Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Anders Bertelsen trænede delfinerne på Ulstrup Slot i mange år. Her ses han i færd med at træne en af delfinerne ved bassinets kant. I selve bassinet fik han hjælp af tre unge knægte - en af dem var den nuværende borgmester Lars Storgaard. Privatfoto.

Da borgmesteren tæmmede delfiner på slottet

Nu er sommeren for alvor over os. Og uanset om du befinder dig i sydens sol, i sommerhuset eller hjemme i vores grønne Favrskov, så håber vi på FavrskovLIV, at du nyder den varme årstid.

Skulle du være herhjemme, så glem ikke, at Favrskov faktisk har en del spændende turistattraktioner at byde på.

Men selvom Høj Stene, Gudenåen og modeljernbanen i Hadsten kan tiltrække sin del nysgerrige øjne, så kan ingen af dem stå mål den turist-sværvægter, der lå på Ulstrup Slot i 1970'erne.

Her etablerede godsejer og tivolidirektør Christian Toft nemlig Danmarks første delfinarium i 1968.

Ja, du læste rigtigt. Et delfinarium på Ulstrup Slot. Her boltrede flere delfiner sig i årene frem til 1980, og her tager historien endnu en skæg drejning. For en overgang var det endda med Lars Storgaard i bassinet.

Den nuværende borgmester brugte nemlig sine unge teenageår som medhjælper på slottet, hvor han solgte billetter, gjorde rent - og lavede tricks med delfinerne Susie, Donna og Amigo.

Delfiner i spring i bassinet på Ulstrup Slot. Under dem sidder den nuværende borgmester Lars Storgaard i en gummibåd. Det gjorde han ofte flere gange om dagen, når salen ved bassinet blev fyldt med op til 400 tilskuere og turister fra både nær og fjern. Privatfoto.

Lars Storgaard var sammen med vennerne Carsten og Per en af tre delfindrenge. Når de var i bassinet med delfinerne var det ofte foran 400 tilskuere, som ofte bestod af turister fra nær og fjern.

Den berygtede rejsemogul Simon Spies var også forbi med sit famøse slæng af unge damer, og selveste kongehuset lagde flere gange vejen forbi Ulstrup.

Delfintræneren Anders Bertelsen fortæller.

- En dag kom Lars (Storgaard, red.) og de andre knejter løbende ind til mig. "Anders, Anders, Anders!" råbte de. "Der er kørt en bil ind i gården med en krone på". Det var Prins Henrik og prinserne, der var kommet for at se delfinshow.

FavrskovLIV har sat borgmester Lars Storgaard og delfintræneren Anders Bertelsen stævne for at høre om de gyldne dage på Ulstrup Slot.

Væbnet med stakkevis af gamle billeder fortæller de to om delfinariets betydning for byen. Og den var stor. For udover delfinariet kunne renæssanceslottet også byde på et tivoli og en dyrepark med brølende løver, klatrende orangutanger og en sæl med næse for flugt.

Det er en historie om store drømme og vilde planer - men for Lars Storgaard og Anders Bertelsen var det også bare hverdag. Tidligt op, på arbejde, sent i seng. Delfiner i fem meters højde og de eksotiske dyr i dyreparken udenfor blev hverdag. Og til sidst blev delfinariet på Ulstrup Slot også ramt af virkeligheden.

Delfinariet og tivoliet på Ulstrup Slot lukkede og slukkede i 1980, men det spektakulære arrangement har sat et varigt aftryk på byen. Og det vækker stadig minder rundt omkring i landet.

Anders Bertelsen, 74, og borgmester Lars Storgaard, 61, ser på billeder fra dengang de arbejdede med delfiner og andre eksotiske dyr på Ulstrup Slot. Foto: Benjamin Alexander Helbo

God læselyst og fortsat god sommer.

Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
I slutningen af 1960'erne skete der noget helt unikt i Ulstrup. På byens slot opførte man Danmarks første delfinshow, og det tiltrak både kendisser, kongelige og turister i hobetal, når Anders Bertelsen (billedet) og hans hjælper, den nuværende borgmester Lars Storgaard, optrådte med delfinerne i bassinet. Privatfoto.

Royale og kendte strømmede til, da borgmesteren tæmmede delfiner på slottet

Tro det eller lad være - For 50 år siden havde Ulstrup en turistmagnet i sværvægtsklassen, som tiltrak både kendte, kongelige og nysgerrige besøgende fra både nord og syd for landets grænser.

Her opførte man nemlig Danmarks første delfinarium, og med tiden kom også løver, orangutanger, sæler og et væld af forlystelser til. Men det var delfinerne, der var slottets helt store trækplaster. Inde ved bassinet stod Anders Bertelsen for træningen - og hans højre hånd var ingen ringere end den nuværende borgmester Lars Storgaard.

Som ung knægt blev han trukket rundt i vandet af springende delfiner foran hundredevis af ellevilde tilskuere, og de år glemmer han aldrig. Nej, Ulstrup Slot havde det hele i 1970'erne. Vi har talt med borgmesteren og delfintræneren om de gyldne år på slottet.

I slutningen af 1960'erne gennemgik Ulstrup en eventyrlig forvandling. For takket være et sensationelt og usædvanligt delfinshow på byens slot gik Ulstrup fra at være en prik på landkortet til en vaskeægte turistmagnet, der tiltrak både kendisser, kongelige og udenlandske turister. En af de bærende kræfter bag showet var såmand Favrskovs egen borgmester, Lars Storgaard (K).

Slotte, prinser og delfiner er måske ord, man oftest forbinder med et eventyr af H.C. Andersen, men ikke desto mindre er det en del af Ulstrups historie.

For den spektakulære historie om delfinerne på Ulstrup Slot er ikke en fjer, der er blevet til ti høns. Næ, det er den skinbarlige sandhed.

I slutningen af 1960'erne åbnede tivolidirektør Christian Toft nemlig landets første og eneste delfinarium på herregården i det nordvestlige Favrskov.

Christian Toft havde i mange år ernæret sig ved at drive et omrejsende tivoli, men forlystelserne var efterhånden dalet noget i popularitet. Slotsejeren skulle bruge en ny publikumsfavorit, og tv-serien Flipper bragte ham på sporet af en sådan.

For den banebrydende amerikanske tv-serie brugte nemlig delfiner i sine optagelser. Og dem kunne man vel også bruge til delfinshows i Danmark? Christian Toft var inspireret og hentede straks en flok delfiner fra det varme Florida til det noget koldere Danmark.

- Det satte byen på landkortet, fortæller den nuværende borgmester Lars Storgaard.

Som ung teenager var han ofte i vandet med delfinerne, når der var delfinshows. Han hjalp nemlig til i delfinariet, og det er en oplevelse, der stadig står krystalklart i dag, næsten 50 år senere.

Delfiner i spring i bassinet på Ulstrup Slot. Under dem sidder Lars Storgaard i en lille gummibåd, som bliver trukket af en tredje delfin. Det var altid sjovt og aldrig utrygt, siger borgmesteren. Privatfoto.

- I delfinariet kunne vi have 400 gæster, når der var helt fyldt. Og vi havde som regel 8-9 forestillinger på en dag. Det glemmer jeg aldrig, fortæller borgmesteren.

Her blev de indlogeret i et bassin på Ulstrup Slot og snart begyndte det at vælte ind med nysgerrige sjæle. En af dem var Anders Bertelsen. Han var Christian Tofts svigersøn, og da det viste sig, at han havde anlæg for delfinpasning, blev driften overdraget til den unge mand. Det skulle blive en oplevelse for livet.

Anders Bertelsen trænede slottets delfiner i mange år. Her ses han i færd med at øve et trick med en af delfinerne ved bassinets kant. Privatfoto.

