Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mette Kusch fra Hinnerup ansøgte Favrskov Kommune om afløsning til hendes yngste søn, som er autist. Hun modtog et afslag, og sagen endte i Ankestyrelsen, der bad Favrskov Kommune kigge på sagen igen. Foto: Jesper Rehmeier

- Hvorfor hjalp I mig ikke fra starten?

FavrskovLIV mødte første gang Mette Kusch fra Hinnerup lige op til påsken. Da var hun modløs og trist over udsigten til, at hun skulle vente op mod fem måneder på en vigtig afgørelse fra Ankestyrelsen, landets øverste klageinstans.

Mette havde klaget til Ankestyrelsen over, at Favrskov Kommune ikke ville tildele hende fire timers ugentlig afløsning til hendes syv-årige søn, som er autist. Mette fortæller, at hendes yngste søn enormt meget af hendes energi og overskud. Og det går ud over hans to ældre søskende, som også har diagnoser og særlige behov. De ugentlige timer med hjælp til drengen skulle frigøre tid og energi til at bruge tid med de andre børn.

Vi skrev en artikel om Mettes sag og om livet i den pressede hverdag i en familie som enemor til tre børn med diagnoser med udsigten til måneders ventetid.

Men så gik det pludselig stærkt. For Ankestyrelsen var hurtig til at kigge på Mettes sag, og i sidste uge modtog hun en besked om, at styrelsen hjemviste sagen til Favrskov Kommune. Det vil sige, at Ankestyrelsen bad kommunen genbehandle sagen ud fra en række punkter, hvor Ankestyrelsen gør kommunen opmærksom på fejl og manglende dokumentation.

En lille sejr for Mette. Men som Ankestyrelsen skrev i brevet med afgørelsen, så er der ingen garanti for, at kommunen ikke når frem til samme resultat i anden omgang.

Vi rettede artiklen til med de seneste oplysninger. Og onsdag middag var den klar til at blive sendt ud i det nyhedsbrev, som du lige nu sidder og læser.

Lige indtil der onsdag eftermiddag tikkede en ny besked ind fra Mette:

Så kom der en ny afgørelse i “afløsning i hjemmet”-sagen.

2 timer om ugen 🙄

Vil du have den med i artiklen?

Dejligt for Mette, at hun nu får hjælp, så der bliver mere energi og overskud i hverdagen til alle tre børn. Så er der vel ingen grund til at bringe historien om Mettes klageforløb? Eller hvad?

Vi mener stadig, at det er relevant at bringe Mettes historie og det indblik, hun giver i en presset hverdag med tre børn med særlige behov. En hverdag, hvor hjælp virkelig kan gøre en forskel. Mettes juridiske rådgiver tøver ikke med at kalde det afslag, som Favrskov Kommune gav Mette på anmodningen om afløsning for "besynderligt" og var heller ikke i tvivl om, at Ankestyrelsen som minimum ville bede kommunen kigge på sagen igen.

Og Mette Kusch fra Hinnerup er ikke den eneste, hvis sag ender på et af Ankestyrelsens overlæssede skriveborde. Og hendes sag er heller ikke den eneste, hvor styrelsen finder fejl eller mangler i kommunens sagsbehandling. En stor beretning fra Rigsrevisionen retter en benhård kritik af Social- og Ældreministeriet for ikke at have ført tilstrækkeligt grundigt tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Revisionens beretning viser, at lidt over en tredjedel af alle sager bragt for Ankestyrelsen mellem 2013 og 2021 blev omgjort. I Favrskov Kommune drejer det sig om 36 procent i perioden.

Lovgivningen på området er kompleks, og hver eneste sagsbehandling tager udgangspunkt i et individuelt skøn. På positivsiden er omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Favrskov faldet, siden kommunen i 2018 indgik i et stort læringsforløb med Ankestyrelsen med henblik på at nedbringe andelen af omgørelser, som dengang var over 50 procent. I 2020 var tallet 32 procent, som det fremgår af Danmarkskortet fra Social- og Ældreministeriet.

Men er det godt nok? Og er det i tråd med, hvad de lokale politikere havde ambitioner om, dengang de vedtog at rette op på området?

Det undersøger FavrskovLIV i den kommende tid med en række dybdegående artikler, hvor vi fra forskellige sider belyser den komplekse problemstilling. Og vi hører meget gerne fra dig på 24 24 19 90 eller jerso@favrskovliv.dk, hvis du har input.

Tilbage til Mette Kusch fra Hinnerup. Hun har fået tilkendt afløsning til sin søn, men kun halvdelen af den tid, hun havde bedt om. Vil hun kæmpe videre og forsøge at få kommunen til at tilkende hende de fire timer ugentligt?

- Nej. Jeg gider ikke mere. Så skal jeg igennem hele turen igen. Og jeg orker ikke mere. Så må jeg sige, det er fint. Så må jeg vælge, hvilket barn, der trænger mest til omsorg, siger Mette Kusch.

Tak, fordi du læser FavrskovLIV og dermed udviser interesse for Mette og andre i hendes situation - og generelt for livet og udviklingen i Favrskov.

P.S. Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af vores fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Favrskov.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Favrskov.

Du er også velkommen til at dele nyhedsbrevet med dine venner, familie og bekendte, hvis der er noget, der berører dem og deres hverdag. Det kan du gøre lige her.

Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord. 

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Mette Kusch fra Hinnerup er alenemor til tre børn. Alle tre børn har forskellige diagnoser, og i en presset hverdag har Mette brug for afløsning til sin yngste søn, som er autist. Favrskov Kommune har afvist hendes anmodning om afløsning, men Ankestyrelsen har beordret kommunen til at behandle sagen igen. Foto: Jesper Rehmeier

Enlig mor til tre børn med særlige behov kæmper for at få hjælp: - Hold kæft, hvor har jeg siddet ude på toilettet og grædt mange gange, fordi...

