Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jan Lindberg har i dag sin egen cykelbutik, Lindbergsport. De mange år med travlhed på landevejen som cykelmekaniker på de store hold er udskiftet med travlhed i værkstedet, hvor han reparerer cykler og servicerer forgafler og støddæmpere fra nær og fjern. Foto: Jesper Rehmeier

- Touren er bare det største

Med to dage til start føles det stadig surrealistisk at skrive. Som noget fra en feberdrøm. Men Tour de France starter i år i Danmark.

Jeg har glædet mig i lang tid til det her. I min verden er Touren verdens største, mest spektakulære og seværdige sportsbegivenhed. VM i fodbold er fedt, ja ja, og et OL er episk og båret af historiens vingesus.

Men Touren er alligevel nummer 1.

For mig er Tour de France det, der mere end noget andet signalerer sommerens komme. Lyden af Jørgen Leths malende beskrivelser af slotte og klostre. De smukke helikopterbilleder af det drabelige landskab i alperne. Og selvfølgelig rytternes kamp for at nå Paris, verdens smukkeste by, som hurtigste mand. For mig er lyden af de dyttende sportsdirektørbilers vej gennem kortegen lige så intimt forbundet med sommeren som smagen af solmodne jordbær.

Kaffen smager lidt bedre i denne kop.

Der er uden tvivl mange, som er ved at have fået nok af snakken om Tour de France - og så er det ikke engang begyndt endnu! Folk der hader, at en flok magre mænd i lycra skal fylde sendefladen i tre uger. Måske sidder du nu og tænker "kan jeg ikke engang i FavrskovLIV slippe for Tour de France?".

Ikke helt, er svaret. For i dette nyhedsbrev fortæller jeg den gode historie om en mand, der har oplevet verdens største cykelløb på en måde, som de færreste kommer til. Det er historien om Jan Lindberg, der i dag driver cykelbutikken Lindbergsport i Lyngå. Inden han slog sig ned som næringsdrivende i charmerende Lyngå mellem Hadsten og Hammel, arbejdede han i flere år som cykelmekaniker på flere af verdens største hold. 

Han var en del af det omrejsende cirkus, som et stort etapeløb er. En ny målby hver dag, lange arbejdsdage og en hob af fans og pressefolk, der overvåger hver eneste bevægelse hos ikke blot ryttere, men også personalet omkring dem. Som cykelmekaniker for stjerner som Mark Cavendish, Carlos Sastre og Schleck-brødrene rejste Jan Lindberg 200 dage om året. Til Italien, Belgien, Holland, Tyskland, Spanien. Og selvfølgelig til Frankrig.

To gange var han med til Tour de France som mekaniker på det hold, der dengang hed High Road. Og han tøver ikke med at bekræfte det, alle siger: Tour de France er bare det største løb i verden. Og Jan Lindberg var med i de fede år, hvor Mark Cavendish vandt henholdsvis seks og fem etaper. De kunne gå på vandet, og Jan Lindberg mindes tiden med glæde. Han var tæt med Mark Cavendish, og i portrættet, som du finder længere nede i nyhedsbrevet, fortæller Jan Lindberg om, hvordan den levende legende fra øen Isle of Man kom til at sætte pris på mekanikeren.

Men historien om Jan Lindberg handler ikke blot om livet i feltet. Den handler også om en blomstrende forretning og om en mand, der har fundet sig en rigtig god niche. Og som har fundet sig godt til rette ved at have pakket kufferten ud og fået fast base. Også den del kan du læse i portrættet af manden bag Lindbergsport.

God fornøjelse med artiklerne i nyhedsbrevet - og god Tour.

Bliv abonnent på FavrskovLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Favrskov Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Jan Lindberg, Lindbergsport i Lyngå. Foto: Jesper Rehmeier

Jan Lindberg var med til Tour de France som cykelmekaniker to gange: - Det er tre gange så stort som de andre store løb

Jan Lindberg opdagede, at bremsegrebene på Mark Cavendishs cykel sad skævt - og fra det øjeblik var cykelmekanikeren inde i varmen hos en af feltets største stjerner. Sammen med det hedengangne HTC-hold var Jan Lindberg, som i dag driver cykelforretningen Lindbergsport i Lyngå, to gange med til Tour de France som cykelmekaniker. 

Det var en kæmpestor oplevelse, for der er bare intet i cykelverdenen, der kan måle sig med Tour de France, fortæller Jan Lindberg. Alle omkring holdet arbejder under et kæmpestort pres, dagene er lange, og i løbet af tre uger besøger man 21 byer. Det er hårdt - men sjovt.

Som cykelmekaniker på flere af verdens største hold havde Jan Lindberg 200 rejsedage om året. Fra løb til løb sørgede han for, at rytternes cykler var tip-top og klar til at rulle ud på etaperne hver dag. I dag har han slået sig ned og driver en sund forretning i Lyngå. Og han har masser af gode minder fra årene på landevejene.

