Det bliver en glædens dag for Rasmus og Nina Kaae fra Hadsten, når kalenderen inden længe skifter fra juni til juli. Det betyder nemlig, at deres toårige søn fylder tre og kan komme i børnehave. Og så er han endegyldigt ude af Favrskovs kommunale dagplejesystem.

Drengens tid i dagplejen har været ualmindelig turbulent. Han har, trods sin unge alder, allerede været tilknyttet tre dagplejere, og hele to gange det seneste år er han blevet tvunget til at skifte dagplejer med én dags varsel.

Begge gange har barnet selv været angivet som årsagen. Dagplejerne er gået fra at have fire til fem børn, og når arbejdsbyrden er steget, har Rasmus og Nina Kaaes søn trukket sorteper. Han er for stor en mundfuld for den enkelte dagplejer, mener dagplejekontoret, som fra den ene dag til den anden har sendt drengen videre i systemet.

Den beslutning er Rasmus og Nina Kaae lodret uenige i.

De anerkender, at deres søn er en dreng 'med krudt i', som Nina Kaae selv formulerer det. Man skal være opmærksom, når man passer ham, for han er nysgerrig og kan godt stikke af, hvis han får øje på noget spændende, fortæller barnets mor. Det er imidlertid aldrig blevet italesat som et problem, og derfor er forældrene både forundrede og frustrerede, da dagplejekontoret, efter 14 gode måneder hos den første dagplejer, bekendtgør at drengen skal have en ny dagplejer med bare én dags varsel.

- Det er aldrig blevet nævnt, at der var et problem, der skulle løses, før vi får at vide, at han skal flyttes. Derfor væltede vi bagover, da vi fik en opringning med beskeden om, at vi skulle finde en ny dagplejer til vores søn allerede i morgen.

Selvom dagplejekontorets beslutning overrumpler Rasmus og Nina, indvilger de i at sende deres søn i en ny dagpleje med det samme.

- Vores barn skal ikke passes af én, der ikke har lyst, siger Rasmus Kaae.

Derfor flyttes barnet. Hans forældre vil gerne undgå endnu et pludseligt skifte i fremtiden, og beder derfor den nye dagplejemor holde dem informeret, hvis der er udfordringer med deres dreng.

- Hun melder ud ret hurtigt, at vi måske skal prøve at finde noget hjælp til, hvordan vores søns dag kan blive bedre, fortæller Rasmus Kaae.

Derfor igangsættes et PPR-forløb (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning) i samarbejde med kommunen, der skal afdække, hvordan dagplejeren kan hjælpe og håndtere drengen, hvis han bliver frustreret og går sine egne veje. Der tilknyttes en psykolog, som vejleder dagplejeren. De melder ud, at det handler om at hjælpe de voksne med at give barnet en god dag, og det er Rasmus og Nina Kaaes indtryk, at deres barn fungerer godt hos den nye dagplejer og er inde i en positiv udvikling.

Det bekræfter referatet af et vejledningsmøde fra 22. marts 2022, hvor psykologen, dagplejeren og en dagplejepædagog mødes med Rasmus og Nina Kaae.

- Glad og aktiv dreng. God sproglig udvikling med stort ordforråd og god fantasi. Han trives i dagplejen (...) Barnet er inde i en god periode med positiv udvikling. Han har styr på rammer og rytme.

Psykologen noterer også, at dagplejeren er godt i gang med indsatser og relevante fokuspunkter, der kan skabe en bedre dag for barnet.

Derudover fremgår det også af dokumentet, at drengen kan have svært ved at omstille sig og har brug for tydelige rammer og struktur. Derfor bliver Rasmus og Nina Kaae chokerede, da de en måned senere bliver ringet op af dagplejekontoret med beskeden om, at deres søn igen skal skifte dagpleje med bare én dags varsel.

Også denne gang  er udmeldingen, at deres søn skal skifte dagplejer, fordi dagplejeren ikke kan håndtere ham. Den besked får de store følelser frem hos forældreparret.