Hverdagen er temmelig presset, når man som mor står alene med tre børn med ADHD og autisme. Derfor bad Mette Kusch Favrskov Kommune om hjælp i form af nogle timers ugentlig afløsning for at få luft og overskud til at være en god og nærværende mor for de to ældste børn, som ofte bliver overset, når lillebror tager enormt meget af Mettes tid og energi. 

Men Favrskov Kommune afviste Mettes anmodning om hjælp, og sagen endte i Ankestyrelsen. Som hjemviste sagen til Favrskov Kommune og bad dem behandle sagen forfra. 

Mettes juridiske rådgiver undrer sig over, at hjælpen blev afvist, og selvom der nu er fundet en løsning, kan afløsningen ikke gives med tilbagevirkende kraft.   

- Hun vil stadig have manglet afløsningen i mange måneder og have manglet den energi, der skulle gå til børnene. I mellemtiden har kommunen sparet pengene til en borger, der har haft brug for hjælp. Og det er en ekstra bule i retsfølelsen. De sparer penge på at have truffet en forkert afgørelse.

Mette Kusch fra Hinnerup ansøgte Favrskov Kommune om hjælp et par timer om ugen til hendes søn med autisme. Hendes anmodning blev i første omgang afvist, men Ankestyrelsen sendte sagen hjem til forvaltningen til genbehandling. For Mette vil nogle timers hjælp til hendes yngste søn gøre en kæmpe forskel i forhold til drengens søskende, som også har diagnoser og særlige behov.

Mette står i køkkenet og smører madpakker til sine tre børn. At lave madpakker er i mange hjem en sur pligt i dagligdagens trummerum, men hos familien Kusch er det alligevel lidt værre end hos de fleste andre. To af Mettes børn er nemlig autister, og det stiller nogle særlige krav til mors madpakkeevner. Maden skal skæres ud på en bestemt måde, den skal ligge på en særlig måde i madkassen, og fødevarerne må ikke røre hinanden. Det er vigtigt.

Mens Mette sirligt smører brød og finsnitter grønt, værker hendes ryg, og hun føler trang til at lægge sig på gulvet. I 2018 brækkede hun ryggen, og hverdagen er fyldt med smerter, hvor det hårde køkkengulv samt nogle afslapningsøvelser kan give hende lidt lindring. Men hun kan høre, at hendes 7-årige søn Konrad er ved at få en af sine "nedsmeltninger". Det lyder, som om en legoklods ikke vil makke ret. Mette ved, at hun skal smide, hvad hun har i hænderne og skynde sig ind til ham for at hjælpe ham ud af det raserianfald, han er på vej ind i. Så må ryggen - og madpakkerne - vente de 10-30 minutter, det tager at genoprette roen på børneværelset.

Det er en almindelig scene fra hverdagen.

Mette er alene med sine tre børn. Datteren på 13 har autisme og ADHD, og hendes tvillingebror har ADHD og slem skolevægring. Men det er Konrad, der giver den trængte mor de største udfordringer. Han tager enormt meget af Mettes energi, overskud og nærvær, for hun er hele tiden på vagt over for, om han er ved at blive hidsig. Han skal hjælpes, inden det går galt. Og det betyder, at der bare ikke er så meget overskud til tvillingerne - selvom de også kræver opmærksomhed. Det er svært at dele sig i tre, som Mette siger.

Det var i hvert fald ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at det skulle være for dem. Eller mig for den sags skyld.

Mette Kusch, mor til tre børn med diagnoser

Den dårlige samvittighed er konstant til stede som en uvelkommen besætter i hjemmet, og det var ønsket om lidt mere luft og overskud i hverdagen til at tage sig af tvillingeparret, der i august sidste år fik Mette til at ansøge Favrskov Kommune om afløsning et par timer om ugen. Hendes ønske er, at der kan komme en og tage sig lidt af Konrad, så hun i mellemtiden kan se en film med sin ældste søn eller tegne sammen med sin datter. Være en mor for dem. Med Servicelovens paragraf 84 som rygdækning ansøgte hun Favrskov Kommune om afløsning - og fik i januar i år afslag.

Det siger servicelovens paragraf 84

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Hvedebrødsdagene fik hurtigt en ende

Det er tydeligt, at den dårlige samvittighed over at føle sig utilstrækkelig som mor gør mere ondt på Mette end den dårlige ryg. Tårerne overmander hende, når hun fortæller, hvordan hun mangler overskud til de to store børn og deres udfordringer.

- Hold kæft, hvor har jeg siddet ude på toilettet og grædt mange gange, fordi...

Efter en lille pause fortsætter hun.

- Det var i hvert fald ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at det skulle være for dem. Eller mig for den sags skyld.

Engang var der en anderledes optimisme i hjemmet. Familien flyttede til Favrskov i oktober 2020 fra Aarhus Kommune. Tvillingerne mistrivedes i skolen, og sammen med sin daværende mand Jens besluttede Mette at rykke teltpælene op og flytte til Hinnerup for at begynde på en frisk. Og de ville gøre det, inden Konrad skulle til at gå i skole.

De to store blev taget godt imod på Haldum-Hinnerup Skolen, og der har ifølge Mette været et oprigtigt ønske om at inkludere børnene i almindelige klasser. Den ældste søn havde på det tidspunkt ikke gået i skole i to år, men familien vendte et blad.

