Det er nemt at mærke, at Lone Glarbo beundrer Inger Støjberg. Og at hun taler om sin nye politiske lederstjerne med oprigtig respekt og hengivenhed, selvom de ikke har et tæt personligt forhold.

- Det er rent professionelt, som Lone Glarbo beskriver det.

Det er bare Inger. Ikke Inger Støjberg. Det er barnebrudssagen og ikke Instrukskommissionen. Inger er ærlig, taler lige ud af posen, og hun er ikke rundet af Venstres Ungdom. Alt det fremhæver Lone Glarbo som forklaring på, at hun har forladt Venstre og sluttet sig til Danmarksdemokraterne som folketingskandidat.

De 30 udvalgte, som Inger Støjberg har samlet sammen og opstillet til det folketingsvalg, som Mette Frederiksen forventes at udskrive inden længe, deler uden tvivl alle Lone Glarbos fascination af den tidligere næstformand i Venstre. Og de tror helt sikkert alle, at de sammen skal være med til at forme Danmarksdemokraternes politik. Hvorfor skulle de ellers stille op? Partiet har jo endnu intet politisk program, ingen idelogi, og adspurgt kan Lone Glarbo end ikke fortælle om forskellene på det nye parti og det Venstre, der i så mange år var hendes politiske hjem.

Det er ikke en kort, overfladisk flirt, Lone Glarbo har afbrudt med sit farvel til Venstre. Parti og politikers følgeskab går årtier tilbage, men ifølge Glarbo har Inger Støjbergs projekt været for spændende til ikke at tilbyde sig selv. Og det var, hvad hun gjorde. Hun skrev til Støjberg, ad to omgange, og fortalte den travle eks-minister, hvad hun havde at tilbyde. Og så ringede telefonen en dag med Inger i den anden ende af røret.

- Det er Inger Støjberg.

- Hej Inger Støjberg, det er dejligt at høre din stemme.

Ifølge Lone Glarbo har hun ikke så meget fravalgt Venstre, som hun har tilvalgt Støjberg. Blandt de gamle rødder i byrådsgruppen er der heller ingen slette miner, mener hun.

- Der er ikke nogen i min byrådsgruppe, som har været i tvivl om mit valg. "Hvis ikke du skulle gøre det, hvem så?"

Der er altid en dråbe, der får bægeret til at flyde over, og for Lone Glarbo skete det, da Venstre fandt Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget. Når man beder Lone Glarbo vurdere sine egne chancer for at blive en del af det fine selskab på Christiansborg, slår hun armene ud og afstår fra at spå. Hendes tidligere partikollega fra byrådet Anders G. Christensen kom ved sidste valg snublende tæt på en plads på tinge, da han høstede 2220 stemmer.

Hvordan vælgerne tager imod Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg og Lone Glarbo, vil tiden vise. Hvor mange traditionelle Venstrevælgere, der er villige til at følge Inger Støjberg, bliver også interessant at se.

Kan du ikke lige forklare mig forskellene på Venstre og Danmarksdemokraterne?

- Nej, det kan jeg ikke.

Hvorfor ikke?

- Hvad skulle være interessant ved det?

Jeg vil da godt vide, hvad der er forskellen på de to partier, når du har sagt farvel til det ene og goddag til det andet...

- Venstre er jo blevet lidt mere slap med udlændingepolitikken. Så den skal der i hvert fald strammes op på.

Så er en slap udlændingepolitik hos Venstre, men ikke hos jer, er det den store forskel på partierne?

- Jeg kan jo ikke stå til ansvar for, hvad Venstre gør, men jeg kan kun have en formodning om, hvad vi kommer til at gøre. Vi skal i hvert fald være skrappere på udlændingepolitikken.

Ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter ville Danmarksdemokraterne få 9,3 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Til sammenligning ville Venstre få 11 procent. Det ville resultere i estimerede 17 mandater til Støjbergs nye parti, altså over halvdelen af de opstillede.

Man får vel aldrig en større chance for at komme i Folketinget?