- Da min svigerfar opdagede, at jeg kunne finde ud af at passe delfinerne, så var han og hustruen hurtige til at rykke teltpælene op. De flyttede til Schweiz og så tog jeg mig af af delfinerne på fuld tid. Og det var virkelig fuld tid. Arbejdsdagen sluttede klokken 23, men klokken 9 om morgenen åbnede delfinariet igen.

Ved siden af delfinariet opstår der også et tivoli. Her kan man køre radiobiler, sejle i både og besøge et fort inspireret af det vilde vesten.

Med tiden kommer der også løver, orangutanger og andre eksotiske dyr til, og for at klare de mange medfølgende gøremål måtte Anders Bertelsen have hjælp. Derfor blev tre unge knægte hyret ind til at gå til hånde, og en af dem var som bekendt Favrskovs nuværende borgmester, den dengang 13-årige Lars Storgaard.

- Det var et eventyr

Da Lars Storgaard gik til hånde i delfinariet var han bare en ung knægt i konfirmationsalderen. Sammen med kammeraterne Per og Carsten solgte han billetter, skar sild til delfinerne og tørrede tilskuerpladserne af, når delfinerne havde plasket vand på de første tre-fire rækker.

Når drengene er i vandet med delfinerne, bliver der lavet mange forskellige tricks. Delfinerne hopper gennem ringe flere meter over vandet, kaster bolde i et basketball-net med snuden og trækker Lars Storgaard og de andre medhjælpere gennem vandet i en gummibåd.

- Det var et eventyr. Per, Carsten og jeg var altid oppe på slottet. Vi boede der næsten, for hvis ikke der var brug for os i delfinariet, så kunne vi hjælpe til i tivoliet. Nogle gange trak vi hestene eller styrede forlystelsen med bådene. Der var altid noget at lave.

Da vaskemaskine-delfinen Ferm sad fast i udsugningen

Da Lars Storgaard gik til hånde i delfinariet var der tre delfiner. Susie, Donna og Amigo. Men i løbet af første år kom der også en delfin i bassinet ved navn Ferm. Den var opkaldt efter den lokale vaskemaskinefabrik.

Lars Storgaard fortæller.

- Der lå jo en vaskemaskinefabrik her, Ferm-vaskemaskinerne fra Ulstrup Maskinfabrik, som i mere end et halvt århundrede producerede vaskemaskiner til hele landet. De sponsorerede købet af en af slottets delfiner, mod at den fik navnet Ferm efter vaskemaskinerne. 

Men effekten af sponsoratet kan nok diskuteres, for delfinen omkom forholdsvis kort tid efter ankomsten i en ulykke, hvorom detaljerne dog er lidt uklare.

-  Den døde. Kan du huske det? spørger borgmesteren delfintræneren, mens de ser på billeder.

- Jo, jo. Det kan jeg godt huske. Den blev suget ned i risten, svarer Anders Bertelsen.

Hvad skete der så?

- Ja, så døde den, konstaterer Lars Storgaard.

Et kort over parken som den så ud, da Anders Bertelsen stod for driften og Lars Storgaard hjalp til ved billetlugen og i delfinariet. Privatfoto.

Drengenes betaling faldt altid i kontanter. Dengang fandtes der ingen NEM-konto eller elektroniske overførsler, så udbetalingen var altid håndholdt.

- Anders (Bertelsen, red.) åbnede en taske med femmere. Så tog han bare en håndfuld og gav os, siger Lars Storgaard.

- Nogle gange var det lidt, nogle gange var det meget, men det var sådan set ligegyldigt, for vi løb altid direkte over i tivoliet og brugte dem alle sammen. Der var aldrig nogen, der havde penge med hjem.

Den største attraktion i Ulstrups historie

For Lars Storgaard er der ingen tvivl om, at delfinariet og det tilhørende tivoli på Ulstrup Slot uden sidestykke er den største attraktion, byen nogensinde har haft.

