Når klokken er 11.30, slutter skoledagen for Charlotte og Thomas Skov Rises 10-årige søn. Det er ikke en lang dag, men det har taget lang tid at nå hertil. Et forløb med specialklasser, mistrivsel, skoleskift og pædagogisk støtte i dagligdagen.

Drengen går i 3. klasse på Korsholm Skole, og det er han glad for, fortæller forældrene. Derfor frygter de også, hvad der vil ske, hvis deres søn skal flyttes fra sin nuværende klasse og i stedet begynde i en ny specialklasse på Haldum-Hinnerup Skolen efter sommerferien.

Det er, hvad Favrskov Kommune mener, er det rigtige at gøre.

Charlotte og Thomas Skov Rise er helt uenige.

Deres søn har været nok igennem, siger de. Han har allerede været en del af en specialklasse på Præstemarksskolen i Søften. Det gik dårligt. Nu er han tilbage, hvor hans skolegang begyndte, og forældrene kan se fremskridt i drengens udvikling. Det kan Korsholm Skole også. Forældrene mener, at deres søn er på rette spor og skal blive, hvor han er.

Men sønnen kræver støtte i skolen. Endda en hel del støtte, lyder vurderingen. Og det er begrundelsen for, at Psykolog Pædagogisk Rådgivning (PPR) vurderer, at en plads i en specialklasse vil være det bedste for barnet. Drengen er diagnosticeret med ADHD og har svært ved at læse, og derfor har han blandt andet brug for hjælp til at komme i gang med de faglige opgaver. Skolen skriver, at han dagen igennem har behov for at blive guidet i forskellige faglige og sociale situationer.

Men efter han er begyndt på medicin, fortæller både forældre og skole om mærkbare fremskridt. Forældrene er overbevist om, at deres søn bare skal bruge mere tid, så skal han nok kunne klare sig selv. Og drengens mor frygter, hvad der sker, hvis det bliver specialklassen efter sommerferien.

- Vi er ved en skillevej. Vi er nervøse for, at han bliver tabt i systemet. Man tænker kun på pengene på den korte bane, ved at ville sende ham i specialklasse, som koster system meget mere end at få ham gjort selvhjulpen i et almindeligt tilbud. Jeg frygter, at han vil blive tab i systemet, hvis han skal igennem endnu et skift til specialklasse, siger Charlotte Skov Rise, drengens mor.

Vejen, der har ført familien til skillevejen, har været lang og snoet, forklarer hun.

Charlotte og Thomas Skov Rise er begge ingeniører og har boet i Foldby siden 2016. De har selv bygget deres hus, hvor de fra stuen har en smuk udsigt ud over det åbne land med mark og skov. Det har været et godt sted for parrets fire børn at vokse op, og skolegang og uddannelse har høj prioritet i hjemmet, hvor de naturvidenskabelige fag falder børnene nemt.

Mindstemanden begyndte i 0. klasse på Korsholm Skole i sommeren 2018. Der gik ikke lang tid i 0. klasse, inden problemerne begyndte at melde sig, fortæller Charlotte Skov Rise.

Hun fortæller om en lærervikar, der hyppigt rapporterede om uro blandt et par drenge i klassen.

- Vi var nogle forældrepar, som følte, at det var vildt, at hun på denne måde hele tiden klagede til os over vores drenge. De var alt for vilde og legede alt for vildt. De havde svært ved at høre efter. Der var hele tiden et eller andet. Så sagde hun, "jeg bliver altså nødt til at notere det i den sorte bog."

Flere negative episoder omkring den yngste søns skolegang resulterede i, at forældrenes samarbejde med ledelsen på Korsholm Skole brød sammen. Selvom det ikke var en nem beslutning, valgte de at flytte deres søn til Præstemarksskolen.

- Han var glad for at gå i skole, og han mærkede jo ikke noget til de her problemer, som vi havde med skoleledelsen. Set i bakspejlet skulle vi have bidt det i os. Så havde vi ikke siddet i den situation, som vi gør i dag.

Korsholm er en lille skole med elever til 6. klassetrin, og mange elever kommer på Præstemarkskolen, når de skal i 7. klasse. Det var også derfor, at Charlotte og Thomas Skov Rise indskrev deres søn på skolen i Søften, hvor hans ældre søskende også gik. Forældrene havde gode erfaringer med Præstemarksskolen, da det var her de fik slået fast, at deres ældste datter er ordblind. På skolen fik hun de rette hjælpemidler og oplevede en stor faglig fremgang. Derfor var håbet også, at deres yngste søn kunne få en god skolegang på skolen.

Sådan kom det ikke til at gå.

Forældrene kunne hurtigt mærke, at drengen ikke havde det godt i klassen, hvor han startede som elev nummer 33 i en klasse med rullende indskoling. En dag blev Charlotte Skov Rise ringet op på arbejde, fordi hendes søn havde væltet borde og stole. Noget, som han havde set en pige i klassen gøre få dage forinden.

