Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sådan så det ud, da Favrskovs politikere tilbage i maj mødte borgerne i Hammel til en snak om den kommunale økonomi. Nu er budgettet landet - det blev ikke så stramt, som man kunne have frygtet - men enkelte ting giver alligevel stof til eftertanke. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Det mystiske budgetparadoks

Vi ved det allesammen. Priserne stiger, smør bliver dyrere, og snart skal vi alle til at gå i flyverdragt indenfor, fordi Putin har lukket for gassen.

Ja, der skal spares, det ved vi, og man bliver udmattet af at høre på det i længden.

Derfor var det faktisk en smule opløftende, da kommunen præsenterede sit budgetforslag for 2023-2026 tidligere på ugen.

Her var der på forhånd lagt op til store besparelser, for som borgmester Lars Storgaard sagde om kommunernes økonomiaftale med staten for et par måneder siden: "Den er krisestram."

Krisen kunne man dog ikke rigtig mærke på byrådets gruppeformænd, da de fremlagde det nye budgetforslag i tirsdags.

Jo, det havde da været vanskeligt at forhandle, selvfølgelig havde det dét. Og der havde også været nogle knaster mellem parterne, men alt i alt var det syv nogenlunde tilfredse gruppeformænd, måtte de fremmødte forstå.

Så langt, så godt. For det ér vitterligt godt, at der ikke skal findes den helt store grønthøster frem i denne omgang. Det siger også noget om, at Favrskov generelt er en veldrevet kommune med en sund økonomi.

Men trods optimismen var der stadig noget, der ikke rigtig gav mening.

For næste år - 2023 - modtager Favrskov et stort millionbeløb fra staten. Pengene er afsat til at opnå "minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver."

Alligevel stod det skrevet i budgettet, at man ville spare 1.7 millioner kroner på området. Hvordan kan man spare på et område, når man bliver tildelt et øremærket millionbeløb?

Lidt senere i budgetforslaget stod det så skrevet, at man ville udvide - altså tilføre flere midler - til præcis samme område. Og så var forvirringen total.

Hvordan kan man spare og udvide på samme tid?

Vi læste budgettet igennem flere gange, uden at svaret åbenbarede sig.

Så talte vi med en kommunal medarbejder, som forsøgte at forklare. Men samtalen endte med ordene "jeg synes, I skal skrive, at det er en udvidelse". Selvom det altså stod som en reduktion.

Så hvad er svaret? Ifølge Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL i Østjylland, pædagogernes forbund, forsøger Favrskov Kommune at skjule, at der er tale om en nedskæring.

- Det er ikke reelt, at man nærmest skal være økonom, for at kunne se, hvad der sker. Det ville være meget mere ærligt, hvis politikerne sagde, at nu skærer vi på børneområdet, i stedet for at lade som om, man ikke gør det, og så komme tilbage og kræve, at vi er taknemmelige.

Derfor spurgte jeg borgmester Lars Storgaard, om han kunne forklare mig, hvorvidt man sparer eller udvider på minimumsnormeringerne.

Lars, når jeg læser minimumsnormeringerne i budgetforslaget, bliver jeg i tvivl, om det er mig, der er dum, eller om punktet ikke giver mening. Det er virkelig svært at forstå?

- Jeg forstår godt, hvad du siger. Det er jo, som det er. Vi sparer, og så udvider vi alligevel.

Ja, det lyder snørklet, men Lars Storgaard har faktisk en pointe. Det er bare ikke sikkert, at alle vil være enige med ham.

Vi udforsker sagen i den ene af dagens tre artikler. Vi ser også nærmere på en anden reduktion - kommunen vil nemlig spare 500.000 kroner på handicap- og psykatriområdet, hvor man vil reducere mængden af fysiske bostøttemøder og øge mængden af såkaldt 'virtuel bostøtte'. Hvad siger Handicaprådet til det? Få svaret i artiklen.

God læselyst.

Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
Lars Storgaard (på billedet) og 23 andre byrådsmedlemmer står bag det netop fremsatte budgetforslag. Kun Thake Fogh Cordt (Enhedslisten) står uden for budgettet. Foto: Jesper Rehmeier

Det er 'næsten fifleri': Favrskov får tildelt millioner til minimumsnormeringer, men sparer alligevel på området

Når Favrskov i 2023 bliver tildelt et tocifret millionbeløb af staten til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, vil kommunen spare en del af beløbet væk. Men fordi man ikke sparer hele beløbet væk, er der stadig tale om en udvidelse, ikke en reduktion, mener borgmester Lars Storgaard (K). 