- Når man siger Ulstrup til folk på min alder, så er der mange, der siger "nå, det var jer med delfinerne", forklarer han og Anders Bertelsen møder også stadig folk, der husker byen for dens ekstraordinære delfinshow.

Det er der ikke noget at sige til, mener den nu 74-årige delfintræner. For da delfinmanien var på sit højeste tiltrak showet gæster fra den øverste hylde af landets kendisser.

- Vi havde turister på besøg fra hele Norden, men derudover kom der også en del kendte danskere forbi. For eksempel kom Simon Spies forbi med alle sine såkaldte "morgenbolledamer" og så delfinshow, siger han og fortæller begejstret videre om et helt særligt besøg.

Anders Bertelsen, 74, og borgmester Lars Storgaard, 61, ser på billeder fra dengang, de arbejdede med delfiner på Ulstrup Slot. Foto: Benjamin Alexander Helbo

- Og så en dag kom Lars og de andre knejter løbende ind til mig. "Anders, Anders, Anders!" råbte de. "Der er kørt en bil ind i gården med en krone på". Det var Prins Henrik og prinserne, der var kommet for at se delfinshow.

- De kom hver sommer i flere år. Så måtte vi sætte de fine lænestole frem. Og når forestillingen var forbi, gav vi prinserne lov til at blive, så de kunne give delfinerne en stump sild. Det var de vilde med, deres guvernante kunne slet ikke styre dem. De drønede rundt og den ene af dem faldt på klinkerne og kurede gennem vandet ved kanten af bassinet.

Var besøgene noget man var stolt af i byen?

- Ja, det var man. Det er der ingen tvivl om. Delfinariet satte byen på landkortet, svarer Lars Storgaard.

Den sælsomme nattevandrer fra Ulstrup Slot

I parken ved siden af delfinariet lå en minizoo med et væld af eksotiske dyr. En af dem var en sæl, som var blevet bragt til Ulstrup af en flok turister, der havde fundet den i strandkanten ved Grenaa.

Her frekventerede sælen ofte delfinariet, hvor den legede med delfinerne, men det meste af tiden brugte den i sit eget bassin ude i parken. Ifølge Anders Bertelsen havde sælen det godt på Ulstrup Slot, men en sommernat i juli 1975 besluttede den sig alligevel for at udforske mere af verden.

På en eller anden måde, ingen ved helt hvordan, lykkedes det sælen at forlade sit bassin og finde vej ud af parken. Da den havde forladt slotsområdet satte den kursen mod Langå, hvor en forvirret DSB-medarbejder fandt den næste formiddag.

- Jeg er fuldstændig ædru, men har lige truffet en sæl på vejen mellem Ulstrup og Langå. Den har det godt og ser ud til at nyde vejret, lød DSB-arbejderens besked til politiet ifølge et avisudklip.

Anders Bertelsen bekræfter historien.

- Ja, vi havde en sæl, der stak af. Politiet mødte den på vej ud af Langåvej. Så ringede de til mig om formiddagen og sagde, at de havde mødt en "sælsom" nattevandrer, der vidst tilhørte os. Så måtte jeg hente den ude på disken på politistationen.

Det nåede spalterne i avisen, da sælen på Ulstrup Slot stak af i nattens mulm og mørke. Ingen ved, hvordan den formåede at forlade forlystelsesparken, men den nåede et godt stykke ud af landevejen mod Langå, før den blev fundet. Privatfoto.

At drive delfinarium var ikke altid en dans på roser

Delfinariets popularitet krævede dog en del vedligeholdelse. Anders Bertelsen arbejdede "næsten 24 timer i døgnet", som han selv formulerer det, og selvom der blev ansat næsten 20 unge piger til at hjælpe til i tivoliet, var der stadig meget travlt for den ansvarlige delfintræner.