- Da jeg henter ham, siger han "mor, ved du godt, at hun har fået fri en hel måned?" Men hun havde ikke fået fri, hun skulle sidde oppe på rektors kontor. Men det vidste han ikke. Han tænkte bare, at så skulle han ikke komme i skole der længere. Han var tydeligvis ikke glad for det, siger Charlotte Skov Rise.

Efter den episode foreslog skolen, at en plads i en specialklasse ville være gavnligt for Charlotte og Thomas Skov Rises søn. En mindre klasse med blot syv elever og langt mere ro.

- Jeg tænkte, at hvis skolen mente, det var det bedste, så var det sådan, det skulle være. Jeg har så meget tillid til systemet, at hvis nogen siger noget, så er vi helt klart med på den.

Efter nogle svære måneder i specialklassen, modtog Charlotte Skov Rise et opkald fra en speciallærer på Præstemarksskolen. Der skulle startes en ny, endnu mindre klasse efter sommerferien med kun fire elever, og fra skolens side mente man, at tilbuddet ville være godt for Charlotte og Thomas' søn.

De fulgte anbefalingen, og deres søn begyndte endnu engang i en ny klasse efter sommerferien 2019.

Det stod dog hurtigt klart, at drengen ikke havde det godt i den lille specialklasse, hvor der kun var fire elever. De andre børn var autister. Charlotte Skov Rise kan ikke holde gråden tilbage, når hun tænker tilbage på, hvordan hendes yngste søn reagerede på skiftet.

- Han havde det dårligt i den klasse. Han blev udadreagerende, han slog og bed og sparkede. Han begyndte at snakke babysprog. Når han kom hjem fra skole, kunne han komme hjem og sige, at han ikke havde lyst til at være til. "Jeg kan lige så godt lade være med at leve, der er ikke nogen af jer, der tror på mig. Der er ingen, der lytter til mig." Han sagde mange gange, at han gerne ville tilbage til sin første klasse.

Charlotte Skov Rise fortæller, at hende og hendes mand talte med skolen og PPR og holdt møder om deres søn og hans ændrede adfærd i specialklassen. Ifølge Charlotte Skov Rise fik de at vide, at det ikke er usædvanligt, at det tager lidt tid at finde sig til rette i en ny klasse.

Moren fortæller, at det var en daglig kamp at aflevere sønnen i skolen. At han ikke ville give slip på hende, og at han i en periode sågar havde hendes hovedpude med i skole foruden billeder af familien.

- Vi begyndte omkring efterårsferien at snakke om, "Low Arousal". Kravene til ham skulle sænkes helt. Vi skulle have ham til at trives ved ikke at stille krav til ham. Så da han mødte ind hver morgen efter efterårsferien, blev han spurgt, "vil du være med til time i dag, eller vil du sidde med en iPad?". Og når man er syv år gammel, så tænker jeg, de fleste børn ville vælge iPad. Så det endte også med, at han sad med iPad hver dag. Han gik ikke rigtigt i skole.

Det gik også dårligt med det sociale samvær med de andre børn, da Charlotte og Thomas Skov Rises søn er drevet af impulser, mens de andre børn i klassen var mere tilbageholdende. Hvis der var tale om at bygge en hule, kastede drengen sig ud i projektet, og det skræmte de andre i klassen.

På dette tidspunkt bad Charlotte og Thomas Skov Rise om, at få deres søn udredt, og i slutningen af 2019 fik han diagnosen ADHD.

Forældrene opgav håbet om, at deres søn kunne komme i trivsel i specialklassen på Præstemarksskolen. Derfor vendte han efter sommerferien 2020 tilbage til Korsholm Skole, hvor han startede sin skolegang. Der var i mellemtiden kommet en ny leder til, og familien begyndte på en frisk med den lokale skole blot et par hundrede meter fra hjemmet.

Drengen går i skole efter et reduceret skoleskema. I den første tid, efter han vendte tilbage, var han i skole til klokken 9.45 hver dag. Nu deltager han i undervisningen til 11.30. Gennem hele skoledagen får han støtte fra en specialpædagog i både timer og frikvarterer.

Ifølge Korsholm Skole er der behov for støtte hele skoledagen. Skolen skriver blandt andet i en handleplan fra marts i år:

"Har brug for guidning, når han bliver frustreret, hvad enten det er over for nogle svære opgaver eller om det er frustrationer i kommunikationen med klassekammeraterne eller klassens voksne."

I forbindelse med udredningen og ADHD-diagnosen diskuterede Charlotte og Thomas Skov Rise, hvorvidt deres søn skulle medicineres. Lige inden efterårsferien 2021 begynder drengen at tage midlet Medikinet, som har en beroligende virkning på børn med ADHD.

