Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Da arkæologerne begyndte på udgravningen i Norring, var jorden hård som beton efter uger uden vand. Hen mod slutningen var vejret anderledes vådt, og det gjaldt om grave mellem bygerne. Foto: Jesper Rehmeier

Arkæologer gør endnu et spændende fund i Favrskov

Da jeg i foråret besøgte den arkæologiske udgravning ved Kollerup Gods spurgte jeg en af arkæologerne, om de generelt havde nok at se til. Jeg forestillede mig af en eller grund, at det er svært at finde arbejde inden for faget - men det var bestemt ikke hendes oplevelse. Hun havde rigeligt at se til og havde haft det, siden hun blev færdig med uddannelsen.

Og det giver faktisk god mening. For der er gang i byggeri og anlægsarbejde i Danmark - også i Favrskov. Når en kommune eller en privat udstykker vil udvikle et nyt boligområde, skal der laves arkæologiske forundersøgelser først. Det står i Museumsloven. De udgravninger, der bliver sat i gang som følge af lovende forundersøgelser, er selvfølgelig en vigtig del af arkæologernes arbejde.

Sådan en udgravning er man netop blevet færdig med i Norring tre kilometer sydvest for Hinnerup. I den tunge, lerede jord har arkæologer og frivillige amatørarkæologer fundet masser af tegn på, at der i Norring har boet folk gennem 2000 år. Et utal af stolpehuller fortæller arkæologerne, at der har været huse, gårde, indhegninger og værkstedsgruber i både yngre romersk jernalder, vikingetid og så videre.

I 2017 gravede man i området, faktisk lige ved siden af den nye udgravning, og ved den udgravning fandt man også mange tegn på bosættelse gennem århundreder. Faktisk i en sådan grad, at stedet på det tidspunkt blev beskrevet som en "nøglelokalitet" i Moesgaard Museums område.

Nu er arkæologerne færdige med at grave, jordprøver og så videre er fragtet til museet. Nu skal man i de kommende måneder skal studere og registrere for at blive klogere på, hvor mange huse der har været, og hvornår man har bygget dem. Men hvorfor er det vigtigt at vide? Det er i hvert fald ikke altid, at bygherrer, som skal afholde udgifterne til udgravningerne, er så vilde med det.

Det er et spørgsmål, som den enkelte må besvare. Personligt synes jeg i hvert fald, det er interessant at studere den lokalplan, som sætter rammerne for det nye boligområde i Norring og sammenholde den med det, som arkæologerne har fundet i jorden. Af lokalplanen fremgår det blandt andet, at der er drikkevandsinteresser i området, og arkæologerne har fundet en fire meter dyb brønd, så også i fortiden har der været grundvandsinteresser i området.

Moesgaard noterer nidkært hvert eneste udgravede stolpehul, og da en af arkæologerne viste mig kortet, kom jeg med det samme til at tænke på en lokalplan. Vi ved ikke præcis, hvordan husene så ud i fortiden, men ifølge arkæologen lignede de nok hinanden ganske meget med kun små afvigelser. Sådan bliver det også i fremtiden, for en lokalplan sætter jo rammerne for, hvordan husene skal bygges og se ud.

Jeg er sikker på, at det er spændende at arbejde som arkæolog og være med til at kortlægge fortiden i en by som Norring. Men det må også være frustrerende, for det er trods alt ganske begrænset, hvor, hvor meget og hvor længe, man må grave. Derfor kan arkæologerne heller ikke sige, præcis hvor stor Norring har været i yngre romersk jernalder.

Men takket være udgravninger som den netop overståede ved vi da i hvert fald, at Norring i mange år har været et godt sted at bo.

God læselyst og god weekend.

P.S. Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af vores fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Favrskov.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Favrskov.

Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Arkæologerne har gravet lige op ad det eksisterende nybyggerkvarter. Pindene i jorden markerer de steder, hvor arkæologerne har fundet stolpehuller fra fortidsminder. Foto: Jesper Rehmeier

Stolpehuller og værkstedsgruber ved siden af moderne murstenshuse og stationcars: Udgravning i Norring viser, at området også i fortiden vækstede

Efter et par måneders gravearbejde i Norring har arkæologer fra Moesgaard Museum samt frivillige amatørarkæologer nu dækket hullerne til og pakket skovlene sammen. Der er registreret masser af stolpehuller og fundet bunker af keramik, en sjælden sten fra en drejekværn og endda et par fine perler. 

Om lidt skyder der et nyt boligområde op i Norring, og det er som forløber for det projekt, at arkæologerne har gravet fortiden frem. Og fundet masser af beviser for, at der helt tilbage perioden yngre romersk jernalder boede mennesker i Norring. Det er altså næsten 2000 år siden. 

