Solen skinner, hestene vrinsker og på bagsædet af familiens stationcar gør lille Katrine store øjne, da bilen drejer ind på den idylliske grusvej ved Hinnerup Rideklub.

Her ser hun en rideskole, der på en prik ligner dem, hun har læst om i bladene på sit børneværelse.

Ponyer og fuldblodsheste, Islændere og Shetlænder-heste traver omkring på engdragene rundt om rideskolen, der summer af liv i morgensolen. Der dufter af hø, og for heste-glade Katrine, hvis familie netop er flyttet til Hinnerup fra byen, er en drøm tæt på at gå i opfyldelse.

Desværre bliver drømmen punkteret om et øjeblik.

For der er ikke plads til hende på rideskolen. Ventetiden på en plads på rideskolen i Hinnerup Rideklub er nemlig årelang. Og selvom lille Katrine er et tænkt eksempel, så  gør det ondt, når man skal punktere rideskole-drømmen for en lille pige eller dreng.

Det fortæller næstformand i Hinnerup Rideklub, John Jacobsen.

- De kommer herud, hele familien, med børnene i hånden og spørger: "Hvornår kan min datter starte?" Det er dælme hårdt, når vi skal fortælle dem, at vi overhovedet ikke har plads.

Pladsmanglen er ikke en ny problematik i Hinnerup Rideklub.

I snart femten år har klubben barslet med planer om at bygge en ny ridehal, der kan supplere den eksisterende, så de kan imødekomme den store efterspørgsel, de oplever både på anparter, stald- og rideskolepladser.

Men Hinnerup Rideklub har ikke råd til at bygge en ny hal på egen hånd. Og trods gentagne ansøgninger om tilskud fra kommunen, er rideklubben ikke blevet tilgodeset. Og det er et problem for ridesporten i området, mener klubbens formand Mikael Astrup.

- Se på Hinnerup og Søften. Det er de to byer i kommunen, som vokser mest, og Hinnerup Rideklub er stedet, hvor folk tager hen og rider. Efterspørgslen er meget stor, men vi kan simpelthen ikke tage flere ind, som det er nu.

I dag er det ikke unormalt med kø på gangene ind til ridehallen, forklarer formanden. Hestene står tit i lange rækker, for klubbens eneste indendørs bane er væsentligt mere belastet, end hvad godt er.

Optimalt bør der højst være fire-fem heste i hallen af gangen, men ofte er klubben nødsaget til at have ti heste ad gangen på halgulvet.

Det svarer lidt til at have én fodboldbane til en klub med hundredevis af medlemmer, mener næstformand John Jacobsen, som opsummerer sin sammenligning sådan her:

- Det er bare ikke holdbart.

Hinnerup Rideklub har selv formået at samle 4.000.000 kroner sammen til halprojektet, men de sidste 50 procent af finansieringen skal hentes udefra. Derfor ansøger rideklubben igen i år om medfinansiering fra kommunen.

Det drejer sig helt konkret om et anlægstilskud på 3.900.000 kroner (1.079.000 kroner om året over tre år efter momsrefusion), og næstformand John Jacobsen er ikke i tvivl om, at det vil have stor betydning for ridesporten i området.

- Det vil være helt enormt. Efterspørgslen er så stor, så det første vi vil gøre, er at udvide rideskolen, men det vil også give os mulighed for at give et ordentligt løft til ridesporten i Favrskov.

Men indtil videre eksisterer den nye hal kun på papiret.

For en ny ridehal koster penge. Mange penge. Og selvom Hinnerup Rideklub er en veldreven klub med en sund økonomi, så er der lang vej til de 8 millioner kroner, som det er anslået, at en ny hal vil koste.

Derfor har rideklubben af flere omgange - og over mange år - ansøgt kommunen om medfinansiering til projektet, men indtil videre er rideklubben altid blevet forbigået til fordel for andre projekter.

- Vi har søgt i næsten 15 år, og det er helt absurd, hvad vi har været igennem. Vi har haft masser af gode politikere herude, men selvom vi er en veldrevet klub med fyldte ventelister, har vi aldrig fået tilsagn om noget, fortæller næstformand John Jacobsen undrende.

Ifølge næstformanden har årsagerne til afslaget varieret fra år til år.

- I starten havde vi bare et lille projekt, men vi fik at vide, at hvis vi ville bygge noget, så skulle det være fyrtårnet for ridesporten i Favrskov Kommune. Så fik vi lavet nye tegninger og søgte igen, men så var beskeden pludselig, at projektet var for stort. Kommunen ville ikke være med fordi man mente, at et for stort projekt risikerede at udkonkurrere Favrskovs andre rideskoler.