Og efter det er der sket fremskridt, fortæller Charlotte Skov Rise.

- Efter ferien kunne de allerede mærke en forandring på ham. Han kan nu koncentrere sig i længere tid, og de siger, at han kan sidde i stille og lave opgaver. Vi ser også herhjemme, at han vokser fagligt. Det giver ham helt klart noget, det her medicin.

Det blev aftalt med skolen og PPR, at der skulle ske fremskridt i drengens skolegang. Der skulle noteres en faglig udvikling, og han skulle deltage i flere timer.

I de handleplaner, som er udarbejdet mellem skolen, PPR og Charlotte og Thomas Skov Rise fremgår det, at der noteres fremskridt, men at der stadig er udfordringer af forskellige slags. Der er fokus på at opbygge rutiner, og der står blandt andet:

"Det er vigtigt, at han får gode dage på skolen, så han fortsætter med at være glad for at være i klassen. Gennem øvelser, rutiner og struktur samt hjælp og handlemuligheder i forhold til at undgå og håndtere frustrationer, søges det at give ham succesoplevelser fagligt og socialt samt øge antallet af lektioner, han deltager i."  

Det er også sådan, drengens mor opfatter situationen. Hun ser, at hendes søn trives, og at der er er fart i hans udvikling.

- Jo længere tid han får til at komme ind i rutinerne og de dagligdags ting og ved, hvad det vil sige at gå i skole, jo bedre er det. Det har han jo skullet lære, da han startede i anden klasse på Korsholm Skole igen. Han har skullet starte helt fra starten igen.

Men i april i år modtog Charlotte og Thomas Skov Rise et brev fra Favrskov Kommune. I brevet stod der, at der er truffet afgørelse om, at drengen får en plads i specialklassen 36 på Haldum-Hinnerup Skolen efter sommerferien.

FavrskovLIV ville gerne have spurgt forvaltningen om, hvorfor man vælger at fastholde beslutningen om at flytte drengen til en specialklasse, når det er imod forældrenes vilje og barnets ønske. Vi ville gerne have spurgt, hvor meget betydning, man har tillagt udtalelser fra skole og forældre om fremskridt i elevens udvikling efter påbegyndt medicinering. 

Favrskov Kommune udtaler sig ikke i enkeltsager, og det har derfor ikke været muligt at få svar på spørgsmålene vedrørende Charlotte og Thomas Skov Rises søn.  

Forældrene klagede over afgørelsen, men i sidste uge meddelte Favrskov Kommune, at de fastholder beslutningen. Dermed er drengen fortsat tilset en plads i specialklassen på Haldum-Hinnerup Skolen efter sommerferien.

Altså mod forældrenes vilje. De vil ikke fjerne ham fra den klasse, hvor han har det godt.

- Jeg vil simpelthen ikke gamble mere med hans liv. Han er blevet flyttet nok rundt, den dreng, siger Charlotte Skov Rise.

I forbindelse med afgørelsen fra Favrskov Kommune var Charlotte og Thomas Skov Rise indbudt til et møde, hvor også Korsholm Skole medvirkede. Her fremgår det af referatet, at skolen har noteret fremgang, siden drengen begyndte på medicin.

"Effekten på hans udvikling fra september 2020 var lille frem til opstart af hans medicinering i efteråret 2021. Det er siden hans medicinering lykkedes at øge hans undervisningstimetal med støtte i både undervisning, pauser og frikvarterer. Hans fokus og læring er i god udvikling." 

"Støtte og medicinering peger heldigvis også på en forøgelse af hans reducerede skoletilbud."

Men ifølge skolen er behovet for støtte stadig stort.

"Det er fortsat skolens vurdering, at han har brug for støtte i hele skoledagen. Altså en voksen tæt på, som kan aflede, guide og fysisk berolige ham, når han har brug for det. Og det vurderer skolen fortsat, at han har brug for i både undervisning, pauser og frikvarterer. Det skal være voksne, som har et bredt spekter af specialpædagogiske voksenstrategier." 

Linda Klingenberg fra Hinnerup er jurist og privat rådgiver. Hun har hjulpet familien i forbindelse med afgørelsen fra Favrskov Kommune.

Hun kalder familiens historie for "bagvendt".

- Normalt oplever jeg, at forældre gerne vil have deres barn i specialklasse eller have tildelt støtte, men at kommunen er modvillig. Her er det lige omvendt, og forældrene kæmper for at blive fri. Det er jeg ikke vant til, og i teorien kan deres naboer to huse væk kæmpe den modsatte kamp, siger Linda Klingenberg.

Men, understreger hun, sagsbehandlingsprincipperne er de samme.

- Man skal inddrage forældrene og barnet og lytte til, hvad de ønsker. Det skal man lægge stor vægt på, når man træffer afgørelsen.