I dag driver han cykelforretningen Lindbergsport i Lyngå mellem Hadsten og Hammel. Men engang var kontoret landevejene som mekaniker på nogle af de største cykelhold i verden. Jan Lindberg mindes tiden med de lange, hektiske arbejdsdage, livet i en kuffert og det konstante pres, man arbejder under, i når man er en del af verdens største cykelløb, hvor de små marginaler sikrer sejren.

Tour de France er bare større end alle andre løb. 

Det hører man igen og igen, og ikke blot nu, hvor verdens største cykelløb begynder i Danmark. Man har altid sagt, at Touren er det største. Og det kan Jan Lindberg nikke ja til.

Han har aldrig kørt løbet som rytter. Men han har været en del af det kæmpestore, omrejsende cirkus som cykelmekaniker. Ét lille tandhjul i den kæmpestore maskine, der får cykelløbet til at glide landet rundt, fra de flade etaper langs kysten til de udmarvende manddomsprøver i Alperne og til drømmenes boulevard i Paris. Uden en ren, velsmurt cykel kommer rytterne ingen vegne. For når der skal køres cykelløb i den absolutte verdenselite, er det de små marginaler, der gør forskellen mellem etapesejren og 2. pladsen.

I dag har Jan Lindberg udskiftet en karriere med 200 rejsedage om året som cykelmekaniker med tilværelsen som butiksindehaver i Lyngå. Her driver han cykelforretningen Lindbergsport. Foruden at sælge cykler fra Pinarello til kræsne feinschmeckere har Jan Lindberg fundet en god og travl niche som reparatør af forgafler og støddæmpere til mountainbikes. Arbejdsdagene er lange, og derfor bruger han heller ikke tid på at sidde og savne livet på landevejene. Men når FavrskovLIV beder ham fortælle om årene på CSC Saxo Bank og HTC High Road, er der masser af gode minder at dykke ned i.

Ydmyg begyndelse og gode erfaringer

Vejen til Champs-Élysées startede for Jan Lindberg i 1990'erne, hvor han blev cykelmekaniker på kvindelandsholdet og senere herrenes juniorlandshold. Det var et betydeligt mere ydmygt set-up, end det Jan Lindberg skulle komme til at opleve i årene i cykelfeltets Superliga.

- Sammenlignet med i dag var det meget primitivt. Det var noget med at vaske cyklerne med en haveslange foran bilen med lygterne tændt, så man kunne se, hvad man lavede.

Men det gav erfaringer og var en god indslusning til livet på landevejene i Spanien, Tyskland, Frankrig og så videre. Jan Lindberg har gennem livet rejst en del, enten for at skrue på andres cykler eller for selv at cykle. Tre somre i træk i midten af 1990'erne fløj han til billedskønne Vail i Colorado for at køre på mountainbike i et lidt mere udfordrende terræn, end man finder herhjemme.

Da Jan landede i Danmark igen efter sådan en tur i efteråret 1997 ringede telefonen. I den anden ende var Jesper Tikiøb, mangeårig arrangør af gadeløbet i Hadsten, og han havde et jobtilbud til Jan Lindberg. En plads som cykelmekaniker på det nye cykelhold, som Jesper Tikiøb var ved at starte op. Team Team Chicky World hed holdet, og Jan Lindberg tog imod tilbuddet.

De danske cykelhold kommer op i gear

I slutningen af 1990'erne så flere professionelle cykelhold dagens lys i Danmark. Team Chicky World, Acceptcard og Memory Card-Jack & Jones førte feltet an, og Jan Lindberg var altså med fra den spæde begyndelse.

- Vi vidste jo ingenting om det. Det var der ikke nogen, der gjorde i Danmark. Der var ingen erfaringer på det niveau med cykelhold herhjemme. Alt skulle pludselig sættes i system. Det var spændende og sjovt at være med til at starte noget, som ingen andre havde gjort før.

Man asfalterede, mens man kørte, for nu at bruge endnu en kliché. Og det var ikke alle de knopskydende danske hold, der klarede den. Efter et par år sluttede festen for Team Chicky World, da hovedsponsoren Danpo ikke ville være med længere. Der var kommet gang i den danske cykelfest, og holdene kæmpede for at komme med på den største scene, men i de år trak mørke skyer ind over cykelverdenen. Festinaskandalen i 1998 afslørede et massivt dopingmisbrug i feltet, og flere sponsorer blev skræmt væk.

- Jeg var mættet lidt. Der var mange rejsedage, og jeg fik et fast job i Danmark. Så mødte jeg klokken det, og havde fri det. Og jeg vidste, hvornår jeg var hjemme. Det var også rart.

