budget hen over sommeren og efteråret. Derfor inviterede Favrskov Kommune i går borgere til møde og en mulighed for at komme ind i "værkstedet". Borgerne blev bedt om at komme med forslag til steder, hvor der kan spares, og det er altså svært at bede om, har flere byrådspolitikere sagt som optakt til budgetlægningen.

Havde borgerne så nogle idéer? FavrskovLIV var med til mødet og sætter fokus på borgerinddragelsen i næste nyhedsbrev. Læs mere i weekenden.

Det er en politisk målsætning, at 25 procent af unge i Favrskov skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet har offentliggjort tallene for søgning i 2022, og i Favrskov er man ikke helt i mål med de 25 procent. 22 procent søgte ind på en erhvervsuddannelse, mens tallet på landsplan var 20 procent. 72 procent søgte ind på en gymnasial uddannelse, og det er højere end måltallet som var 68 procent.

I 2022 søgte 93,4 % af eleverne i 9. klasse (som ikke valgte 10. klasse) og 10. klasseeleverne i Favrskov Kommune ind på en ungdomsuddannelse.

Det siges, at én ulykke sjældent kommer alene. Og nogle mener endda, at uheld altid kommer i tre. Og der er da også noget om snakken i tilfældet Jan og Charlotte Jalum, når de fortæller deres historie. Først kom vindmøllerne. Så vedtog man en motortrafikvej. Og nu har man planlagt et solcelleanlæg. Alt sammen inden for få hundrede meter af det husmandssted, som Jan og Charlotte købte i 1993.

De elsker at bo i deres hus. De har udsigt til rapsmarker og er tæt på både Skjørring Overskov og Lyngballegårdskov. Danmark er aldrig smukkere end i maj, hvor træer, blomster og buske er sprunget ud, og det er ikke svært at nyde den landlige idyl på Sjellevej. Jan og Charlotte har et stykke jord til deres heste. De er i gang med at renovere huset og har nu bygget drømmekøkkenet. Men i mange år har de også haft masser af bekymringer for fremtiden og for de udviklingsplaner, som de mener klumper sig sammen i deres lille pastorale.

For samfundet som helhed er vindmøller, solcelleparker og motortrafikveje et udtryk for omstilling og udvikling, vores påvirkning på landskabet, der skal komme generationer til glæde. Der er behov for vedvarende, grøn energi fra solceller og vindmøller. Udvidelsen af Rute 26 skal hjælpe til med at løse de gordiske trafikknuder, der i årtier har gjort vejen fra Viborg til Aarhus til et trafikalt mareridt for pendlere. Men for de borgere, der bliver naboer til de store anlægsprojekter, kan det være svært at juble helt så højt som de politikere, der træffer beslutningerne.

- Jeg føler, at området her er Udkantsfavrskov. De stopper alt det herud, som man ikke vil have andre steder. Uden hensynstagen til dem, der bor her. Vindmøllerne var én ting, og vi er heller ikke imod solceller og grøn energi. Man skal bare være ordentlig ved borgerne, siger Charlotte Jalum.

Usikkerhed. Den har Jan og Charlotte kendt til i mange år. Ikke længe efter at parret flyttede fra Kolt til Sjellevej uden for Voldby, fandt de ud af planerne om at opføre vindmøller på nabomarken.

- Vi gjorde indsigelse mod planerne, for det var meningen, de skulle have stået højere i landskabet og tættere på vores grund, end de gør i dag, men de blev rykket tilbage, længere væk, siger Jan Jalum.

Og det er sådan set okay. Parret indrømmer, at vindmøllerne ikke generer dem stort i det daglige. Når vinden er i øst, kan man høre møllernes susen på grunden, men Jan og Charlotte har mere ondt af de naboer, der bor tættere på vindmøllerne.

- Det værste er, når møllerne er i stykker og står og skurrer. Så kan vi høre dem. Men vi har lært at leve med det.

Jan og Charlotte frygter at se værdien af deres ejendom styrtdykke, når både vindmøller, solceller og en motortrafikvej omkranser deres hjem. Den samme bekymring deler borgerne i Hallendrup i det nordlige Favrskov, som i årevis har kæmpe mod planerne om seks vindmøller i udkanten af landsbyen. En kamp mod vindmøller, som borgerne i Hallendrup nu har tabt.

Det, der gør virkelig ondt på Jan og Charlotte Jalum, er planerne om udvidelsen af Rute 26 til en motortrafikvej fra Søbyvad til E45 i Tilst. Den sydlige linjeføring, som mange borgere i området, inklusiv Jan og Charlotte, i årevis har kæmpet imod. En linjeføring, der er vedtaget i den store Infrastrukturplan, der sidste år blev præsenteret af en bred vifte af partier i Folketinget.