Derfor har Hinnerup Rideklub sikret sig, at kommunens fire andre rideskoler er medunderskrivere på projektet i år. "De har også en interesse i at fremme ridesporten i Favrskov," siger John Jacobsen.

Han håber, at det kan overbevise kommunen om at ridesporten i hele Favrskov vil have gavn af en ny hal i Hinnerup. For kommunen SKAL være med, hvis projektet skal lykkes.

- Vi kan ikke skaffe penge til det her projekt, hvis ikke vi har kommunen med. Vi har talt med flere fonde, som siger, at de gerne vil støtte os, men når de hører at kommunen ikke er med, så trækker de sig og afventer.

Selvom Hinnerup Rideklub har ansøgt kommunen om 3.900.000 millioner (1.079.000 kroner om året over tre år efter momsrefusion), er det slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt for kommunen at udbetale hele beløbet.

Det vurderer rideklubbens næstformand John Jacobsen.

- Vi har bedt kommunen tilkendegive, at de vil være med i projektet, for så bliver det meget lettere for os at tale med fonde og sponsorer. Når de hører, at kommunen er med, så er de langt mere villige til også at deltage. Og hvis vi så får flere penge ad den vej, så kan det være at, kommunen skal give mindre - eller slet ikke noget.

Den fremgangsmåde er interessant for kommunen, vurderer John Jacobsen.

- Vi har haft borgmesteren og andre politikere ude, og mit indtryk var, at de synes det er interessant. Derfor tror jeg faktisk, at vi har en chance i år.

Men Hinnerup Rideklub er ikke den eneste forening, der har søgt om tilskud til nye anlæg i forbindelse med det kommende budget.

Det har flere fodboldklubber, tennisklubber, borgerforeninger og haller også gjort. Og målt på medlemstal kommer rideklubben ofte til kort, hvis man sammenligner med andre sportsgrene. Det faktum er før blevet brugt som argument mod en udvidelse af Hinnerup Rideklub, men den fremstilling er ikke gangbar, mener rideklubbens formand Mikael Astrup.

- Mange gange, når politikerne kigger på tallene, så sammenligner man vores medlemstal med fodboldklubber, badmintonklubber og lignende. "I har jo ikke så mange medlemmer", siger de så, og i forhold til HOG (Hinnerup og Omegns Gymnastikforening) og andre klubber i nærheden, så er det rigtigt, siger han og uddyber.

- Den sammenligning går bare ikke. For udover vores medlemmer har vi også rigtig mange ikke-medlemmer, der benytter faciliteterne på stedet. Og i modsætning til fodbold, kan vi jo heller ikke være 22 mennesker inde på banen på en gang.

Mikael Astrup og John Jacobsen understreger flere gange under interviewet, at de ikke har et horn i siden på fodbold som sportsgren. Men de mener, at det er unfair at sammenligne fodbold og ridesport, når der skal bevilges midler.

- Problemet er, at der er så mange håndbold og fodboldspillere derude, og dem er der stemmer i. Men vi har en belastningsgrad på 100%. Vi er fyldt op 365 dage om året, og fra oktober til marts har vi kun én bane, på grund af vinteren. Forestil jer, at man havde én bane til en hel fodboldklub? Det ville man aldrig acceptere.

En anden forskel på fodbold og ridesport er, mener Mikael Astrup, det ansvar, der følger med at have en hest.

- Vi er med til at modne mange af de unge piger, som er her, på en helt anden måde, end de bliver i en fodbold- eller håndboldklub, fordi de bliver pålagt et ansvar for en hest, forklarer han og uddyber.

- Det ansvar involverer mange af de kvaliteter, som vores erhvervsliv også efterspørger. Det er faktisk ikke en dum ting at skrive på sit CV, at man har været ridepige. De er pligtopfyldende og vant til at møde op til staldvagt klokken 7 om morgenen, for det skal de. Det er hele det sociale aspekt, som vi er med til at drive.

Og så er der jo de alenlange ventelister, pointerer Mikael Astrup, som endnu et argument

En ny hal vil øge rideklubbens kapacitet med over 100 mennesker, og det vil uundgåeligt også resultere i flere medlemmer. Det er kapaciteten, ikke efterspørgslen, der mangler, understreger rideklubbens formand med et eksempel.

- Sidste år havde vi en stand til Hinnerup Byfest. Der kom masser af mennesker hen til os, som gerne ville gå til ridning. Og så måtte vi bare sige, at det ikke kan lade sig gøre - der er så mange på venteliste, at det nok vil tage flere år, før de kan komme til at ride, siger han og fortsætter.

