Det kan lyde som en uoverskuelig opgave at spare 75 millioner kroner på de kommunale budgetter.

For uanset hvor man vælger at skære, så er det næsten uundgåeligt, at der vil være mærkbare konsekvenser for borgerne.

Derfor inviterede Favrskov Kommune for nyligt borgerne til at komme med deres bud på, hvor der kan spares. Den forespørgsel har vi sendt videre via Facebook-grupper til borgerne i kommunens fire hovedbyer - Hinnerup, Hammel, Hadsten og Ulstrup - og det har resulteret i en lang række spareforslag.

Vi har samlet nogle af forslagene i denne artikel, så kommunens politikere og forvaltningen kan se dem og - måske - benytte dem til at spare.

Et forslag, der går igen på tværs af de fire grupper, er, at de kommunalt ansatte skal blive bedre til at slukke lyset.

Flere borgere med natarbejde har nemlig observeret, at lyset i de kommunale bygninger brænder efter endt arbejdstid. Den slags koster på elregningen. Og det giver overhovedet ikke mening, skriver en borger i Hadsten-gruppen.

- Det vil være en fin idé at begynde med at slukke lys om natten og i helligdage i de offentlige bygninger f. eks rådhuset på Skovvej i Hinnerup. Der brænder ofte lys, f.eks hele påsken og andre tider. Jeg arbejder som udekørende nattevagt og har set det et utal af gange overalt i kommunen.

Og en anden borger mener, at man kan gå ét skridt videre, hvis der for alvor skal spares på elregningen.

- Man kunne godt forestille sig at der ikke alene er lys på mange kontorbygninger om natten unødvendigt. Men også at mange lod deres computer stå tændt natten over - og printere osv. Eller lys på en parkeringsplads som ikke blev brugt om natten. Tror der kan spares en del på el-regninger rundt omkring.

Og så er der dem, der mener, at Favrskovs politikere selv bør gå forrest og svinge sparekniven over deres egne lønninger. Det er faktisk det forslag, flest borgere kommer med.

- Politikernes lønninger og pensioner kunne være det første sted de spare, skriver en borger i Hammel-gruppen, som 13 andre har 'syntes godt om'.

En lignende kommentar finder vi også i Hadsten-gruppen, hvor en borger skriver følgende.

- De har jo for nylig sat deres eget honorar op. Begynd med at sætte det ned igen. Mange bække små.

Men er det virkelig sandt, at Favrskovs politikere for nyligt har sat deres egne honorarer op? Det er en sandhed med modifikationer.

For efter det forrige kommunalvalg i 2017 blev byrådsmedlemmernes vederlag ganske rigtigt sat op, men kun fordi udvalgsformændenes vederlag blev sat tilsvarende ned.

Et almindeligt byrådsmedlem får i 2022 fået et grundbeløb på 96.687 kroner, og det matcher vederlaget i omegnskommunerne Norddjurs, Syddjurs og Odder.

Derudover får byrådsmedlemmerne et vederlag, hvis vedkommende er medlem af et udvalg - og det er alle byrådsmedlemmer været i den indeværende byrådsperiode. I 2022 giver det 54.361 kroner at være medlem af et stående politisk udvalg, mens borgmester Lars Storgaard får et vederlag på 1.087.210 kroner.

Et af de mere konkrete spareforslag kommer fra en borger, der har haft nogle ærgerlige oplevelser med hjemmeplejen.

- Hjemmeplejen sejler… Jeg aflyser, hvis jeg ikke er hjemme og derfor ikke har brug for hjælp, men 9 ud af 10 (gange, red.), så kommer de alligevel, fordi de har glemt at aflyse. Det sker tit, og det er jo helt tosset!

En anden mener, at man ved at skære i administrationen kan spare penge, uden at det får konsekvenser for ældreplejen.

- Et udmærket sted at starte kunne være de kolde hænder, der holder sig selv igang. Jeg er helt sikker på, man kan komme i mål med fornuftige prioriteringer, også uden det går ud over madpakker og ældreomsorg.

Det synspunkt vækker genklang hos en anden medborger, som mener, at man kan spare penge, ved at gøre op med den 'tåbelige registrering i ældreplejen', som ifølge ham 'kun er til for kontorfolkets skyld'.

Netop administration og bureaukrati er noget, som flere borgere mener, der skal skæres ned på. En borger skriver, uden at uddybe yderligere, at man bør 'fyre 90 procent af administrationen', mens andre med lignende synspunkter sætter flere ord på deres forslag.

- Find et mere konstruktivt arbejde til flertallet af de medarbejdere, der detailbudgetterer, laver løbende budgetopfølgninger og kontroller i et omfang at alle må miste overblikket.

Og så er der de helt konkrete spareforslag.

I Hadsten foreslår flere borgere, at man slår to fluer med ét smæk, ved at skære ned på græsslåningen.

Det vil nemlig både spare penge og gavne biodiversiteten. Det kan gøres ved at etablere en hundeskov, foreslår en borger.

