I årtier kørte Per Schøler rundt med harve, plov og såmaskine på sin fædrene jord. Det bakkede landskab ved Haarvad, som han kender som sin egen bukselomme. En stille naturperle af skov og bakker og dale med Lilleåen som en blå vene gennem den frodige landbrugsjord. Hele herligheden blot et stenkast fra Hinnerup og 20 minutter fra Aarhus.

Gennem årene har Per Schøler forestillet sig mere end blot landbrugsjord, som skal give et udbytte i form af afgrøder, og hvis salgspriser svinger fra år til år. Han har tænkt på fremtiden for sit landbrug, og han har tænkt på den natur, som han holder så meget af. Ville andre ikke kunne sætte pris på den?

- Den oplevelse af natur og ro vil jeg sådan set godt dele med andre, siger det tidligere byrådsmedlem for Venstre, når man spørger ham, hvorfor han vil omdanne sin jord til et feriecenter for gæster fra nær og fjern.

Det er ikke en idé, han fik sidste tirsdag, skal understreges. Det er 15 år siden, at Per Schøler indsendte ansøgningen om at etablere et feriecenter i Haar. Projektet har ændret sig siden dengang. Det har mødt modstand, og Per Schøler har udvist, hvad han selv med beskriver som "en vis form for tålmodighed". Nu siger han, at de sidste ting forhåbentlig falder på plads indenfor en overskuelig tid, så projektet kan igangsættes.

Et feriecenter, som ikke ligner noget andet, man finder i denne del af landet. Et tilbud til turister, som rammer lige pladask ned i en tidsånd, hvor rejsende efterspørger kvalitet og bæredygtighed, oplevelser i naturen samt ro til at lade op til en hektisk hverdag. Baglandet er på plads, planerne er store, og tilladelserne er nu givet fra rette myndigheder.

Per Schølers projekt er på sin vis inspireret af den campingplads, som hans forældre grundlagde på selvsamme jord i 1969. Man sagde, at hans far var en fantast, at man ikke kunne drive et ferietilbud så langt fra vandet. Men det kunne man. Og Per Schøler tøver heller ikke med at sige, at feriecenteret i Haar nok skal trække folk til huse, og give Favrskovs spinkle turistindustri et solidt stød i ryggen.

Per Schøler er født på gården for snart 70 år siden. Familien har i generationer drevet planteavl på jorden, og i bygningerne ved gården har der været svineproduktion. I dag står staldene tomme, og landbrugsbygninger såvel som Per Schølers fødehjem vil blive revet ned, når først projektet går ind i byggefasen.

Og hvad skal bygningerne så gøre plads til, når de engang jævnes? Et feriecenter med 200 ferieboliger og 40 lejligheder på et område, der tilsammen udgør 100 hektar - er du typen, der regner i fodboldbaner, svarer det cirka 140 gange grønsvær. Området kommer til at rumme shelterpladser, aquapark med vandlege til børn og barnlige sjæle, kilometervis af stier til cykling, stier til rideture samt vandreruter i det kuperede terræn. Der bliver bygget en restaurant med tilhørende drivhuse og urtehaver. Som gæst kommer man til at holde ferie side om side med husdyr, som meget vel kan ende på bordet i restauranten. Jord til bord hitter som bekendt ganske meget i disse år, og restauranten bliver åben for alle, ikke blot gæster i feriecenteret.

For et par år siden var der en golfbane på tegnebrættet, men den er nu skrevet ud i en af de tilretninger, som har været med til at forme projekt feriecenter de seneste 15 år. Tidsånden er gået lidt væk fra golf, fortæller Per Schøler. Så kom corona. Og pandemiens betydning for vores måde at holde ferie har faktisk været med til at gøre projektet endnu bedre, mener jordejeren.

- Det passer som fod i hose i tidsånden. Der er rigtig mange, der kan lide at komme ud i naturen, tage i skoven og opleve dyrelivet. Det er jo blevet yderligere forstærket her de seneste år. Det er dejligt at blive bekræftet i vores idéer om, at danskere også godt vil rejse rundt indenlands og opleve ting, der er lidt ekstraordinære. Her er man tæt på Aarhus med bunker af tilbud. Men herude kan man ikke høre noget som helst. Her er bare fred og ro.

Hvad har du dog at tilbyde folk herude, er han flere gange blevet spurgt. En hel del, lyder svaret.

- Vi har et stort 100 hektar sammenhængende område. Mange bliver overraskede, når de ser området. Især over hvor smukt, det er, for det kan man ikke rigtig se, når man kører på vejen. Folk vil gerne ud og bruge naturen. Der behøver ikke blive etableret en hel masse dyre ting. Man skal bare tilbyde den rigtige natur og de rette faciliteter.

Da Per Schøler indsendte sin projektansøgning helt tilbage i 2007, var han klar over, at det ville blive kigget meget grundigt efter i sømmene. Som medlem af kommunalbestyrelsen vidste han udmærket godt, at det tager tid at indhente de rette myndighedsgodkendelser, og at der er større chance for at få et projekt igennem, hvis man kommer med et grundigt, gennemarbejdet oplæg.

