Dagpleje eller vuggestue? Det er et valg, som mange af Favrskovs forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen. Og et valg, som i de senere år i stigende grad er faldet ud til vuggestuens fordel.

For færre og færre af Favrskovs små børn bliver sendt i dagpleje. Det viser tal fra Favrskov Kommune.

I 2016 blev 76 procent af de børn 0-2-årige, hvor forældrene ønskede pasning, indskrevet i den kommunale dagpleje. I 2021 var tallet faldet til 60 procent, og de seneste tal fra maj 2022 viser, at antallet af dagplejebørn i Favrskov er faldet yderligere.

608 børn var i sidste måned indskrevet i den kommunale dagpleje, og dermed fortsætter den faldende tendens. Og antallet af dagplejere er også faldet, fortæller Dorte Mørk, leder af Favrskov Kommunes dagplejekontor.

- Der er blevet færre dagplejere i Favrskov. Da jeg blev ansat, for omtrent syv år siden, var der omkring 220 dagplejere. Tallet varierer fra måned til måned, men pr. 1. maj 2022 ligger tallet på 181, fortæller dagplejelederen.

Manglen på dagplejere har resulteret i, at kommunen er blevet tvunget til at gå nye veje for at finde pasning til Favrskovs yngste. Et eksempel er det økonomiske tilskud til hjemmepasning af egne børn, men der er også blevet etableret flere vuggestuepladser i Favrskov.

Det er ikke et problem i sig selv, forklarer Dorte Mørk, for dagplejen er ikke bedre end vuggestuen. De to pasningstyper tilbyder bare noget forskelligt, forklarer hun.

- Det dagplejen kan, er at etablere et lille, hjemligt miljø, hvor børnene er sammen med den samme voksne hele dagen, hver dag. Det er der nogle forældre, der foretrækker.

I Laurbjerg bor 59-årige Kirsten Lysdal Lange, der har været dagplejer i 26 år.

- For ti år siden var der 22-23 dagplejere her i området. Nu er der otte, siger hun.

Det er trist, synes Kirsten Lysdal Lange. Hun har altid nydt sit arbejde som dagplejer, indtil en kronisk sygdom for nylig tvang hende til at stoppe. Nu er hun bekymret for dagplejens fremtid i Laurbjerg-området.

- Der er én af de tilbageværende otte dagplejere, der er 60 år og én, der er 58 år. Så vi er tre, der er på vej på pension. Når de en dag stopper, så er det en meget lille gruppe, vi har tilbage i Laurbjerg-området.

Det er ikke kun i Laurbjerg-området, at flere dagplejere nærmer sig pensionsalderen. Det er en gennemgående tendens i hele kommunen, forklarer Dorte Mørk.

- Vi har en personalesammensætning, som ligger lidt i den høje aldersende. Så vi har dagplejere, der naturligt går på efterløn. Det er der flere, der gør, end vi kan nå ansætte.

Derfor forsøger kommunen at ansætte nye dagplejere i alle aldre, men det er ikke altid let at fastholde de yngre dagplejere, fortæller Dorte Mørk.

- Nogle af dem, vi har ansat, kommer fra en anden generation, hvor man blev længere i sit job. Det gør man ikke på samme måde i dag. Flere skifter job. Nogle finder ud af, at de vil prøve noget andet efter en årrække, og der er også nogle med andre uddannelser, som efter nogle år vælger at gå tilbage til et andet erhverv.

For at imødekomme problemet søger Favrskov Kommune hele tiden nye dagplejere, fortæller Dorte Mørk. I Hadsten og Hinnerup er der altid behov for nye dagplejere, men også i Lading, Hammel og kommunens vestlige egne forsøger man næsten hele tiden at rekruttere.

Men det er svært at tiltrække nok nye dagplejere, siger Dorte Mørk. For dagplejesektoren er ikke det eneste sted, der har brug for arbejdskraft. Det har ældresektoren, sundhedssektoren og andre lignende erhverv også. Ledigheden er næsten historisk lav, og der er kun de ansøgere, der er, som Dorte Mørk siger.

Derfor falder antallet af dagplejere i Favrskov, selvom der hele tiden bliver ansat nye.

- Vi ansætter faktisk hele tiden, men bare ikke tilsvarende den afgang, vi også oplever. Når så børnetallet samtidig stiger, og mange flytter til kommunen, så har vi lidt en udfordring.

Det har betydet, at nogle daginstitutioner og dagplejere i en længere periode har udnyttet kapaciteten fuldt ud. Det er dagplejekontoret opmærksomme på, siger Dorte Mørk.