Den juridiske rådgiver undrer sig over, at PPR ikke i deres beslutning har lagt mere vægt på den udvikling, som drengen er gennemgået, siden han blev medicineret. En udvikling, som altså noteres af både forældre og skole.

- Han klarer sig bedre og er gået op i tid i skolen. Hvorfor har man ikke kigget mere på det? Havner et barn i et specialtilbud, ved vi, at det er svært at komme tilbage til folkeskolen. Han har allerede gennemgået mange skift i sit korte skoleliv. Man kan ikke forvente, at han kommer tilbage til den almindelige folkeskole, hvis han placeres i en specialklasse - og det er dyrt på den lange bane i stedet for at give ham støtte nu, hvor han er i en positiv udvikling.

Linda Klingenberg gør desuden opmærksom på, at selv støtte på fuld tid sagtens kan gives i en almindelige folkeskoleklasse.

- Specialundervisningsreglerne siger, at støtten kan gives i en almindelig klasse. Får barnet under ni timers støtte om ugen, kaldes det almindelig undervisning, er det over ni timer om ugen, hedder det specialundervisning. Der er ingen grænser for hvor meget støtte man kan give i en almen klasse. Familien fortæller, at de har fået at vide, at man ikke kan give mere end x antal timer i en almindelig klasse, og det er simpelthen forkert, siger Linda Klingenberg.

Forældrene anerkender, at deres søn har behov for støtte i skolen. En del af udfordringerne og behovet for støtte kommer dog ifølge forældrene fra, at deres dreng har svært ved at læse. Han kan først få lavet en ordblindetest i fjerde klasse, og viser det sig, at han som sin søster er ordblind, kan han få nogle hjælpemidler, eksempelvis programmer, som kan læse opgaverne højt for ham.

- Hvis han spørger om hjælp herhjemme, og jeg går hen og læser højt for ham, og der står, at han skal beregne arealet, så gør han det, så er han i gang. Men jeg skal hen og læse op for ham. Så jeg tænker lidt, at nogle af de ting, hvor de mener, han skal have 100 procent støtte, måske skyldes, at han har svært ved selv at komme i gang, siger Charlotte Skov Rise. Hun understreger, at hendes søn for eksempel lige har scoret "over middel" i den nationale test i matematik.

- Vi ved ikke, om det er et halvt år, et helt år eller tre år, han har brug for støtte i timerne. Det kan være, vi sidder om et år og siger, at han ikke har brug for det mere. Det kan være, det er enkelte fag som dansk, som er svære, han skal have støtte i. Igen, jeg frygter bare, at hvis han skifter igen, så taber systemet ham, for han bliver ulykkelig, hvis han skal væk fra sin klasse.

Men der sidder også andre elever i en klasse, som også kan have brug for hjælp. Der er vel også et hensyn til dem. Kan din søn ikke være et forstyrrende element i timerne? 

- Nej, nej, nej. Overhovedet ikke. Slet, slet ikke. I starten har han haft enkelttimer nogle gange. Han sidder nu på lige vilkår som alle andre i klassen. Kommunens beslutning handler rent og skært om økonomi.

Tror du ikke, han kunne blive glad i et specialtilbud? Det kunne jo være, det på Haldum-Hinnerup Skolen ville passe bedre til ham end Præstemarksskolen?

- Nej. Han er så glad for de venner, han har i skolen, at det ville være svært at skulle skifte igen. Han vil være i Korsholm. Og det skal helt sikkert ikke være i en specialklasse. Det kommer aldrig til at ske. Det er vi skræmt godt og grundigt væk fra.

I næste uge går det langt om længe løs. Verdens bedste cykelryttere tager hul på verdens største cykelløb, Tour de France. Endda på dansk jord. Vi er mange, der har ventet på det her!

At Tour de France er verdens største cykelløb, det kan Jan Lindberg skrive under på. Han var nemlig i flere år cykelmekaniker på hold som CSC Saxobank og HTC High Road. Han har jublet over at se holdets superstjerne Mark Cavendish køre først over på målstregen på Champs-Élysées, og han har på allernærmeste hold oplevet det gigantiske, omrejsende cirkus, som Touren er.

Jan Lindberg har i dag egen cykelforretning i Lyngå, og der er rigeligt at se til. Derfor har han heller ikke tid til at savne livet på landevejen som mekaniker for de store stjerner. En hverdag med lange arbejdsdage, spændende oplevelser, store egoer og 200 rejsedage om året.

Men han har mange fede minder fra de største løb i Italien, Belgien, Spanien og Frankrig. Og masser af gode venskaber knyttet gennem de mange år i branchen. På onsdag i næste uge kan du som optakt til Tour de France få et lokalt perspektiv på verdens største cykelløb, fortalt af Jan Lindberg fra Lindbergsport.