FavrskovLIV har fået mudder på gummiskoene og besøgt udgravningen for at høre lidt mere om, hvad man har fundet - og hvorfor den nye viden er vigtig.

Der er en ny udstykning på vej i Norring, og arkæologer fra Moesgaard Museum har gjort gode, spændende fund i den lerede jord. Massevis af stolpehuller vidner om huse gennem århundreder, men der er mange ting, vi ikke ved - og aldrig finder ud af. Sådan er det at være arkæolog og have et begrænset område at grave på. Men den viden, som arkæologerne tager med hjem til museet, er meget værd.

Gad vide, om arkæologer i år 4022 graver i den tunge jord i Norring og støder på de skrøbelige porcelænsskår fra en Royal Copenhagen-kaffekop? Mon de finder rester af en havetrampolin og spekulerer over, hvad det mon var for noget mærkeligt noget, som byens borgere i år 2022 gravede ned i deres græsplæner? Vi kan kun gisne om fremtiden. Men ved at grave i jorden i nutiden, kan vi da i hvert fald blive klogere på fortiden.

Arkæologer fra Moesgaard Museum de seneste par måneder har gravet i jorden på Riisvej og Anneksvej i Norring et par kilometer fra Hinnerup, hvor et nyt boligområde på vej. Klods op ad de moderne murstensvillaer og velholdte græsplæner i det boligområde fra 2017, der nu efterhånden er bygget til. Der har ikke været langt mellem stolpehul fra yngre romersk jernalder og Skoda Octavia familiebil i garagen.

Nu skal hele udgravningen dækkes til igen, så nye huse kan skyde op af jorden.

Og udgravningen i forbindelse med det nye boligområde, som ifølge lokalplan 414 giver mulighed for opførelse af i alt 19 boliger, har bekræftet Moesgaards arkæologer i det, man allerede vidste: Nemlig, at der siden et par hundrede år efter Kristi fødsel har boet mennesker i Norring, hvor man altså nu arbejder for yderligere bosætning.

"Massiv bebyggelsesspor"

I lokalplanen for det nye område står der blandt andet om bevarelse af fortidsminder:

Moesgård Museum har i foråret 2021 gennemført arkæologisk forundersøgelse på området omfattet af lokalplansforslaget. Ved forundersøgelsen blev der blandt andet registreret massive bebyggelsesspor i form af langhuse og hegnsfoløb fra perioderne yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder (cirka 250-550 efter Kristi). 

De forhistoriske anlægsspor er så massive, at der kræves egentlig arkæologisk udgravning, inden arealet kan frigives til anlægsarbejde. Fortidsminderne dækker ca. to tredjedel af det samlede areal.

Bæredygtige før det blev smart

Hvad har arkæologerne så fundet, når gravemaskinen har skrællet jorden af og blottet fortiden i de forskellige lag jord? Stolpehuller. Og masser af dem. Altså ikke guld og ædelstene, men spor efter stolper, som har holdt huse oppe og afgrænset folde til husdyr. Hvorfor er det interessant? Fordi det er den bedste måde at anskue, hvor mange huse der har været, og fordi man i stolpehullerne kan finde materiale, som man kan bruge til at datere ud fra.

Trine Fristed er arkæolog hos Moesgaard Museum og har været en del af udgravningen i Norring. Hun lægger ikke skjul på, at det er et godt og tilfredsstillende fund, og at de mange stolpehuller, der er registreret med gps, og jordprøver, som er taget med til museet, nu kan bidrage med vigtig viden om Norrings fortid.

- Der er meget vi ikke ved endnu om dem, der har boet her. Vi har haft et begrænset område at grave i, men det tyder på, at der har været en landsby af en betydelig størrelse, og at der har boet mennesker helt fra yngre romersk jernalder og helt op til vikingetiden og middelalderen.

Hver pind i jorden symboliserer et stolpehul. Arkæologerne kan registrere alle hullerne med et præcist gps-koordinat, så man kan få et overblik over, hvor husene har ligget, hvor store de har været, og hvor mange huse, der har været. Foto: Jesper Rehmeier

I tilfælde af, at du har behovet for at blive mindet om, hvornår yngre romersk jernalder begynder, er det omkring 200 år efter Kristi fødsel. Trine Fristed fortæller, at de folk, der har boet i Norring på den tid, var bønder. De levede et simpelt liv, men de var ikke primitive.

