Stolpehuller og værkstedsgruber ved siden af moderne murstenshuse og stationcars: Udgravning i Norring viser, at området også i fortiden vækstede
Efter et par måneders gravearbejde i Norring har arkæologer fra Moesgaard Museum samt frivillige amatørarkæologer nu dækket hullerne til og pakket skovlene sammen. Der er registreret masser af stolpehuller og fundet bunker af keramik, en sjælden sten fra en drejekværn og endda et par fine perler.
Om lidt skyder der et nyt boligområde op i Norring, og det er som forløber for det projekt, at arkæologerne har gravet fortiden frem. Og fundet masser af beviser for, at der helt tilbage perioden yngre romersk jernalder boede mennesker i Norring. Det er altså næsten 2000 år siden.
FavrskovLIV har fået mudder på gummiskoene og besøgt udgravningen for at høre lidt mere om, hvad man har fundet - og hvorfor den nye viden er vigtig.
Gad vide, om arkæologer i år 4022 graver i den tunge jord i Norring og støder på de skrøbelige porcelænsskår fra en Royal Copenhagen-kaffekop? Mon de finder rester af en havetrampolin og spekulerer over, hvad det mon var for noget mærkeligt noget, som byens borgere i år 2022 gravede ned i deres græsplæner? Vi kan kun gisne om fremtiden. Men ved at grave i jorden i nutiden, kan vi da i hvert fald blive klogere på fortiden.
Arkæologer fra Moesgaard Museum de seneste par måneder har gravet i jorden på Riisvej og Anneksvej i Norring et par kilometer fra Hinnerup, hvor et nyt boligområde på vej. Klods op ad de moderne murstensvillaer og velholdte græsplæner i det boligområde fra 2017, der nu efterhånden er bygget til. Der har ikke været langt mellem stolpehul fra yngre romersk jernalder og Skoda Octavia familiebil i garagen.
Nu skal hele udgravningen dækkes til igen, så nye huse kan skyde op af jorden.
Og udgravningen i forbindelse med det nye boligområde, som ifølge lokalplan 414 giver mulighed for opførelse af i alt 19 boliger, har bekræftet Moesgaards arkæologer i det, man allerede vidste: Nemlig, at der siden et par hundrede år efter Kristi fødsel har boet mennesker i Norring, hvor man altså nu arbejder for yderligere bosætning.
"Massiv bebyggelsesspor"
I lokalplanen for det nye område står der blandt andet om bevarelse af fortidsminder:
Moesgård Museum har i foråret 2021 gennemført arkæologisk forundersøgelse på området omfattet af lokalplansforslaget. Ved forundersøgelsen blev der blandt andet registreret massive bebyggelsesspor i form af langhuse og hegnsfoløb fra perioderne yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder (cirka 250-550 efter Kristi).
De forhistoriske anlægsspor er så massive, at der kræves egentlig arkæologisk udgravning, inden arealet kan frigives til anlægsarbejde. Fortidsminderne dækker ca. to tredjedel af det samlede areal.
Bæredygtige før det blev smart
Hvad har arkæologerne så fundet, når gravemaskinen har skrællet jorden af og blottet fortiden i de forskellige lag jord? Stolpehuller. Og masser af dem. Altså ikke guld og ædelstene, men spor efter stolper, som har holdt huse oppe og afgrænset folde til husdyr. Hvorfor er det interessant? Fordi det er den bedste måde at anskue, hvor mange huse der har været, og fordi man i stolpehullerne kan finde materiale, som man kan bruge til at datere ud fra.
Trine Fristed er arkæolog hos Moesgaard Museum og har været en del af udgravningen i Norring. Hun lægger ikke skjul på, at det er et godt og tilfredsstillende fund, og at de mange stolpehuller, der er registreret med gps, og jordprøver, som er taget med til museet, nu kan bidrage med vigtig viden om Norrings fortid.
- Der er meget vi ikke ved endnu om dem, der har boet her. Vi har haft et begrænset område at grave i, men det tyder på, at der har været en landsby af en betydelig størrelse, og at der har boet mennesker helt fra yngre romersk jernalder og helt op til vikingetiden og middelalderen.
I tilfælde af, at du har behovet for at blive mindet om, hvornår yngre romersk jernalder begynder, er det omkring 200 år efter Kristi fødsel. Trine Fristed fortæller, at de folk, der har boet i Norring på den tid, var bønder. De levede et simpelt liv, men de var ikke primitive.
- Det er interessant, at vi tit tænker på dem som mindre begavede, men sådan var det ikke. Langt størstedelen af Danmarks befolkning på det tidspunkt havde måske ikke så meget, men de udviklede ting, der passede til deres behov - på samme måde som vi gør i dag.
- Man forestiller sig måske, at de har boet i små, skumle huse med et gulv af stampet mudder, men sådan var det ikke. De boede i gode træhuse, og i dag kan vi da også lære af den måde, de byggede bæredygtigt. De genbrugte så meget, som de kunne, så der ikke gik noget til spilde.