Konrad gik i børnehave i Børnehuset Toppen, hvor han havde tilknyttet en højt elsket støttepædagog, og i en periode var alt godt. Men hvedebrødsdagene varede ikke ved. Inden længe begyndte tvillingerne at mistrives i skolen, og den ældste søns skolevægring vendte tilbage. I dag går han kun i skole to timer om dagen. Mettes datter har netop fået tildelt et specialtilbud, og Konrad har korte skoledage, fordi han har svært ved at rumme hverdagen i skolen.

Jeg kunne lægge mig ned og græde og synes, at det hele var synd og træls. Men jeg tænkte også, at det kan de fandme ikke være bekendt. Det her, det er ikke i orden. Jeg ved, jeg har lovgivningen på min side og ret til hjælp.

Mette Kusch, mor til tre børn med diagnoser

- Dybt besynderlig afgørelse

Mette og Jens er i dag skilt, men Jens, der ikke er biologisk far, ser stadig Konrad og fungerer som en slags social far. Mette havde håbet på, at Favrskov Kommune ville tildele hende afløsning for at lette presset på hverdagen. Men efter mere end fire måneders ventetid modtog hun altså i januar et afslag på anmodningen. Som begrundelse for afslaget skriver sagsbehandleren blandt andet:

- Vi lægger særlig vægt på, at du Mette beskriver, at din tidligere samlever Jens, har samvær med Konrad, hver anden weekend, samt til tider også en hverdag i den modsatte uge, hvorfor det vurderes, at du er aflastet i sådan et omfang, at der ikke kan bevilliges aflastning efter servicelovens § 44 jf. § 84.

Endvidere står der i afgørelsen:

- Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at Konrad har tendens til at blive udadreagerende, især hvis han bliver presset eller har en dårlig dag. Du beskriver, at hans adfærd er svingende, og han både kan have gode og dårlige perioder. Vi er endvidere opmærksomme på, at søster giver udtryk for, at hun mangler sin mor i hverdagen. Dette ændrer ikke ved afgørelsen, da det beskrives, at din tidligere samlever Jens har samvær med Konrad hver anden weekend, samt til tider en hverdag i den modsatte uge.

Hvordan havde du det at modtage afslaget? 

- Jeg blev ked af det. Jeg kunne lægge mig ned og græde. Jeg synes, det hele var synd og træls. Men jeg tænkte også, at det kan de fandeme ikke være bekendt. Det her, det er ikke i orden. Jeg ved, jeg har lovgivningen på min side og ret til hjælp.

Så Mette besluttede sig for at klage over afslaget fra børnehandicaprådgivningen. Hun fik Linda Klingenberg, jurist og indehaver af Min private rådgiver i Hinnerup, til at hjælpe med at formulere en klage over afgørelsen.

Hvad mener du som juridisk rådgiver om det afslag, som Favrskov Kommune har givet Mette? 

- Jeg synes, det virker dybt besynderligt. Jeg har andre klienter, der får aflastning i mindre belastede situationer, end der er hjemme hos Mette. Så jeg synes, det virker absurd, at man ikke kan give den relativt lille hjælp, som det faktisk er at give nogle timers afløsning. Det er jo ikke, fordi hun beder om en kæmpestor ting. Det er en lille hjælp, der vil gøre en enormt stor forskel i familien, siger Linda Klingenberg.

Klagen blev sendt af sted til Børn og Kultur 31. januar.

11. februar modtog Mette endnu et afslag.

Mette Kusch flyttede til Hinnerup fra Aarhus. Hendes eksmand var fra byen, og for dem skulle det være en frisk start. I starten var alt godt, men det varede ikke ved, fortæller Mette. Foto: Jesper Rehmeier

Ankestyrelsen sender sagen tilbage

Efter afslag nummer to fra Favrskov Kommune blev Mettes sag overdraget til Ankestyrelsen, et statsligt, uafhængigt organ, der behandler blandt andet klager på socialområdet. Når en sag havner i Ankestyrelsen kan der ske tre ting: Styrelsen kan være enig i afgørelsen - altså klagen stadfæstes. Klageren kan få medhold i dele af eller hele klagen, så Ankestyrelsen foretager en ændring. Eller styrelsen kan vælge at sende sagen tilbage til behandling hos den myndighed, der har truffet afgørelsen. I Mettes tilfælde Favrskov Kommune. I så fald er der tale om hjemvisning.

I sidste uge modtog Mette en besked fra Ankestyrelsen, som hjemviser sagen. Favrskov Kommune skal genbehandle. For Mette er der altså ikke tale om en sejr, for det kan ikke udelukkes, at kommunen når frem til samme konklusion igen. Og under alle omstændigheder vil det tage tid. Tid, hvor Mette stadig mangler den afløsning, hun har bedt om, som hendes juridiske rådgiver påpeger.

- Det er rigtig sødt af Jens

Mettes sag er langt fra den eneste, der havner i Ankestyrelsen. Ifølge en redegørelse fra Rigsrevisionen blev 36 procent af ankesager på handicapområdet i lige præcis Favrskov Kommune omgjort i årene fra 2013-2021. Altså fandt man i Ankestyrelsen, at Favrskov Kommune havde handlet forkert i mere end en tredjedel af sagerne indbragt for styrelsen.

- Man bliver bare helt opgivende. Grunden til, at jeg søger den her hjælp er jo, at vi har brug for det. Jeg er jo faktisk ikke interesseret i at have en fremmed i vores hjem. Jeg vil jo helst bare være os. Så at se at de sylter det på den måde. At de tager så lang tid om det. At de giver afslag. Jeg bliver bare... Men... Så er det, at jeg bliver vred, fortæller Mette.

