- Det er altså ikke en drømmeaftale for en ny borgmester, det er det ikke. Det bliver ikke et land af mælk og honning.

Sådan siger en ærlig og skuffet Lars Storgaard som reaktion på den økonomiaftale for 2023, der i denne uge blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er en stram aftale, og der er helt klart noget krisestemning over den, vurderer Favrskovs borgmester.

Kommunerne får færre penge til anlæg i 2023, end de havde i 2022. I Favrskov får man 12 millioner kroner færre, og med en anlægsramme på i alt 110 millioner kroner, kan det altså mærkes, når der skæres 12 millioner fra.

- Det kan betyde, at udskudte anlægsprojekter fra sidste år må udskydes yderligere. Vi skal prioritere benhårdt, og det skulle vi allerede i forvejen, for der er ikke penge til alle projekter. Dertil kommer fremskrivninger af byggematerialer, hvor priserne stadig stiger. Vi kommer virkelig til at se på, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have, vurderer Lars Storgaard.

Af aftalen fremgår det også, at den kommunale serviceramme hæves med 1,3 milliarder kroner til fordeling mellem kommunerne. Men pengene i den serviceramme går forholdsvis til at dække den demografiske udvikling. Det er nemlig nødvendigt at bruge flere penge på at drive daginstitutioner og plejehjem på grund af det stigende antal ældre og andre omsorgskrævende grupper.

- Det snyder os, fordi vi har et højere befolkningstal. Vi får ikke noget til specialområdet eller til ældre, så borgerne kan se frem til en lidt ringere service, siger Lars Storgaard.

Når der skal prioriteres på anlægsrammen, er der projekter, der kan blive nødt til at vente. På seneste byrådsmøde brugte politikerne 45 minutter på at diskutere et forslag til en ny klimaplan, som skal sætte skub i den grønne omstilling i Favrskov. Men som Lars Storgaard ser det, er det nok ikke lige klimaet, der kommer i første række med en reduceret anlægsramme.

- Det optager selvfølgelig os politikere, at vores skolevæsen fungerer, og at vores børn kan blive passet. Så må vi kigge på klima og bæredygtighed, og så kan det være, vi ikke kan give den fuld skrue der lige nu. Der kommer også masser af gode forslag fra foreninger, men har de realitetssans, ved de også, at det ikke bliver lige nu vi kan finde penge til nye anlæg.

Lars Storgaard fortæller, at "mavefornemmelsen" sagde, at aftalen kunne blive hård for kommunerne. Derfor mindede han under drøftelsen af den nye klimaplan på byrådsmødet i maj også om, at grønne initiativer skal finansieres.

- De vil en masse for klimaet, men de er ikke kommet med forslag til finansiering eller konkrete projekter. Hvor vil de finde pengene? Hvor vil de skære andre steder? Det vil jeg gerne vide, lyder det fra Lars Storgaard.

I økonomiaftalen for 2023 er der afsat en milliard til grønne investeringer.

Ifølge borgmesteren er listen af værdigt trængende projekter lang. Han nævner behov for to nye daginstitutioner, et plejecenter, en renovering af Tungelundsskolen i Thorsø og en renovering af Korsholm Skole. Det bliver altså endnu mere udfordrende at finde pengene nu med den nye aftale.

- Det er virkelig ikke en hyggeroman, den her aftale. Jeg synes, den rammer os hårdt. Jeg ved godt, at der stadig er efterveer af corona, at inflationen er tårnhøj, og at krigen i Ukraine giver en masse usikkerhed. Så jeg forstår godt, at man skal bremse op. Men omvendt skal vi også have rammer på plads til borgerne, til de ældre, til de små og til skoleeleverne. De skal have en ordentlig service.

Regeringen får også lige et svirp med på vejen af Lars Storgaard.