- Mange tror, jeg har haft en fordel af at have siddet i byrådet, og sad i byrådet, da jeg kom med idéen, men sådan hænger det ikke sammen. Hvis andre får deres forslag kigget igennem to gange, har jeg fået mit set igennem tre til fire gange. Men den fordel, jeg har haft, og det har jeg også sagt til alle, er, at jeg jo ved lidt om, hvordan det skal angribes. Jeg kender processerne, og det har været en stor fordel.

Generelt har indstillingen fra kommunen og forvaltningen været positiv, om end de nok først tænkte, at det var "lidt voldsomt", som Per Schøler beskriver det. Og hvis kommunen mente, at det var lidt voldsomt, mente naboerne i Haar nok, at planerne for feriecenteret var "meget voldsomme."

Gennem årene har der været en del lokal modstand, som særligt er gået på bekymring over den øgede mængde trafik, som de mange ferieglade gæster vil føre med sig. Ifølge Per Schøler er modstanden blevet mindre med årene, og der er i projektet afsat fem millioner kroner til en vej, der skal lede trafikken uden om landsbyen Haar.

Hvordan har det været at møde modstand fra lokalområdet? 

- Jeg var selvfølgelig forberedt på det. Når man har siddet i byrådet i mange år, og været formand i Teknisk Udvalg, så har man jo set lidt af hvert. Ingen større projekter går igennem uden modstand. Vi bor jo i et frit land, og heldigvis kan man give udtryk for, hvad man mener, og så indregnes det i helheden, inden der træffes afgørelse. Det har jeg det fint med. Jeg ville selvfølgelig have været træt af, hvis det var blevet afvist på grund af det. Men jeg synes også, jeg fornemmer, at en del af modstanden er ved at aftage. At man kan se perspektiverne i det.

Ifølge VisitAarhus, Aarhusregionens officielle turistorganisation, var der i Favrskov i 2021 26.000 kommercielle overnatninger. Et feriecenter med overnatningsmuligheder for mange turister i den vestlige del af kommunen, vil være vand på en tør svamp. Og Per Schøler er klar i mælet, når han bliver spurgt om, hvad det vil betyde for den lokale turisme.

- Der er ikke noget, der kan komme i nærheden af det. Det vil tidoble turismen. Mindst. Det vil virkelig booste det. Det vil det af den gode grund, at udgangspunktet ikke er voldsomt stort.

Der er fundet en driftsherre, som skal drive projektet, og for ganske nylig kunne Per Schøler og de andre folk bag projektet sætte et stort flueben, da endnu en myndighedsgodkendelse landede. Per Schøler kan ikke fortælle, hvem der kommer til at stå for driften, men det er professionelle folk med masser af erfaring, lover han. Og ambitioner.

- De ser store muligheder for eksempelvis at lave pakkerejser for gæster med golf på Djursland, nogle dage her i feriecenter i naturen, og nogle dage i Aarhus. Derfor tænker man også lufthavn i Tirstrup med, man har tænkt på skibe til Aarhus og så videre. Investorerne har selvfølgelig undersøgt infrastrukturen meget nøje.

Der er altså udsigt til noget andet og langt større end den campingplads, som Per Schølers forældre grundlagde i 1969, og som var i drift helt frem til 2007. Træer og buske har næsten opslugt de gamle bygninger, som stadig står tilbage i det område, hvor det nye feriecenter skal bygges. Bygningen, der husede pladsens købmand, er der stadig, men sammen med resten af arvegodset i form af driftsbygninger og stuehus, skal det hele væk, når de moderne ferieboliger og restauranten skal opføres.

Hvad tror du, dine forældre ville sige til det?

- Min mor døde for et par år siden, og hun har jo fulgt det tæt på. Hun har været meget positiv hele tiden. "Det var godt set," sagde hun. Det har jeg det godt med. Min far døde i 1998. Men han ville syntes, det var en fantastisk idé. En luksusudgave af det, han stablede på benene i sin tid. Så jeg ved, mine forældre ville være positive over for det. Og det betyder faktisk meget for mig.

Her får du vores bud på tre gode udflugtsmål i Favrskov Kommune.

Turister skeler ikke til kommunegrænser, når de planlægger ferie og udflugtsmål på ferien. Hverken danske eller udenlandske turister kerer sig om, hvorvidt man skal på tur til Syddjurs Kommune, Favrskov eller Randers i de dyrebare ferieuger.

Det understreger Trine Graae Lundorf, Kommunikations- og Udviklingsdirektør i VisitAarhus. Men FavrskovLIV har bedt hende gøre status over turismen i Favrskov samt komme med forslag og idéer til, hvordan man kan trække flere turister til. Og hun har selvfølgelig også nogle råd at give politikere, virksomheder og andre aktører med på vejen. I Favrskov Kommune skal man virkelig udnytte, at man har Gudenåen og alle de muligheder, som Danmarks længste vandløb giver for en aktiv ferie i naturen.