- Det er interessant, at vi tit tænker på dem som mindre begavede, men sådan var det ikke. Langt størstedelen af Danmarks befolkning på det tidspunkt havde måske ikke så meget, men de udviklede ting, der passede til deres behov - på samme måde som vi gør i dag.

- Man forestiller sig måske, at de har boet i små, skumle huse med et gulv af stampet mudder, men sådan var det ikke. De boede i gode træhuse, og i dag kan vi da også lære af den måde, de byggede bæredygtigt. De genbrugte så meget, som de kunne, så der ikke gik noget til spilde.

Hvem betaler for en arkæologisk udgravning?

Jævnfør Museumsloven er det påkrævet, at der skal laves arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejde. Der står blandt andet:

  • Udgifterne til en arkæologisk forundersøgelse påhviler bygherre (jf. Museumslovens § 26 stk. 2). Hvis der ved forundersøgelsen påtræffes væsentlige arkæologiske levn, skal der herefter foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse af disse, hvis bygherre fortsat ønsker anlægsarbejdet udført. 
  • Sådanne undersøgelser betales af bygherre (jf. Museumslovens § 27 stk. 4), dog med mulighed for tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Under udgravningen har man desuden også fundet en fire meter dyb brønd med bevaret træ, som har givet drikkevand til folk i området. Det fremgår da også af lokalplanen, at "lokalplansområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen af grundvandet har høj prioritet."

De nye hus kommer dog til at få vand fra Foldby Vandværk.

Hver prik på kortet viser, hvor arkæologerne har fundet et stolpehul. Det optegnede område viser et gårdsanlæg, som er afgrænset af at hegn. Gårdsanlægget er bare et ud af mange i jernalderlandsbyen i Norring, Foto: Moesgaard Museum.

Det ligner måske "bare" en sten, men...

At Norrings borgere i yngre romersk jernalder udviklede og opfandt ting til at dække deres behov, har Trine Fristed og hendes kollegaer fundet et godt eksempel på. For det utrænede øje ligner det nok blot en sten, men det er faktisk et stykke af en drejekværn, som blev brugt til at mele korn til mel. Men den fortæller faktisk en del om de folk, der boede her.

- Den er interessant, fordi den er en udvikling af måden, man lavede mel på i forhold til skubbekværnen, som man brugte tidligere. De har fået idéen den sydfra og fundet ud af, at det er smartere at male mel. Der har været nogen, der har rejst sydpå, for eksempel til Rom og hentet inspirationen, fortælle Trine Fristed.

Drejekværnen, som arkæologerne har fundet. Kornet er blevet placeret mellem to ens, runde sten med et hul i. Et håndtag gennem stenen har ladet brugeren dreje stenene rundt, så kornet på den måde blev malet. Foto: Jesper Rehmeier

Som arkæolog finder man tusindvis af potteskår og andet fortidslevn, og Trine Fristed fortæller, at hun efter mange år i faget for længst er blevet hærdet. Men det giver alligevel et lille gip, når man gør et fund som stenen fra drejekværnen.

- Det er bare et lækkert fund. Det er ikke noget, vi finder så tit. Og når vi gør, er det typisk fragmenter. Det her, det er sådan godt stykke af stenen. Den er ret fin. Det er ikke noget, vi bare skovler op til dagligt.

Intet guld eller sølv, men andet har også værdi

Tidligere på året skrev FavrskovLIV om en arkæologisk udgravning ved Kollerup Gods ved Hadsten. Her fandt arkæologerne 22 særdeles velbevarede begravelsesurner fra bronzealderen, og det var et fund i den absolutte Superliga. Trine Fristed vil godt medgive at udgravningen i Norring ikke er i helt samme kategori på skalaen over sjældne fund.

Der er dog fundet noget, der for lægmand måske er lidt mere interessant end stolpehuller og knækkede møllesten. Arkæologerne har nemlig også fundet to rigtig flotte perler samt et fragment af en tredje perle. Hvor de stammer fra, og hvem de har tilhørt, ved man ikke.

En af de perler, som arkæologerne fandt under udgravningen. Foto: Moesgaard Museum.

Men selv det, der ikke glitrer har også en værdi. Og at Moesgaard nu har noteret de mange stolpehuller efter fortidens huse i museets database, er en god ting. For hver eneste udgravning i forbindelse med et nyt boligområde er med til at give et større indblik i, hvordan fortidens landsbyer har set ud. Trine Fristed forklarer, at man gerne vil have et kort over daterede huse i Moesgaards område, og derfor registreres og dateres det hele troligt. Inden det hele altså dækkes til igen.

- Det hele bliver mere og mere skarpt med tiden, så der bliver mindre gætværk for os. Vi bliver bedre og bedre til at få det sat ind i en ramme, som vi kan forske ud fra.