- Jeg synes, der skulle have stået i aftalen, at det er regeringen, der pålægger os kommuner at spare. De tager ikke ansvar. Det os, der skal fortælle borgerne, at det bliver dårligere. De skulle have røv i bukserne til at skrive det i aftalen og tage deres ansvar.

Hos Socialdemokratiet i Favrskov jubler gruppeformand Isabell Friis Madsen heller ikke ligefrem over den nye aftale. Hun er ikke så overrasket over udfaldet, for "det var jo det, vi havde hørt på vandrørene". Hun er også meget bevidst om, at den i forvejen hårde prioritering af anlægsmidler nu bliver benhård.

- Vi kan se frem til en beskåret anlægsramme, og i forvejen får vi mindre for de anlægsmidler, vi har. Vi skal ind og lave en afvejning af, hvad der er pinedød nødvendigt, og hvad vi kan vi kan udskyde, til der forhåbentlig sker en afmatning, siger Isabell Friis Madsen.

Hvad er "pinedød nødvendigt"? 

- Det samme, som gør sig gældende forhold til anlægspuljen. Den borgernære velfærd. Men der er også en grøn dagsorden, som vi jo selv lige har været med til at skubbe frem. Den bliver vi nødt til at holde fast i, for dér venter der også en utrolig vigtig opgave, der skal løses, siger Isabell Friis Madsen og uddyber:

- Også her er det en afvejning af, hvad der skal sættes i gang nu, og hvad der kan vente til senere. Men noget skal prioriteres, og det vil også være vores tilgang til budgetforhandlingerne. Vi kan ikke bare tage det ud, for det er en  for vigtig dagsorden.

En lille gruppe borgere på Sjellevej og Tindbakslundsvej et stenkast fra Voldby får snart ny nabo. Nemlig 55 hektar solceller, som kan levere strøm til omkring 15.000 husstande. I denne uge havde de på et borgermøde i Hammel mulighed for at rette deres spørgsmål til opstilleren af solcellerne - og give udtryk for bekymringer eller utilfredshed.

Havde man forventet, at naboerne ville møde frem til mødet bevæbnet med høtyve og fakler, ja så kunne man godt sænke kameraet i skuffelse.

For der er simpelthen ikke mobiliseret den helt store, koordinerede modstand mod det planlagte solcelleanlæg. Og det er heldigt, for det lader til, at projektet bag kulisserne kører på skinner. Og at vi nok skal forvente, at solen skinner på anlægget inden året er omme, altså ultimo 2022. Sådan lyder det fra energiselskabet Better Energy, der skal opstille solcellerne og allerede driver omkring 20 solcelleanlæg i Danmark.

Projektet er i høring indtil 30. juni, og det er nu, man som borger kan give sin mening til kende. Det er selvfølgelig særligt relevant, hvis man er nabo til solcelleprojektet, der bliver det første af sin slags i Favrskov. Der er fem naboer, der bor inden for 200 meter af projektområdet, og det var da også dem, der på borgermødet stillede spørgsmålene til Better Energy og Energistyrelsen - sidstnævnte kunne fortælle om, hvordan man som nabo kan søge om værditab som følge af det grønne solcelleprojekt.

I 2008 vedtog man i Folketinget en ny energiaftale, som blandt andet indeholdt en værditabsordning, som skulle komme naboer til vindmøller til hjælp. Ordningen lod naboerne søge om kompensation som resultat af fald i deres ejendomsværdi.

Det er også den værditabsordning, som naboer til solceller nu kan ansøge om. Og rådet fra Energistyrelsen er da også, at naboer få ansøgt om værditab med det samme.

Det er så op til den uafhængige Taksationsmyndighed at vurdere værditabet på ejendommen ud fra gener som visuel ændring, støj og genskin fra panelerne.

Ved at følge dette link er det faktisk muligt at se alle de afgørelser om værditab, som Taksationsmyndigheden har truffet siden 2008.

De fem naboer inden for 200 meter kan ansøge om værditab uden gebyr, mens det for andre naboer længere væk koster 4000 kroner at ansøge.