De fleste dage afholdt man 8-9 forestilliner i delfinariet, men nogle dage var der så mange gæster på pladsen, at der blev afholdt op til 13 forestillinger.

Det var ikke kun krævende for personalet på land, men også delfinpersonalet, de tre delfiner, Sussi, Donna og Amigo, blev nogle gange udmattede, inden arbejdsdagen er omme.

To delfiner springer over en af drengene, mens den tredje trækker gummibåden. Lars Storgaard husker ikke, om det er kollegaen Per eller Carsten, der sidder i gummibåden. Han er dog sikker på, at det ikke er ham selv. Privatfoto.

- Det er klart, når vi havde ti shows på en dag, så var delfinerne virkelig trætte til sidst. Og når jeg kunne se, at de begyndte at halte lidt, så sprang vi et nummer over, fortæller delfintræneren Anders Bertelsen.

For delfinernes tricks krævede mange kræfter.

Under hvert show sejlede Lars Storgaard, eller en af de to andre delfin-drenge, ud i bassinet i en gummibåd, som havde et stykke reb bundet for enden. Det greb den ene af delfinerne med munden, hvorefter den trak gummibåden med den tilhørende delfindreng rundt i vandet. Samtidig hopper de to andre delfiner flere meter over den lille gummibåd.

En dag går der hul på gummibåden, men så går Lars Storgaard bare i vandet uden.

- Det glemmer jeg aldrig. Jeg havde bare redningsvest på og så trak delfinen mig ellers rundt som en del af showet. Det var fantastisk, siger han.

Forsiden på en folder for delfinariet på Ulstrup Slot. På billedet ses Anders Bertelsen, som med et fast greb giver hånd/luffe til en af delfinerne. Privatfoto.
Da tiden som delfintræner var ovre skiftede Anders Bertelsen spor til noget helt andet. Han blev murer, men han mindes stadig årene langs bassinkanten med glæde. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Men selvom underholdningsværdien er høj, så rejser de mange timers arbejde også  spørgsmål om delfinernes ve og vel. Det spørgsmål har Anders Bertelsen hørt før, påpeger han selv.

- Der er jo også mange, som slet ikke kan lide det der med delfinshow. De mener, at det er dyreplageri.

Hvad mener I om det?

- Jamen det kommer lidt an på forholdene, siger Lars Storgaard.

- Nogle af dyrene er jo født og opvokset i fangenskab og kender ikke til andet.

Anders Bertelsen svarer.

- Ja, der bliver jo født delfiner i fangenskab mange steder. Jeg synes vores så vældigt tilpasse ud. Vi tog hensyn til dem. Det var vigtigt for os, at de havde det godt.

Begyndelsen på enden: - Vi fik 15 år til at fjerne det hele

Delfinbassinet på Ulstrup Slot er 8 gange 13 meter og 3 meter dybt, og det er for småt, får Anders Bertelsen at vide, da han en dag er på en inspirationstur besøger et delfinshow i Tyskland med et stort setup.

- Vi var nede i Duisburg i Tyskland. De havde et kæmpe delfinarium, der var fem meter dybt. Det var kæmpestort, og vandrensningsanlægget i kælderen var enormt. Da jeg fortalte dem, hvor stort vores bassin var, så gad han ikke snakke mere med mig. Det var for småt, mente de.

Men et par år senere kommer lederen af det tyske delfinarium uanmeldt til Danmark. Og efter at have set delfinshowet ændrer han ifølge Anders Bertelsen mening.

- Bagefter kom han hen og undskyldte, at han havde været lidt studs dengang i Duisburg. For efter at have set vores show kunne han godt se, at hans eget godt kunne trænge til en opdatering. Det var meget godt, det vi havde gang i.

En turistattraktion for hele familien - placeret midt imellem Silkeborg, Randers og Viborg. Sådan markedsførte Ulstrup Slot sig i dene folder fra sin storhedstid. Privatfoto.

