Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Meget mere grøn omstilling. Det vedtog byrådet enstemmigt på det seneste byrådsmøde, men der er stadig langt fra byrådets gode intentioner og høflige samtaler klimaresultater. Hvordan kommer vi i mål?

En ny og ambitiøs retning for Favrskov

Jeg har altid været stor fan af demokratiet. Jeg ved det godt, det lyder lidt åndssvagt, for hvem er ikke fan af demokratiet, vil de fleste nok spørge. Kan man overhovedet tillade sig at være andet i vores lille, velfungere og fredfyldte del af verden?

Til dem svarer jeg, at jeg er fan af demokratiet på en særlig måde - faktisk er jeg fan af demokratiet, som mange andre er fans af bestemte sportshold. Jeg ser frem til valgaftner på samme måde, som andre ser frem til Champions League-finaler og koncerter med deres yndlingskunstnere.

Ja, jeg er lidt af en nørd, det medgiver jeg gerne, men at se demokratiet udfolde sig kan altså noget. Her mødes modsætninger, livssyn og magt og bliver omsat til store sejre og sviende nederlag. Alt sammen for åben skærm - hvad mere kan man ønske sig?

Og selvom de flestes øjne nok er rettet mod EU-folkeafstemningen i aften, så udfoldede demokratiet udfolder sig faktisk på smukkeste vis i Favrskov i går aftes. For i byrådssalen i Hinnerup sad 24 fremmødte byrødder og roste hinanden i tre kvarter.

Baggrunden var et beslutningsforslag fremsat af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Partier vil gerne sætte yderligere skub på den grønne omstilling, og deres forslag om en ny, ambitiøs klimapolitik mødte opbakning overalt i byrådet.

For selvfølgelig kan der gøres mere for den grønne omstilling, mente de på tværs af salen, både hos Enhedslisten og Nye Borgerlige. Og selvom der måtte et mindre ændringsforslag til, så blev forslaget om en mere ambitiøs klimapolitik vedtaget med største selvfølgelighed.

Og det er da lovende, at der nu rykkes på klimafronten, for hvis Favrskov skal leve op til sine forpligtelser om 70 procents CO2-reduktion i 2030, så kræver det, at der sættes turbo på den grønne omstilling.

Det er gårsdagens beslutningsforslag bare ikke nogen garanti for. Det kan vise sig at være et vigtigt skridt på vejen, men klimapolitikken er ofte en kompleks og langtrukken affære, som kan give de fleste grå hår.

For det er ikke bare lige til at stille nogle vindmøller op. Elnettet skal kunne håndtere belastningen, grundvandet og fuglebestanden må ikke lide overlast, finansieringen og materialerne skal være på plads, de rigtige investorer findes og så videre og så videre.

Måske er det derfor, at klimaindsatsen kan føles som en frustrerende størrelse, for problematikken kan ikke løses med et snuptag. og den er uendeligt svær at overskue - både i Favrskov og på verdensplan.

Det vil vi gerne ændre her på FavrskovLIV. Vi synes, at klimapolitikken fortjener at blive uddybet, undersøgt og forklaret på en måde, så den er til at tage og føle på. For den vedkommer os alle, men det føles bestemt ikke altid sådan.

I dag starter vi med byrådets beslutningsforslag. Vi har spurgt Niels Christian Selchau-Mark (K) og Søren Gade (S), hvordan gårsdagens beslutning kan hjælpe morgendagens klima. Men vi vil også ud i kommunen - ud til virksomheder, der har fået den gode idé, og vil gerne besøge landsbyer med innovative energifællesskaber.

Hvis du har et tip, så vil vi altid gerne høre fra dig, så vi kan fortælle historien om, hvorfor Favrskov er en fantastisk - og klimavenlig - kommune.

God valgaften.

P.S. Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af vores fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Favrskov.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Favrskov.

Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
Katharina die Große, den 450 meter lange ballastmaskine fra tyske Spitzker, holder her parkeret på skinnerne i udkanten af Hinnerup lige uden for indgangen til Linen. Arbejdstoget er nem at få øje på, men det er faktisk ganske svært med et foto af gengive, hvor enormt et maskineri der er tale om. Foto: Jesper Rehmeier

Gigantiske Katharina fra Tyskland opgraderer lige nu jernbanen gennem Favrskov Kommune

Du har måske set den snegle sig af sted, hørt den larme eller mærket vibrationerne. Favrskov har for tiden besøg af en kæmpe, nemlig maskinen Katharina die Große fra det tyske entreprenørfirma Spitzke. Det 450 meter lange tog vedligeholder jernbanen fra Aarhus til Langå. 

Her kan du læse lidt mere om det store maskineri, der "støvsuger" granitskærver og løfter sveller og skinner og altså lige nu spærrer strækningen mellem Aarhus og Langå.

Banedanmark laver sporarbejde på strækningen mellem Aarhus og Langå. Det tunge arbejde kalder på heftigt maskineri, og derfor er selveste "Katharina die Große", et 450 meter langt jernbanemaskineri, hentet ind fra Tyskland for at give et nap med.

NB: I en tidligere version af denne artikel stod der, at maskinen er 800 meter lang. Banedanmark oplyser i en mail, at togets længde med vogne er 450 meter. 

Jernbanen mellem Aarhus og Langå undergår en større opgradering fra nu og frem til efteråret.

Skinner og sveller skal flere steder udskiftes og sporet elektrificeres for at gøre klar til fremtidens elektriske og hurtigere tog på den vigtige strækning midtjyske trafikåre. Desuden skal de granitskærver, som giver skinnerne ballast, rettes til.

Det er mange, mange tons skærver og sveller, der skal graves op og udskiftes. Til den type opgaver henter Banedanmark blandt andet hjælp fra det tyske ingeniørfirma Spitzke og deres gigantiske maskineri RPM-RS-900 - også kaldet Katharina die Große. Maskinen er en såkaldt "ballastrenser", et kørende arbejdstog, som løfter skinner og sveller og renser og udskifter slidte granitskræver med nye.

Når rutetogene kører, opstår der ikke kun slid på skinnerne, men også de granitskærver, der som ballast er med til at holde skinnerne på plads på svellerne. Derfor er det vigtigt, at skærverne er kantede, så de kan låse fast i hinanden og dermed sikre et stabilt underlag for skinner og tog.

Katharina die Große skiftede også skærverne under skinnerne ved Nivå i 2017. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017

Det tyske arbejdstoget løfter skinner og sveller op fra jorden, så granitskærver kan fjernes og rettes til og suppleres med nye skærver, inden det lægges på plads og skinnerne sænkes ned igen. Herunder kan du se en video af maskinen i arbejde på skinnerne ved Åbyhøj i Aarhus.

Langs strækningen arbejder en anden specialmaskine med at udskifte sveller og slidte skinner. Gennem måneder har man langs banestrækningen kunnet se opmagasinerede sveller og granitskærver, og det er altså de materialer, mandskabet nu lægger ud.

Toget er trukket af et dieselokomotiv. Når maskinen er i transport, kan den nå en topfart på 100 kilometer i timen. Banedanmark oplyser, at det tog halvandet døgn at fragte maskinen hertil fra Tyskland. Foto: Jesper Rehmeier

Og Große er sådan en RPM-RS-900 virkelig. Når vognene med granitskærver og sveller er monteret, måler maskinen hele 450 meter fra dieseldrevet lokomotiv til bageste vogn. Til sammenligning må et IC3-tog maksimalt være 294 meter langt. Der skal desuden 25 mand til at betjene maskinen.

Strækning fra Aarhus til Langå er 45 kilometer, og togpassagerer kan i flere måneder forberede sig på en køreplan, der ikke helt ligner den, man er vant til. Blandt andet indsættes der togbusser, når arbejdet lukker skinnerne.


Indtil 7. juni er sporene helt spærret, og der kører derfor kun togbusser. Se hele Banedanmarks tidsplan for strækningen her.