Men det er pædagogernes forbund BUPL uenige i. "Det er meget kreativt, at sige, at der ikke er tale om besparelser. For det er der jo. At påstå andet er nærmest fifleri," mener Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland.

Også i Folketinget er der kritik af den praksis, som Favrskov og flere andre kommuner lægger for dagen, når de modtager statslige midler med den ene hånd og sparer med den anden. Derfor er Børne- og Undervisningsministeren nu indkaldt til samråd om sagen.

Kan en besparelse samtidig være en udvidelse? Det mener borgmester Lars Storgaard, efter at byrådet vil spare en del af det millionbeløb, som Favrskov får af staten til at sikre minimumsnomeringer. Det møder stor kritik fra pædagogernes forbund BUPL.

Favrskov Kommune kan næste år se frem til en økonomisk indsprøjtning på 12.337.000 millioner kroner, til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne.

Men samtidig med at kommunen tager mod pengene fra staten med den ene hånd, lægger den op til at spare på minimumsnormeringer med den anden.

For selvom pengene er tilsigtet brug på "minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver," har 24 af byrådets 25 politikere besluttet, at en del af midlerne ikke skal bruges på øgede minimumsnormeringer.

I stedet vil Favrskov Kommune spare 1,7 millioner kroner på området for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet i 2023. Det fremgår af det budgetforslag, som et enigt byråd, bortset fra Enhedslisten, tirsdag fremlagde.

- Vi bruger ikke alle midlerne, det er helt korrekt. Vi har ikke behov for det. For vi er over minimumsnormeringerne, siger borgmester Lars Storgaard (K).

Han mener ikke, at der er tale om en besparelse i budgettet, men derimod om en udvidelse på området. Det skyldes ifølge borgmesteren, at man ikke fjerner alle de midler man kunne, fordi målet for minimumsnormeringer allerede er nået.

- Vi har reduceret i nogle penge til området, men vi har ladet 1.25 millioner kroner blive tilbage. Det er udvidelsen.

Sådan præsenterede aftaleparterne budgetforslaget i tirsdags. Øget normering til daginstitutionerne står øverst på listen.
Her listen over reduktioner. Selvom der spares 1,7 millioner på posten for minimumsnormeringer i daginstitutioner, fremgår det ikke på posten over udvalgte reduktioner.

Den måde at regne på er BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) dog ikke tilhænger af. Ifølge Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland, lever Favrskov kun op til minimumsnormeringerne på papiret.

- Det er meget kreativt, at sige, at der ikke er tale om besparelser. For det er der jo. At påstå andet er nærmest fifleri, mener Anne Grethe Rosenberg.

Hun bakkes op af Finn Rubach-Larsen, fællestillidsrepræsentant for BUPL i Favrskov, som mener, at udvidelsen i budgetforslaget er "en spinmanøvre".

- Man fjerner pengene, giver et lille plaster på såret, og siger så, at der er en udvidelse. Det er det bestemt ikke. Man kan ikke på den ene side kalde det en udvidelse og så på den anden side fjerne penge, der er sat af til minimumsnormeringer.

Loven om minimumsnormeringer

Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver.

Aftalen forpligter kommunerne ved lov til at sikre minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven senest 1. januar 2024. Aftalen omfatter alle kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt puljeordninger.

Børne- og Undervisningsministeriet

Lever Favrskov op til minimumsnormeringerne eller ej?

Ifølge Finn Rubach-Larsen lever Favrskov Kommune kun op til kravet om minimumsnormeringer, fordi man medregner en stor del af ledernes arbejdstid som tid, der bliver brugt med børnene. Det giver ikke mening, mener fællestillidsrepræsentanten, og han bakkes op af Thake Fogh Cordt, byrådsmedlem for Enhedslisten.

- Jeg er tvivlende i forhold til, hvorvidt vi reelt lever op til minimumsnormeringerne. Man har jo ret i det omfang, at man formelt lever op til minimumskravene, men når vi får penge fra staten til at øge kvaliteten, så mener jeg også, at det er det, vi skal bruge pengene på, siger Thake Fogh Cordt, der som det eneste byrådsmedlem står uden for budgetforslaget.

Det er ikke reelt, at man nærmest skal være økonom, for at kunne se, hvad der sker. Det ville meget mere ærligt, hvis politikerne sagde, at nu skærer vi på børneområdet, i stedet for at lade som om at man ikke gør det, og så komme tilbage og kræve, at vi er taknemmelige.

Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL i Østjylland

Socialdemokratiets gruppeformand Isabell Friis Madsen udtrykker også tvivl om, hvorvidt man i praksis lever op til minimumsnormeringerne i Favrskov Kommunes daginstitutioner.

- Jeg ved godt, at man kan regne sig frem til, at vi har nået minimumsnormeringerne, men spørger du i vores dagtilbud, så mener de nok ikke, at det flyder med mælk og honning. Derfor tænker jeg, at selvom vi har nået en beregnet normering, så kan det stadig være formålstjenstligt at tilføre yderligere midler.

Borgmester Lars Storgaard er dog af den modsatte holdning.

- Jeg synes, vi er nogenlunde i mål med minimumsnormeringer. Vi kan altid bruge flere penge på alle områder, det kommer an på hvilket forbund, du spørger. Men der skal jo være penge til det i budgettet.

Flere penge eller færre penge

Der er ingen tvivl om, at dette års budgetlægning har været en usædvanligt restriktiv omgang for Favrskovs 25 byrødder.

En stram økonomiaftale, inflation, stigende bygge- og energipriser og flere andre faktorer gør, at kommunen skal spare.

I budgetforslaget er minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet som før nævnt udpeget som et sted, der skal spares 1,7 millioner på i 2023, men senere i aftalen bliver det også udpeget som et område, hvor man vil udvide med 1.25 millioner i 2023.

Hvordan kan man både spare og udvide på samme tid?

- Vi har fået tildelt nogle midler af staten. Dem har vi fået, for at vi kunne opretholde minimumsnormeringerne. Vi ligger i forvejen over minimumsnormeringerne, og derfor synes vi godt, at vi kunne reducere i nogle penge, som vi egentlig ikke har brug for. Men så har vi udvidet med de penge, vi ikke tog. Jeg ved godt, det lyder lidt kryptisk, siger borgmester Lars Storgaard.

Det er en søforklaring, mener Anne Grethe Rosenberg, BUPLs formand i Østjylland.

- Det er ikke reelt, at man nærmest skal være økonom, for at kunne se, hvad der sker. Det ville være meget mere ærligt, hvis politikerne sagde, at nu skærer vi på børneområdet, i stedet for at lade som om, man ikke gør det, og så komme tilbage og kræve, at vi er taknemmelige.

Reduktion eller udvidelse?

Nedenstående er teksten fra punkt R-309 om 'Minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet' i Favrskov Kommunes budgetforslag.

Med tilførsel af de statslige midler til daginstitutionsområdet vurderes det, at Favrskov Kommune fra 2020 lever op til minimumsnormeringerne. De foreløbige tal for 2021 bekræfter dette billede.

Favrskov Kommunes andel af puljemidlerne til minimumsnormeringer forventes at være ca. 11,1 mio. kr. i 2023 og 11,8 mio. kr. 2024. Dog med forbehold for, hvor stor en andel Favrskov Kommune udgør af det samlede antal 0-5-årige på landsplan. Favrskov Kommunes andel af 0-5-årige tager udgangspunkt i det faktiske antal 1. januar.

Da Favrskov Kommune allerede lever op til kravet om minimumsnormeringer foreslås en stigning i ressourcetil-delingen på 1,25 mio. kr. årligt inklusive forældrebetaling (netto 1,0 mio. kr.). Såfremt dagtilbudsområdets normering og budget øges med 1,25 mio. kr. inklusive forældrebetaling fra 2022 til 2023 vil nettobesparelsen i 2023 udgøre ca. 1,7 mio. kr. svarende til forskellen mellem det tilskud, som daginstitutionerne modtager i 2023 (9,4 mio. kr.) og det forventede statslige tilskud i 2023 (11,1 mio. kr.). Med denne besparelse vil Favrskov Kommune fortsat overholde de statslige krav til minimumsnormering. Det samlede nettobudget til daginstitutionerne udgør 134 mio. kr. i 2023.

Favrskov Kommunes budgetforslag 2023-2026

Kritik fra Børne- og Undervisningsministeren

Favrskov Kommune er ikke den eneste af landets 98 kommuner, der lægger op til besparelser på børneområdet, selvom man står til at modtage millionbeløb fra staten.

Flere andre kommuner har lagt op til lignende besparelser, og den fremgangsmåde har mødt kritik fra højeste sted.

- Det første, der slog mig, da jeg så de her tal, var, om kommunerne tror, vi er dumme. Vi har lavet et af de største løft af et velfærdsområde i mange år, og heldigvis er der mange kommuner, der prioriterer børneområdet. Men vi har også en forpligtelse til at udstille det dumme politiske valg at spare på børneområdet, når man får penge til at investere i børnene, siger SF's børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, til TV 2.