Og så skal man udnytte og favne, at man har en fremragende placering i et område med stærk turisme og en bred vifte af tilbud til gæster. I et relativt lille geografisk område er der adgang til strand og vand og store turistmål med aktiviteter for hele familien som Djurs Sommerland, Randers Regnskov og så videre.

Sidste år havde man i VisitAarhus' område 4,5 millioner kommercielle overnatninger. Favrskov Kommune tegnede sig for de 26.000.

I turismebranchen opererer man med et før og et efter: Før corona og efter corona. Pandemien vendte turismen på hovedet, men det har faktisk ikke været lutter ulykke for branchen. For danskerne har i høj grad fået øjnene op for ferie i den hjemlige andedam, og hos VisitAarhus har man noteret en positiv udvikling i området.

Også helt lokalt i Favrskov Kommune.

- Man har klaret sig fint igennem corona. Det er jo små tal, men gennem pandemien har man vækstet med 19 procent fra 23.000 overnatninger til 26.000. I Favrskov er det rigtig meget Bamsebo Camping, der er med til at trække folk til. Og vi ser generelt, at det er camping og outdoor-baseret naturoplevelser der har trukket overnatninger i området, siger Trine Graae Lundorf, Kommunikations- og Udviklingsdirektør i VisitAarhus.

Med tallene for overnatning fremgår det altså også, at der i dag ikke er et stort marked for turisme inden for Favrskovs grænser i dag. Når man spørger VisitAarhus og Trine Graae Lundorf, hvad der skal til for at tiltrække flere turister, er svaret klart.

- Der er ingen tvivl om, at flere overnatningsfaciliter, hvor der er fokus på kvalitet og bæredygtighed, vil være noget, der betyder noget for Favrskov. Men igen, turisterne er altså ligeglade med kommunegrænser. Så det spændende for Favrskov i forhold til turismen er placeringen. Tæt på en storbydestination med meget kultur, mad og detailhandel. Man har tætheden til Djursland og de store attraktioner, hvor der er noget for hele familien. Når man kigger på udvikling af Favrskov, så er det i sammenhæng med det, der ligger rundt om, siger Trine Graae Lundorf.

Selvom 4,5 millioner overnatninger i VisitAarhus' område måske lyder som et voldsomt tal, så kunne det faktisk være endnu større. Der mangler nemlig overnatningsmuligheder i området.

- Vi kigger ind i en højsæson, hvor feriehusene længe har været udsolgt på Djursland. Vi har generelt udfordringer med at have kapacitet nok i højsæsonen, fortæller Trine Graae Lundorf.

Derfor er man hos VisitAarhus også begejstret for planerne om et feriecenter i Haar et par kilometer fra Hinnerup. I denne artikel taler vi med udvikler og lodsejer Per Schøler, og han er overbevist om, at ferieboliger i naturskønne omgivelser og med nærhed til Aarhus nok skal trække turister til Favrskov.

- Sådan et koncept med et feriecenter, det har vi ikke rigtig meget af. Og det er noget af det, vi gerne vil have mere af. Får man bygget sådan noget, så er det en kæmpe overnatningsfacilitet, som vil betyde rigtig meget for Favrskov, siger Trine Graae Lundorf og uddyber.

- Hvis jeg skal sige, hvad vi drømmer om at få mere af, og som er en strategi for udvikling af turismen, så er det to ben: Helt klart at få løftet kvaliteten og det autentiske. At være med til at sikre, at overnatningsudbud udvikler sig sammen med markedet. Gæsterne efterspørger mere kvalitet og noget som også har lidt kant.

I Favrskov Kommune er der langt mellem turistmagneterne. Et sted som Høj Stene har været med til at sætte kommunen på landkortet, og i Hadsten trækker Modelbane Europa også en del entusiaster til, men der er som bekendt ikke et Kattegatceneter til at tiltrække folk på en regnvejrsdag. Spørger man Trine Graae Lundorf er det heller ikke nødvendigt.

- Mit bedste råd til Favrskov er at virkelig glæde sig over den placering, man har. At man i høj grad har blik for de muligheder der er, fordi man er en del af noget samlet i stedet for at have fokus på, om man selv skal bygge noget stort op.

Igen fremhæver hun også Gudenåen og de muligheder, den giver turister med alt fra vandrestier, kanosejlads og lystfiskeri.

- Man skal udvikle Gudenåen som en del af noget større, når man taler overnatningsfaciliter. Det er nøglen til succes. At læne sig lidt tilbage i, at man er en del af en større fortælling, når man er tæt på Randers og Gudenåen. Det er en fortælling, som vi kan løfte op internationalt og komme i kontakt med nogle kunder, som man ellers ikke kunne, hvis man sad alene.

Det er noget Favrskov Kommune allerede er i fuld gang med sammen med Gudenåkomiteen, Vejle Kommune og Naturstyrelsen, hvor arbejdet med Gudenåstien er tæt på at være i mål. Det kan du læse mere om her.