Historien om Rute 26-udvidelsen er lang og kompliceret. Den har skabt fjendskab mellem folk, der står på henholdsvis den ene side og den anden side. Jan og Charlotte var sikre på, at man ville vælge den nordlige linjeføring rundt om Lading, og langt uden om deres grund. Sådan gik det som bekendt ikke, og nu er det planen, at vejen skal anlægges lige uden for deres hoveddør.

- Vi er meget kede af det. Vi var helt nede i kælderen, dengang det blev besluttet. Man tror simpelthen, det er løgn, når sådan noget vedtages. Vi aner ikke, hvad der vil ske. Det er det værste. Sagde de dog bare, at de vil købe ejendommen, så var det noget andet.

Og så er vi tilbage ved det med usikkerheden. For Infrastrukturplanen kan med en journalistisk stramning beskrives som en lille sejr for modstandere af den sydlige linjeføring. Det fremgår nemlig, at anlægsarbejdet skal begynde i 2031. Og det har givet folk i de områder, der vil blive påvirket af vejen, et spinkelt håb om, at tiden vil arbejde for dem - og at beslutningen kan omgøres.

- Der løber meget vand i åen inden 2031. Det er jo umuligt at vide, hvad der vil ske. Det er  usikkerheden, der fylder mest. Det er urimeligt, fordi vi er blevet stavnsbundet i noget, som vi ikke kan gøre noget ved. Giv os dog en mulighed for at komme væk på en ordentlig måde. Jeg synes, vi rammes af så meget meget herude, siger Charlotte Jalum.

- Vi mangler bare, at de vil bygge en losseplads, supplerer Jan Jalum.

Dette fantastiske forår har givet masser af solskinstimer, faktisk nåede vi søndag hele 554,8 solskinstimer. Ifølge meteorologerne er det den mængde solskinstimer, et helt forår normalt resulterer i - og det selvom der stadig er næsten tre uger tilbage, inden det officielt er sommer. Det er altså et godt tidspunkt at høste solens energi med solceller.

Og apropos...

Jan og Charlotte på Sjellevej har gennem årene skrevet en del høringssvar til de forskellige projekter, som på den ene eller den anden måde kommer tæt på dem. Senest gjorde de det, da Favrskov Kommune holdt et debatoplæg i efteråret i forbindelse med planerne om det 55 hektar store solcelleprojekt.

Selvom solcellerne placeres et stykke fra deres ejendom, på samme mark som vindmøllerne, er de den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over. Som de skrev i høringssvaret:

- Vi undrer os over, hvordan et område og dets beboere kan være så udsat. Tænker, det snart er nok.

Isoleret set er de ikke så vrede over, at der skal opsættes solceller tæt på deres grund, selvom de frygter for støjgener fra de transformatorer, der bliver en del af anlægget. Men de undrer sig over, hvorfor det netop er der, man skal opføre et solcelleanlæg.

Der er behov for grøn energi i Danmark. Er det ikke godt, at man opsætter solceller?  

- Jo, men hvorfor laver man det ikke de steder, hvor man skal bruge strømmen? Det er jo ikke dem på landet, der skal bruge strømmen. Det er jo i de store byer, at man skal bruge strøm. Hvorfor beplanter de ikke dem med solceller på tagene i stedet for, spørger Jan Jalum.

Flere af deres naboer bliver "pakket helt ind" i solceller, og ifølge Jan og Charlotte er der i området enighed om, at solcellerne ikke hører til der. Lokalplanforslaget er lige nu i høring, og Favrskov Kommune, Better Energy og Energistyrelsen holder 8. juni et offentligt møde om projektet.

Har I tænkt jer at skrive et nyt høringssvar?  

- Det tror jeg ikke. Det er omsonst, for det kan ikke rykke noget, det har vi jo oplevet igen og igen. Jeg håber bare de flytter solcellerne længere sydpå, for så skal de jo også flytte motortrafikvejen, siger Jan og griner.

- Ja, men det gør de jo nok ikke ligefrem, lyder det fra Charlotte.

Da byrådet i april præsenterede et forslag til lokalplan 403 for et nyt, 55 hektar stort solcelleanlæg ved Voldby, var der stor tilfredshed hos alle byrådsmedlemmer.

- Det er et fremragende projekt på alle mulige måder. Med 55 hektar er det et stort projekt, og skal vi i mål med vores målsætninger, skal vi op i betydelige størrelser. Det er et helt igennem gennemtænkt projekt, som jeg virkelig håber, vi kommer til at se mange flere af i Favrskov, lød de bevingede ord fra Konservatives Niels Christian Selchau-Mark.