Derfor har han indkaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til samråd i Folketinget, og ministeren deler Jacob Marks bekymring for, at pengene bliver brugt på andet end det, der var tilsigtet.

Isabell Friis Madsen (S) forstår kritikken.

- Jeg kan godt forstå, hvis man som folketingspolitiker undrer sig lidt over det. De har jo bevilget midlerne med henblik på, at de skulle bruges i dagtilbuddene, og jeg har argumenteret for det samme. Men sådan er det når man forhandler, og jeg står på mål for kompromisset, siger hun.

Borgmester Lars Storgaard erkender, at det giver en lidt dårlig smag i munden, når Børne- og Undervisningsministeren kaldes i samråd for at stoppe den praksis, som Favrskov og flere andre kommuner har lagt for dagen i deres budgetforslag.

Men han mener samtidig, at Favrskov Kommune har nogle særlige økonomiske udfordringer.

- Vi får nogle demografipenge efter et gennemsnit på landsplan, men vi har flere 0-5 årige og 80+-årige end gennemsnittet, så der bliver vi ramt økonomisk. Trods det fik vi ikke del i tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner, så jeg synes, at vi er lykkedes med et godt budget, selvom vi har haft svære betingelser.

Billedet her er fra et botilbuddet i Hjørring, hvor borgere får bostøtte fra kommunen i form af socialpædagogisk og praktisk bistand i eget hjem. I Favrskov Kommune lægges der op til en reduktion i staben af bostøtter og en øget brug af virtuel bostøtte samt gruppebostøtte. (Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Handicaprådet om mere virtuel bostøtte: - Det er træls, at man forventer at spare på de svageste borgere med digitalisering

I det netop fremlagte budgetforslag foreslås det op til at spare på området for bostøtte i Favrskov Kommune. Der skal reduceres i staben af bostøtter og i højere grad bruges virtuel bostøtte, hvor medarbejdere sparer tid på kørsel ved at møde borgere gennem telefonopkald eller videomøder. Færre medarbejdere kan dermed hjælpe det samme antal borgere, lyder ræsonnementet. 

Hos Handicaprådet er der forståelse for, at budgettet er stramt. Men det ærgrer alligevel formanden, for bostøtterne udfører et vigtigt arbejde som bliver sværere, når der er skærm mellem borger og medarbejder. 

Formanden for Social- og Sundhedsområdet mener, at det giver mening at effektivisere, fordi flere unge i handicap- og psykiatri efterspørger øget brug af video. Men hun erkender dog også, at medarbejderne i endnu højere grad skal prioritere, hvilke borgere de skal møde fysisk, og hvem der skal have videomøde.

Budgetforslaget lægger op til at spare en halv million i 2023 ved at reducere i staben og bostøtter og bruge flere virtuelle bostøttemøder frem for fysiske møder. Meget af den vigtige guidning, som bostøtterne udfører, vil forsvinde, når de skal holde møde borgerne gennem en telefonskærm, lyder advarslen fra handicaprådet. Flere borgere efterspørger videomøder, siger udvalgsformand som erkender, at pengene skal række længere.

Corona har lært verden at holde videomøder.

Ikke alt, der er fulgt i kølvandet på pandemien, har været skidt, for et øget brug af videomøder sparer på mange arbejdspladser både tid og udgifter til kørsel. Og at det ofte bare er mere effektivt at holde møde over Teams, Google Hangouts eller Zoom, er en påstand, som mange nok vil kunne nikke genkendende til.

Men en del vil nok også sige, at det fysiske møde kan noget andet. At der opstår en anden synergi, når mennesker mødes ansigt til ansigt. Det er lettere at vurdere et andet menneske, man sidder over for hinanden uden en skærm imellem. Sådan siger i hvert fald Ole Thyrkær, som er formand for det lokale Handicapråd. Han har kigget det budgetforslag igennem, som alle byrådspolitikere, minus Enhedslistens Thake Fogh Cordt, i tirsdags præsenterede.

Over telefonen kan bostøtten ikke se, hvordan det for eksempel går med borgens personlige hygiejne. Eller om borgeren får nok at spise. Det er ting, der er vigtige at holde øje med.

Ole Thykær, formand for Handicaprådet i Favrskov

Og i det forslag lægges der blandt andet op til øget brug af virtuel bostøtte i handicap og psykiatri.