Søren Gade fra Socialdemokratiet (til venstre) og Niels Christian Selchau-Mark fra KOnservative (til højre) er begge begejstrede for det nye byråds vilje til at skrue op for klimaindsatsen.

Et enstemmigt byråd vil skrue op for den grønne omstilling - men der er stadig langt til mål

Der skal skrues op for den grønne omstilling i Favrskov. Det vedtog et enstemmigt byråd på det seneste byrådsmøde og den gode stemning ville ingen ende tage. I mere end tre kvarter kom de 24 fremmødte byrødder med positive tilkendegivelser om den grønne omstilling, som efter sommerferien står til at få sit eget udvalg: Bæredygtighedsudvalget.

Men de gode intentioner og de fælles mål er ikke nok i sig selv. Favrskov er milevidt fra at leve op til sine klimaforpligtelser om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, og det mål SKAL vi altså nå, mener de på tværs af fløjene. Men hvordan?

Lokalt ejerskab, økonomisk incitiment for borgerne og eksterne eksperter er en del af svaret mener både Niels Christian Selchau-Mark (K) og Søren Gade (S), som begge er dybt en engagerede i den kommunale klimapolitik. Vi har spurgt, hvordan man veksler gårsdagens byrådsbeslutning til konkrete klimaresultater.

Samtlige byrådsmedlemmer stemte for, da Favrskovs politikere i går vedtog et forslag om at skrue op den grønne omstilling. Men selvom alle nu er enige om, at der skal ske noget, så er det stadig usikkert, præcis hvad der skal gøres. I mellemtiden tikker uret, for i 2030 skal Favrskov have sænket sit CO2-forbrug med 70 procent.

Favrskov skal være mere klimavenligt og ambitionerne for den grønne omstilling skal hæves. Det vedtog et enstemmigt byråd på gårsdagens byrådsmøde.

Beslutningen havde rod i et forslag fremsat af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som var enige om, at Favrskovs vej mod at blive en bæredygtig kommune skal være endnu kortere.

- Ambitionerne om klimaneutralitet er store, og skal vi i mål, så hellere i dag end i morgen, indledte Isabell Friis Madsen (S) og det synspunkt endte med at blive bakket op af hele byrådet. Forud for vedtagelsen lå 45 minutters særdeles konstruktiv debat, hvor byrådets medlemmer skiftedes til at tilkendegive deres syn på hvorfor de bakker op om at sætte yderligere fart under den grønne omstilling.

Og der blev ikke lagt skjul på, at Favrskovs nye byråd vil gøre mere for klimaet i fremtiden. "Det er en dagsorden, som presser, og det er en dagsorden, som haster," sagde Niels Christian Selchau-Mark (K), hvis partifælle Charlotte Green kaldte den grønne omstilling en "fællespolitisk ambition."

De 24 fremmødte byrødder vendte alle tommelfingeren op til forslaget, men først efter blå blok havde fremsat et ændringsforslag. For forvaltningen har allerede en klimaplan på trapperne, som forventes at indeholde flere af de samme målsætninger, som forslaget fremsat af Socialdemokratiet, SF og Radikale.

Det fik Charlotte Green til at sammenligne forslaget med at "sparke en åben dør ind," men det ødelagde ikke den gode stemning. I stedet blev det foreslået, at det fremsatte forslag skulle behandles sammen med klimaplanen, og det nikkede samtlige byrødder ja til.

Meget langt til mål

Trods byrådets enighed og gode intentioner ånder alt ikke fryd og gammen på klimafronten.

For der er stadig meget langt til Favrskovs erklærede klimamål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

I 2018 var CO2-udledningen kun nedbragt med 22 procent siden 1990. Og hvis 2030-målet skal nås skal Favrskov i de næste otte år sænke sin CO2-udledning med 350.000 tons, omtrent det dobbelte af hvad man klarede på 28 år i perioden 1990 til 2018. Det vurderede kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl tidligere på året.