- Lav den nederste del af Lilleåparken i Hadsten (op mod ringvejen) til hundeskov (der behøver ikke at være træer i denne "hundeskov") Så sparer i at slå græs og det vil være virkelig godt for biodiversiteten.

Og i Hadsten-gruppen har en kommunalt ansat borger et andet spareforslag, der kan give resultater allerede om et halvt år.

- Drop julegaven til offentlige ansatte, skriver borgeren, som selv er klar til at løfte sin del af sparebyrden på 75 millioner kroner.

Hvorvidt de offentligt ansatte må undvære julegaverne må tiden vise, men hermed er borgerforslagene i hvert fald givet videre til de ansvarlige.

Favrskovs ukrainske flygtningestrøm er blevet til en langsom piblen.

Det er status, hvis man spørger kommunens arbejdsmarkedschef Anders Blæsbjerg Baun, som har det daglige ansvar for Favrskovs flygtningeindsats.

- Antallet af ansøgninger stiger væsentlig langsommere end det gjorde i starten. Der kommer stadig ukrainske flygtninge til kommunen i takt med, at der bliver behandlet opholdstilladelser, men stigningen i tallene har bestemt været aftagende.

Tilbage i marts forudså regeringens prognoser ellers, at Ruslands invasion kunne få op mod 100.000 ukrainere kunne søge ind over Danmarks grænser.

Den forudsigelse fik kommunaldirektør Jan Kallestrup til at kalde flygtningestrømmen 'en ekstraordinær situation, for efter den daværende fordelingsnøgle stod Favrskov pludselig til at skulle huse knap 1.200 ukrainske flygtninge.

Men nu tyder alt på, at regeringens skøn var sat for højt. Det viser kommunens seneste opgørelse over antallet af ukrainere, der har søgt om opholdstilladelse.

150 ukrainere, 37 mænd og 113 kvinder, har søgt om opholdstilladelse. Og det er langt fra de 1.200 flygtninger, som regeringens forudsigelser pegede på tilbage i marts.

- Det er vi ikke i nærheden af, mener Anders Blæsbjerg Baun. Og selvom man skal tage en masse forbehold, så forventer han heller ikke, at antallet når helt derop.

- Jeg tror ikke, vi når derop, som man forventede, da man snakkede om 100.000 flygtninge. Jeg synes i det hele taget, at vi i dag har et mere retvisende billede af, hvor vi skal forvente at ende henne.

Og hvor skal vi så forvente at ende henne?

Nok omkring 300 eller 350 flygtninge med opholdstilladelse, vurderer Anders Blæsbjerg Baun, men han understreger, at det tal skal tages med en masse forbehold.

I Favrskovs civilsamfund er erfaringen dog også, at flygtningestrømmen fra Ukraine har udviklet sig fra en brusende flod til en stille piblen.

- Det er mit helt klare indtryk, at der er færre flygtninge, der selv krydser ind over grænsen, siger Margit S. Larsen, formand for Røde Kors i Hadsten-Hinnerup.

- Den strøm af folk, der kom direkte fra Ukraine og blev indlogeret hos private, tror jeg næsten er stoppet. Den oplever vi ikke lige nu, men der kommer stadig ukrainere til Favrskov, understreger hun og uddyber.

- De ukrainere, der kommer lige nu, bliver fordelt oppefra via asylsystemet, og der kommer hele tiden nye, selvom strømmen nok er aftaget.

Der er sandsynligvis også flere ukrainske flygtninge i Favrskov, end de 150 personer, som ifølge kommunens oplysninger er blevet tildelt opholdstilladelse.

Det er nemlig ikke alle ukrainere, der søger opholdstilladelse, fortæller Margit S. Larsen.

- Vi havde en dag en familie, der kom ind i vores café i Hadsten. Manden arbejder i landbruget og havde fået sin kone og datter herop fra Ukraien. De havde ikke søgt opholdstilladelse, for de forventede at tage hjem igen. Derfor skal man være opmærksom på, at der stadig kan være nogle, som ikke har søgt, men stadig bor her i kommunen.

Hos Favrskov Kommune er man bevidste om, at der sandsynligvis er et anseeligt mørketal blandt de ukrainske flygtninge.

Arbejdsmarkedschef Anders Blæsbjerg Baun tør ikke gisne om, præcis hvor mange ukrainske flygtninge, der er i Favrskov. Men dem der henvender sig og søger opholdstilladelse kan få en bolig, blive en del af en beskæftigelsesindsats og sende børnene i daginstitution.

Og indtil videre er lidt over 30 børn med ukrainsk baggrund startet i de kommunale skoler. De er hovedsageligt i Hammel, da størstedelen af flygtningene bor på Skaghøj, men også i Hadsten er der oprettet en modtageklasse.

Det har påvirket den daglige drift. Personale, der før har arbejdet med tosprogede elever, er blevet trukket ud til modtageklasserne, mens vikarer har udfyldt det hul, der er opstået.