Da man havde gravet i Norring i 2017, og arkæologerne skulle skrive rapport om udgravningen, blev stedet omtalt som en "nøglelokalitet" i Moesgaards område. Og det skyldes blandt andet, at bosættelsen i Norring strækker sig over så mange år og forskellige tidsperioder.

Hvor stor Norring har været, og hvad der ellers har været af store huse, gravpladser og andet, finder man muligvis aldrig ud af. For der bliver kun lavet arkæologiske udgravninger der, hvor der skal bygges nyt, og hvor forundersøgelserne viser, at der er noget at grave efter. Som Trine Fristed medgiver, så er det muligt, at den helt store "skat" ligger begravet et par hundrede meter mod øst eller måske under skolen eller tøjbutikken. Det finder vi måske aldrig ud af.

Men den nye viden om Norring er værdifuld, også i et større perspektiv, mener Trine Fristed.

- Personligt synes jeg, det er vigtigt, fordi det er en del af vores kulturhistorie. Det er en vigtig del af det, vi står på skuldrene af. Det handler også om, hvordan vi ser os selv i verden. Det er vigtigt at vide, at man bare er en lille brik i historien. Man er en del af noget meget større, et system, som har fungeret i tusinder af år.

Trine Fristed graver i Norrings jord sammen med arkæolog Anders Hagen Mørk. Foto: Jesper Rehmeier
Her er det et stykke græs ved Korsholm skole, der sidste år fik lov at stå urørt hen. Foto: Jesper Rehmeier

Biodiversitet er ikke længere bare noget "værre hippie-noget" - byrådet afsætter flere penge til en mere mangfoldig natur

Biodiversitet og den mangfoldige natur rykker op på den politiske dagsorden, mener byrådet i Favrskov. Derfor afsættes der også 1,6 millioner kroner over de næste to år til en række konkrete projekter og formidlingsindsatser. 

Handleplanen blev vedtaget af et enigt byråd på seneste byrådsmøde, og et af byrådsmedlemmerne jokede endda om at anråbe borgere, der klipper græsset i rabatten. 

Bliv klogere på handleplanen og den politiske diskussion her.

Byrådet afsætter 800.000 kroner i år og 800.000 kroner næste år til projekter, der skal fremme biodiversiteten i Favrskov. Politikerne står i kø for at tale biodiversitet op som noget, der nu fylder på dagsordenen og er "kommet for at blive".

Favrskov skal have en mere mangfoldig natur med flere arter. Det er de lokale politikere enige om. Det må også gerne koste lidt. Og der var da heller ikke megen palaver, da de på det seneste byrådsmøde vedtog at smide 1,6 millioner kroner efter en toårig handleplan, der skal give den lokale biodiversitet et boost.

Planen lægger op til, at haveejere, landmænd, grundejerforeninger, virksomheder, og selvfølgelig kommunen, gennem en række projekter alle skal være med til at fremme biodiversiteten. Der sættes desuden ind med formidling i skoler og institutioner, og der lægges op til beskyttelse af særligt vigtige områder med truede arter.

Boligforeningen Fuglebakken i Hinnerup præsenterede sidste år et stort biodiversitetsprojekt til glæde for foreningens beboere - og naturen og dens beboere, naturligvis. Foto: Jesper Rehmeier

Her kan du se alle punkter, samt hvad de forskellige projekter koster, i handleplanen.

I de foregående år har Favrskov Kommune også haft fokus på biodiversitet med projekt "Vild med Favrskov" og en biodiversitetsplan. Og politikerne er altså enige om, at den mangfoldige natur er rykket op på dagsordenen. Tiden arbejder for biodiversitet, som SF's Søren Frandsen sagde, da den toårige handleplan blev enstemmigt vedtaget.

- Da vi vedtog det i budgettet, var det ikke, fordi det gik glat igennem. Der var nok nogen, der tænkte, "det er da noget værre hippe-noget, det her". Det havde jeg da også en snert af. Men jeg synes, tiden har ændret tiden. Før i tiden nikkede jeg anerkendende af de folk, der klippede deres rabat. Nu overvejer jeg at stige ud af min dieselbil og råbe lidt af dem. Det, der for et par år siden var til den lidt langhårede side, det er  noget, der kommer mere af nu.

- Kommer langt med pengene

Det nye byrådsmedlem Niels Christian Selchau-Mark (K) er en af de lokale politikere, der har den grønne dagsorden allerhøjest.