Men med tiden løb delfinariet og det tilhørende tivoli alligevel ind i plads-problemer.

De vil gerne udvide foretagendet med en campingplads, men det viser sig, at det eksisterende tivoli er delvist bygget på fredet grund. Og det fik Fredningsnævnet til at råbe vagt i gevær.

- Vi havde fået lov til at lave tivoli af det daværende Langå Kommune, men så viste det sig, at vi slet ikke måtte være der. Og så var vi nødt til langsomt at lukke det ned.

Organisationen bag Ulstrup Slot fik 15 år "til at fjerne hele lortet", som Anders Bertelsen formulerer det. Og den melding bliver begyndelsen på enden for det berømte delfinarium.

Den udødelige løve og revolvermanden

Ulstrup Slot havde også meget andet at byde på end delfiner. I minizooen var der også orangutanger, brune bjørne og sågar en løve. Da parken måtte lukke ned i slutningen af 70'erne skulle man af med løven, men det var lettere sagt end gjort. For Ulstrup-løven kunne ikke sælges, men den var også næsten umulig at aflive.

Anders Bertelsen fortæller.

- Vi kunne ikke komme af med vores løve. Der var ikke nogen, der var interesserede i at købe den. Man kan ikke komme af med sådan et stort dyr, så vi måtte skyde den. Den ære fik Hermansen.

- Hermansen gik i cowboy-tøj og havde altid to revolvere i sit revolverbælte. Så en dag gik han over og skød løven lige i panden. Den vendte lige rundt og lagde sig ned. "Nå," sagde Hermansen til os, "vi går lige over på restaurationen og får en kop kaffe."

- Hermansen havde sin søn med, han har vel været 14-15 år. Han kom så pludselig løbende ind, da vi sad og fik kaffe og sagde "far, far! Løven går og brummer ovre i buret."

- Det viste sig så, at kuglen fra revolveren slet ikke havde slået løven ihjel, den havde bare slået den bevidstløs. Revolveren kunne ikke skyde gennem panden på den. Så måtte vi have fat i en riffel, før det lykkedes.

Svigerfaren beslutter sig for at sælge slottet og delfinerne, og det bliver enden på både tivoli og delfinshow.

- Det var noget skidt, siger Anders Bertelsen, som dog mindes delfinårene med glæde.

Det gør Lars Storgaard også.

- Du arbejdede 24 timer i døgnet. Det var hårdt. Men det var da en god tid. Og for os knægte var der ingen bekymringer, siger Lars Storgaard.

- Nej, svarer Anders Bertelsen.

- Der var ikke de store bekymringer. I var glade og det var jeg også. Det var gode tider, siger den tidligere delfintræner og roder glad videre i bunken af fotominder på bordet.

Frisurerne har ændret sig siden dengang i 1970'erne, men minderne om delfinerne på Ulstrup Slot står stadig skarpt for Lars Storgaard (venstre) og Anders Bertelsen (højre). Foto: Benjamin Alexander Helbo

Sikkerheden skal opgraderes på Favrskovs veje, Hammel er landets 13.-bedste Tour de France-by, og A.P. Møller har afsat 15 millioner til Gudenå-projekt

Et kort nyhedsoverblik fra Favrskov.

Her skal trafiksikkerheden forbedres: Kommunen har afsat to millioner kroner til nye projekter

Det er her, på de fire markerede punkter, at Favrskov Kommune vil opstille fire hævede flader. De skal sørge for at bilisternes hastighed ikke overskride 50 km/t. Foto: Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune har afsat to millioner kroner til trafiksikkerheds-forbedringer i 2022, og Teknik og Miljø-forvaltningen har udpeget syv områder, der nu er blevet godkendt af byrådet til forbedringer.