Ifølge Linda Klingenberg er det relativt normalt praksis, at kommunen når frem til samme afgørelse igen, når en klage genbehandles - typisk af den samme sagsbehandler som gav det første afslag. Selvom Mette i sidste ende skulle ende med at få medhold og få tildelt afløsning, kan afløsning naturligvis ikke gives med tilbagevirkende kraft - modsat eksempelvis godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

- Så hun vil stadig have manglet aflastningen i mange måneder og have manglet den energi, der skulle gå til børnene. I mellemtiden har kommunen sparet pengene til en borger, der har haft brug for hjælp. Og det er en ekstra bule i retsfølelsen. De sparer penge på at have truffet en forkert afgørelse.

En af grundene til afslaget på Mettes anmodning om afløsning er altså, at hendes tidligere samlever har samvær med drengen. Det giver Linda Klingenberg dog ikke meget for.

- Det er rigtig sødt af Jens, at han på den måde har taget Konrad til sig, men det behøvede han ikke. Det er ikke hans søn. Selvfølgelig skal man kigge på netværk, men at tage hans arbejdskraft og regne med den, synes jeg virker lidt overdrevet. Det er svært at sige, at Mette skal gå ud og trække på noget netværk, som kun har social tilknytning til barnet. Det virker forkert at trække ham ind som en arbejdshest, vurderer hun.

Og de betragtning er Ankestyrelsen tilsyneladende enig i. I hvert skriver styrelsen blandt andet i begrundelsen for hjemvisningen.

- Man kan ikke pålægge den af forældrene, som barnet ikke bor hos, en omsorgsforpligtelse, der rækker ud over et aftalt samvær. Der kan i relation til behovsvurderingen ikke indgå en forudsætning om, at den forældre, som barnet ikke bor hos, muligvis vil kunne bidrage til aflastning i et større omfang, end den pågældende rent faktisk gør. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende hjælp fra netværk.

Generel hård kritik af alle danske kommuner

I den store gennemgang af kommunernes indsats på handicapområdet skriver Statsrevisorerne således i konklusionen: 

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven. 

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til. 

Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.


Sagsbehandlerens ferie kom i vejen

Men Mettes sag er faktisk endnu mere speget. Efter hun faldt ned af en trappe og brækkede ryggen i 2018, har hun døjet med smerter i en grad, så hun blandt andet ikke har været i stand til at vende tilbage til sit job som receptionist i en tandklinik. Hun er tilknyttet en smerteafdeling på Silkeborg Sygehus, og lægerne har visiteret hende til et fire ugers genoptræningsforløb på Sano i Aarhus.

Hver gang jeg får noget i e-boksen fra Favrskov Kommune, får jeg koldsved og bliver nødt til at ringe til en veninde og sige, "jeg har fået brev fra kommunen, så nu er du lige nødt til at blive i røret, indtil jeg har set det." Så slemt er det faktisk, siger Mette.

Mette Kusch, mor til tre børn med diagnoser

Behandlingsforløbet indebærer, at Mette skal være indlagt fra mandag til fredag, og tvillingerne kan være hos deres far imens. Konrad har ikke kontakt med sin biologiske far, mens Mettes eksmand Jens, som Konrad altså stadig tilbringer hver anden weekend hos, har indvilliget i at passe Konrad og hente drengen klokken 14 hver dag, mens genoptræningen står på.

Mette havde derfor ansøgt Favrskov Kommune om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til Jens i de fire uger, genoptræningsforløbet skulle stå på. Behandlingsforløbet var planlagt til at begynde 18. april. Men anmodningen om tabt arbejdsfortjeneste blev ikke behandlet i tide. Mette fik en mail fra sin sagsbehandler med denne besked:

- Jeg har sat det på min liste over afgørelser, når jeg kommer retur. Så der kommer ingen afklaring inden april.

Sagsbehandleren skulle på ferie, og anmodningen blev ikke givet videre til en anden i børnehandicaprådgivningen. Det undrer Mette og hendes juridiske rådgiver, da de kort inden beskeden fra sagsbehandleren begge deltog i et rundbordsmøde sammen med netop sagsbehandleren og desuden blandt andet læger fra smerteklinikken, sygeplejersker og så videre. Da Mette ikke kunne få en afgørelse i tide, måtte hun aflyse genoptræningsforløbet på Sano.

Næste ledige tid er 28. november.

- Kan det virkelig passe, at det er det, hun skriver? Jeg måtte læse det flere gange og ringe til socialrådgiveren, ringe til smerteklinikken, ringe rundt til alle, der var med på mødet. Der var jo flere der spurgte, om der ikke var en der kunne tage over for hende? Alle var jo sikre på, at jeg skulle på opholdet, fortæller Mette.

Det ærgrer Mette, at hun nu skal vente i næsten et halvt år, inden hun kan deltage i det genoptræningsforløb, som eksperterne på smerteklinikken vurderer er nødvendigt for hende. Hun føler, at hun står i stampe og er fanget i en ond cirkel.

- Det var mit håb for smertelindring og at kunne sove ordentlig om natten og blive klar til at komme i jobtræning. For det savner jeg jo også, voksenlivet, arbejdslivet, andet end at skulle passe børn. jeg har ikke noget voksenliv. Jeg kan jo godt lide at arbejde og have kollegaer.

Afslaget på anmodningen om afløsning, samt den manglende afgørelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med genoptræningen har fået Mette og hendes juridiske rådgiver Linda Klingenberg til at skrive til borgmester Lars Storgaard for at gøre opmærksom på de fejl, som de mener, Favrskov Kommune har begået i Mettes sagsbehandling.

