Gad vide, om arkæologer i år 4022 graver i den tunge jord i Norring og støder på de skrøbelige porcelænsskår fra en Royal Copenhagen-kaffekop? Mon de finder rester af en havetrampolin og spekulerer over, hvad det mon var for noget mærkeligt noget, som byens borgere i år 2022 gravede ned i deres græsplæner? Vi kan kun gisne om fremtiden. Men ved at grave i jorden i nutiden, kan vi da i hvert fald blive klogere på fortiden.

Arkæologer fra Moesgaard Museum de seneste par måneder har gravet i jorden på Riisvej og Anneksvej i Norring et par kilometer fra Hinnerup, hvor et nyt boligområde på vej. Klods op ad de moderne murstensvillaer og velholdte græsplæner i det boligområde fra 2017, der nu efterhånden er bygget til. Der har ikke været langt mellem stolpehul fra yngre romersk jernalder og Skoda Octavia familiebil i garagen.

Nu skal hele udgravningen dækkes til igen, så nye huse kan skyde op af jorden.

Og udgravningen i forbindelse med det nye boligområde, som ifølge lokalplan 414 giver mulighed for opførelse af i alt 19 boliger, har bekræftet Moesgaards arkæologer i det, man allerede vidste: Nemlig, at der siden et par hundrede år efter Kristi fødsel har boet mennesker i Norring, hvor man altså nu arbejder for yderligere bosætning.

Hvad har arkæologerne så fundet, når gravemaskinen har skrællet jorden af og blottet fortiden i de forskellige lag jord? Stolpehuller. Og masser af dem. Altså ikke guld og ædelstene, men spor efter stolper, som har holdt huse oppe og afgrænset folde til husdyr. Hvorfor er det interessant? Fordi det er den bedste måde at anskue, hvor mange huse der har været, og fordi man i stolpehullerne kan finde materiale, som man kan bruge til at datere ud fra.

Trine Fristed er arkæolog hos Moesgaard Museum og har været en del af udgravningen i Norring. Hun lægger ikke skjul på, at det er et godt og tilfredsstillende fund, og at de mange stolpehuller, der er registreret med gps, og jordprøver, som er taget med til museet, nu kan bidrage med vigtig viden om Norrings fortid.

- Der er meget vi ikke ved endnu om dem, der har boet her. Vi har haft et begrænset område at grave i, men det tyder på, at der har været en landsby af en betydelig størrelse, og at der har boet mennesker helt fra yngre romersk jernalder og helt op til vikingetiden og middelalderen.

I tilfælde af, at du har behovet for at blive mindet om, hvornår yngre romersk jernalder begynder, er det omkring 200 år efter Kristi fødsel. Trine Fristed fortæller, at de folk, der har boet i Norring på den tid, var bønder. De levede et simpelt liv, men de var ikke primitive.

- Det er interessant, at vi tit tænker på dem som mindre begavede, men sådan var det ikke. Langt størstedelen af Danmarks befolkning på det tidspunkt havde måske ikke så meget, men de udviklede ting, der passede til deres behov - på samme måde som vi gør i dag.

- Man forestiller sig måske, at de har boet i små, skumle huse med et gulv af stampet mudder, men sådan var det ikke. De boede i gode træhuse, og i dag kan vi da også lære af den måde, de byggede bæredygtigt. De genbrugte så meget, som de kunne, så der ikke gik noget til spilde.

Under udgravningen har man desuden også fundet en fire meter dyb brønd med bevaret træ, som har givet drikkevand til folk i området. Det fremgår da også af lokalplanen, at "lokalplansområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen af grundvandet har høj prioritet."

De nye hus kommer dog til at få vand fra Foldby Vandværk.

At Norrings borgere i yngre romersk jernalder udviklede og opfandt ting til at dække deres behov, har Trine Fristed og hendes kollegaer fundet et godt eksempel på. For det utrænede øje ligner det nok blot en sten, men det er faktisk et stykke af en drejekværn, som blev brugt til at mele korn til mel. Men den fortæller faktisk en del om de folk, der boede her.

- Den er interessant, fordi den er en udvikling af måden, man lavede mel på i forhold til skubbekværnen, som man brugte tidligere. De har fået idéen den sydfra og fundet ud af, at det er smartere at male mel. Der har været nogen, der har rejst sydpå, for eksempel til Rom og hentet inspirationen, fortælle Trine Fristed.