Jan Lindberg, indehaver af Lindbergsport i Lyngå

Efter de gode og lærerige år på det Aarhus-baserede cykelhold var Jan Lindberg også forbi Team Fakta og Memory Card-Jack & Jones. Som cykelmekaniker er man typisk ansat ét år ad gangen, og derfor er det heller ikke usædvanligt, at man prøver nogle forskellige hold. Jan Lindberg fortæller, at det blev mere professionelt og ambitiøst på de danske hold, som årene gik.

Og i 2007, efter et par år væk fra rejsetilværelsen på landevejen, fik han hyre på det største danske cykelhold, der nogensinde har været. Team CSC, ledet af Bjarne Riis.

Et år med store oplevelser og sejre - men også en bitter afslutning.

Jan Lindberg bor i Lyngå mellem Hammel og Hadsten, men hans vej til Favrskov har været lang og bragt ham Europa rundt som cykelmekaniker på flere af verdens bedste cykelhold. Foto: Jesper Rehmeier

Retur til Superligaen

Der var sket meget i de år Jan Lindberg havde været væk fra det professionelle cykelfelt, og CSC var et af de største hold i verden. Det var en anden liga end damelandsholdet.

- Alle hold havde pludselig busser, og der sad folk bag kulissen og solgte merchandise som på et Superligahold. Der var mange flere ansatte, og der var fanklubber på det her tidspunkt, og de blev inviteret ud til løbene og mødte ryttere og personale. Det var ikke udsædvanligt, at der til de største løb kunne stå 100 mennesker og se på, når man vaskede en cykel. Men det genrerede mig ikke. Jeg passede jo bare mit job, fortæller Jan Lindberg.

Og jobbet var at sørge for, at cyklerne var tip-top, så rytterne kunne præstere deres absolut bedste til de største løb. Det år var Jan Lindberg med til løb som Flandern Rundt, Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Paris-Nice. Det blev også det første møde med en Grand Tour, et af cykelsportens tre store etapeløb. Giro d'Italia, der det år blev skudt i gang på Sicilien.

Tre uger med en ny målby hver dag - hvordan er det at være en del af det store cirkus?

- Det er hårdt. Det er hårdt, fordi man faktisk snarere er i gang i fire uger. Man er dernede 3-4 dage inden løbsstart, og i løbet af turen er der virkelig meget logistik, der skal gå op. Der er meget transport fra hotel til hotel, fra hotel til start, efter mål til hotellet. Hviledagen brugte vi på at køre til næste hotel. Sådan er det nogle gange.

Arbejdsdagene er lange for mekanikerne. Cyklerne skal gøres klar til start, og når rytterne er ude på etapen, er man som mekaniker enten med i bilen, parat til at springe ud med et nyt hjul eller til at fikse en skæv bagskifter, eller på vej til hotellet i næste målby. Men det var en stor oplevelse at være med på den store scene.

Carlos Sastre var en speciel fyr. Jeg kunne godt lide ham. Han lærte engelsk, men var ikke så god til. Man kunne ikke lade være med at grine, når han skulle fortælle en vittighed på engelsk, som han skulle oversætte fra sit eget sprog.

Jan Lindberg, indehaver af Lindbergsport

Jan Lindberg fik kun et enkelt år på CSC og var ikke med det hold i Frankrig, der det år vandt Touren. Han lægger ikke skjul på, at der var en interne stridigheder mellem ham og Carsten Jeppesen, som i dag er en del af ledelsen på det britiske Ineos Grenadiers. Jan Lindberg var  uenig med Jeppesen om flere ting og fik på et tidspunkt en gedigen skideballe foran flere af kollegaerne.

- Det var dårlig stil. Vi kunne have taget den indenfor i bussen. Det var nok en af grundene til, at jeg var færdig der. Jeg kunne jo mærke, hvor det bar hen og havde da også andre muligheder.

- Mark Cavendish var min rytter

Et telefonopkald til Brian Holm var med til skaffe Jan Lindberg indenfor på T Mobile, det tyske storhold, som i sin tid hed Telekom og havde en vis dansker fra Herning på holdet i 1996. Holdet gik over til at hedde High Road, og stjernen hed ikke længere Jan Ulrich, men Mark Cavendish. Den hidsige og hurtige brite udviklede sig til en af historiens mest vindende rytter, og Jan Lindberg kom med det samme tæt på "The Manx Missile".

- Han var min rytter i de to år, jeg var på High Road. Jeg tog mig af alle sammen, men Cavendish satte pris på mig. Og gjorde også, at jeg kom med til cykelløb, som jeg måske ellers ikke var kommet med til. Der var en god synergi mellem han og jeg fra første dag, vi mødtes.

34 gange har Mark Cavendish vundet en etape i Tour de France, og i de to år, Jan Lindberg var med til verdens største cykelløb, skovlede holdet sejre til sig.

Jan Lindberg vandt Mark Cavendishs gunst med sit blik for detaljer, fortæller han.