- Det er sådan noget her, jeg stiller mig helt uforstående over for. Det kan ikke passe, at man har organiseret sig sådan, at én sagsbehandlers ferie kan resultere i alt det her. En sag som er så livsomvæltende som den her. Det handler om en ferie, og så kan borgerne ikke få det, som de har brug for. Der er noget i organiseringen, der er helt skæv. Så må vi have fat i dem, der har ansvaret for organiseringen, lyder fra Linda Klingenberg.

Glad for Ankestyrelsens beslutning

Og hvad skal der så ske herfra med Mette Kusch og hendes forskellige sager på kommunens skriveborde?

I første omgang har den feriehjemvendte sagsbehandler meddelt Mette, at det er lykkes at få trumfet kompensation til Jens igennem i forbindelse med Mettes genoptræningsforløb på Sano. Desværre er det løb kørt på den korte bane, for Mette havde allerede aflyst opholdet, og hun må altså vente mange måneder endnu.

Nu drejer det sig om spørgsmålet om afløsning. Kommunen skal genbehandle sagen ud fra Ankestyrelsens afgørelse og blandt andet hedder det i afgørelsen, at:

  • Kommunen skal på ny forholde sig til, om du har ret til afløsning i hjemmet som følge af Konrads funkionsnedsættelse. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er et udækket behov for hjælp til at tilgodese tid til Konrads søskende.
  • Kommunen skal dernæst forholde sig til din oplysning om, at du som følge af Konrads funktionsnedsættelse har svært ved at nå praktiske gøremål.  
  • Kommunen skal også indhente oplysninger til belysning af, hvordan din hverdag konkret ser ud i forhold til omfanget af praktiske opgaver i hjemmet, herunder om de skyldes Konrads funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsen gør dog i allerførste afsnit af afgørelsen opmærksom på, "at den nye behandling af sagen godt kan føre til det samme resultat."

Alt i alt er Mette Kusch lettet over, at Ankestyrelsen nu sætter kommunen til at kigge på sagen igen.

- Jeg har også læst på lovgivningen, og jeg havde jo en fornemmelse af, at jeg havde ret. Det er dejligt at få styrelsens ord for, at der i hvert fald er noget om det. Jeg synes også, at kommunen får en løftet pegefinger, for Ankestyrelsen kommer med udtalelser til kommunen om fejl og mangler, og de kommer også med andre forslag til, hvordan jeg kan få hjælp.

Mette har ikke opgivet håbet om at opleve en god sagsbehandling i Favrskov Kommune.

- Jeg er ret sikker på, at det ender godt for mig. De skal nok komme frem til en god løsning - selvom den altså ikke er der endnu. Men efter den sidste klage føler jeg, at jeg har en nogenlunde god dialog med socialrådgiveren, og at hun gerne vil hjælpe mig.

Og den løsning kom faktisk blot en uge efter, at Ankestyrelsen havde hjemvist sagen til Favrskov Kommune. Mette får tildelt to timers afløsning hver uge. Men inden den besked kom, havde Mette sendt to klager til borgmesterkontoret.

Mette håber, at hun sammen med kommunen kan finde frem til en god løsning, så hun kan få lidt mere luft i hverdagen. Hun bruger udtrykket "kommunestress" om de mange møder, sagsbehandlere og breve fra kommunen. Foto: Jesper Rehmeier

Skuffet over Lars Storgaard: - Ubrugeligt svar

Og det har ikke været en tilfredsstillende oplevelse at klage, mener Mette Kusch. Den første klage, som du kan læse herunder, blev videresendt fra borgmesterkontoret til lederen af Børnehandicapafdelingen, og der kom således ikke noget personligt svar fra borgmesteren.

Sammen med Linda Klingenberg skrev Mette en opfølgning på klagen, og den har Lars Storgaard nu svaret på. Borgmesteren skriver blandt andet:

- Ifølge kommunens klageprocedure er praksis, at klager stilet til Borgmesteren videresendes til lederen af den afdeling, der klages over, som kender sagens detaljer bedst. Jeg kan dog oplyse, at kopi af klagens besvarelse altid sendes til mig. Jeg holder mig således orienteret om klagens behandling.

Han skriver videre:

- Jeg anerkender, at du er i en svær situation både i forhold til din familie og din smertesygdom. Det fremgår af forvaltningens svar af 8. april 2022, at der snarest muligt vil blive foretaget en vurdering af familiens aktuelle aflastningsbehov, og at der først vil kunne blive vurderet på ansøgningen om kompensation til din eksmand, når dit behandlingsforløbs start nærmer sig. Rådgiver oplyser, at du vil blive kontaktet 7. september 2022. Denne proces giver mig ikke anledning til bemærkninger.

- På baggrund af ovenstående samt brevet fra forvaltningen af 8. april 2022 foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.

Læs Mettes klage til borgmesterkontoret

Klage på sagsforløb og afgørelser fra Børn- og handicapafdelingen

Jeg henvender mig til Borgmesterens Afdeling, da jeg ønsker at klage over den sagsbehandling samt de afgørelser jeg har modtaget fra Børn- og handicapafdelingen. Jeg har for ca. et år siden henvendt mig til Favrskov kommune omkring afløsning i hjemmet efter serviceloven paragraf 84, og er meget overasket over, at jeg nu et år senere stadig ikke har modtaget hjælp. Efter at have læst Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af handicapområdet, er jeg blevet bekendt med at det er et kendt samfundsproblem, at kommunerne ikke overholder gældende love og regler på området.