- Jer inden for 200 meter - ansøg. Og til andre længere væk, så må I selv vurdere, om I mener, det er de 4000 kroner værd at ansøge, lød det fra Energistyrelsens udsendte.

Naboerne har nu otte uger til at ansøge om værditab, da Taksationsmyndigheden skal lave en vurdering af ejendommen, inden solcelleanlægget stilles op.

Opstillere af store, vedvarende energiprojekter, som Better Energy, står over for en udfordring: Elnettet i Danmark har visse begrænsninger, og det betyder, at man er nødt til at opføre projekter som vindmøller og solceller forholdsvis tæt på de områder, hvor strømmen forbruges. Det betyder, at man kommer tæt på beboelse, også med projektet i Voldby.

Med solcelleprojektet i Voldby forsøger man at skærme området af for naboerne med et fem meter bredt beplantningsbælte, som når det er fuldt udvokset, vil være højere end solcellerne. Solcellerne bliver maksimalt 3,5 meter over terræn, og formålet med træer og buske er altså at camouflere panelerne for omverdenen. Men den effekt opnås først, når træer og buske er skudt et godt stykke i vejret - og det kommer til at tage noget tid, som solcelleprojektets allernærmeste nabo på Sjellevej 91, påpeger.

- Den beplantning, som I snakker om, det vil ikke være oppe i fire meters højde i år. Betyder det så, at vi i flere år skal kigge på solcellerne?

Og det måtte Esben Billeskov, udviklingsdirektør i Better Energy, svare ja til.

- Forventningen er, at det tager 7-8 år, inden det ser ud som det, vi viser på tegningerne. Vi har skovdyrkere til at etablere og vedligeholde det, særligt i de første tre år, som er de kritiske år, hvor planterne skal rodfæstes.

De 55 hektar solceller skal placeres på jord, der er i dag bruges til landbrug. Jorden kan selvfølgelig ikke dyrkes, når solcellerne er opstillet, og det har den afledte effekt, at grundvandsboringerne i området beskyttes, når jorden ikke dyrkes og udsættes for sprøjtegift.

En af Better Energys udsendte på borgermødet omtalte driften af solcellerne som "økologisk", og det kommer blandt andet til udtryk ved, at græsset i projektområdet ikke skal klippes af maskine, men i stedet af får, som kommer til at afgræsse området.

Det var sigende for borgermødets gode tone, at flere af spørgsmålene fra de fremmødte netop handlede om får og dyr og planters ve og vel.

- Man hører om, at der andre steder bliver stjålet får. Hvordan vil I undgå det her, skal der sættes overvågningskameraer op?

Esben Billeskov afviser, at fårene kommer til at græsse under overvågning af kameraer.

- De kommer til at gå inden for indhegningen, og det er fåreavlernes ansvar. Vi stiller området gratis til rådighed, og der er faktisk ret stor efterspørgsel på afgræsningsjord. Når det drejer sig om får til 55 hektar, så er der ikke tale om hobbybrug. Det er professionelle fåreavlere.

I udarbejdelsen af projektet er der lavet en miljørapport som kortlægger, hvordan blandt andet dyre- og planteliv vil blive påvirket af solcelleanlægget. Alfred Borg, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov, stiller spørgsmålstegn ved, at det er netop får, der skal afgræsse området.

- Har man undersøgt muligheden for eksempelvis heste i stedet for? Får kan være ret hårde ved de urter, der forekommer i området.

Og den har Esben Billeskov og Better Energy hørt før. Og man har også prøvet med andre dyr i andre solcelleanlæg.

- Geder, svin, sågar ænder. Vi har prøvet flere forskellige dyr. Og vi må være ærlige at sige, at vi ved, at får ikke er det klimamæssigt bedste. Men det er det eneste, der kan lade sig gøre.

Her får du et kort overblik over, hvad der ellers er sket i ugen i Favrskov Kommune.