Og der er ikke uanede mængder plads eller personale i Favrskovs skoler og institutioner, som i forvejen er presset på ressourcerne, anerkender Anders Blæsbjerg Baun.

- Vi har ikke oplevet udfordringer endnu, men det er klart, at der kan blive nogle personalemæssige ting, vi skal tage hånd om, alt efter hvordan efterspørgslen udvikler sig. vi har jo ikke en halv skole eller en hel daginstitution med ledig plads. Det skal vi tage hånd om, for hvis der kommer 40 børn i morgen, så har vi ikke kapaciteten.

Derfor skal Favrskov Kommune sandsynligvis finde en måde at øge kapaciteten, uden at lave alt for permanente løsninger, der risikerer at stå tomme.

- Ingen ved hvordan virkeligheden ser ud om 6, 12 eller 18 måneder. Måske vil mange hjem. Vi skal tænke os godt om, for vi skal hellere ikke lave noget permanent, som pludselig står ubrugt hen. Det ville også være spild af ressourcer.

På arbejdsmarkedsfronten står kommunen også over for en udfordring.

For mange af de ukrainske flygtninge er enlige kvinder med børn. De kan først søge et arbejde, når børnene er placeret i en skole eller institution, og selv når det falder på plads, er der andre udfordringer.

Ud af de 150 ukrainere med opholdstilladelse er der 'et par stykker', som er kommet i arbejde, fortæller Anders Blæsbjerg Baun. Og så er der en håndfuld, som er kommet i virksomhedspraktik, forklarer han.

Men der er en sprogbarriere. For størstedelen af de ankomne flygtninge taler ikke engelsk - eller dansk, for den sags skyld - og det gør det svært, at blive en del af arbejdsmarkedet, forklarer Anders Blæsbjerg Baun.

Derfor arbejder kommunen sammen med en række af Favrskovs virksomheder, som allerede før krigen havde ukrainere ansat.

- Der er flere virksomheder i kommunen, der har budt ind. Nogle af dem har herboende ukrainere ansat, og det giver en bedre mulighed for at integrere nye ukrainske medarbejdere, også selvom der kunne være en sprogbarriere. For så er der allerede en ansat, der taler sproget, og kan hjælpe med at sætte den nye medarbejder ind i tingene.

Anders Blæsbjerg Baun understreger, at man oplever en stor vilje blandt de ukrainske flygtninge til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det oplever Margit S. Larsen fra Røde Kors i Hadsten-Hinnerup også, når foreningen afholder Café Ukraine i Hadsten og Hammel.

- Når de mødes i vores café, bliver der også talt om arbejde og jobmuligheder. Det er mit indtryk, at dem der kan, de prøver at få et arbejde.

Selvom strømmen af ukrainske flygtninge ikke har nået det voldsomme niveau, der blev spået i foråret, så koster indsatsen stadig væsentlige ressourcer og kræfter på kommunalt niveau, afslører Anders Blæsbjerg Baun.

- Det trækker nogle ressourcer, selvfølgelig, men det er på mange måder en opgave, der prioriterer sig selv. Her er alle kommuner i samme båd og denne situation er noget vi skal og gerne vil løfte.

Der foregår i øjeblikket nationale forhandlinger om, hvordan de danske kommuner skal kompenseres, for 'kommunerne kommer ikke til at stå tilbage med sorteper', som den daværende intergrationsminister Mattias Tesfaye sagde tilbage i marts.

Indtil det falder på plads mener Anders Blæsbjerg Baun, at Favrskov Kommune har fået etableret et solidt tag på situationen.

- Det var meget kaotisk i starten. Vi så en konstant udvikling og tingene ændrede sig fra dag til dag, men sådan er det ikke helt længere. Vi har organiseret arbejdet godt og prøver hele tiden at være et halvt skridt foran.

Da Favrskov Kommune og Røde Kors indrettede flygtningeboliger på Skaghøj i starten af marts strømmede det til med frivillige hænder.

Omfanget af venlige sjæle var så omfattende, at man måtte sætte flere på venteliste, og de tidligere ældreboliger blev på rekordtid omdannet til brugbare lejligheder for de ukrainske flygtninge i Favrskov.

Nu er Skaghøj ved at være fyldt op, og derfor har Favrskov Kommune taget en ny bygning i brug. Det drejer sig om den tidligere skole på Voldbyvej 5-7 i Hammel, hvor op mod 40 boliger kan indrettes.

Her har man også brug sofaer, spiseborde, reoler og lignende møbler, men denne gang har tilstrømningen af frivillige ikke været helt så stor som sidst, fortæller Margit S. Larsen, formand for Røde Kors i Hadsten-Hinnerup.

- Måske tror folk ikke, at der er brug for hjælpen længere, men det er der. Og man kan stadig nå at hjælpe, hvis ikke man nåede det sidste gang. Både med enkelte rum eller hele lejligheder.

Hvis du vil adoptere en lejlighed eller et rum, så kan du kontakte Janni Haugaard på janha@favrskov.dk.