Det er 'næsten fifleri': Favrskov får tildelt millioner til minimumsnormeringer, men sparer alligevel på området
Når Favrskov i 2023 bliver tildelt et tocifret millionbeløb af staten til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, vil kommunen spare en del af beløbet væk. Men fordi man ikke sparer hele beløbet væk, er der stadig tale om en udvidelse, ikke en reduktion, mener borgmester Lars Storgaard (K).
Men det er pædagogernes forbund BUPL uenige i. "Det er meget kreativt, at sige, at der ikke er tale om besparelser. For det er der jo. At påstå andet er nærmest fifleri," mener Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland.
Også i Folketinget er der kritik af den praksis, som Favrskov og flere andre kommuner lægger for dagen, når de modtager statslige midler med den ene hånd og sparer med den anden. Derfor er Børne- og Undervisningsministeren nu indkaldt til samråd om sagen.
Favrskov Kommune kan næste år se frem til en økonomisk indsprøjtning på 12.337.000 millioner kroner, til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne.
Men samtidig med at kommunen tager mod pengene fra staten med den ene hånd, lægger den op til at spare på minimumsnormeringer med den anden.
For selvom pengene er tilsigtet brug på "minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver," har 24 af byrådets 25 politikere besluttet, at en del af midlerne ikke skal bruges på øgede minimumsnormeringer.
I stedet vil Favrskov Kommune spare 1,7 millioner kroner på området for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet i 2023. Det fremgår af det budgetforslag, som et enigt byråd, bortset fra Enhedslisten, tirsdag fremlagde.
- Vi bruger ikke alle midlerne, det er helt korrekt. Vi har ikke behov for det. For vi er over minimumsnormeringerne, siger borgmester Lars Storgaard (K).
Han mener ikke, at der er tale om en besparelse i budgettet, men derimod om en udvidelse på området. Det skyldes ifølge borgmesteren, at man ikke fjerner alle de midler man kunne, fordi målet for minimumsnormeringer allerede er nået.
- Vi har reduceret i nogle penge til området, men vi har ladet 1.25 millioner kroner blive tilbage. Det er udvidelsen.
Den måde at regne på er BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) dog ikke tilhænger af. Ifølge Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland, lever Favrskov kun op til minimumsnormeringerne på papiret.
- Det er meget kreativt, at sige, at der ikke er tale om besparelser. For det er der jo. At påstå andet er nærmest fifleri, mener Anne Grethe Rosenberg.
Hun bakkes op af Finn Rubach-Larsen, fællestillidsrepræsentant for BUPL i Favrskov, som mener, at udvidelsen i budgetforslaget er "en spinmanøvre".
- Man fjerner pengene, giver et lille plaster på såret, og siger så, at der er en udvidelse. Det er det bestemt ikke. Man kan ikke på den ene side kalde det en udvidelse og så på den anden side fjerne penge, der er sat af til minimumsnormeringer.
Loven om minimumsnormeringer
Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver.
Aftalen forpligter kommunerne ved lov til at sikre minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven senest 1. januar 2024. Aftalen omfatter alle kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt puljeordninger.
Lever Favrskov op til minimumsnormeringerne eller ej?
Ifølge Finn Rubach-Larsen lever Favrskov Kommune kun op til kravet om minimumsnormeringer, fordi man medregner en stor del af ledernes arbejdstid som tid, der bliver brugt med børnene. Det giver ikke mening, mener fællestillidsrepræsentanten, og han bakkes op af Thake Fogh Cordt, byrådsmedlem for Enhedslisten.
- Jeg er tvivlende i forhold til, hvorvidt vi reelt lever op til minimumsnormeringerne. Man har jo ret i det omfang, at man formelt lever op til minimumskravene, men når vi får penge fra staten til at øge kvaliteten, så mener jeg også, at det er det, vi skal bruge pengene på, siger Thake Fogh Cordt, der som det eneste byrådsmedlem står uden for budgetforslaget.
Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL i ØstjyllandDet er ikke reelt, at man nærmest skal være økonom, for at kunne se, hvad der sker. Det ville meget mere ærligt, hvis politikerne sagde, at nu skærer vi på børneområdet, i stedet for at lade som om at man ikke gør det, og så komme tilbage og kræve, at vi er taknemmelige.
Socialdemokratiets gruppeformand Isabell Friis Madsen udtrykker også tvivl om, hvorvidt man i praksis lever op til minimumsnormeringerne i Favrskov Kommunes daginstitutioner.
- Jeg ved godt, at man kan regne sig frem til, at vi har nået minimumsnormeringerne, men spørger du i vores dagtilbud, så mener de nok ikke, at det flyder med mælk og honning. Derfor tænker jeg, at selvom vi har nået en beregnet normering, så kan det stadig være formålstjenstligt at tilføre yderligere midler.
Borgmester Lars Storgaard er dog af den modsatte holdning.
- Jeg synes, vi er nogenlunde i mål med minimumsnormeringer. Vi kan altid bruge flere penge på alle områder, det kommer an på hvilket forbund, du spørger. Men der skal jo være penge til det i budgettet.