Familiesituationen

Jeg vil indledningsvis kort beskrive vores familiesituation, så I har mulighed for at danne jer et overblik over sagen. Jeg har i 2018 været ude for en ulykke som har knust en ryghvirvel og har efterfølgende været opereret 2 gange med stivgørelse af mange led. Rygtraume og operationerne har resulteret i en kronisk kompleks smertesygdom, derudover har jeg i 2019 fået en hofteoperation. Jeg blev skilt i marts 2021 og er singlemor med 3 diagnosebørn, tvillinger på 13 samt Konrad på 7. Min ældste søn er diagnosticeret med ADHD og har slem skolevægring. Min datter er autist og har desuden også ADHD. Konrad er autist og har derudover diagnosen adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser. Tvillingerne er hos deres far fra torsdag til søndag i lige uger. Konrad har ikke samvær med sin biologiske far, men er hos min eksmand Jens fra fredag til søndag i lige uger.

Sagsforløbet og afgørelse i forbindelse med ansøgning om afløsning i hjemmet i hverdage

Jeg har tidligere søgt og fået afslag på afløsning i hjemmet, med den begrundelse at Konrad ikke er i målgruppen. Jeg mener denne afgørelse er i direkte strid med serviceloven paragraf 84, som netop beskriver målgruppen som forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Konrad har med sin autismediagnose en dokumentret nedsat psykisk funktionsevne, så han må være målgruppe. I afgørelsen er ingen af mine 3 børns diagnoser nævnt, hvilket jeg vil påpege som en alvorlig fejl. Klagen behandles pt. i Ankestyrelsen, men min familie har svært ved at vente på den lange behandlingstid. Grunden til min ansøgning om afløsning i hjemmet er, at 3 diagnosebørn hver især kræver betydeligt mere støtte i hverdagen end børn uden diagnoser. Jeg er alene med dem i hverdagene og har svært ved, at være der for alle tre på samme tid. Jeg vil gerne henvise til familierådgiverens beskrivelse af familiens udfordringer og behov i vedlagte bilag. Serviceloven behandler normaliseringsprincippet, et princip som jeg har forstået, handler om at vi som familie skal kunne leve så normalt et liv som muligt. Børnenes funktionsnedsættelser samt min egen funktionsnedsættelse betyder, at vi har brug for afløsning hvis det kan blive en realitet.

Sagsforløb samt afgørelse i forbindelse med genoptræningsforløb

I oktober 2021 var jeg til samtale hos en ortopæd kirurg som vurderede, at den eneste mulighed for bedring af smerte og mobilitet er at gennemgå et 4 ugers intensivt genoptræningsforløb hos SANO. Jeg havde fået en tid til dette forløb fra 18. april 2022 og 4 uger frem, med ”indlæggelse” fra mandag – fredag. Jens har indvilget i at flytte ind i vores hjem de 4 uger forløbet varer, for at passe børnene mens jeg er væk. Konrad kan pga. hans funktionsnedsættelse ikke klare lange skoledage. Derfor har vi behov for at Jens kompenseres for de timer han er væk fra sit arbejde, for at hente Konrad tidligere. Jeg er klar over at der er forskellige paragraffer der kan komme i spil for en sådan kompensation, men hvilken der passer bedst må være op til kommunen at afgøre. Desværre modtog jeg afslag på denne kompensation, da Børn- og handicapafdelingen kun har behandlet ansøgning under ”tabt arbejdsfortjeneste”

 "Jeg kan ikke bevillige ekstra aflastning i den periode på baggrund af at du skal indlægges, da det ikke er en situation betinget af Konrads funktionsnedsættelse men din livssituation”

Jeg undrer mig over, at Børn- og handicapafdelingen ikke ser på familiesituationen som helhed, og arbejder med en konkret og individuel vurdering. Jeg er også nød til at påpege, at det ikke drejer sig om en ”livssituation” men mit fysiske helbred. Jeg er pt. i et forløb på smerteklinikken i Silkeborg, som er enig i at genoptræningsforløbet hos SANO er nødvendigt. Smerteklinikken har efter jeg informerede om afslaget fra Børn- og handicapafdelingen, indkaldt flere aktører fra Favrskov kommune til et rundbordsmøde 21. februar 2022 for at give kommunen et overblik over situations alvor og mhp. en løsning for genoptræningsforløbet. Til dette møde deltog fra Smerteklinikken Overlæge, sygeplejeske og socialrådgiver, fra Favrskov kommune deltog socialrådgiver fra Familieafdelingen og Børn- og handicapafdelingen, samt familierådgiver. Socialrådgiver fra jobcentret var syg. Derudover deltog egen læge og advokat. Jeg gik fra mødet med en forventning om, at Favrskov kommune ville finde en løsning og jeg var positiv omkring fremtiden og genoptræningsforløbet.

I sidste uge modtog jeg dog denne kedelige besked fra børn og handicapafdelingen da vedkommende som behandlede sagen skulle på ferie:
 ”Jeg har sat det på min liste over afgørelser når jeg kommer retur."
En besked som betød at jeg måtte aflyse min tid til genoptræningsforløbet hos SANO. Jeg er meget overasket over denne prioritering, og at der ikke er muligt for kommunen at finde en anden socialrådgiver, som kan tage over ved ferie og sygdom.