I 2050 sidder jeg næppe i byrådet, men jeg vil for alt i verden undgå, at man til den tid ser tilbage på det nuværende byråd og siger, at det var os, der tabte bolden. Derfor bliver vi nødt til at begynde på de konkrete handlinger.

Niels Christian Selchau-Mark (K)

Og selvom gårsdagens beslutning kan vise sig at være et vigtigt skridt på vejen mod at leve op til Favrskovs klimaforpligtelser, så indeholder den ikke nogle konkrete løfter om hvor, hvornår og hvordan den grønne omstilling skal indfries.

Vi har spurgt Søren Gade (S) og Niels Christian Selchau-Mark (K), hvilken forskel gårsdagens enstemmige beslutning reelt har for klimaindsatsen i Favrskov.

CO2-udledningen i Favrskov Kommune er fordelt i tre hoveddele. Transport, hvor privatbilisme udgør den største andel. Landbrug, hvor dyrehold udgør den største andel. Energi, hvor industriforbruget udgør den største andel.

Et stort skridt eller en lille forskel?

Søren Gade (S), en af afsenderne bag forslaget, mener, at gårsdagens beslutning er et stort skridt på vejen mod et grønnere Favrskov.

- Jeg synes, det er fantastisk. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og det viser, at vi har udstukket en fælles retning for den grønne omstilling i Favrskov.

Beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, SF og Radikale skal som før nævnt knyttes til forvaltningens klimaplan, og Søren Gade antager, at samspillet mellem de to vil resultere i en endnu mere ambitiøs klimapolitik. Han mener, at beslutningsforslaget gør en stor forskel.

Hvad er anderledes i dag, hvor forslaget er vedtaget, i forhold til i går?

- Forskellen er, at vi er enige om, vi skal være endnu mere ambitiøse. Og så i det hele taget, at der er kommet et større fokus på klima i det nye byråd. Det her er ikke bare en plan, man laver og putter i skuffen. Den skal ud og arbejde.

Hvad indebærer det nye klimaforslag?

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre fremsatte på byrådsmødet 31/05/2022 et forslag om, hvordan Favrskov kan sætte yderligere fart under den grønne omstilling. Vi har samlet forslagets bud på nye tiltag i den grønne omstilling herunder.

  • Udvidelse og udbygning af fjernvarme. Større ambitionsniveau i forhold til udbredelse af fjernvarme til flere af vores lokalområder, og undersøge, om man kan etablere en kommunal fjernvarmering til distribution af fjernvarme. Det vil også gøre Danmark mindre afhængig af russisk gas.
  • Vindmøller. Opdatere vindmølleplanen og få afklaret, om der er mulighed for udpegning af nye områder til større eller mindre grupper af vindmøller eller udskifte eksisterende med færre men større møller.
  • Solcelleparker. Udpegning af nye områder (min 300 ha) til solceller, og gerne – men ikke begrænset til – hvor de også kan virke som grundvandsbeskyttelse. Solvarme og solceller. Hadsten Fjernvarme har erfaringer med solvarme til fjernvarme, og forslagsstillerne ønsker det belyst, om det er en fordelagtig mulighed andre steder i kommunen.
  • Renseanlæg. Fremryk investeringsplaner for et samlet rensningsanlæg i Favrskov Spildevand. Det vil give en bedre rensning af spildevandet, mindske CO2-udledningen og muliggør grønne investeringer i eksempelvis et biogasanlæg. Mulighederne for at udnytte varmen fra spildevand til opvarmningskilde undersøges.
  • Biogasanlæg. Her skal der udpeges områder og påbegyndes samarbejder for at fremme etableringen af biogasanlæg. Herunder udbygning af eksisterende. Der skal tages højde for den samlede klimabelastning ved etableringen af nye anlæg eller udbygningen af eksisterende.
  • Samtænkning. I det omfang, at det giver mening og er muligt, skal de forskellige energiproduktioner samtænkes.
  • El-biler i kommunale flåde. Der udarbejdes retningslinjer for, hvorledes el-biler i den kommunale flåde inde for en kortere tidshorisont kan blive normen i stedet for alternativet.
  • Skovrejsning. Etablering af nye skovrejsningsprojekter. Eksempelvis i forbindelse med beskyttelse af grundvand eller skabelsen af biodiversitet.
  • Udtagning af sårbare jorde. Der arbejdes fortsat på at få taget lavbundsjorder ud af drift ved brug af multifunktionel jordfordeling, eller at lavbundsjorderne lægges om til ekstensiv drift. Dette vil sænke udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet samt mindske CO2-udslippet og øge biodiversiteten.
  • Udnyttelse af overskudsvarme fra energikrævende virksomheder. Der igangsættes initiativer for at kortlægge virksomheder med en høj grad af overskudsvarme, der vil kunne anvendes til opvarmning.