I valgkampen var klima og biodiversitet hans mærkesager, og han kommer også til at sætte sig i formandsstolen, når det kommende bæredygtighedsudvalg efter planen skal i gang efter sommerferien. Byrådsmedlemmet fra Kollerup glæder sig også over, at pengene nu skal ud og arbejde for mere flora og fauna.

- Jeg er imponeret over, hvor langt man kommer med midlerne. Jeg har selv som kandidat, og inden jeg stillede op, siddet på sidelinjen og tænkt, at det var lidt povert, og at man skulle hæve ambitionsniveauet. Men når jeg ser, hvor langt man faktisk når med de midler, der er her, og jeg har fået en øget indsigt i, hvor presset økonomien er, så er det her en måde at signalere ret klart, at man prioriterer området højt, sagde Niels Christian Selchau-Mark på byrådsmødet.

Niels Christian Selchau-Mark ejer den jord ved Kollerup Gods, hvor man sidste år genslyngede Lilleåen. Et projekt, som blandt andet forventes at bidrage til områdets biodiversitet. Her ses naturvejleder i Favrskov Kommune Vibe Søndergaard, som ved genslyningen hjalp til med at fange fisk, som skulle sættes over i det nye, bugtede forløb. Foto: Jesper Rehmeier

Det fremgår af evalueringen af de sidste par års indsats for biodiversiteten, at kommunen sidste år udleverede 850 muleposer med blomsterfrø, og at Teknik- og Miljøforvaltningen har holdt bunker af oplæg for blandt andet grundejerforeninger.

Handleplanen for biodiversitet i 2022-2023 blev vedtaget på samme byrådsmøde, som politikerne også bruge til at diskutere den fremtidige strategi for klimaindsatsen. Det kan du læse mere om her.

Katharina die Große i Favrskov. Foto: Jesper Rehmeier

Det skal du også vide

Dårligt nyt til pendlere på Viborgvej, der kan se frem til måneder med vejarbejde i Voldby. To unge fyre fra Hammel høster bronze til DM i populært skydespil. Og så var vi ved stemmeurnerne i onsdags - stemte Favrskov ja eller nej? Vi kigger lidt på tallene.

Broarbejde på Viborgvej giver kø

Dårligt nyt til dig, der kører på Viborgvej gennem Voldby. Broen over Voldby Bæk i den nordlige del af Voldby undergår nemlig renovering, som varer frem til slutningen af september.

Broen skal have udskiftet den utætte fugtisolering, og Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente mere kø end normalt i myldretid.

Lokale beboere må finde adgang til Viborgvej via Kastaniestien eller Sjellevej, da Bryggergade bliver spærret.

Vejdirektoratet opfordrer pendlere til at bruge alternative ruter for eksempel Silkeborgmotorvejen eller sekundærruter som 457.

Spiller ungerne Fortnite? Så fortæl, at to knægte fra Hammel er blandt landets bedste!

Skydespillet Fortnite er enormt populært, og faktisk kan vi i Favrskov bryste os af at have to af landets bedste spillere. Esportholdet Falkor EC fra Hammel vandt har nemlig lige vundet  bronzemedaljer til DM i spillet. Danmarksmesterskabet afvikles af af YouSee Esportligaen.

Hammel-holdet Falkor EC havde to hold med i Fornite Duo, som består af tomandshold.

Falkor EC 1 bestod af Lucas Mørk Hagedorn og Bertram Toft, som fik en tredjeplads og dermed bronze. Lucas og Bertram har i de seneste to år kvalificeret sig til DM, men først i år lykkedes det dem at hive en medalje med hjem.

Favrskov stemte også ja

Onsdag var der, som de fleste nok ved, afstemning om hvorvidt vi skulle afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, og det endte med et rungende JA. På landsplan satte 66,9 procent af vælgerne deres kryds ved ja, mens 33,1 procent stemte nej.

I Favrskov var det hele 69,4 procent, der stemte ja, mens 30,6 procent altså krydsede af i nej-rubrikken på stemmesedlen. Der var 34.878 stemmeberettigede, og der blev afgivet 24.931 stemmer, hvilket giver en stemmeprocent på 71,48 procent. På landsplan var det 65,8 procent af borgerne med stemmeret, der benyttede sig af den.

Har du læst om Favrskovs tyske gæst?

Lige nu gennemgår jernbanen mellem Aarhus og Langå en massiv opdatering.

Blandt andet udskiftes der sveller og skinner samt granitskærver. Og Banedanmark har hentet hjælp fra et tysk entreprenørfirma til opgaven. Det betyder, at det 450 meter lange arbejdstog Katharina die Große lige nu udfører arbejde på skinnerne.

Du kan læse mere om det store, larmende maskineri her.