- Jeg bliver fuldstændig overrumplet. Jeg synes kun, vi har fået positive tilkendegivelser, men ud af det blå får vi at vide, at nu skal vores søn skifte dagpleje endnu engang. Vores første tanke var, at nu kører vi ned og henter vores barn, og så ser han aldrig nogensinde det dagplejesystem igen.

Der er på dette tidspunkt kun én måned til drengen skal begynde i børnehave. Derfor undrer det Rasmus og Nina Kaae, at de igen ikke bliver konsulteret, før deres barn sendes videre i systemet for tredje gang.

- Han havde én måned tilbage. Havde dagplejekontoret meldt noget ud i ordentlig tid, så havde vi kunnet gøre noget. Jeg havde kunnet tage fri. Vi havde kunnet sørge for, at han kun behøvede at være der nogle timer om dagen. Vi havde kunnet gøre alt muligt, men vi fik ingen løsningsmuligheder præsenteret. Vi fik bare en melding om, at vores barn skulle videre, siger Nina Kaae.

Efter lidt betænkningstid vælger forældreparret dog at beholde deres dreng i dagplejesystemet. Han får en plads hos en dagplejer, hvor han tidligere har været i gæstedagpleje, og hvor forældrene ved, han trives.

- Vi bliver enige om, at vi skal tænke på vores barn. Og han vil elske at være hos den tredje dagplejer, som han kender i forvejen, så vi pakker vores frustrationer væk, fortæller Rasmus Kaae.

Men var deres barn blevet sendt videre til en ukendt dagplejer, er det ikke sikkert, at reaktionen havde været den samme.

- Det kan godt være, at vi ikke rent pasningsmæssigt var gået i panik, når det kun drejede sig om en måned. Vi er heldigvis i en situation, hvor vi kan være fleksible, men det er ikke sikkert, at alle familier bare kan omstille sig sådan fra dag til dag. Jeg synes, det er en kattepine, man bliver sat i, når det sker med så kort varsel, siger Nina Kaae.

Det er vigtigt for Rasmus og Nina Kaae at understrege, at de ikke er ude på at kritisere de enkelte dagplejere, men kommunens dagplejesystem, som ifølge dem ikke har evnet at kommunikere rettidigt.

- Vi synes helt afgjort, der mangler kommunikation, fortæller Rasmus Kaae.

- Vores oplevelse var, at dagplejekontoret og dagplejeren havde været i dialog om udfordringerne i et stykke tid, men vi fik ikke noget at vide, før beslutningen om at flytte vores søn var truffet. Dermed fratager dagplejekontoret os reelt muligheden for at hjælpe og ændre på tingene, inden det kommer så vidt, at vores dreng skal skifte igen.

Rasmus og Nina Kaae mener, at deres oplevelse er et udtryk for, at systemet og den enkelte dagplejer er overbebyrdet.

Deres dreng blev begge gange flyttet, efter dagplejeren var gået op fra fire til fem børn. De mener, at det er normeringen, der er problemet, og ikke sønnens adfærd.

- I stedet for at ringe og sige, at dagplejeren af personlige årsager ikke kan have fem børn længere, så ringer dagplejekontoret og siger, at hun ikke kan have vores søn længere. Det er hårdt at høre, siger Nina Kaae og uddyber.

- Når man ringer en mor op, og siger "det er for hårdt at have dit barn, så det er ham vi flytter", så er det, en mor-hjerne hører, at der er noget i vejen med dit barn.

Mens loven om minimumsnormeringer sikrer mindst én voksen per tre vuggestuebørn, kan dagplejere have hele fem 0-2-årige. Det er et problem, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, der organiserer dagplejere, i en pressemeddelelse udsendt i februar.

- Det vil gå ud over børnene. Dagplejen vil blive mindre attraktiv for forældrene. Og det vil blive vanskeligere at rekruttere nye dagplejere, som der også er stadig større mangel på.