- Der var nogle ting, der ikke helt spillede på hans cykel. Nogle ting, der sad skævt. Og han klagede over, at han havde ondt i ryggen. Bremsegrebene sad ikke lige højt, og han sad og kompenserede. Mange ryttere læner sig op ad, at cyklen er indstillet ordentligt. Men det opdagede jeg, at den ikke var, og så fik jeg det rettet. Det var det, der skulle til, for at han sagde "hov, ham der, han lægger mærke til de små ting".

Hvordan var det at arbejde sammen med sådan en stor stjerne? 

- Der har aldrig været den der idoldyrkelse hos mig med de ryttere, jeg har arbejdet med. Jeg tror ikke engang, jeg har fået en autograf. Men det var da fedt. Jeg vidste jo, jeg lavede noget for en rytter, som havde et navn. Men jobbet var ikke forskelligt, om det var Cavendish eller andre. Der blev gjort det samme med cyklerne. Det skulle være i orden.

Jan Lindberg har i dag sin egen cykelbutik, Lindbergsport. De mange år med travlhed på landevejen som cykelmekaniker på de store hold er udskiftet med travlhed i værkstedet, hvor reparerer cykler og servicerer forgafler og støddæmpere fra nær og fjern. Foto: Jesper Rehmeier

- Tour de France er bare det største

Tour de France kommer til Danmark som en folkefest til 180 millioner skattekroner. Hele det gigantiske følge rundt om rytterne i form af massører, kokke, holdledelse, sponsorer og selvfølgelig mekanikere skal bruge tre dage i Danmark, og millioner af seere verden over kigger med.

Jan Lindberg er klar i spyttet, når man spørger ham, hvad Tour de France er for et bæst, og hvordan det rangerer sammenlignet med de andre store cykelløb.

- Tour de France er dobbelt så stort. Tre gange så stort. Det kan slet ikke sammenlignes. Det lyder hårdt, når jeg siger det, men Vueltaen er en badeferie sammenlignet med de to andre. Giroen er optakten. Og så er Touren der. Og man skal bare være på hele tiden. Der er så stor mediebevågenhed, der er journalister, fotografer, kamerafolk, hele tiden, lige meget hvad man laver.

I cykelværkstedet i Lyngå hænger et billede af Jan Lindberg sammen med tyskeren Tony Martin i den hvide ungdomstrøje som løbets bedste unge rytter. Foto: Jesper Rehmeier

Han fortæller om de lange, travle arbejdsdage, hvor hver en bevægelse bliver overvåget. Hvor tv-kameraet holder øje, når mekanikeren med en puls på 180 løber ud af bilen for at give rytteren en ny cykel efter et styrt. Hvor man har brug for et par uger på sofaen bagefter for at komme til hægterne. Et spørgsmål presser sig på.

Var det overhovedet sjovt at være med til? 

- Det var hårdt, men det var også sjovt. Det var skidesjovt. Men jeg var også træt, da vi var færdige. Da jeg kom hjem fra min første Tour kunne jeg ikke noget i 14 dage bagefter. Jeg var færdig oven i hovedet. Cavendish vandt og vandt, og det betød også, at vi bare var på hele tiden.

Sørgede du for at stoppe og nyde det og tænke over de oplevelser, du fik i de år?

- Jeg ved ikke, om jeg tænkte på det dengang. Men det gør jeg jo nu, hvor jeg har masser af minder og masser af erfaring.

Travlhed i Lyngå

Jan Lindberg er uddannet cykelmekaniker hos Jupiter Cykler, og gennem årene er han blevet specialist i at reparere støddæmpere og forgafler til mountainbikes. Han var i flere år på udkig efter et sted at åbne en butik, og i 2016 gik drømmen i opfyldelse, da han overtog den gamle købmandsforretning i Lyngå, hvor man i dag finder Lindbergsport.

Butikken er åben fra klokken 14 til 18 mandag til fredag og fra 9 -13 om lørdagen, og indtil Jan Lindberg låser døren op, har han travlt i baglokalet. Med at reparere cykler og forgafler. Sidstnævnte bliver en større og større del af forretningen. Cykelhandlere fra hele landet sender forgafler og støddæmpere til Lyngå, hvor Jan Lindberg servicerer dem og sender dem retur til cykelhandlerne igen.

- Folk kommer fra nær og fjern. Jeg havde en kunde fra Norge for en måneds tid siden. Men der er også mange lokale og folk fra Hinnerup. Men der er også mange, der bliver overrasket over, at der ligger en cykelbutik her. Men jeg reklamerer heller ikke så meget med det.

Interessen for cykling er enorm for øjeblikket. Flere og flere drømmer om at komme ud på landevejene på racercykel, og som Jan Lindberg siger, så er der gang i den - og alligevel ikke gang i den. For som stort set alle andre brancher er også cykelbranchen ramt af leveringsproblemer og lange ventetider.