- Det har simpelthen ikke noget med det at gøre. Der var en, der skrev på min Facebookside, at hun bare kunne melde sig ind i Danmarksdemokraterne og komme i Folketinget. Men man kan ikke bare noget som helst. Men det er ved at gå op for mig, at det er alvor. Men vi er jo mange gode kandidater, og vi ved ikke, om momentum holder. Men uanset hvad, så er det et spændende projekt.

Enhver snak om Inger Støjbergs politiske projekt og de folk, der vil være en del af det, må også omhandle det faktum, at Inger Støjberg af rigsretten med afgørelsen 24-1 blev dømt for at have brudt ministeransvarlighedsloven. Hun blev straffet med 60 dages ubetinget fængsel, afsonet med fodlænke i hjemmet.

Hvorfor vil Lone Glarbo stille op for en politiker med en plettet straffeattest? Og med hvilken troværdighed kan man stå i spidsen for et politisk parti, når man er dømt for at have brudt loven med fuldt vidende?

Lone Glarbo er overhovedet ikke i tvivl om svaret på det sidste spørgsmål.

- Det korte svar er, at hun har udstået sin straf. Og jeg har det sådan, at når man har det, så har man ren tavle igen.

Det lange svar er, ja, lidt længere. For Lone Glarbo betyder det meget, at Inger Støjberg gjorde det, Støjberg følte var det rigtige at gøre. Lone Glarbo bruger sin nye partiformands retorik om barnebrude, børn og uskyldige piger.

Og så er der desuden forskel på kriminalitet, og Inger Støjberg blev jo dømt i en rigsret bestående af dommere og politikere, ikke i en civil strafferet.

- Nogle gange er man bare nødt til at bevæge sig ud over sådan nogle gråzoner for at hjælpe de her piger. At hjælpe uskyldige piger. Jeg synes ikke, der skal forbrydere i Folketinget. Men mange ser på det her som et spørgsmål om det var en rigsretssag eller barnebrudssag.

Den hed Instrukskommissionen?

- Det ved jeg godt. Instrukskommission eller barnebrudssag. Jeg ser altså på det som barnebrudssag. Jeg synes stadig, at med det udgangspunkt hun havde, hun valgte at gøre det for at hjælpe de her børn, så har hun taget sin straf, og det er så det. Man gør jo ikke det samme igen.

Der var også par, der blev adskilt, som bestemt ikke ville adskilles, det ramte jo også på den måde uskyldige?

- Og det duer selvfølgelig ikke. Det skulle der selvfølgelig have været lavet om på. Spørger du Inger, ved jeg, hun siger, at hun gerne ville have lavet en individuel partshøring.

Hun har ikke angret det?

- Angret? Man angrer kun til Gud.

Hun har ikke undskyldt så for at have brudt loven?

- Nej, for hun har stadig gjort noget, som hun syntes var moralsk forsvarligt.

Så man må som politiker godt bryde loven, hvis bare man føler det er det moralsk rigtige at gøre?

- Det er vælgerne, der må afgøre det.

Men domstolen siger, det var forkert?

- Det må vælgerne afgøre.

Nok er Lone Glarbo universitetsuddannet revisor og bor i det store, fine hus på bakken mellem Hinnerup og Søften. Men hun er ikke en akademiker i et elfenbenstårn. Hun kan drive en ko ned i fangefolden, og også hvad politiske interesser og mærkesager angår, er hun ganske jordnær. Det er med omsorgspolitik og værdighed for ældre og handicappede i centrum, at Lone Glarbo gerne vil være med til at forme politikken i det nye parti. Vigtige dagsordener, der dog generelt ikke er mange stemmer i.

Selvstyrende teams, et opgør med minuttyranni og en mere effektiv offentlig sektor skal give bedre tid til omsorg, lyder det sammenfattende. De mange år i kommunalpolitik har desuden lært Lone Glarbo, at der skal være penge til finansieringen, inden man kan love alt muligt, fortæller hun.