Hos dagplejekontoret i Favrskov ser man også helst, at hver dagplejer har fire børn, så der er mere overskud til det enkelte barn. Men i perioder kan man køre med fem børn, hvis der af pladshensyn er behov for det. Det er der flere steder i Favrskov, hvor børnetallet stiger, og mange flytter til kommunen. Det giver kapacitetsudfordringer, når det samlede antal af dagplejere samtidig falder. Det er hér problemet ligger, og ikke hos deres barn, mener Nina Kaae.

- Jeg er rigtig ked af, at det som udgangspunkt er lagt ud som om, at det er vores søn, der er svær at passe, og ikke fordi dagplejeren er overbebyrdet og har fem børn. Hvis dagplejekontoret i stedet havde ringet os op, og sagt, at der var pres på hos den enkelte dagplejer, og spurgt, om vi kunne gøre noget, så havde vi sagt selvfølgelig. Det finder vi ud af.

FavrskovLIV ville gerne spørge dagplejekontoret ind til sagen med Rasmus og Nina Kaaes søn, men Favrskov Kommune udtaler sig ikke i enkeltsager. Dagplejekontoret kan derfor heller ikke kommentere på den konkrete sag med Rasmus og Nina Kaaes søn.

Leder af dagplejen Dorte Mørk vil dog gerne give en generel kommentar om proceduren i dagplejen.

Er det normal procedure, at man flytter rundt på børn med én dags varsel?

- Nej, det er det naturligvis ikke. Vi vil allerhelst visitere alle børn det rigtige sted fra dag ét, så de har en god og sammenhængende tid i dagplejen. Men vi oplever nogle gange, at det ikke er muligt, og det skal vi reagere på. Hvis et barn og en dagplejer ikke trives i deres relation, så har vi et ansvar for at reagere, siger hun.

- Når vi får tilbagemeldinger fra forældre, der er utilfredse, med den måde vi løser tingene på, så er vi naturligvis lydhøre. Og så har vi en efterfølgende proces, hvor vi drøfter sagen og undersøger, om det kalder på at vi ændrer vores procedure.

Sagsforløbet med dagplejekontoret får Rasmus og Nina Kaae til at indsende en klage til Flemming Nørgaard (V), formand for byrådets Børne- og Skoleudvalg.

Rasmus og Nina Kaae klager over deres oplevelse af manglende dialog og dagplejekontorets håndtering af deres søns pludselige dagplejeskift. De undrer sig også over, at dagplejesystemet tillader de enkelte dagplejere at have fem børn, når det resulterer i, at de bliver overbebyrdede, og deres søn sendes videre.

- Hvordan er det kommunen vælger at behandle små børn og deres dagligdag? Hvorfor er dagplejekontoret så uprofessionelle i deres håndtering af forældre - og manglende information om hvad der sker? Hvorfor er det at dagplejekontoret ikke er i stand til at hjælpe de dagplejere der har udfordringer? Hvorfor tillader dagplejekontoret at en dagplejer får det så dårligt at hun ikke er i stand til at udføre sit arbejde? Kan det være rigtigt at dagplejere skal overbelastes med 5 børn i deres hjem? 4 børn er mange - 5 er rigtig mange! skriver Rasmus Kaae i klagen.

I sit svar understreger Flemming Nørgaard (V), at han på ingen måde har en oplevelse af, at dagplejekontoret arbejder uprofessionelt. Ifølge ham 'kæmper de en kamp, for at få det hele til at hænge sammen i et system, der generelt er presset'.

Han medgiver dog, at fem børn hos én dagplejer kan være problematisk.

- Din beskrivelse er jo et godt eksempel på, at bl.a. fem børn kan være problematisk, men det kan også være andre forhold, der kan presse dagplejerne. (...) Jeg læser også din mail som et opråb om bedre forhold for vores dagplejere, og den vurdering er jeg enig i, og jeg vil forsøge at skabe bedre forhold, skriver Flemming Nørgaard i sit svar.

Og det er netop dét, bedre forhold for både dagplejere og dagplejebørn, Rasmus og Nina Kaae håber at få ud af deres klage.

For meget snart slutter deres søns tid i dagplejen, men der vil komme andre børn efter ham.