- Vi kan ikke få alt det, folk vil have. Og vi er nødt til at bestille ting til langt ude i fremtiden. Flere af de ting, jeg får nu, bestilte jeg for et år siden. Så det er svært at bestille varer hjem og vide, hvad trenden er om et til to år. Det er en udfordring, men man må løse det, så godt man kan.

Der skal bygges nyt i Hadsten - både lejligheder og klimasikring. Men byggepriserne er på himmelflugt, og det får konsekvenser for sidstnævnte. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Det snakkede de om på byrådsmødet: Byggepriserne er på himmelflugt, der skal bygges højt i Hadsten, og Favrskov skal skrue op for klimaindsatsen

Det er ikke kun CO2, der søger mod himlen. Det gør byggepriserne også. Og de to ting hænger uløseligt sammen i Favrskov. For de hastigt stigende byggepriser betyder, at kommunen må afsætte flere penge end forventet til et klimasikringsprojekt i Hadsten. Selvom det kun er tre måneder siden, man bevilgede fem millioner kroner til projektet, så har byrådet igen måtte gribe i lommen for at dække de stigende omkostninger.

Dem kunne man måske undgå flere af i fremtiden, hvis klimaforandringerne blev bremset. Favrskov vil i hvert fald gøre sit, og derfor har byrådet vedtaget den længe ventede Klimaplan 2050. Men der er stadig lang vej til målet om at blive klimaneutral i 2050.

Vejen er til gengæld blevet lidt kortere for et nyt, femetagers lejlighedsbyggeri i Hadsten. Byrådet har nemlig godkendt lokalplanen, så nu er vejen banet for et højt byggeri i centrum af kommunens største by målt på indbyggertal.

Vi dykker ned i tre af de sager, som optager byrådet i Favrskov Kommune netop nu.

Priserne stiger, og det får konsekvenser for klimasikringsprojektet i Hadsten midtby, som bliver dyrere end forventet. Hvorvidt prisstigningerne får betydning for et planlagt etagebyggeri på Ågade i Hadsten vides ikke, men sikkert er det, at lokalplanen blev godkendt, så processen nu kan fortsætte. Det kan indsatsen for klimaet også, efter byrådet vedtog den nye Klimaplan 2050.

Her er hvad byrådet diskuterer netop nu.

Den længe ventede Klimaplan 2050 blev godkendt, men det er stadig uvist, præcis hvordan Favrskov skal leve op til sine klimaforpligtelser

Solceller og vindmøller, supercykelstier og elbiler. Selvom der spilles på stort set alle heste, ved Favrskov Kommune stadig ikke, hvordan man skal komme i mål med sine klimaforpligtelser. Men den nye Klimaplan 2050 er et stort skridt på vejen, mener et enigt byråd. Arkivfoto: Michael Bager

På det sidste byrådsmøde inden sommerferien blev Favrskovs længe ventede klimaplan endelig lagt frem. 

Planen beskriver 52 tiltag, som skal hjælpe kommunen i mål med ønsket om at blive klimaneutrale i 2050. Det drejer sig om alt fra klimaoptimeret foder til malkekvæg til elbiler i den kommunale drift og et supercykelsti-samarbejde på tværs af Region Midtjylland. 

Men selvom hvert af de 52 tiltag skulle blive opfyldt til punkt og prikke, så vil det stadig ikke være nok til at opnå klimaneutralitet. Derfor er der indregnet en såkaldt manko - forskellen mellem det forventede og det reelle resultat - på 240.000 tons CO2.

Det er en udledning, der svarer til omtrent 120.000 flyrejser tur/retur fra Billund til Gran Canaria, og den besparelse skal Favrskov altså finde inden 2050. Vejen dertil var byrødderne en smule uenige om.

Først tog Venstres Thomas Storm ordet. Han advarede mod symbolpolitik og mod at udgive sig for at være "grøn med grøn på" mod bedre vidende.

- For borgernes skyld skal vi ikke stikke dem eller os selv blår i øjnene (...) I Venstre insisterer vi på, at de beslutninger der tages, skal træffes ud fra et oplyst, realistisk og ansvarligt grundlag. Vi oversælger ikke, sagde Thomas Storm.

Men den bemærkning mødte modstand fra flere steder.

- Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal være realistiske og dykke dybt i værktøjskassen, så vi kan finde de redskaber, der gør, at det går mindst muligt ud over borgerne. Men vi skal også være ambitiøse. Vi har et kæmpe ansvar her i byrådet, sagde Søren Gade (S).

Også Søren Frandsen (SF) var uenig.

- Politik handler også engang i mellem om at være ambitiøs. Om at sætte retninger. Det er fint at sige, at alt hvad vi skal gøre, skal være realistisk. Men politik er også at have nogle visioner, nogle håb, noget, du gerne vil for fremtiden. Der skal man være ambitiøs og faktisk også sætte nogle mål, som ikke skal være urealistiske, men gerne må være svære at nå.