Lone Glarbo erkender også, at der er plads til, at de 30 kandidater sammen med deres partiformand kan udvikle masser af politik, for indtil nu er partiprogrammet temmelig tomt.

- Danmarksdemokraterne er Inger Støjberg. Moderaterne er Lars Løkke. Det, der er så fedt ved det her, modsat Venstre og Konservative eksempelvis, er, at vi ikke har en ideologi. Vi starter fra scratch. Vi bruger værdipolitikken og vores sunde fornuft. Det er også derfor, du ikke bare kan spørge en hvilken som helst Danmarksdemokrat om alle mulige konkrete ting.

Hvorfor tør du kaste dig ud i noget? Noget, som du ikke rigtig ved, hvad er? 

- Jeg ved, hvad Inger Støjberg er. Det er nok for mig.

En ikke specielt imponerende tegning af en penis pryder en brøndring ved siden af et informationsskilt.

Skiltet er, i lighed med brønden, malet til med graffiti. Kunstnere har i årtusinder malet den menneskelig anatomi, men penis-maleriet ved indgangen til stien rundt i Kollerup enge imponerer nu ikke ligefrem Niels Christian Selchau-Mark, byrådspolitiker for Konservative og lodsejer på Kollerup Gods.

Tilmalede informationsskilte på stierne giver en ærgerlig lille bismag af malurt. Men alt i alt er det alligevel en tilfreds Selchau-Mark, der kan skåle og gøre status over det store naturgenopretningsprojekt i Kollerup Enge et år efter at Lilleåen fik sit naturlige, bugtede forløb tilbage på godsejerens fædrene jord.

Dyre- og planteliv trives i engene, sjældne fugle er hyppige gæster, og som rekreativt udflugtsmål for borgere i Hadsten er de anlagte stier rundt på diget en succes. Og netop diget skylder mange borgere og næringsdrivende i byen langs Lilleåen faktisk en særlig stor tak, for tilbage i februar reddede diget byen fra en oversvømmelse. Og levede dermed op til sit formål.

- Det er svært ikke at være tilfreds, når man kommer her og ser området, hvor dyr og planter trives. Engene var allerede i en god udvikling, men det har virkelig været en forstærker, som har understøttet den udvikling. Som når man giver græsplænen gødning, siger Niels Christian Selchau-Mark.

At Kollerup enge er blevet et fint rekreativt tillæg til livet i Hadsten er dejligt, men ikke det oprindelige formål med det genopretningsprojekt, der sidste år blev afsluttet efter måneders anlægsarbejde.

Indsatsen i vådområderne er en politiske aftale indgået mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening for at sikre bedre vandforhold og mindre kvælstofudledning. Favrskov Kommune deltager i den såkaldte Vandoplandsstyregruppen for Randers Fjord, som koordinerer vådområdeindsatsen for at mindske næringsstofforureningen til fjorden.

De 31 hektar vådområde ved Kollerup bidrager netop til at mindske mængden af kvælstof, der via Lillenåen og Gudenåen finder vej til Randers Fjord ved i stedet at binde det i jorden i engene. Det skåner Randers Fjord for 3,1 tons kvælstof hvert år. Kvælstof og fosfor er næringsstoffer fra landbruget, som fører til øget vækst af alger og uklart vand i søerne i oplandet og i Randers Fjord, og selvom Kollerup giver et fint bidrag til en mindsket udledning, ender 3000 tons stadig i fjorden hvert år. Værre stod det dog til i 1980'erne, hvor det var 7500 tons årligt.

Klimaforskerne fortæller, at vi i fremtiden skal berede os på mere ustadigt og voldsomt vejr, hvilket vil betyde perioder med tørke -og perioder med heftig regn. Og bor man langs Lilleåen ved man, at det meget vel kan betyde vand i kælderen og våde sko, når man skal i Kvickly på indkøb. Tilbage i februar blev området og diget testet første gang, da regnen silede, og vandet stod helt op til digets kant.