Som arkæolog finder man tusindvis af potteskår og andet fortidslevn, og Trine Fristed fortæller, at hun efter mange år i faget for længst er blevet hærdet. Men det giver alligevel et lille gip, når man gør et fund som stenen fra drejekværnen.

- Det er bare et lækkert fund. Det er ikke noget, vi finder så tit. Og når vi gør, er det typisk fragmenter. Det her, det er sådan godt stykke af stenen. Den er ret fin. Det er ikke noget, vi bare skovler op til dagligt.

Tidligere på året skrev FavrskovLIV om en arkæologisk udgravning ved Kollerup Gods ved Hadsten. Her fandt arkæologerne 22 særdeles velbevarede begravelsesurner fra bronzealderen, og det var et fund i den absolutte Superliga. Trine Fristed vil godt medgive at udgravningen i Norring ikke er i helt samme kategori på skalaen over sjældne fund.

Der er dog fundet noget, der for lægmand måske er lidt mere interessant end stolpehuller og knækkede møllesten. Arkæologerne har nemlig også fundet to rigtig flotte perler samt et fragment af en tredje perle. Hvor de stammer fra, og hvem de har tilhørt, ved man ikke.

Men selv det, der ikke glitrer har også en værdi. Og at Moesgaard nu har noteret de mange stolpehuller efter fortidens huse i museets database, er en god ting. For hver eneste udgravning i forbindelse med et nyt boligområde er med til at give et større indblik i, hvordan fortidens landsbyer har set ud. Trine Fristed forklarer, at man gerne vil have et kort over daterede huse i Moesgaards område, og derfor registreres og dateres det hele troligt. Inden det hele altså dækkes til igen.

- Det hele bliver mere og mere skarpt med tiden, så der bliver mindre gætværk for os. Vi bliver bedre og bedre til at få det sat ind i en ramme, som vi kan forske ud fra.

Da man havde gravet i Norring i 2017, og arkæologerne skulle skrive rapport om udgravningen, blev stedet omtalt som en "nøglelokalitet" i Moesgaards område. Og det skyldes blandt andet, at bosættelsen i Norring strækker sig over så mange år og forskellige tidsperioder.

Hvor stor Norring har været, og hvad der ellers har været af store huse, gravpladser og andet, finder man muligvis aldrig ud af. For der bliver kun lavet arkæologiske udgravninger der, hvor der skal bygges nyt, og hvor forundersøgelserne viser, at der er noget at grave efter. Som Trine Fristed medgiver, så er det muligt, at den helt store "skat" ligger begravet et par hundrede meter mod øst eller måske under skolen eller tøjbutikken. Det finder vi måske aldrig ud af.

Men den nye viden om Norring er værdifuld, også i et større perspektiv, mener Trine Fristed.

- Personligt synes jeg, det er vigtigt, fordi det er en del af vores kulturhistorie. Det er en vigtig del af det, vi står på skuldrene af. Det handler også om, hvordan vi ser os selv i verden. Det er vigtigt at vide, at man bare er en lille brik i historien. Man er en del af noget meget større, et system, som har fungeret i tusinder af år.

Favrskov skal have en mere mangfoldig natur med flere arter. Det er de lokale politikere enige om. Det må også gerne koste lidt. Og der var da heller ikke megen palaver, da de på det seneste byrådsmøde vedtog at smide 1,6 millioner kroner efter en toårig handleplan, der skal give den lokale biodiversitet et boost.

Planen lægger op til, at haveejere, landmænd, grundejerforeninger, virksomheder, og selvfølgelig kommunen, gennem en række projekter alle skal være med til at fremme biodiversiteten. Der sættes desuden ind med formidling i skoler og institutioner, og der lægges op til beskyttelse af særligt vigtige områder med truede arter.

Her kan du se alle punkter, samt hvad de forskellige projekter koster, i handleplanen.

I de foregående år har Favrskov Kommune også haft fokus på biodiversitet med projekt "Vild med Favrskov" og en biodiversitetsplan. Og politikerne er altså enige om, at den mangfoldige natur er rykket op på dagsordenen. Tiden arbejder for biodiversitet, som SF's Søren Frandsen sagde, da den toårige handleplan blev enstemmigt vedtaget.