- I perioder kan den enkelte dagplejer have fem børn, men vi ser helst, at man som dagplejer har fire børn, så der er mere overskud. Vi er meget opmærksomme på at minimere antallet af dagplejere med fem børn mest muligt, men det betyder ikke, at vi er i mål.

Det er ikke kun i Favrskov, at andelen af børn, der bliver passet af en kommunal dagplejer, er faldende. Den samme tendens er tydelig på tværs af landet, og ifølge Danmarks Statistik er antallet af danske børn der passes i dagpleje blevet halveret de sidste 10 år.

I Favrskov har man derfor forsøgt sig med forskellige kampagner, der skal få flere til at melde sig som dagplejere. I 2018 lancerede kommunen en kampagne, hvor en tatoveret mand med en motorcykel på kasketten tonede frem i både avisartikler, annoncer og på siden af busser.

Han skulle overbevise folk om, at alle typer kan være dagplejere i Favrskov, men det er stadig hovedsageligt kvinder, der melder sig som dagplejere i Favrskov. Ud af kommunens 181 dagplejere er kun tre af dem mænd, fortæller Dorte Mørk.

- Men vi forsøger hele tiden at gå nye veje i forhold til rekruttering, siger hun og uddyber.

- Det skifter, hvad der giver pote. Men vi ved, at det ofte giver gode resultater, når dagplejerne selv aktiverer deres lokale netværk. Det bruger vi hver gang, for det virker.

Manglen på dagplejere betyder, at kommunen må se på andre veje, når der skal skabes pasningspladser til de yngste borgere.

I Laurbjerg er der netop åbnet en vuggestuegruppe i Børnehuset Skattekisten, som hidtil kun har haft børnehavebørn. At bygge nye vuggestuer koster penge, og kommunen skal spare op mod 75 millioner i de kommende tre år.

Derfor vil det økonomisk set være fordelagtigt, hvis man kunne få flere dagplejere ind i folden, men efter næsten ti års uafbrudt tilbagegang for dagplejen kan det virke som en uoverkommelig opgave at få tendensen vendt. Så hvad stiler dagplejen i Favrskov egentlig efter?

Hvad er succeskriteriet for jer?

- At få så mange ansøgere, som vi overhovedet kan. Vi kommer ikke til at sætte os ned og sige, at det ikke lykkedes. Vi vil blive ved med at undersøge, om vi på nogen mulig måde kan gøre det mere attraktivt, at være dagplejer i Favrskov, siger Dorte Mørk afslutningsvist.

Da Kirsten Lysdal Lange besluttede sig for at blive dagplejer i 1996, havde hun faktisk allerede et job hos SKAT, hvor hun lavede forskudsregistreringer.

Det var et udmærket arbejde, men så fik Kirsten Lysdal Lange børn, og det fik hende til at gentænke arbejdstilværelsen. Hun ville gerne være en større del af sine børns dagligdag, og det kunne hun blive som dagplejer i eget hjem.

For her kunne hendes egne børn indgå i normeringen og blive passet hjemme. Det var en helt anderledes hverdag end jobbet hos SKAT, og Kirsten Lysdal Lange var solgt.

- Det var, og ér, et fedt job at have. At se de små væsner vokse op og blive til små mennesker. Det er en gave at være sammen med de små rollinger.

I dag har Kirsten Lysdal Lange været ansat i dagplejen i 26 år, men nu lakker tilværelsen som dagplejer efterhånden mod enden for den 59-årige Laurbjerg-borger.

Hun har fået en kronisk sygdom, som ikke er forenelig med tilværelsen som dagplejer, og derfor trækker hun stikket, selvom hun egentlig gerne ville være fortsat.

Kirsten Lysdal Lange er ikke alene. I Favrskov stopper flere dagplejere for at gå på enten efterløn eller pension, og bare i Laurbjerg-området er man gået fra 22-23 dagplejere for ti år siden til otte, når Kirsten Lysdal Lange går på pension, fortæller hun selv.

- Mange af dem, der var med til at starte dagplejen op herude, er gået på pension i dag. Mange af de ældre damer, som jeg selv snart tilhører, er gået fra. Der er 14 dagplejere, der er stoppet herude i Laurbjerg-området, 9 er gået på pension og 5 har fundet andet arbejde. To af dem var endda kun dagplejere kortvarigt.

Manglen på dagplejere presser systemet. I Laurbjerg har man startet en ny vuggestue i Børnehuset Skattekisten, for at etablere flere pladser til områdets yngste.