I modsætning til Søren Gade mener de Konservatives Niels Christian Selchau-Mark dog ikke, at det nye forslag i sig selv ændrer alverden.

- Der er ikke nogen stor forskel fra i går til i dag. Der er kommet nogle holdningstilkendegivelser, som er bredt politisk forankrede og skal indarbejdes i klimaplanen. Det er positivt, siger han.

Selvom Niels Christian Selchau-Mark ikke tillæger forslaget samme betydning som Søren Gade, så mener han, at den enstemmige vedtagelse er udtryk for et vigtigt nybrud i klimapolitikken.

- Men for mig går den største forskel ikke på i går og i morgen, men på tidligere perioder og nu. For nu har vi et byråd med en bredt forankret vilje til at gøre mere for den grønne omstilling, end vi nogensinde har gjort før. Det er i hvert fald min oplevelse.

Lokalt ejerskab er essentielt for den grønne omstilling

Lokalt ejerskab er et aspekt af den grønne omstilling, som både Niels Christian Selchau-Mark og Søren Gade vil gøre meget for at hjælpe på vej.

For kommunens seneste store projekt med vedvarende energikilder, vindmøllerne i Hallendrup, har taget snart et årti at stable på benene. Det skyldes blandt andet stor modstand fra lokalbefolkningen, og det skal være fortid, mener Søren Gade, som vil inddrage borgerne endnu mere i fremtiden - eksempelvis gennem lokalt ejerskab.

- Borgerinddragelsen og det lokale ejerskab er essensen. Vi skal gøre det muligt for borgerne, der bor herude på landet, at få del i ejerskabet. Hvis man sagde til  vindmøllefirmaerne, som opsætter møllerne, at 10-20 procent skal udloddes og puttes i en fond, som lokalbefolkningen kan investere i, så kunne det skabe et økonomisk incitament til at have vedvarende energikilder i sit nærområde, foreslår han.

Det synspunkt deler Niels Christian Selchau-Mark (K).

- Hvis vi skal få den grønne omstilling til at virke, så bliver vi nødt til at tænke over, hvordan vi kan skabe et bedre lokalt ejerskab, siger han og uddyber.

- Vi kommer til at skulle have flere solceller og nok også flere vindmøller. Måske kunne man lave anpartsselskaber, som folk kan købe sig ind i. Der er flere muligheder, og det skal vi se nærmere på.

Mens vi venter på bæredygtighedsudvalget

Både gårsdagens beslutningsforslag og den kommende klimaplan skal behandles i det Bæredygtighedsudvalg, som det blå flertal har barslet med siden konstitueringen sidste efterår.

Men udvalget er endnu ikke blevet nedsat, og det er en skam, mener Søren Gade.

- Vi er nødt til at reagere hurtigt, hvis vi skal opfylde vores forpligtelser. Og jeg mener, at Bæredygtighedsudvalget med fordel kunne have etableret sig hurtigere og drevet nogle forslag, siger han.

- Jeg bakker 100 procent op om udvalget, men jeg savner en klar udmelding om, hvad vi kan forvente af det. Nu har vi sat en retning med vores beslutningsforslag og det har heldigvis mødt enighed på tværs af byrådet.