Og måske skal man netop turde drømme stort, hvis Favrskov skal leve op til sine klimaforpligtelser. For der er stadig meget lang vej til klimaneutralitet i vores kommune, hvor størstedelen af udledningerne kommer fra landbrug og transport.

CO2-udledningen i Favrskov Kommune er fordelt i tre hoveddele. Transport, hvor privatbilisme udgør den største andel. Landbrug, hvor dyrehold udgør den største andel. Energi, hvor industriforbruget udgør den største andel. Grafik: Favrskov Kommune

Det giver nogle unikke udfordringer for Favrskov, fortalte kommunens klimakoordinator Mette Thorndahl tidligere på året.

- Der er nogle geografiske udfordringer i de forskellige kommuner. I Favrskov producerer vi landbrugsgoder eksempelvis til København, og den produktion tæller med i vores CO2-udledning, men den tæller ikke med i deres, selvom de bruger vores landbrugsgoder. Det gør det nemmere for Københavns Kommune at nå målene, men kan gøre det sværere for os.

De enkelte punkter i klimaplanen blev også diskuteret. Eva Damsgaard fra Dansk Folkeparti havde særligt øje på punkt 36, som hun håbede, at rigtig mange borgere ville tage sig tid til at læse.

Punktet handler om muligheden for at etablere kødfri dage i offentlige kantiner og institutioner, og det kan i værste fald være et indgreb i borgernes personlige frihed, mener Eva Damsgaard. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Klimaplanen blev godkendt og skal nu i offentlig høring.

Nu er vejen banet for nybyggeri på fem etager i Hadsten

Overbliksbillede over det kommende etagebyggeri i centrum af Hadsten. Foto: Favrskov Kommune

Det tyder på, at der snart skal bygges i højden i centrum af Hadsten.

For på byrådsmødet vedtog byrådet den lokalplan, der skal bane vej for et lejlighedsbyggeri på fem etager på Ågade overfor jernbanen.

Det drejer sig konkret om 30 lejligheder fordelt på op til fem etager, der forventes at nå en højde på 18 meter. Projektet har allerede mødt en del modstand fra borgere, der var bekymrede for indbliksgener og skyggefald i forbindelse med det høje byggeri.

Vi håber nok allesammen, at det bliver et flot byggeri. Det har i hvert fald været lang tid undervejs.

Borgmester Lars Storgaard (K)

Det har Eva Damsgaard (DF) tidligere udtrykt bekymring for på vegne af Hadsten-borgerne, både i byrådssalen og i læserbreve, hvor hun har sagt, at hun ikke mener, et etagebyggeri på fem etager hører hjemme i centrum af Hadsten, som mange steder er domineret af mindre byhuse.

Der er dog blevet foretaget en række ændringer i lokalplanforslaget, siden det blev fremlagt første gang. Og Nils Borring (S), formand for Plan- og Landdistriktsudvalget, lagde ikke skjul på, at han var begejstret for forslaget, da han fremlagde det.

- Jeg håber, planen bliver realiseret, for det er virkelig centralt beliggende og gode lejligheder, der er mulighed for at få i Hadsten her.

Og den indledende modstand til trods blev lokalplanen endegyldigt godkendt

- Vi håber nok alle sammen, at det bliver et flot byggeri. Det har i hvert fald været lang tid undervejs, afrundede borgmester Lars Storgaard.

Dermed kan ejeren bag det planlagte byggeri nu begynde næste skridt i processen, den såkaldte myndighedsgodkendelse. Derudover skal der igangsættes en ekspropriationsprocedure af forskellige matrikler i byggeområdet, såfremt der ikke kan opnås frivillige aftaler, fortalte Nils Borring.

Stigende priser giver ekstraregning på 1,2 millioner til klimasikringsprojekt i Hadsten

Omkring 200 borgere, unge som gamle, var mødt op for at kigge på, da det nye, bugtede forløb af Lilleåen lige udenfor Hadsten blev "koblet til" resten af åen sidste efterår. Foto: Jesper Rehmeier

Det er ikke kun benzin, fødevarer og flybilletter, der stiger i pris for tiden. Det gør byggematerialer også, og det mærker de nu i Hadsten.

For det er ikke mere end tre måneder siden, byrådet godkendte en bevilling på fem millioner kroner til klimasikring af Hadsten midtby, men allerede nu står det klart, at pengene ikke rækker.

De stigende byggepriser betyder nemlig, at kommunen må til lommerne efter yderligere 1,2 millioner kroner, så den samlede anlægsbevilling for klimasikringen nu løber op i 6,2 millioner kroner.

Det skyldes især de stigende priser på stål og beton, som er de primære byggematerialer i klimasikringsprojektet.

Siden december 2020 er stålpriserne mere end fordoblet, og alene de sidste fem måneder er stålprisen steget med 33,1 procent. Det betyder, at byggeprojekter på kort tid kan stige gevaldigt i pris, og det har fået konsekvenser for projektet i Hadsten.

