Man tør efterhånden ikke kigge på prisskiltene på kølerdisken, når der skal læsses en kylling eller en pakke hakket oksekød i kurven. Den historiske voldsomme inflation har sendt dagligvarepriserne på himmelflugt, og det kan mærkes på alt fra kød og brød til smør og mælk.

Det er simpelthen blevet dyrere at leve.

Men vi forbrugere er ikke de eneste, der mærker prisstigninger svide lige nu. Det gør købmændene i den grad også. Elprisen ligger nemlig lige nu på det højeste niveau i mange år, og en kødmandsbutik bruger en hel del strøm på kølediske, lys, computere og så videre. Resultatet er nærmest absurd store elregninger som den, der lige er dumpet ind ad brevsprækken hos Min Købmand i Voldum, en selvstændig købmandsbutik drevet af Mickie Borch.

- Regningen for august er lige i omegnen af 150.000 kroner. I juli var den på 60.000 kroner, og i juni lød den på 46.000. Det er fuldstændig sindssygt, og det er noget, der rammer os alle sammen, alle købmænd, virkelig hårdt, lyder det fra købmanden.

Forklaringen på de astronomiske elpriser kan, som prisstigninger på alt andet lige nu, i stor grad spores til krigen i Ukraine. Da Min Købmand i Voldum skulle betale el for februar måned, altså inden Ruslands invasion blev skudt i gang, lød regningen på 28.000 kroner.

20 minutter vest for Voldum i Laurbjerg er fortællingen nogenlunde den samme. Marianne Helboe har i over 14 år været købmand i byen, og hun har aldrig oplevet noget som det her. Hun overtog butikken i 2008, hvor finanskrisen rasede og gjorde ondt. Men det her, det er altså noget andet, mener hun. Som alle andre gruer hun for at se den seneste elregning, og hun svarer uden tøven på spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis prisniveauet fortsætter.

- Så kommer de små købmænd til at lukke. Vi er helt klart i farezonen, og det gælder alle vi små butikker. Vi kan jo ikke betale de store regninger, så jeg ved ikke, hvor længe vi kan overleve, hvis det fortsætter, og vi ikke får hjælp.

Giver det dig søvnløse nætter? 

- Nej, det gør det faktisk ikke. For jeg kan jo ikke gøre noget ved det, det er ude af mine hænder. Men vi gør jo, hvad vi kan, for at råbe politikerne op, så de kan hjælpe os, siger Marianne Helboe.

Og politikerne er ikke de eneste, Marianne Helbo forsøger at råbe op. Hun har nemlig også på Facebook bedt de lokale om hjælp. For vil borgerne i Laurbjerg have en købmandsbutik i byen, er det selvfølgelig afgørende, at de gør deres indkøb i butikken, siger hun. Derfor lavede Marianne Helbo for nylig et opslag på Facebook, hvor hun åbnet bad byens borgere om at købe lokalt og støtte den trængte butik i de hårde tider.

- Det har folk taget rigtig godt imod, og i dagene efter kunne vi se, at omsætningen var højere end samme tidspunkt året før. Flere folk har delt opslaget, og det er virkelig også vigtigt, at folk står sammen, for det betyder meget for byen, at der er en købmand.

Tilbage i Voldum kan man glæde sig over, at det trods alt går godt med butikken, og at der er kunder nok. Der bor 900 borgere i byen, og ifølge Mickie Borch er borgerne i byen rigtig gode til at støtte op om biksen, både i de gode og i de dårlige tider.

- Det er heldigvis en god by at være købmand i, som han siger.

Men det er klart, lyder det, at der ikke kan være penge i at drive forretningen på lang sigt, hvis priserne fortsætter med at stige.

I lighed med almindelige forbrugere gør købmanden selvfølgelig, hvad han kan, for at spare på strømmen.

- Vi slukker køleskabe med drikkevarer om natten. Vi slukker computere. Lamperne i loftet er med LED-pærer, så der kan vi ikke rigtig spare mere. De fleste af vores kølediske er lukkede, men af ældre dato, så de bruger bare en hel del strøm. Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan med snusfornuft, men at spare måske 3000 kroner ud af en regning på 150.000, batter jo ingenting. Det er så ekstremt lige nu, at det ikke kan spares væk, siger Mickie Borch.

I Voldum bakker man desuden op om Marianne Helbo, når hun siger, at politikerne må på banen og hjælpe købmændene. En stor andel af den astronomisk høje elregningen skal tilskrives moms og afgifter, og håbet er, at politikerne vil sænke afgifterne, indtil markedet normaliseres.

