Det var en længe ventet begivenhed i lokalområdet, da Grundfør Festival - efter eget udsagn Danmarks gladeste - åbnede dørene til endnu en udgave 25. juni i år.

Himlen var blå, solen skinnede, og efter to års ufrivillig coronapause var stemningen høj blandt de mere end 900 gæster.

Men forud for den glade festival ligger mange timers surt arbejde. Ikke med at booke kunstnere, finde frivillige og stille op - den del er såmænd både sjov og spændende - men arbejdet med at indhente tilladelser, udfylde skemaer og indsende papirer har taget overhånd.

Det mener formanden for Grundfør Festival Gitte M. Johansen.

- Kravene om forskellige tilladelser og godkendelser bliver værre og værre år for år. Det var træls, da vi startede festivalen i 2010, men det var ingenting mod hvad kravene er i dag. Det er blevet meget mere besværligt. Det er til at kaste op over.

Noget af det sure arbejde giver mening. Sikkerhedskravene skal selvfølgelig opfyldes til punkt og prikke og der skal være forsikringer på plads, så alle kan hjælpe til, optræde og deltage med ro i maven, siger Gitte M. Johansen.

Men derudover stiger den samlede mængde krav i en sådan grad, at det er svært at afholde festival, mener hun.

- Vi har jo fundet ud af det indtil nu, men hvis udviklingen fortsætter i den forkerte retning i fremtiden, så kan det da godt være, at vi bliver tvunget til at overveje, om det er bøvlet værd.

Der er flere forskellige statslige og kommunale instanser i spil, når man skal afholde byfester, markeder eller festivaler som den i Grundfør.

Der skal eksempelvis indhentes tilladelser fra politiet og brandmyndighederne, som først kan opnås, når man har en lovpligtig ansvars- og skadesforsikring, der dækker alle aspekter af arrangementet.

Inden man ansøger hos politiet, skal man dog først have tilladelse fra kommunen. Her skal man, blandt andet, søge om tilladelse til at sætte midlertidige konstruktioner som telte, boder og koncertscener op. Men det kan man først ansøge om, hvis man forinden har fået tilladelse til at bruge det område, man har udset sig. Den tilladelse skal Grundfør Festival søge hos det lokale forsamlingshus, hvis område de benytter til festivalen.

De forskellige tilladelser skal så vedhæftes, når man søger videre i systemet, og selvom man afholder et identisk arrangement året efter - hvilket Grundfør Festival gør - så skal de samme papirer udfyldes og tilladelser indhentes endnu en gang året efter.

Det er til at blive rundtosset af, synes Gitte M. Johansen.

- Det er blevet meget uigennemsigtigt. Mængden af krav stiger og stiger og man skal finde ud af det hele selv. Vi søger nærmest på lige fod med dem der bygger huse og carporte, og det inspirerer ikke til at gå ud og afholde flere arrangementer. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der giver op, inden de er gået i gang.

Grundfør Festival udspringer af en havefest, som udviklede sig over alt for forventning. En sommerdag i 2009 gav bandet Clazz koncert i en have, og festen var så god, at en stor del af Grundfør pludselig deltog. Det arrangement endte med at blive grundstenen til nutidens festivalen.

Den blev nemlig født året efter i 2010, og siden har en stor del af byen deltaget - både som gæster og frivillige.

- Festivalen betyder rigtig meget for byen. Der er et virkelig fedt sammenhold mellem os frivillige, og vi får så mange glade tilkendegivelser fra gæsterne. Det er lutter glade mennesker, og der er medvind hele vejen, siger Gitte M. Johansen.

Hun håber, at byrådets politikere vil undersøge, om det fra kommunalt hold kan gøres lettere for Favrskovs frivillige at stable arrangementer på benene, så Grundfør Festival og lignende arrangementer kan blomstre i fremtiden.

- Hvis der er nogle af kommunalpolitikerne, der kan gøre noget ved det, så vil det være tiltrængt. Jeg vil virkelig tage imod med kyshånd, hvis det kunne gøres nemmere, for det kræver rigtig meget arbejde.

Men når det hele spiller, som det gjorde i Grundfør 25. juni i år, så er det heldigvis alt arbejdet værd, understreger Gitte M. Johansen.