Niels Christian Selchau-Mark er udpeget til at være formand for Bæredygtighedsudvalget. Han mener at klimapolitikken er kræver rettidig omhu, og derfor er udvalget endnu ikke nedsat.

- En god hovedregel i livet, at man ikke skal gøre tingene for jappet. Vi skal have de rigtige folk og eksperter med, også eksternt, og det vil vi gerne være sikre på at vi kan, så vi får det bedst mulige resultat. I konstitueringen var der lagt op til at den skulle komme i første halvår, men det er ikke sket, fordi vi ikke ville forhaste os.

Han forstår godt utålmodigheden forklarer han, men advarer mod at presse for hårdt på.

- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kan vi ikke gøre det som en revolution. Der var enstemmighed på gårsdagens byrådsmødet, men hvis vi presser for hårdt i fremtiden, så tror jeg det bliver sværere at få politisk opbakning. For økonomien er presset og de nationale økonomiforhandlinger bliver næppe en gavebod.

Alligevel lægger Niels Christian Selchau-Mark ikke skjul på, at klimaforpligtelserne i 2030 (70 procents reduktion) og klimaneutralitet i 2050 er mål, der SKAL nås.

-  I 2050 sidder jeg næppe i byrådet, men jeg vil for alt i verden undgå, at man til den tid ser tilbage på det nuværende byråd og siger, at det var os, der tabte bolden. Derfor bliver vi nødt til at begynde på de konkrete handlinger.

Niels Christian Selchau-Mark forventer, at Bæredygtighedsudvalget bliver nedsat efter sommerferien.

DM i Skills er et af de tiltag, der er med til at få de unge til at kigge mod erhvervsuddannelserne. Her er det Gry Astrup, Danmarks bedste murerlærling og vinder af DM i Skills 2022. Foto: Nadja Dam Jensen

Det blev også diskuteret i byrådssalen: De unge skal tidligere i erhvervspraktik, og borgerne skal vide, at der findes en borgerrådgiver

Favrskov Kommune nåede ikke målsætningen om, at 25 procent af de unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse i 2022. Målet for 2023 er ikke ændret, så hvordan skal man få flere unge til at søge ind? De unge skal tidligere i erhvervspraktik, lyder det.

Hvis du som borger har brug for at gå videre med en konkret sag, men ikke ved hvordan, har Favrskov Kommune faktisk en borgerrådgivning, som kan hjælpe. Borgerrådgiveren har netop aflagt beretning for 2021, og selvom der er generel tilfredshed, er der behov for mere synlighed, mener både borgerrådgiver og flere politikere. 

Vi dykker ned i to af de sager, som optager byrådet i Favrskov Kommune.

Hvor tidligt skal unge mennesker prøves af i erhvervspraktik? Kender borgerne i Favrskov til borgerrådgiveren, som er der for at hjælpe? Det var ikke kun det store spørgsmål om en ny klimastrategi, der kunne få byrådsmedlemmerne til mikrofonen.

1

Det evige spørgsmål: Hvordan får man flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Sådan har det lydt i mange år. I Favrskov har man stadig ikke nået målet om 25 procents søgning til erhvervsuddannelserne. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

21,9 procent af de unge, der i 2022 har søgt ind på en ungdomsuddannelse i Favrskov, har valgt en erhvervsuddannelse. Det tal var 20,9 procent i 2021, så der er altså tale om en fremgang. Det er jo godt, men er det godt nok? Ikke i forhold til den politiske målsætning.

For byrådspolitikerne i Favrskov har givet håndslag på, at arbejde for, at 25 procent af unge skal vælge en erhvervsuddannelse, mens færre skal vælge gymnasiet. Samfundet kalder nemlig på elektrikere, industriteknikere, maskinmestre, SOSU'er og så videre. Ikke blot i fremtiden, men også nu.

I hele landet klør de kloge hoveder sig i håret, når de prøver at finde ud af, hvordan man får de unge til at vælge erhvervsuddannelserne til. Byrådspolitikerne tog da også lige problemstillingen gennem den politiske vridemaskine en gang mere. 