Det er dog ikke alle uden for byrådssalen, der jubler helt så højt. For solcelleanlægget bliver nabo til flere borgere. Borgere, som tidligere har gjort det klart, at de ikke er lige så begejstrede som de folkevalgte. I efterår holdt Favrskov Kommune et "debatoplæg" for at tage pulsen på lokalområdet, og selv om forvaltning og politikere ikke just blev væltet omkuld af en storm af vrede høringssvar, var der i et par høringssvar bekymringer om blandt andet støj og genskin fra et par naboer.

Better Energy spiller en vigtig rolle i det store projekt som opstiller af solcelleanlægget. Esben Billeskov, som er udviklingsdirektør i Better Energy, er opmærksom på, at et godt samarbejde med naboerne er afgørende.

- Helt generelt ønsker vi at sætte ind med naboinddragelse så tidligt som muligt. Det, vi er særligt opmærksomme på, er folk, som vil opleve en direkte visuel påvirkning af området. Men det er også helt forståeligt, at der er folk, som bor længere ude, men som stadig har en mening om det i lokalområdet. Det er vi også opmærksomme på, siger Esben Billeskov.

Af svarene fra debatoplægget kan man læse, at frygt for støj fra solcelleanlægget fylder en del i naboernes bevidsthed. Som det lyder i en kommentar til oplægget:

Planen er jo lavet fuldstændig uden omtanke for beboerne i området. Det er både med hensyn til støj fra transformatorerne og støj for øjnene.

Better Energy afviser, at der vil blive tale om støjgener for naboerne, for projektet skal tage højde for støjgrænser.

- I dette projekt er støjkilder placeret strategisk, for hovedtransformationen bliver placeret centralt i anlægget. Vi kan stå på mål for, at ingen naboer vil udsættes for støj som overskrider vejledende støjgrænser i det åbne land, siger udviklingsdirektør Esben Billeskov.

Med hensyn til "støj for øjnene", vil man forsøge at tage højde for den del med et beplantningsbælte rundt om solcelleanlægget, hvor træer og buske vil vokse højere op end solcellerne. Ifølge Better Energy har dialogen med naboerne indtil nu været konstruktiv.

- Vi har fået nogle gode indspark, og selve udformningen af anlægget er også blevet til på baggrund af dialogen. Det gælder også for lokalplansområdet som helhed, siger Esben Billeskov.

Better Energy har projekter i mere end 30 kommuner i Danmark, både større solcelleanlæg samt mindre anlæg på bygninger. Hvis folk i lokalområdet stiller spørgsmålet "hvorfor lige her?", er svaret ret simpelt.

- Der er store udfordringer mange steder i landet, hvor elnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget. Men det er det faktisk i Voldby, og det er lidt unikt. Mange andre steder er ventetiden på at tilslutte nye anlæg 5-6 år, fordi elnettet ikke er gearet til det. Så det er noget, vi analyserer meget koncentreret. Specielt nu, hvor vi gerne vil accelerere udviklingen af grøn energi, siger Esben Billeskov.

Ifølge ham kan der sagtens være andre steder i Favrskov Kommune, hvor det kan være interessant at udvikle solcelleprojekter.

- Det er selvfølgelig i sidste ende en politisk beslutning at placere solcelleanlæg. Men jeg tror, at det er ganske få kommuner, der ikke kommer til at tage stilling til, hvor der skal placeres vedvarende energianlæg i den nærmeste fremtid.

Da byrådet diskuterede sagen og sendte lokalplanforslaget i offentlig høring, talte Enhedslistens Thake Fogh Cordt for, at man i fremtiden bør forsøge at give lokalsamfundene en økonomisk andel i tilsvarende anlæg.

- Det er afgørende, at vi har en mere inddragende proces og bruger borgerinddragelsen til at skabe grønne energifællesskaber. For at undgå "not in my backyard"-modstand, så er det vigtigt, at man lokalt er med til at definere, hvor anlæggene skal placeres, og om man lokalt skal have mulighed for at være medejer af anlægget, så det ikke bare er store koncerner, der henter gevinsten ud af Favrskov, lød det fra Thake Fogh Cordt.

I dette projekt får naboerne ikke direkte andel i solcelleanlægget. En anden type medejerskab kan komme på tale, da Better Energy forventer at dele ejerskab med solcelleparken sammen med Industriens Pension, ligesom det tidligere er gjort i en række øvrige danske solcelleprojekter opført af Better Energy. På denne måde bliver hundredetusindvis af danskere medejere af solcelleprojekter rundt om i landet gennem deres pensionsopsparing.

Ifølge Esben Billeskov giver det god mening, da investeringer i solceller netop kræver et langsigtet perspektiv, hvilket netop er interessant for pensionsselskaber.

Høringsfristen for lokalplanforslag 403 udløber 30. juni. FavrskovLIV deltager, når Favrskov Kommune, Energistyrelsen og Better Energy holder offentligt møde om projektet onsdag den 8. juni, kl. 19.30 i Hammel Kulturhus.