- Gevinsten er heldigvis større end arbejdet. Når det hele spiller, så er det en kæmpe fornøjelse. Og i år gik det hele op i en højere enhed.

Som frivillig ildsjæl kan man godt føle, at man løber panden mod muren, når man skal lave papirarbejde og tolke regler.

Det har Morten Bang (V), formand for kommunens Kultur- og Fritidsudvalg, selv oplevet som mangeårig badmintontræner og fodboldtræner i fodboldklubben HOG Hinnerup.

- Det kan godt være en jungle, når man som frivillig gerne vil lave gode oplevelser, understreger han.

Derfor forstår han godt, at Gitte M. Johansen, formand for Grundfør Festival, føler sig frustreret over arbejdet med de mange krav og tilladelser, der kræves, når man arrangerer festival.

Men nogle regler og krav har kommunen ikke har mulighed for at påvirke, siger Morten Bang.

- De nationale krav kan vi ikke lave om på, men fra kommunal side skal vi påvirke det, vi kan, mener han.

-  Det er vigtigt for mig at sige, at det aldrig skal være kommunen, der spænder ben for det frivillige initiativ. Det er noget, vi har diskuteret i det nye Kultur- og Fritidsudvalg, og der er ingen tvivl om, at vi vil gøre det nemmere at være frivillig i Favrskov.

I maj måned afholdt Kultur- og Fritidsudvalget en workshop, hvor det netop blev diskuteret, hvad man kan gøre for at forbedre vilkårene for Favrskovs frivillige.

Ifølge Morten Bang blev udvalget enige om, at selvom der er regler, man ikke kan påvirke, så kan man gøre en endnu større indsats for at hjælpe de frivillige igennem det, Morten Bang betegner som en jungle af krav og regler.

- Vi har snakket om, hvordan vi kan de frivillige hjælpe. Det bliver nogle gange lagt ud som, at det bare er penge, de frivillige vil have, men ofte handler det også om at hjælpe med, hvordan man kommer igennem junglen. Der kan vi stille mandskab til rådighed til at guide gennem lov- og dokumentationskrav.

Et sted, hvor kommunen konkret har gjort det lettere for de frivillige, er ude i Favrskovs fodboldklubber, mener Morten Bang.

Førhen skulle klubberne selv stå for at lave aftaler med de leverandører, der stod for at slå græs på klubbernes baner. Men ifølge Morten Bang var det en besværlig løsning for klubberne, som fandt det vanskeligt at tumle med de store udbydere af græsslåning.

Derfor har kommunen skabt en enklere løsning for de frivillige.

- Vi lavet et rigtig godt samarbejde mellem fodboldklubberne, forvaltningen og den nye leverandør af græsslåning. Det fungerer sådan, at de frivillige har fået én indgang, ét nummer, de kan ringe til. Hvis der noget i vejen, så kan i ringe direkte til os her. Så tager vi os af det.

På den måde frigiver man tid til de frivillige, som kan arbejde mere med det, de brænder for, mener Morten Bang.

Kunne man lave en lignende løsning, så de frivillige, der har brug for vejledning, får ét nummer de kan ringe til?

- Det kunne man sagtens forestille sig, siger Morten Bang og uddyber.

- Der er sager og situationer, hvor det ikke er nemt, det ved jeg godt. Blandt andet når det handler om love, regler og foranstaltninger, så er det ikke sikkert, at man som frivillig altid vil sidde tilbage med en fornemmelse af at det er let. Men forhåbentlig kan vi hjælpe dem.

Det er ikke første gang, Morten Bang udtaler, at det skal være lettere at være frivillig i Favrskov. Det gjorde han også i december sidste år, umiddelbart efter han blev udpeget som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Så hvornår kan vi forvente ændringer på området?

- Nu har udvalget udstukket en politisk kurs og vi vil løbende komme med konkrete udmeldinger. Vi har fire år til at præge de frivilliges vilkår og vi er meget opmærksomme på, at det ikke skal være kommunen, der stiller ekstra foranstaltninger op, siger Morten Bang inden han runder af med en konkret udmelding.

- Det skal være nemt at være frivillig. Ikke bare nemmere, det er ikke nok for mig, at lave det om fra svært til lidt mindre svært. Det skal være nemt at være frivillig i Favrskov.