Målet for 2023 er nemlig igen, at 25 procent skal søge ind.

Vi må nok erkende, at når de unge mennesker i Favrskov vælger ungdomsuddannelse, så er det ikke lige Favrskov Kommunes måltal, der virkelig påvirker dem. Det er dem, de går sammen med, og det er deres forældre.

Søren Fransen, SF

Og der lader til at være bred enighed om, at man skal prøve at få de unge i erhvervspraktik endnu tidligere, ned man indtil nu har gjort, hvor erhvervspraktikken i bred udstrækning er i 8. og 9. klasse.

- Vi skal prøve så tidligt som muligt at få påvirket de unge og får talt positivt om erhvervsuddannelserne - også inden man får for mange forudindtagede meninger om erhvervsuddannelser, lyder det fra Konservatives Mette Nøhr.

Hos Radikale Venstre bakker Torben Christensen op om tankerne om at give de unge en smagsprøve på livet som murer, mekaniker eller maler tidliger end i dag.

- Måske er 6. -7. klasse også for sent. Der er noget, der hedder kloge hænder, lige som der er kloge hoveder. Og man lærer bedst, jo yngre man er, både bogligt og praktisk. Vi skal dyrke de kloge hænder tidligere, og de sidder måske på børn, som ikke er helt tilpas i skolen i dag.

Lad os tage et opgør med de forudindtagede holdninger

Og de forudindtagede meninger, som Mette Nøhr henviser til, er der masser af - både om håndværkere og om akademikere. Det understreger malermester Erling Høj Sørensen fra Nye Borgerlige ved at antage, at en DJØf'er ikke kan fikse et ødelagt lokum.

- Den dag, akademikeren har et problem med toilettet der ikke virker, så er det ikke sjovt ikke at have en vvs'er, man kan ringe til. Det nytter ikke noget at starte med at introducere de unge til erhvervsuddannelserne i 8. - 9. klasse, siger Erling Høj Sørensen.

En anden forudindtaget holdning, som der skal gøres op med, er tanken om, at erhvervsuddannelser kun er for dem, der ikke har evner til det boglige. Folk med erhvervsuddannelser kan nemlig meget, lyder det fra en af byrådets akademikere, SF's Søren Frandsen.

- Arbejder du eksempelvis som elektriker, så vil du næsten møde en større grad af kompleksitet, og have brug for mere teoretisk viden for at løse opgaven, end en økonom. Der er virkelig nogle af uddannelserne, hvor man kan blive udfordret både praktisk og mentalt, lyder det fra Søren Frandsen, der er økonomi- og administrationschef til daglig.

Der er altså masser af gode politiske intentioner om at tale erhvervsuddannelser op, men endnu ikke så mange nye forslag, der kan hjælpe med at indfri målsætning om 25 procents søgning. Har du en god idé til, hvordan man skal få de unge til at søge en erhvervsuddannelse? Så hører vi meget gerne fra dig på jerso@favrskovliv.dk eller 24 24 19 90.

Da byrådet debatterede, kom snakken også til at gå på rollemodeller, for sådan nogle er der brug for, mener man. Og der skal de unge altså bare lade sig inspirere af Favrskovs øverste politiske myndighed, som Mette Nøhr lige gjorde opmærksom på.

- Vores kære borgmester er jo faktisk uddannet tømrer, så der er ingen grænser for, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til.

Det vigtige spørgsmål: Ved borgerne i Favrskov, at der findes en borgerrådgiver?

Favrskov Kommune. En borgerrådgiver kan som udgangspunkt træffes i administrationsbygningen i Hinnerup mandag, tirsdag og torsdag. Foto: Jesper Rehmeier

Favrskov Kommune har en borgerrådgiver. Formålet er at hjælpe og rådgive kommunens borgere med at navigere i det system, som man som borger befinder sig i, når kommunen træffer en afgørelse som påvirker borgeren.  