Flere penge eller færre penge
Der er ingen tvivl om, at dette års budgetlægning har været en usædvanligt restriktiv omgang for Favrskovs 25 byrødder.
En stram økonomiaftale, inflation, stigende bygge- og energipriser og flere andre faktorer gør, at kommunen skal spare.
I budgetforslaget er minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet som før nævnt udpeget som et sted, der skal spares 1,7 millioner på i 2023, men senere i aftalen bliver det også udpeget som et område, hvor man vil udvide med 1.25 millioner i 2023.
Hvordan kan man både spare og udvide på samme tid?
- Vi har fået tildelt nogle midler af staten. Dem har vi fået, for at vi kunne opretholde minimumsnormeringerne. Vi ligger i forvejen over minimumsnormeringerne, og derfor synes vi godt, at vi kunne reducere i nogle penge, som vi egentlig ikke har brug for. Men så har vi udvidet med de penge, vi ikke tog. Jeg ved godt, det lyder lidt kryptisk, siger borgmester Lars Storgaard.
Det er en søforklaring, mener Anne Grethe Rosenberg, BUPLs formand i Østjylland.
- Det er ikke reelt, at man nærmest skal være økonom, for at kunne se, hvad der sker. Det ville være meget mere ærligt, hvis politikerne sagde, at nu skærer vi på børneområdet, i stedet for at lade som om, man ikke gør det, og så komme tilbage og kræve, at vi er taknemmelige.
Reduktion eller udvidelse?
Nedenstående er teksten fra punkt R-309 om 'Minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet' i Favrskov Kommunes budgetforslag.
Med tilførsel af de statslige midler til daginstitutionsområdet vurderes det, at Favrskov Kommune fra 2020 lever op til minimumsnormeringerne. De foreløbige tal for 2021 bekræfter dette billede.
Favrskov Kommunes andel af puljemidlerne til minimumsnormeringer forventes at være ca. 11,1 mio. kr. i 2023 og 11,8 mio. kr. 2024. Dog med forbehold for, hvor stor en andel Favrskov Kommune udgør af det samlede antal 0-5-årige på landsplan. Favrskov Kommunes andel af 0-5-årige tager udgangspunkt i det faktiske antal 1. januar.
Da Favrskov Kommune allerede lever op til kravet om minimumsnormeringer foreslås en stigning i ressourcetil-delingen på 1,25 mio. kr. årligt inklusive forældrebetaling (netto 1,0 mio. kr.). Såfremt dagtilbudsområdets normering og budget øges med 1,25 mio. kr. inklusive forældrebetaling fra 2022 til 2023 vil nettobesparelsen i 2023 udgøre ca. 1,7 mio. kr. svarende til forskellen mellem det tilskud, som daginstitutionerne modtager i 2023 (9,4 mio. kr.) og det forventede statslige tilskud i 2023 (11,1 mio. kr.). Med denne besparelse vil Favrskov Kommune fortsat overholde de statslige krav til minimumsnormering. Det samlede nettobudget til daginstitutionerne udgør 134 mio. kr. i 2023.
Kritik fra Børne- og Undervisningsministeren
Favrskov Kommune er ikke den eneste af landets 98 kommuner, der lægger op til besparelser på børneområdet, selvom man står til at modtage millionbeløb fra staten.
Flere andre kommuner har lagt op til lignende besparelser, og den fremgangsmåde har mødt kritik fra højeste sted.
- Det første, der slog mig, da jeg så de her tal, var, om kommunerne tror, vi er dumme. Vi har lavet et af de største løft af et velfærdsområde i mange år, og heldigvis er der mange kommuner, der prioriterer børneområdet. Men vi har også en forpligtelse til at udstille det dumme politiske valg at spare på børneområdet, når man får penge til at investere i børnene, siger SF's børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, til TV 2.
Derfor har han indkaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til samråd i Folketinget, og ministeren deler Jacob Marks bekymring for, at pengene bliver brugt på andet end det, der var tilsigtet.
Isabell Friis Madsen (S) forstår kritikken.
- Jeg kan godt forstå, hvis man som folketingspolitiker undrer sig lidt over det. De har jo bevilget midlerne med henblik på, at de skulle bruges i dagtilbuddene, og jeg har argumenteret for det samme. Men sådan er det når man forhandler, og jeg står på mål for kompromisset, siger hun.
Borgmester Lars Storgaard erkender, at det giver en lidt dårlig smag i munden, når Børne- og Undervisningsministeren kaldes i samråd for at stoppe den praksis, som Favrskov og flere andre kommuner har lagt for dagen i deres budgetforslag.
Men han mener samtidig, at Favrskov Kommune har nogle særlige økonomiske udfordringer.
- Vi får nogle demografipenge efter et gennemsnit på landsplan, men vi har flere 0-5 årige og 80+-årige end gennemsnittet, så der bliver vi ramt økonomisk. Trods det fik vi ikke del i tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner, så jeg synes, at vi er lykkedes med et godt budget, selvom vi har haft svære betingelser.