Min oplevelse af sagsbehandlingen fra Favrskov kommune det seneste år har båret præg af silotænkning og jeg har mange gange haft opfattelsen af, at være kastebold mellem Børn- og handicapafdelingen og familieafdelingen. Det er min oplevelse at Børn- og handicapafdelingen primært har forsøgt at finde begrundelser for hvorfor Favrskov kommune ikke kan hjælpe, i stedet for at lytte til mig som borger og lave en konkret individuel vurdering som loven foreskriver. Det er meget tydeligt af både afgørelsen og genvurderingen af afløsning (se vedlagte bilag), at der er tale om cherry picking og ordkløverig og hvor udtalelser er taget ud af en sammenhæng for at støtte kommunens argumentation for ikke at yde den ønskede støtte. Med min klage i Ankestyrelsen er jeg desværre godt på vej til at blive en del af den kedelige statistik som rigsrevisionens beskriver i deres beretning. Jeg er rigtig ærgerlig over den tunge sagsbehandling og vil egentlig bare gerne bruge min energi og ressourcer på, at skabe de bedste rammer for mine børn. Mit største ønske er derfor, at der arbejdes fra alle sider på en løsning som vil gavne hele vores familie.

Med venlig hilsen

Mette Riberholdt Kusch Søndberg

Mette Kusch er ikke imponeret over det svar, som Favrskovs borgmester har sendt hende.

- Det er ubrugeligt. Jeg er dybt skuffet over, at han ikke føler, han har behov for at tage mere vare på borgerne, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes ikke, at hans forvaltning har givet mig en korrekt sagsbehandling.

Hun havde håbet, at henvendelsen til borgmesteren ville give anledning til hjælp fra hans side.

- Jeg havde håbet om, at han ville sige, "jeg kigger på din sag, og så vil jeg indkalde forvaltning til et møde, så kan vi måske gøre noget bedre, så du føler dig tryg." Det handler om, at han skal sørge for, at hans borgere er trygge i forvaltningen. At vi får den korrekte sagsbehandling. Så jeg synes, han skal træde til i sådan en situation, når nu borgeren beder om hjælp, lyder det fra Mette Kusch.

Onsdag eftermiddag, dagen før denne artikels udgivelse, fik Mette Kusch en besked om, at Favrskov Kommune tilbyder hende to timers afløsning om ugen. Halvdelen af det, hun havde søgt om.

Borgmester Lars Storgaard siger, at en borger som udgangspunkt kan få et møde med ham, hvis borgeren beder om det. Han vil ikke kommentere på enkeltsager og forholder sig derfor ikke til detaljerne i Mette Kuschs sag. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Lars Storgaard: - Vi tager kritik til efterretning

Skal borgeren forvente et personligt svar? Hvornår går Lars Storgaard som øverste leder for forvaltningen ind i en sag, når borgeren klager? Da Mette Kusch i første omgang skrev til Lars Storgaard (K) kom der intet svar. 

Hun klagede over den sagsbehandling, hun som mor til tre børn med diagnoser havde mødt, da hun bad kommunen om afløsning til sin yngste søn, som er autist. Hun gjorde opmærksom på, hvad hun opfattede som "silotænkning" og "tung sagsbehandling" i forvaltningen. 

Men alligevel var det først, da Mette Kuschs juridiske rådgiver skrev en opfølgning på klagen, at der kom der et personligt svar fra Lars Storgaard. Er det godt nok? Vi har spurgt borgmesteren.

Mette Kusch er utilfreds med den behandling, hun har fået i forbindelse med sin ansøgning om hjælp i familien med tre diagnosebørn. Hun har skrevet en klage til borgmesteren, men mener ikke at svaret er til stor hjælp. Lars Storgaard vil ikke kommentere på enkeltsager, men siger at kritikken tages til efterretning, og at borgere får et svar fra ham.

Da Mette Kusch skrev en klage til Favrskovs borgmester Lars Storgaard (K), hvor hun redegjorde for sin oplevelse med sagsbehandlingen i Børnehandicapafdelingen, havde hun håbet på et svar fra borgmesteren.

Det fik hun ikke. I stedet blev klagen sendt videre til lederen af afdelingen.

Mette skrev i samarbejde med sin juridiske rådgiver, Linda Klingenberg, en opfølgning på klagen, og det kastede et svar af sig fra borgmesterkontoret. Men ikke det svar, Mette Kusch havde håbet på.

- Jeg anerkender, at du er i en svær situation både i forhold til din familie og din smertesygdom. Det fremgår af forvaltningens svar af 8. april 2022, at der snarest muligt vil blive foretaget en vurdering af familiens aktuelle aflastningsbehov og at der først vil kunne blive vurderet på ansøgningen om kompensation til din eksmand, når dit behandlingsforløbs start nærmer sig. Rådgiver oplyser, at du vil blive kontaktet 7. september 2022. Denne proces giver mig ikke anledning til bemærkninger.

- På baggrund af ovenstående samt brevet fra forvaltningen af 8. april 2022 foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.

Det svar kalder Mette Kusch "ubrugeligt".

- Jeg er dybt skuffet over, at han ikke føler, han har behov for at tage mere vare på borgerne, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes ikke, at hans forvaltning har givet mig en korrekt sagsbehandling, siger Mette Kusch.

- Kritik tages til efterretning

Lars Storgaard vil ikke diskutere enkeltsager. Derfor vil han heller ikke forholde sig til Mette Kuschs sag.

Hvad mener du om, at en borger klager til dig over det, som borgeren opfatter som silotænkning og usmidig arbejdsgange i din forvaltning? 

- Jeg tager selvfølgelig kritikken til efterretning, og vi møder jo indimellem kritik. Men forvaltningen kan ikke gå ud over lovens rammer, og det er ikke altid, at svaret passer borgeren. Selvom det er det rigtige svar, der gives, siger Lars Storgaard.