- Vi venter på, at butikkerne i COOP og Salling Group kommer på banen, for det gør jo også ondt på dem. Politikerne skal råbes op, og jo flere vi står sammen, jo bedre er det. Og det er jo ikke kun købmandsbutikker, men også slagtere, bagere og så videre, der mærker at priserne stiger.

En fuldtidsstilling i Min Købmand i Laurbjerg er sparet væk, og Marianne Helboe udbetaler mindst muligt til sig selv i løn. Købmandsvarerne er rykket tættere sammen for i en periode at spare udgifterne til en køledisk, og på samme måde som i Voldum lader man fornuften råde og spare, hvor der spares kan.

Marianne Helboe understreger, at borgerne har taget godt imod hendes opfordring om at støtte op om butikken i Laurbjerg. Men omvendt er hun også bevidst om, at inflationen får kunderne til at jage tilbud og sætte kursen mod discountbutikker i Hadsten og Langå.

- Men med benzinpriserne koster det jo også at køre, som hun minder om.

På en bænk udenfor butikken sidder Jenny og Kurt og nyder augustsolen. Det er de kunder, som Marianne Helbo så gerne vil have til at lægge nogle penge i butikken, især nu. De har set købmandens nødråb i den lokale Facebookgruppe og er helt enige i, at det er vigtigt for Laurbjerg at have en købmandsbutik.

- Vi tænker da helt klart over, hvad vi kan købe her lokalt. Vi støtter købmanden, når vi kan få de ting, vi skal bruge, forklarer ægteparret.

Men indimellem står der varer på indkøbslisten, som de ikke kan finde på hylderne i Marianne Helbos butik. Og så kan man jo, trods det rette lokalsamfundssind, være nødt til at lægge handlen hos butikkerne i Hadsten, hvis man nu alligevel er ude at køre.

- Men vi vil støtte, hvor vi kan. Der kommer jo også jævnligt kunder ind for at hente pakker i butikken, og så kan man jo også lige købt et par ting, når man alligevel skal derind, lyder det fra Jenny.

Forestil dig, at du kan gå rundt i en lejlighed, der endnu ikke er bygget. At du kan se vægge og køkkenskabe, døre og vinduer, der slet ikke findes, fordi der endnu ikke engang er støbt et fundament.

Det lyder mærkeligt. Men det kan faktisk lade sig gøre takket være Virtual Reality, en teknologi som lader programmører designe computersimulerede miljøer som opleves gennem et par specielle briller, der lukker omverdenen ude. På den måde kan man eksempelvis gå på opdagelse i en lejlighed i Under bøgen, det spændt ventede seniorbofællesskab, der er på tegnebrættet i Hinnerup.

Og det er, hvad Matias Thorn, udvikleren bag projektet, inviterer de mange hundrede borgere, der står på interesselisten, til at prøve af.

- Det er en sjov gimmick, men det giver faktisk også en helt anden oplevelse af projektet end den man kan få, hvis man kigger på plantegninger og foldere i 2D. Det fungerer rigtig godt, og jeg er helt sikker på, at der er mange, der er interesserede i at teste det af, siger Matias Thorn.

Det er på biblioteket i Hinnerup 21. og 23. september, at man kan tage brillerne på og gå på opdagelse i VR.

Lokalplanen for Under bøgen blev inden sommerferien vedtaget, helt uden klager i høringssvarene, og i byrådet jubler politikerne over, at Hinnerup får et moderne seniorbofællesskab.

Men hvornår kan folk flytte ind i en af de omkring 50 boliger, der skal bygges ved Herredsvej?

Det er stadig en smule uvist, men meldingen fra udvikleren er, at man satser på at begynde at bygge i starten af næste år og indflytning midt i 2024. Også projekt Under bøgen er sårbart over for rentestigninger, høje priser på byggematerialer og så videre, og lige nu er man i gang med at justere projektet til.

Mathis Thorn oplyser, at han sender opdateringer ud til 250 mailadresser - det er så mange, der har været inde og skrive sig på listen over interesserede.

- Det her med VR er også et forsøg på at holde kog i gryden og holde folk interesseret, mens vi venter på at komme i gang. Vores opstartsgruppe har givet os masser af feedback, og vi har opkvalificeret og tilrettet projektet på baggrund af deres forslag. De har også set det i VR, og de har været ret vilde med det.

Det er KAARK arkitekter i Odder, der har udviklet VR-rundvisningen i Under bøgen.