Klimasikring af Hadsten midtby

Klimasikringen af Hadsten Midtby skal bestå af følgende elementer:

  • Dobbelt vandløbsprofil ved Ernst B. Sunds Plads/Sløjfen
  • Trappeanlæg i beton ved Ernst B. Sunds Plads
  • Permanent højvandsbarriere ved Ågade
  • Jorddige ved Ågade/Engvej
  • Gangsti langs Lilleåens nordside.
Favrskov Kommune

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov. Det er ikke mange måneder siden, vi sad og bed negle i forhold til om digerne holdt ude ved Kollerup Enge, eller om vi skulle have vand ind i midtbyen. (...) Det er rettidig omhu, at vi får det lavet inden vinter, sagde Isabell Friis Madsen (S).

Det synspunkt blev bakket op af resten af byrådet, som trods de stigende priser valgte at godkende den forhøjede anlægsbevilling.

Tre entreprenører bød ind på opgaven, men ingen af de tre var i nærheden af at kunne levere det ønskede projekt for fem millioner. Derfor tilfaldt opgaven entreprenørfirmaet Arkil, der kom med det billigste bud på 6,2 millioner kroner.

Eva Damsgaard kommer ind i byrådet og vikarierer for den sygemeldte partifælle Niels Kallehave. Hun stiller også op til efterårets kommunalvalg. Foto: Rikke Fromreide.

Er kødfri dage i kantinen et indgreb i den personlige frihed? Ja, siger Dansk Folkepartis Eva Damsgaard

Favrskov Kommune er klar med en ny klimaplan med tilhørende indsatskatalog til steder, hvor man kan sætte ind for at reducere CO2-udledningen. Fra cykelstier til foder til dyr - og mennesker. 

For et punkt i indsatskataloget lægger op til, at man kan indføre kødfri dag eller dage for kommunalt ansatte, skoler og daginstitutioner. Principielt er Eva Damsgaard fra Dansk Folkeparti ikke meget for, at man ikke har valgfrihed, og det fik hende til at tale om "indgriben i den personlige frihed", da byrådet diskuterede sagen. 

FavrskovLIV beder hende uddybe, hvordan der er tale om et indgreb i den personlige frihed.

Eva Damsgaard opfordrer borgerne til at læse Klimaplan 2050 og afgive høringssvar - eksempelvis hvis kommunalt ansatte ikke bryder som om muligheden for en kødfri dag i kantinen. Byrådsmedlemmet erkender dog, at måltidspolitikken er et "godt redskab" til at reducere CO2-udledningen.

Vi ved efterhånden alle sammen godt, at kødproduktion efterlader et CO2-aftryk. Og at vi skal mindske vores CO2-udledning.

Hvordan gør man så det?

Det kan for eksempel ske ved at spise mindre kød og indføre kødfri dage. Det gør man allerede mange steder, og det kan også meget vel blive hverdag i Favrskov. Den nye Klimaplan 2050 indeholder blandt andet et handlingskatalog med forslag til tiltag som på forskellig vis kan bidrage til en reduktion af udledning af drivhusgasser. Og punkt 36 omhandler kødfri dag i offentlige kantiner og institutioner.

Der står blandt andet:

Der er altså et stort reduktionspotentiale indenfor fødevareforbrug, og med knap 4.000 kommunalt ansatte, 13 folkeskoler og 2.551 børn i daginstitutioner (2020-tal) har Favrskov Kommune rig mulighed for at bidrage til en normalisering af en mere klimavenlig kost med mindre kød og flere bælgfrugter, som kostrådene anbefaler.

Men er det en indgriben i den personlige frihed, hvis man i kommunale kantiner eller vuggestuer udskifter kyllingebryst med bønnesalat? Det synspunkt fremsatte Dansk Folkepartis Eva Damsgaard, da klimaplanen blev diskuteret i byrådet.

- Det er ny trend, der er kommet, det her med kødfri dage. Og det kan være godt. Men der er jo ikke tale om valgfrihed, hvis man ikke kan vælge kød, siger Eva Damsgaard, da FavrskovLIV beder hende uddybe sin kommentar om indgriben i den personlige frihed.

Hvad med dem, der ønsker et rigtigt vegetarisk måltid i stedet for kød, men ikke kan få det? Er det ikke også en indskrænkning af deres valgfrihed? 

- Du kan have ret i, at det ikke er valgfrihed, hvis der ikke er vegetarretter. Men jeg synes, det skal være tilvalg, ikke noget der skal påtvinges. Der bør være vegetarretter hver dag, for så kan man også få flere folk til at prøve det.

- Gå ind og læs klimaplanen og forhold jer til den

Under punkt 36 "Kødfri dag i offentlige kantiner og institutioner" står der intet om, hvor eller hvor mange kødfri dage, der eventuelt måtte indføres i offentlige kantiner og institutioner.