I Mette Kuschs konkrete tilfælde valgte Ankestyrelsen at sende sagen tilbage til genbehandling i kommunen. Og en uge efter afgørelsen i styrelsen modtog Mette Kusch besked om, at Favrskov Kommune tilkender hende to timers afløsning. Halvdelen af det, hun havde bedt om.

Lars Storgaard understreger, at der på eksempelvis børnehandicapområdet er tale om ømtålelig og komplekse sager, hvor der kan opstå fejl.

- Jeg forstår frustrationerne hos borgerne, hvem gør ikke det. Men forvaltningen arbejder efter lovgivningen. Og den er også kompleks. Men vi tager afgørelser til efterretning og ser, om vi kan lære af det.

I 2018 tog Favrskov Kommune del i et stor læringsforløb i samarbejde med Ankestyrelsen for at nedbringe antallet af omgørelser i styrelsen.

I 2017 blev 35 sager på børnehandicapområdet indbragt for Ankestyrelsen, og 54 procent af dem blev omgjort. I 2020, som er de nyest tilgængelige tal på området, var der tale om 60 sager og en omgørelsesprocent på 32. På landsplan var omgørelsesprocenten 52.

-  Jeg synes, det er et tilfredsstillende niveau, vi nærmer os. Det kan ikke undgås, at der vil være nogle sager, der hjemsendes, siger borgmesteren.

Er det et tilfredsstillende niveau for borgerne? 

- Jeg er tilfreds med, at det har forbedret sig markant. Det arbejder vi jo med hele tiden. Men man kan jo altid forbedre det endnu mere, og de knokler i forvaltningen med sager, som er meget komplekse.

- Borgeren får som udgangspunkt et svar fra mig

Mette Kusch havde altså håbet, at borgmester Lars Storgaard ville svare personligt på hendes henvendelse og gå ind i sagen.

- Jeg havde håbet om, at han ville sige, "jeg kigger på din sag, og så vil jeg indkalde forvaltning til et møde, så kan vi måske gøre noget bedre, så du føler dig tryg." Det handler om, at han skal sørge for, at hans borgere er trygge i forvaltningen, siger Mette Kusch.

Borgmesteren siger, at borgerne som udgangspunkt får et personligt svar fra ham, selvom det i Mettes sag altså først kom, da hun skrev en opfølgning på den klage, som hun havde sendt til borgmesterkontoret. Lars Storgaard vil ikke gå ind i den enkelte sag, men siger, at hans telefon og postkasse er åben.

- Jeg har haft flere samtaler med borgere i sidste uge, og jeg har en personlig samtale i næste uge. Hvis borgeren beder om et møde med borgmesteren, så får borgeren selvfølgelig som udgangspunkt et møde med borgmesteren.

Hvad skal der så til, før at du personligt går ind i en sag? 

- Så skal det være en sag, der står helt klokkeklart op i luften, hvor der er begået en markant fejl fra forvaltningens side. Det er noget, jeg skal til at lære hen ad vejen. Men jeg ved jo, hvor svære de her sager, for jeg har været formand i det særlig Børn- og Ungeudvalg, fortæller Lars Storgaard.

Du kan læse Mette Kuschs historie ved at klikke her.

Du kan aflevere ting til ukrainske flygtninge på genbrugspladsen i Hammel. Foto: Favrskov Kommune

Det skal du også vide

Donér til flygtningeboliger i Hammel

På genbrugspladsen i Hammel kan du donere møbler, legetøj og så videre til flygtningeboliger til de ukrainske flygtninge, der er kommet til Favrskov. Lige nu er man i gang med at indrette flere boliger på Skaghøj, og Favrskov Forsyning, som driver genbrugspladsen, gør opmærksom på, at man mangler lidt af hvert.

Derfor kan du på genbrugspladsen donere for eksempel borde, stole, senge, sofaer, køkkenting, legetøj, håndklæder og så videre. Der er klargjort et særligt rum, hvor du kan stille de ting, der kan komme flygtninge til glæde.

FavrskovLIV udsender et nyhedsbrev sidst på ugen, hvor vi gør status over, hvordan det er gået med at modtage ukrainske flygtninge i kommunen. Hvor mange er der kommet? Hvor bor de? Hvor mange gør i børnehave og vuggestue i kommunen? Læs mere i weekenden.

Kampagne skal forhindre ulykker i vejkryds

De fleste kender nok det der med, at tankerne vandrer, når kører eller cykler på vej til arbejde. Og så kan der ske ulykker, særligt når biler og cykler mødes i vejkryds. Det er i netop vejkryds, at to ud af tre alvorlige cykelulykker finder sted.

Rådet for Sikker Trafik og Favrskov Kommune vil gerne forsøge at forebygge ulykker med kampagnen "brug 2 sekunder mere", en god opfordring til både billister og cyklister om at bruge to sekunder mere på at orientere sig. Det er derfor, at du rundt omkring i kommunen i maj og juni kan se det budskab malet med gult på asfalten.

Er du tilfreds med vejene? Ellers skal du skrive til kommunen!

Favrskov Kommune har i løbet af de sidste par år opklassificeret et stort antal veje på tværs af kommunen.

Opklassificeringen har betydet, at vejene har skiftet status fra privat fællesvej til offentlig vej, og at Favrskov Kommune i den forbindelse har overtaget driften og vedligeholdelsen af disse veje.

Er I i jeres grundejerforening utilfredse med kommunens drift og vedligehold af jeres veje, så vil Favrskov Kommune meget gerne høre fra jer. Kommunen kan kontaktes ved at sende en mail til trafikogveje@favrskov.dk. Favrskov Kommune oplyser, at borgere der henvender sig vil blive kontaktet med henblik på en dialog om driften af områderne.