- Da vi vedtog det i budgettet, var det ikke, fordi det gik glat igennem. Der var nok nogen, der tænkte, "det er da noget værre hippe-noget, det her". Det havde jeg da også en snert af. Men jeg synes, tiden har ændret tiden. Før i tiden nikkede jeg anerkendende af de folk, der klippede deres rabat. Nu overvejer jeg at stige ud af min dieselbil og råbe lidt af dem. Det, der for et par år siden var til den lidt langhårede side, det er  noget, der kommer mere af nu.

Det nye byrådsmedlem Niels Christian Selchau-Mark (K) er en af de lokale politikere, der har den grønne dagsorden allerhøjest.

I valgkampen var klima og biodiversitet hans mærkesager, og han kommer også til at sætte sig i formandsstolen, når det kommende bæredygtighedsudvalg efter planen skal i gang efter sommerferien. Byrådsmedlemmet fra Kollerup glæder sig også over, at pengene nu skal ud og arbejde for mere flora og fauna.

- Jeg er imponeret over, hvor langt man kommer med midlerne. Jeg har selv som kandidat, og inden jeg stillede op, siddet på sidelinjen og tænkt, at det var lidt povert, og at man skulle hæve ambitionsniveauet. Men når jeg ser, hvor langt man faktisk når med de midler, der er her, og jeg har fået en øget indsigt i, hvor presset økonomien er, så er det her en måde at signalere ret klart, at man prioriterer området højt, sagde Niels Christian Selchau-Mark på byrådsmødet.

Det fremgår af evalueringen af de sidste par års indsats for biodiversiteten, at kommunen sidste år udleverede 850 muleposer med blomsterfrø, og at Teknik- og Miljøforvaltningen har holdt bunker af oplæg for blandt andet grundejerforeninger.

Handleplanen for biodiversitet i 2022-2023 blev vedtaget på samme byrådsmøde, som politikerne også bruge til at diskutere den fremtidige strategi for klimaindsatsen. Det kan du læse mere om her.

Dårligt nyt til dig, der kører på Viborgvej gennem Voldby. Broen over Voldby Bæk i den nordlige del af Voldby undergår nemlig renovering, som varer frem til slutningen af september.

Broen skal have udskiftet den utætte fugtisolering, og Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente mere kø end normalt i myldretid.

Lokale beboere må finde adgang til Viborgvej via Kastaniestien eller Sjellevej, da Bryggergade bliver spærret.

Vejdirektoratet opfordrer pendlere til at bruge alternative ruter for eksempel Silkeborgmotorvejen eller sekundærruter som 457.

Skydespillet Fortnite er enormt populært, og faktisk kan vi i Favrskov bryste os af at have to af landets bedste spillere. Esportholdet Falkor EC fra Hammel vandt har nemlig lige vundet  bronzemedaljer til DM i spillet. Danmarksmesterskabet afvikles af af YouSee Esportligaen.

Hammel-holdet Falkor EC havde to hold med i Fornite Duo, som består af tomandshold.

Falkor EC 1 bestod af Lucas Mørk Hagedorn og Bertram Toft, som fik en tredjeplads og dermed bronze. Lucas og Bertram har i de seneste to år kvalificeret sig til DM, men først i år lykkedes det dem at hive en medalje med hjem.

Onsdag var der, som de fleste nok ved, afstemning om hvorvidt vi skulle afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, og det endte med et rungende JA. På landsplan satte 66,9 procent af vælgerne deres kryds ved ja, mens 33,1 procent stemte nej.

I Favrskov var det hele 69,4 procent, der stemte ja, mens 30,6 procent altså krydsede af i nej-rubrikken på stemmesedlen. Der var 34.878 stemmeberettigede, og der blev afgivet 24.931 stemmer, hvilket giver en stemmeprocent på 71,48 procent. På landsplan var det 65,8 procent af borgerne med stemmeret, der benyttede sig af den.

Lige nu gennemgår jernbanen mellem Aarhus og Langå en massiv opdatering.

Blandt andet udskiftes der sveller og skinner samt granitskærver. Og Banedanmark har hentet hjælp fra et tysk entreprenørfirma til opgaven. Det betyder, at det 450 meter lange arbejdstog Katharina die Große lige nu udfører arbejde på skinnerne.

Du kan læse mere om det store, larmende maskineri her.