I stedet står der under handlingsafsnittet, at "indledningsvist skal der etableres en baseline for det nuværende fødevareforbrug i Favrskov Kommune som koncern", og at "i de offentlige køkkener, hvor der tilberedes måltider, skal personalet efteruddannes indenfor vegetarisk madlavning. I de kantiner og institutioner, hvor måltider leveres af en ekstern leverandør, skal der indgås aftaler med leverandøren om vegetariske måltider."

Altså ikke noget om, at der er udsigt til en ugentlig dag med selleribøffer i stedet for hakkebøffer.

Er det så ikke at stramme den, når du allerede nu begynder at tale om indgriben i den personlige frihed? 

- Det kan man måske sige, at det er tidligt. Men når nogen hører det, vil folk måske gå ind og læse mere. Jeg vil rigtig gerne have, at folk går ind og læser planen og skriver et høringssvar, så de er med fra starten.

Eva Damsgaard stemte for Klimaplanen og understreger, at der er rigtig mange gode ting i den. Under diskussionen i byrådet stillede hun dog spørgsmål ved, om borgerne nu også er så klar til kødfri dage og grøn omstilling på middagsbordet, som vi går og tror.

Under punkt 40 i planen står der “Også lokalt i Favrskov er der et ønske fra borgernes side om, at der kommer mere fokus på dette emne. I forbindelse med borgerinddragelsen i Klimaplan 2050 blev der blandt andet efterspurgt ”Kødfri dage i institutioner, på kommunale arbejdspladser mm.” samt ”vegetarisk som standard”.

Lyder det ikke, som om borgerne er med på den? 

Det kan sagtens være, at borgerne har lyst til at prøve - det tager jeg hatten af for og vil da også selv være med til at prøve. Men måske har de ikke spurgt så mange, og måske ikke spurgt i eksempelvis daginstitutioner, hvad børnene synes om det.

Det er måske også lidt svært at spørge et vuggestuebarn, om det vil have kødfri dage? 

- Ja, det er nok rigtigt, men så børn i børnehaven.

Byrødderne, Eva Damsgaard inklusiv, er enige om, at kommunen har et stort ansvar i forhold til at sætte fut i den grønne omstilling. Og DF'eren erkender også, at en kødfri dag og en ændring i måltidspolitikken kan være én måde at løfte det ansvar.

- Jeg er helt sikkert ikke imod det. Men for mig er det vigtigt, at borgerne læser det og tager stilling, inden det de læser, måske ender med at blive dikteret oppefra, siger Eva Damsgaard.

Her kan du læse hele indsatskatalog til Klimaplan 2050. 

Per Schøler har i 15 år arbejdet på sine planer om at omdanne den fædrende jord til et feriecenter. Der har været mange bump på vejen, men nu håber han, at der snart kommer til at ske noget. Foto: Jesper Rehmeier

I næste uge sætter FavrskovLIV fokus på den lokale turisme

Sommerferien står for døren, og måske skal du holde ferie herhjemme. Lige nu koster benzinen over 17 kroner per liter, så det er dejligt, hvis man ikke skal køre alt for langt efter oplevelser. Så er det heldigt, at der forholdsvis tæt på er bunker af gode destinationer at sætte gps'en efter. Djurs Sommerland, Randers Regnskov, Fregatten Jylland, Kattegatcentret, Aros, Den gamle by - listen fortsætter.

Men lige nu læser du FavrskovLIV. Og hvad med Favrskov? Hvilke muligheder har man, hvis man vil ud og opleve noget i vores kommune? Det har vi undersøgt, og i næste uge er den lokale turisme under luppen i et nyhedsbrev.

Først lige et tal fra VisitAarhus, som vi har interviewet for at blive klogere på den lokale turisme:

Sidste år var der 26.000 kommercielle overnatninger i Favrskov Kommune.

I Aarhus Regionen, som Favrskov turistmæssigt hører ind under, var der i alt 4,5 millioner overnatninger.

Der er altså ikke en stor turistindustri i Favrskov. Men der er helt afgjort ting, der er værd at køre efter. I næste uges tema ser vi nærmere på de mest populære destinationer inden for kommunegrænsen - det kan meget vel tænkes, at du ikke kender dem. Og så viderebringer vi de lokale kræfter og initiativtagere nogle gode råd fra VisitAarhus. Der ser man nemlig et stort potentiale for øget turisme i Favrskov.

Endelig fortæller vi historien om Haar Feriecenter, som har været på tegnebrættet i 15 år, uden at man er gået i jorden endnu. Men Per Schøler, som ejer den jord, feriecenteret skal bygges på, kan fortælle, at det nærmer sig nu. I næste uge kan du blive klogere på, hvorfor han mener, at et feriecenter i Haar uden for Hinnerup vil trække turister til kommunen.

Husk, at du kan skrive dig op til nyhedsbrevet her. Så går du aldrig glip af de bedste og vigtigste historier fra Favrskov.