- Vores dreng er ude af systemet den 1. juli, så det her kommer ikke til at ændre noget for os, men det kan det måske for nogle andre børn. Det håber vi, siger Nina Kaae.

Det er svært at rekruttere dagplejere i hele landet, men det er særligt svært i Favrskov, fordi man har en række unødvendigt strikse regler.

Den holdning fremlagde det tidligere byrådsmedlem Lone Glarbo (V) i sidste uge til FavrskovLIV.  Ifølge hende er arbejdsrammerne strammere i Favrskov end i flere omegnskommuner. Og når man ikke må hente sine egne børn eller gå ned efter en liter mælk i arbejdstiden, så er det klart, at det er svært rekruttere nye dagplejere, sagde byrådsveteranen fra Søften.

Dorte Mørk, leder af dagplejen i Favrskov, vil gerne drøfte dagplejernes vilkår. Og hun er opmærksom på de synspunkter, Lone Glarbo fremhæver.

- I et overordnet perspektiv er vi optaget af rekruttering og i den sammenhæng kigger vi på, hvordan vi kan gøre vores arbejdsplads mere attraktiv, siger hun og uddyber.

- Jeg er ikke uenig med Lone Glarbo i, at regler og rammer kan have en betydning for, hvordan en arbejdsplads fungerer på. Sådan er det også alle mulige andre steder. Og jeg kan godt forstå, at der er udfordringer, når man selv har børn, men vi skal også fastholde, at vi er på arbejde, og vi skal fastholde kvaliteten.

Dorte Mørk mener dog ikke, at reglerne i Favrskov er mere strikse end i andre kommuner. Og her i kommunen må dagplejerne gerne gå ned og handle med børnene, forklarer hun. Aktiviteten skal bare have et pædagogisk sigte.

- Hvis dagplejerne laver et pædagogisk arrangement omkring mad, udeliv eller indkøbsture, og så tager ned i Brugsen og køber ind, så er det helt på sin plads. Det er den balance man skal huske, for som forældre er man heller ikke interesserede i, at ens børn bare skal sidde passivt til. Og jeg har fuld tillid til, at vores dagplejere selv kan finde ud af at gøre det på en ordentlig måde.

Det er rigtigt, at man ikke henter og bringer sine egne børn i arbejdstiden i Favrskovs dagplejer, forklarer Dorte Mørk.

Det er der flere grunde til. Det kan først og fremmest være svært at time dagplejerens hentning og bringning af egne børn med dagplejebørnenes ankomst. Og hvis dagplejerne afleverer eller henter deres egne børn, mens dagplejebørnene er til stede, må det ikke gå ud over kvaliteten.

- Dagplejen er en arbejdsplads ligesom alle andre, og du har heller ikke dine børn med på arbejde andre steder. Jeg er med på, at der er ting som er anderledes, fordi man er i sit private hjem, men vi skal også have fokus på kvaliteten.

Men vilkårene for dagplejere med små børn kan muligvis blive ændret i fremtiden.

- Et træt børnehavebarn, der kommer hjem klokken tre, kan også have brug for sin mor eller far, og hvis dagplejeren så har fem børn i dagplejen, så står han eller hun faktisk med op til seks børn. Det er meget at stå alene med seks børn, men det er noget vi kigger på og gerne vil drøfte. Kan vi tilgodese det på en eller anden måde?

Arbejdet med at forbedre vilkårene for Favrskovs dagplejere sker også i et større perspektiv, fortæller Dorte Mørk.

Som en del af projektet 'Nye veje til forbedringer' undersøger dagplejekontoret i øjeblikket, hvordan man kan skabe forbedringer på rekrutteringsområdet og i de ansattes trivsel og vilkår.

Derfor blev Favrskovs dagplejere i januar spurgt, hvad de mener skaber gode arbejdsvilkår og kan øge deres arbejdsglæde.

- Vi har i gang sat en proces om rekruttering, hvor også dagplejens regler indgår. Vi arbejder videre med dagplejernes input og til efteråret inddrages forældrebestyrelsen også i det videre arbejde, siger dagplejelederen.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra Favrskov.