- Jeg var spændt på, om det ville holde, for det var jo ret nyanlagt. Men det gik. Det er voldsomme mængder vand, det kan holde tilbage. Det kan ikke klare en hundredeårshændelse, men det kan vinde tid, så man kan lægge flydespærringer i Hadsten - eller evakuere folk, hvis det virkelig er regn af bibelske dimensioner.

Diget er med til at skabe en buffer, der kan rumme hele 150.000 m3 vand.

"Vi prøver at tænke i generationer. Normalt har man en tankegang om et hurtigt udbytte, det er ikke så vigtigt for os med dette projekt. Det er vigtigt at vide, at vi er med til at sætte et positivt præg på naturen og prøver at opdrage de næste til at have samme tilgang."

Så bevingede var ordene fra byrådsmedlemmet Niels Christian Selchau-Mark sidste år, da han endnu blot var byrådskandidat, om genslyngningen. Og efter et år kan man da heller ikke bare sige, om man er "i mål" og nu har høstet alle effekterne af genopretningen til fulde. Men der er alligevel meget at glædes over allerede, hvis man sætter pris på en mangfoldig natur.

- Glenten er her og trives, jeg ser hyppigt ravne, og havørnen er set flere gange. Der er liv i paddehuller til frøer og firben, og vi hører fra lystfiskerne, at der er gang i den, siger Niels Christian Selchau Mark.

Et dyr, som man dog ikke kan støde på, når man går tur på stierne i Kollerup Enge, er hunden. Menneskets bedste ven. Hunde er nemlig ikke velkommen i området, har Kollerup Gods besluttet. Det afstedkom en ganske heftig debat på Facebook med hundredevis af kommentarer til følge.

- Det var selvfølgelig lidt træls med hundegate, men langt de fleste folk, jeg hører tilbagemeldinger fra, har været og er glade for adgangen til området. Før var jo området jo helt utilgængeligt.

Niels Christian Selchau-Mark er som lodsejer ikke færdig med Kollerup enge endnu. Biodiversitet og natur er hans politiske mærkesager og helt store private interesse. Håbet er, at andre lodsejere, landmænd og havemænd- og kvinder kan lade sig smitte af glæden ved at give naturen plads.

- Der venter os en vigtig opgave med at oplyse folk om, hvad de kan, og hvad de må. Jeg tror på, at vi med lidt hjælp kan sætte fut i meget, men der skal oplysning til, for det kan være svært at gennemskue. Jeg er ved at undersøge, hvilke områder der kan bruges til hvad, men det er svært. Og jeg er endda en kapabel læser af den slags regler.

Sivene vokser vildt i engen, og lige nu tænker godsejeren over, hvordan han på en eller anden måde kan holde det nede, uden at bruge krudt på at fælde det med le - det er der trods alt ikke tid til - eller med maskine. Heste æder siv. Niels Christian Selchau-Mark har ingen planer om at lukke heste ud i området, det lader han andre folk andre steder om. Men måske der alligevel kan blive tale om en udskiftning i tam-dyrelivet, for det sortbrogede malkekvæg, der lige nu går og græsser langs diget, er ikke det bedste egnede til vådområder. Lodsejer drømmer om en mere terrængående kvægrace - eller måske endda vandbøfler, hvem ved.

Og så er der potentiale for endnu en tilføjelse til dyrelivet i Kollerup enge - og det ville være lidt af en fjer i hatten. Niels Christian Selchau-Mark er nemlig blevet kontaktet af foreningen Storkene i Danmark. De kyndige medlemmer ser et stort potentiale for storke i vådområdet og har tilbudt at donere et storkeredestativ, så fuglene kan bygge redde og måske endda yngle i området.

Derfor viderebringer vi på vegne af Niels Christian Selchau-Mark en eftersøgning: Ligger du eller nogen du kender inde med en gammel telefonpæl eller lignende, der egner sig perfekt til en storkerede, så tager man på Kollerup meget gerne imod den. Niels Christian Selchau-Mark kan kontaktes på 40 33 66 01.