Det bekymrer Kirsten Lysdal Lange. Ikke fordi vuggestuen ikke er et godt og trygt tilbud til børnene - det er det helt bestemt, understreger hun alvorligt - men fordi hun er bekymret for dagplejens fremtid.

- Jeg frygter, at der er en meget lille dagpleje, vi får i fremtiden. Eller at man nedlægger den helt. Det ville være ærgerligt, synes jeg.

For dagplejen er grundlæggende et rigtigt godt sted for børnene at være, mener Kirsten Lysdal Lange.

- Dagplejen er et lille og nært miljø. Det giver børnene ro, nærvær og måske også lidt mere overskuelighed. Her møder de den samme voksne og man har en tæt relation. Børnene bliver en del af dagplejerens hverdag og for mange dagplejebørn bliver de endda lille del af familien.

Manglen på arbejdskraft i dagplejen stiller nogle steder større krav til dem, der allerede er dagplejere. For når kapaciteten mindskes, skal dagplejerne nogle tage fem børn ind i stedet for de fire børn, som man normalt stiler efter.

Det kan være hårdt med fem børn, fortæller Kirsten Lysdal Lange, men det er ikke ubetinget en dårlig ting, mener hun.

- Har du fem børn, så er du på arbejde hele tiden. Selvfølgelig kan det være enormt hårdt, men det kan også være sjovt og spændende, hvis man ellers er til det. Jeg havde på et tidspunkt fem drenge, de var nogle lømler, men det er den bedste gruppe, jeg nogensinde har haft. Der skulle bare ske noget, og vi byggede huler og legede med vand.

Det er vigtigt for Kirsten Lysdal Lange at sige, at hun ikke er interesseret i at kritisere dagplejen. Hun har nydt tilværelsen som dagplejer, og har været glad for den kommunale ledelse. Men hun lægger ikke skjul på, at jobbet også er krævende. Arbejdsugen er typisk på 48 timer, og det gør jobbet til en livsstil, fortæller hun.

- Der var en kollega, der engang kaldte det en livsstil, og det synes jeg er rigtigt. For Børnene bliver en del af din familie og du tænker dagplejen ind i alt hvad du laver. Vi arbejder 48 timer om ugen. Det er mange timer, man skal arbejde og maden koster også en formue for tiden. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at være dagplejer.

Umiddelbart inden vores interview har Kirsten Lysdal Lange talt i telefon med en veninde, der også er tidligere dagplejer.

- Jeg ville lige vende nogle ting med hende. Høre om hendes oplevelser som dagplejer, fortæller Kirsten Lysdal Lange og fortsætter.

- Det første hun sagde var, at de 48 arbejdstimer var en af årsagerne til at hun stoppede. Og jeg ved ikke, om der er mange unge i dag, der har lyst til at arbejde 48 timer.

Hvis du skulle 'sælge' jobbet som dagplejer, hvad ville du så lægge vægt på?

- Så ville jeg sælge den på nærværet. Helt klart. Arbejdet kommer til dig. Man kan også blive helt vildt stresset, det er klart. Der kan være støj, når man har en lille børneflok, men man skal ikke være på kontoret hver dag klokken otte. Man er derhjemme, i sine egne rammer, og der er en enorm frihed.

Og netop friheden er vigtig for Kirsten Lysdal Lange. Hun bor tæt på skoven og et stort grønt areal, og det har hun udnyttet som dagplejer.

- Man planlægger selv din dag, og det har jeg været glad for. Man har frihed under ansvar, for der er selvfølgelig nogle strukturer og pædagogiske rammer, man skal arbejde indenfor, men i det store hele bestemmer man selv. Hvis man kan lide den frihed, så vil man trives i jobbet.

Kirsten Lysdal Lange ville gerne være fortsat i den kommunale dagpleje, men som dagplejer arbejder man fuld tid, og det kan Kirsten Lysdal Lange ikke længere.

- Jeg vil gerne levere et godt billede af dagplejen, for jeg har været meget glad for mit job, men det er også et hårdt arbejde med et kæmpe ansvar, fortæller hun og fortsætter.

- Så da jeg blev diagnosticeret med en kronisk sygdom, vidste jeg, at hvis jeg skulle bevare min livskvalitet, så skulle jeg stoppe nu.

Men Kirsten Lysdal Lange er ikke klar til at give helt slip på arbejdet med de mindste borgere. Hun vil gerne arbejde videre i en af kommunens vuggestuer - et jobskifte, der er symptomatisk for udviklingen på området.

- Jeg er i gang med at se, om jeg kan starte i en vuggestue på deltid. Der kan jeg jo få 10, 20, eller måske 30 timer om ugen, for man kan jo ikke få deltid i dagplejen.