Hvem betaler for en arkæologisk udgravning?
Jævnfør Museumsloven er det påkrævet, at der skal laves arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejde. Der står blandt andet:
- Udgifterne til en arkæologisk forundersøgelse påhviler bygherre (jf. Museumslovens § 26 stk. 2). Hvis der ved forundersøgelsen påtræffes væsentlige arkæologiske levn, skal der herefter foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse af disse, hvis bygherre fortsat ønsker anlægsarbejdet udført.
- Sådanne undersøgelser betales af bygherre (jf. Museumslovens § 27 stk. 4), dog med mulighed for tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Under udgravningen har man desuden også fundet en fire meter dyb brønd med bevaret træ, som har givet drikkevand til folk i området. Det fremgår da også af lokalplanen, at "lokalplansområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen af grundvandet har høj prioritet."
De nye hus kommer dog til at få vand fra Foldby Vandværk.
Det ligner måske "bare" en sten, men...
At Norrings borgere i yngre romersk jernalder udviklede og opfandt ting til at dække deres behov, har Trine Fristed og hendes kollegaer fundet et godt eksempel på. For det utrænede øje ligner det nok blot en sten, men det er faktisk et stykke af en drejekværn, som blev brugt til at mele korn til mel. Men den fortæller faktisk en del om de folk, der boede her.
- Den er interessant, fordi den er en udvikling af måden, man lavede mel på i forhold til skubbekværnen, som man brugte tidligere. De har fået idéen den sydfra og fundet ud af, at det er smartere at male mel. Der har været nogen, der har rejst sydpå, for eksempel til Rom og hentet inspirationen, fortælle Trine Fristed.
Som arkæolog finder man tusindvis af potteskår og andet fortidslevn, og Trine Fristed fortæller, at hun efter mange år i faget for længst er blevet hærdet. Men det giver alligevel et lille gip, når man gør et fund som stenen fra drejekværnen.
- Det er bare et lækkert fund. Det er ikke noget, vi finder så tit. Og når vi gør, er det typisk fragmenter. Det her, det er sådan godt stykke af stenen. Den er ret fin. Det er ikke noget, vi bare skovler op til dagligt.
Intet guld eller sølv, men andet har også værdi
Tidligere på året skrev FavrskovLIV om en arkæologisk udgravning ved Kollerup Gods ved Hadsten. Her fandt arkæologerne 22 særdeles velbevarede begravelsesurner fra bronzealderen, og det var et fund i den absolutte Superliga. Trine Fristed vil godt medgive at udgravningen i Norring ikke er i helt samme kategori på skalaen over sjældne fund.
Der er dog fundet noget, der for lægmand måske er lidt mere interessant end stolpehuller og knækkede møllesten. Arkæologerne har nemlig også fundet to rigtig flotte perler samt et fragment af en tredje perle. Hvor de stammer fra, og hvem de har tilhørt, ved man ikke.
Men selv det, der ikke glitrer har også en værdi. Og at Moesgaard nu har noteret de mange stolpehuller efter fortidens huse i museets database, er en god ting. For hver eneste udgravning i forbindelse med et nyt boligområde er med til at give et større indblik i, hvordan fortidens landsbyer har set ud. Trine Fristed forklarer, at man gerne vil have et kort over daterede huse i Moesgaards område, og derfor registreres og dateres det hele troligt. Inden det hele altså dækkes til igen.
- Det hele bliver mere og mere skarpt med tiden, så der bliver mindre gætværk for os. Vi bliver bedre og bedre til at få det sat ind i en ramme, som vi kan forske ud fra.
Da man havde gravet i Norring i 2017, og arkæologerne skulle skrive rapport om udgravningen, blev stedet omtalt som en "nøglelokalitet" i Moesgaards område. Og det skyldes blandt andet, at bosættelsen i Norring strækker sig over så mange år og forskellige tidsperioder.
Hvor stor Norring har været, og hvad der ellers har været af store huse, gravpladser og andet, finder man muligvis aldrig ud af. For der bliver kun lavet arkæologiske udgravninger der, hvor der skal bygges nyt, og hvor forundersøgelserne viser, at der er noget at grave efter. Som Trine Fristed medgiver, så er det muligt, at den helt store "skat" ligger begravet et par hundrede meter mod øst eller måske under skolen eller tøjbutikken. Det finder vi måske aldrig ud af.
Men den nye viden om Norring er værdifuld, også i et større perspektiv, mener Trine Fristed.
- Personligt synes jeg, det er vigtigt, fordi det er en del af vores kulturhistorie. Det er en vigtig del af det, vi står på skuldrene af. Det handler også om, hvordan vi ser os selv i verden. Det er vigtigt at vide, at man bare er en lille brik i historien. Man er en del af noget meget større, et system, som har fungeret i tusinder af år.