Det er ikke blot seniorer i Favrskov, der holder øje med Under bøgen. Det gør politikerne også. Det er nemlig ingen hemmelighed, at der i Favrskov Kommunes hovedbyer mangler bynære, mindre boliger til borgere, hvis parcelhuse er blevet for store og vedligeholdelsestunge.

Da byrådet vedtog lokalplanen for Under bøgen tidligere på året, bekræftede Socialdemokratiets Erling Kvist Andersen, som i sidste byrådsperiode var formand for Planudvalget, at efterspørgslen er massiv.

- Det er nok den enkeltsag, som jeg har fået flest henvendelser om i de seneste år. Så det her er et godt skridt på vejen. Men når der er flere hundrede interesserede på venteliste, så hører jeg fra folk, at de gerne vil have mere af det samme.

Erling Kvist Andersen var også med i Ry på inspirationstur til seniorbofællesskabet Balancen tilbage i december. Favrskov Kommune havde arrangeret en bustur for seniorer med drømme om mindre, fællesskabsbaserede boliger, og pladserne til turen blev revet væk.

Partifællen Nils Borring er også helt bevidst om den opgave, der venter i hans Plan- og Landdistriktsudvalg.

- Vi kommer helt sikkert også til fremadrettet at kigge på lignende, fællesskabsbaserede boligprojekter. Der tror jeg, vi har en stor opgave.

De jublede, alle de mest grønne stemmer i byrådet, da der med konstitueringen blev indgået en aftale om at nedsætte et bæredygtighedsudvalg i Favrskov Kommune.

For omstilling mod en grønnere og mere bæredygtig levevis er trods alt noget, de fleste kan enes om, at vi skal arbejde hen imod. Hvad skal et sådant udvalg så lave? Det har vi ventet og ventet på at blive klogere på, men nu er udvalget nedsat, og dets formål er nedfældet i et kommissorium. Dermed har udvalget tre temaer, der skal arbejde med i resten af denne byrådsperiode.

De har fået overskrifterne Energi til fremtiden, Plads til mennesker, natur og landbrug og Alt det, vi gør sammen.

- Forsøget med at sætte de tre hovedtemaer er for at skabe fokus og ikke bare arbejde med alt, der smager lidt af bæredygtighed. Erfaringer fra andre kommuner har været, at hvis et bæredygtighedsudvalg ikke er fokuseret, så kommer det til at handle om alt og dermed intet, lød det fra Nils Christian Selchau-Mark, formand for det nye udvalg, da byrådet for nylig gav bæredygtighedsudvalget grønt lys til at trække i arbejdstøjet.

Udvalget består af fem byrådsmedlemmer og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Kronjyllands Landboforening og en lokal virksomhed.

Desuden hentes der til hver temaperiode eksterne folk ind. I første periode er der deltagelse af Hans Sanderson fra Department of Enviromental Sciences på Aarhus Universitet samt Bjørn Stender, direktør i Hammel Fjernvarme.

- Vi kan søge ekspertviden og input, vi kan komme ud og møde borgerne, og til sidst kan vi komme med anbefalinger til byrådet og økonomiudvalget om, hvordan vi kan gå videre af nogle af de spor, som vi har arbejdet med, forklarede formanden og slog fast.

- Vi kan ikke beslutte noget i udvalget, men vi kan anbefale.

Bæredygtighedsudvalget skal arbejde med en konkret målsætning for hvert tema, igen for at afgrænse det så meget som muligt. Det første tema er Energi til fremtiden, og målet er blandt andet komme med forslag til nytænkning i forhold til sektorkoblinger og bæredygtigt energiforbrug samt komme med forslag til kvalificering af grundlaget for opstilling af vedvarende energianlæg.

Inden udgangen af 2022 vil der formentlig være et nyt, vedvarende energianlæg i kommunen, når solcelleparken ved Voldby efter planen opstilles. Det kan du læse meget mere om her.

Medlemmerne af udvalget skal deltage i flere oplæg, inspirationsture og møder med forskellige aktører og til juni næste år skal der afrapporteres, inden arbejdet med næste tema igangsættes.

Hos alle medlemmer af udvalget er der desuden et fromt håb om tæt dialog med endnu en gruppe: Nemlig helt almindelige borgere i kommunen. Derfor arrangeres der til hvert tema mindst to aktiviteter, hvor borgerne inddrages.

- Der er også mulighed for, at et aktivt formandskab eller en bredere kreds vælger at tage endnu mere ud. De to gange per tema er bare et minimum, sagde Niels Christian Selchau-Mark.