Og borgerrådgiveren i Favrskov modtog færre henvendelser i 2021 (171) end tilfældet var det i 2020 (194). Byrådsmedlemmerne har godkendt borgerrådgiverens beretning for sidste år, men ikke uden at der kom lidt debat ud af det. 

For selvom kommunens dikrektion vurderer, at borgerrådgiveren generelt er positiv med hensyn til forvaltningernes sagsbehandling, ser man hos Enhedslisten et par problemer.

Hvad er borgerrådgiveren i Favrskov Kommune? 

Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og Favrskov Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

Borgerrådgiverfunktionen er etableret i et samarbejde mellem Favrskov, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Skanderborg og Skive kommuner.

Borgerrådgiverfunktionen, der består af fire borgerrådgivere, kan normalt kontaktes telefonisk alle hverdage, og en af borgerrådgiverne er som udgangspunkt til stede i Favrskov Kommune (administrationsbygningen i Hinnerup) mandag, tirsdag og torsdag.

  • Borgerrådgiver Karin Lambert kan træffes på telefon 30 56 77 51
  • Borgerrådgiver Nicolai Abildgaard kan træffes på telefon 40 12 37 41
  • Borgerrådgiver Tanja Kallehauge Hansen kan træffes på telefon 30 69 61 04 (barsel til medio 2022)

Læs mere her

Kilde: Favrskov Kommune

- Jeg er lidt overrasket over, at direktionen konkluderer, at beretningen fra borgerrådgiveren er udtryk for en generelt god og professionel sagsbehandling, når borgerrådgiveren specifikt skriver, at beretnings tal ikke kan anvendes til at sige noget om, hvordan sagsbehandlingen generelt er i Favrskov Kommune, lød det fra Thake Fogh Cordt, der også ønsker, at borgerrådgiveren var mere synlig. 

- Generelt går sagsbehandlingen fint, men vi har også enkelte slemme tilfælde, og der er brug for mere information omkring borgerrådgiveren. Der er mange, der ikke kender til den. Det er vigtigt, det indgår i vejledningsmaterialet.  

Der har altså været et fald i antallet af henvendelser fra 2020 til 2021, men i beretningen gør borgerrådgiveren også opmærksom på, at "det er efter vores opfattelse i højere grad indholdet end antallet af henvendelser, der er interessant."

Læseren skal for det første være opmærksom på, at de registrerede henvendelser ikke udgør en repræsentativ stikprøve af sagsbehandlingen i Favrskov Kommune. Beretningens tal kan derfor ikke anvendes til at sige noget om, hvordan sagsbehandlingen generelt er i Favrskov Kommune. Beretningen kan derimod bruges til at give et billede af, hvordan nogle borgere har oplevet sagsbehandlingen i kommunen – hvilket der kan ligge megen værdifuld viden og læring i.

Fra Borgerrådgiverens beretning for 2021

Hos Venstre bakker viceborgmester Birgit Liin op om ønsket om mere synlighed. 

- Vi er ikke så bekymret for, at antallet af henvendelser daler. Men vi er enige i det, borgerrådgiveren skriver, at man godt kan savne lidt synlighed. Derfor må man for min skyld gerne reklamere for borgerrådgiveren på forsiden af vores hjemmeside. Jeg tror, at mange borgere ikke ved, at rådgiveren findes. 

Det er niende gang, at borgerrådgiveren i Favrskov Kommune aflægger beretning, og tidligere borgmester Nils Borring (S) har læst med hver gang. Han er godt tilfreds med borgerrådgiveren, som han mener i samarbejde med forvaltningerne hele tiden forsøger at optimere funktionen og gøre den bedre.  

- Det er mit helt klare indtryk, at forvaltningen faktisk oplyser om, at der er en borgerrådgivende funktion, hvis der er noget, borgeren er utilfreds med. Langt de fleste sager kan afgøres med, at borgerrådgiveren har hjulpet borgeren med at skabe klarhed, og når man har fået den klarhed, så er der ikke ret mange sager tilbage. 

Du kan læse hele beretningen for 2021 her.