- Derfor havde vi ikke en stand i år. Vi vil ikke stå dernede og give folk falske forhåbninger. Vi skal ikke hverve flere mennesker, før vi har en ny hal, for lige nu hverver vi dem i bund og grund til at stå på venteliste.

En ny hal vil løfte kapaciteten i Hinnerup Rideklub på flere områder. Ifølge formand Mikael Astrup ønsker klubben også at tilbyde ridning for personer med fysiske handicap, men det er ikke muligt med de nuværende faciliteter.

Det kan man imidlertid indbygge i en ny hal, som også skal tilgodese klimaet. Rideklubben vil gerne installere en såkaldt 'regnvandstank' i den nye hal, som kan reducere rideklubbens årlige vandforbrug med 200-250 m3 vand årligt. Det sker ved at omlægge vandingen af ridebanerne til udelukkende at bruge vand fra regnvandsbeholderen.

- Vi vil også gerne være vores ansvar bevidst i klubben og vi vil gerne arbejde hen mod de klimamål, man har sat i kommunalt regi, understreger Mikael Astrup.

Hvorvidt Hinnerup Rideklub får tilsagn om midler til en ny hal bliver offentliggjort den 6. september, når byrådet offentliggør budgettet for det kommende år.

Hadsten midtby og oplandet omkring den gamle stationsby har historisk set været i risikozonen for oversvømmelser.

Årstallene 1910, 1925, 1980 og 2011 er blot et udpluk af de gange, hvor byen er blevet overrumplet af vandmasserne, og for bare seks måneder siden var der så igen rød alarm på oversvømmelses-fronten.

Store regnmængder satte området Kollerup Enge på prøve, men denne gang holdt en række nyetablerede diger vandet stangen, så Hadsten forblev tør.

Digerne blev konstrueret i den første etape af det klimasikringsprojekt, der skal forberede Hadsten på en fremtid med stigende mængder regn. Og nu begynder anden etape af projektet, som allerede har vist sit værd.

Langs Lilleåen er der blevet fældet træet og opstillet skilte, som markerer, at arbejdet med at klimasikre Hadsten midtby er undervejs. Men hvad skal der egentlig bygges?

Under oversvømmelsen i 2011 var supermarkedet Kvickly på Ågade blandt dem, der blev ramt af de stigende vandmasser. Hvordan undgår man, at det sker igen? Man graver da bare Lilleåen større.

På strækningen fra Skanderborgvej, ved Kulturhuset Sløjfen, og hen mod den hvide bro ved Kvicklys parkeringsplads, skal Lilleåen udgraves i et såkaldt dobbeltprofil - det betyder, at åen skal udvides i sin bredde og dybde, så store vandmængder kan passere, uden at åen går over sine bredder.

Som et led i udvidelsen skal der også etableres et trappeanlæg ved Sløjfen. Det kan bruges til ophold, når vandstanden er normal, men når vandstanden stiger, kan trappeanlægget blive oversvømmet og fungere som en udvidelse af åen.

På dette stykke skal den eksisterende gangsti også opgraderes med belysning og bænke, så området i højere grad kan bruges rekreativt.

Mens klimasikringen langs Ågåde skal give bedre plads til Lilleåen, skal strækningen fra Sønderbrogade til Lilleåparken nærmere indkapsle vandløbet.

Her skal der nemlig opstilles såkaldte spunsvægge.

Det er metalplader, som bankes i jorden langs åens kant, så de skaber en mur, der kan holde den stigende vandstand væk fra bygningerne i bymidten.

Væggene skal stå på en strækning på et par hundrede meter, men ved indgangen til Lilleåparken overgår klimasikringen i stedet til et stort jorddige, i stil med det, der er bygget på Kollerup Enge. Jorddiget skal sikre, at der ikke løber vand bagom det øvrige sikringsanlæg og ind i midtbyen.

Etableringen af det nye jorddige kommer også til at få andre praktiske konsekvenser for Lilleåparken.

Diget kommer nemlig til at påvirke eksisterende gangstier i parken, som skal hæves, så man i fremtiden kan tage sig en gåtur ovenpå klimasikringen.

Det er også i Lilleåparken, at tredje og sidste etape af klimasikringen i Hadsten skal finde sted.

Her ønsker kommunen i samarbejde med Favrskov Forsyning at lave et bassin til opsamling af regnvand, ligesom der skal etableres kloakseparering og indtænkes nye rekreative muligheder, som man eksempelvis har gjort på den nye gangsti i Kollerup Enge.

Favrskov Kommune forventer, at arbejdet med anden etape af klimasikringen af Hadsten vil være færdigt inden udgangen af 2022, mens det endnu ikke er besluttet, hvornår tredje etape skal påbegyndes.