Der skal blandt andet oprettes en såkaldt passagelomme på Frijsenborgvej syd for Skjød, som skal gøre det muligt at overhale forankørende bilister, der drejer af. Derudover skal der etableres fartdæmpning på indfaldsvejene til Aidt og så skal vejbanen udvides ved Haarvej og Nørregade i Hinnerup.

Den største post på budgettet er dog sikkerhedsprojektet ved Gl. Randersvej i Hammel.

Her har kommunen afsat 600.000 kroner til at etablere fire hævede flader, som skal sørge for holde billisternes hastighed på de lovpligtige 50 km/t.

Der er allerede placeret hastighedsdæmpende chikaner på Gl. Randersvej, men de nye hævede flader skal supplere trafiksikkerheden på strækningen. Derudover skal vejene udbygges, så der bliver bedre plads til cyklister.

Der er også afsat midler til trafiksikkerhedsprojekter i Sall og Thorsø, samt mindre projekter i Hinnerup og Hammel. Du kan læse mere om projekterne her.

Hammel er Danmarks 13.-bedste Tour de France-by

Cykelfeberen raser landet over, for når Tour de France slutter om tre dage, bliver det med al sandsynlighed med en dansk vinder.

Han hedder Jonas Vingegaard, og hvis han vinder, sætter han sin fødeby Hillerslev på landkortet som en af de få byer, der har fostret en vinder af verdens største cykelløb.

Det kan Hammel trods alt ikke prale af - endnu - men faktisk er byen godt med, når det kommer til listen over danske byer, der har produceret ryttere, som har klaret sig godt i Tour de France.

Her indtager Hammel nemlig en øjeblikkelig 13.-plads. Det viser en optælling lavet af Cykelpartner.dk, som har gennemtrawlet de officielle Tour de France-statistikker.

På førstepladsen finder vi en anden jysk by, nemlig Herning, hvis fladland som bekendt har formet Bjarne Riis, vinderen af 1996-udgaven af Tour de France.

At Hammel har indsamlet point nok til at indtage 13.-pladsen skyldes udelukkende én mand.

Chris Anker Sørensen.

Den desværre bortgangne Hammel-rytter deltog i Tour de France hele fem gange, inklusive i 2012, hvor han opnåede sin bedste samlede placering med en fornem 14.-plads. Samme år blev han kåret til den mest angrebsivrige rytter, ligesom han indtog en flot 3.-plads i bjergkonkurrencen.

Tak til Chris Anker for de mange gode stunder. Mon ikke han også ville have nydt, at følge med i årets udgave af Touren.

A.P. Møller-fond bevilger 15 millioner til stiprojektet 'Gudenåstien'

Vandrere og andre naturinteresserede skal have mulighed for at bevæge sig langs hele Gudenåen og nyde den skønne natur, der omgiver den.

Den beslutning traf en sammenslutning af østjyske kommuner, inklusiv Favrskov, tilbage i 2020, og det efterfølgende arbejde har resulteret i projektet ”GudenåStien – fra kilde til fjord". En vandresti, der skal løbe fra åens udspring i Tinnet Krat til udmundingen i Randers Fjord.

Men sådan en krabat af en vandresti er ikke gratis. Det kræver store midler at etablere sti, shelters og toiletbygninger ved ruten, og den forventede pris lyder på 57 millioner kroner.

De deltagende kommuner og partneren Naturstyrelsen bidrager med 27 millioner kroner, men der mangler stadig 30 millioner. Nu supplerer A.P. Møller fonden med 15 millioner kroner, og dermed er projekt væsentligt tættere på at kunne blive realiseret.

Det glæder borgmester Lars Storgaard, som også er formand for Gudenåsamarbejdet.

- Jeg er rigtig glad for den flotte bevilling fra A.P. Møller Fonden. Nu mangler vi kun cirka 15 mio. kr. for at kunne sætte projektet i gang. Vi håber, at finansieringen falder på plads allerede til efteråret, siger han i en pressemeddelelse.

Projektet forventes at stå færdigt i 2025.