Her er politikerne enige om, at man skal spare en halv million næste år og en million om året fra 2024. Forslaget lægger op til, at staben af bostøtter reduceres med to ansatte, og at man øger mængden af virtuelle møder samt gruppebostøtte. Den fysiske bostøtte udgår altså ikke, men der lægges op til mere virtuel bostøtte.

- Det er lidt træls, at man forventer at kunne spare på de svageste borgere med øget brug af digitalisering. Og man skal være opmærksom på, at også her på området er der en aldersudvikling. Borgere i handicap og psykiatri bliver også ældre og dårligere fungerende. Den demografiske udvikling rammer også her. Der er  borgere, som ikke vil være i stand til at medvirke, eller hvis muligheder begrænses, advarer Ole Thykær, formand for Handicaprådet i Favrskov.

Hvad betyder bostøtte?

Bostøtte er et tilbud til borgere fra 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for hjælp, omsorg eller støtte til at udvikle eller vedligeholde deres funktionsniveau. Borgerne visiteres efter servicelovens § 85.

I Favrskov Kommune kan borgerne visiteres til fire forskellige typer af bostøtte: 

  • Individuel bostøtte 
  • Gruppebostøtte 
  • Virtuel bostøtte 
  • Borgerstyret bostøtte

Pr 1. april 2022 er der ca. 285 borgere, der modtager bostøtte fra Favrskov Kommune. Omfanget af støtten, som borgerne modtager, varierer fra få timer ugentlig til flere timer dagligt.

Kilde: Favrskov Kommune

Bostøtten har også en forebyggende effekt

Det er vigtigt at understrege, siger Ole Thykær, at der altid er tale om en individuel vurdering fra borger til borger, når der skal tildeles bostøtte. Der vil være borgere, som har et behov for det fysiske møde med bostøtten, og der har formanden tillid til medarbejdernes evne til at vurdere borgernes behov.

Men selv ved borgere, som vurderes egnet til virtuel bostøtte, kan der være udfordringer hos borgeren, som det bliver sværere for bostøtten at opdage, hvis mødet er virtuelt, mener Ole Thyrkær.

- Bostøtten har også en forebyggende effekt. Bostøtten holder et øje med borgere, som ofte har udfordringer af forskellig art, som det nogle gange kan være svært at opdage. Det er nemt at sige over telefonen, at det går rigtig fint, at man har det godt. Men over telefonen kan bostøtten ikke se, hvordan det for eksempel går med borgens personlige hygiejne. Eller om borgeren får nok at spise. Det er ting, der er vigtige at holde øje med. Jeg vil mene, at den guiding, som mange bostøtter giver borgerne i deres møde, er svær at give over telefonen eller videomøde.

Ifølge Ole Thykær er det afgørende, at bostøtten fortsat gives fysisk til borgere, som er i størst risiko for at blive "tabt", som han udtrykker det.

- Igen har jeg stor tiltro til personalet, men den her besparelse også et udtryk for, at de skal prioritere deres tid endnu mere og vælge, hvem de skal møde op hos. Min store frygt er, at borgere risikerer at blive tabt. Der er en gruppe, hvor man skal fastholde et personligt, opsøgende fokus. For det kan altså ende med at koste mange penge, hvis man skal samle sådan en borger op.

Kort sagt:

- Jeg frygter, at man sparer på skillingen og lader daleren rulle.

Området påvirkes også af forslaget om en generel effektivisering, hvor alle områder af forvaltningen samlet skal spare 3,5 millioner kroner. Ifølge Ole Thykær er det efterhånden svært at spare mere.

- 3,5 millioner kroner samlet set er ikke meget i et stort budget. Men det er altså svært at effektivere på arbejdet med mennesker, når det betyder, at der bliver mindre tid til borgerne.

Udvalgsformand: - Pengene skal strække længere, men mange efterspørger video

Socialdemokratiets Rikke Randrup Skåning er formand for Social- og Sundhedsudvalget. Hun mener, at politikerne med forslaget gør paletten af tilbud til borgerne bredere - det selvom virtuel bostøtte og gruppebostøtte altså allerede var en del af bostøtte-tilbuddet i Favrskov Kommune inden budgetforslaget.

Er kvaliteten af et virtuelt bostøtte lige så god som det fysiske møde mellem bostøtte og borger? 

- Der foregår altid en visitering. Man vurderer, hvem der vil have gavn af de forskellige typer botilbud, og hvor behovet for fysisk møde er størst. Man kan godt have både fysisk og virtuel bostøtte, mener Rikke Randrup Skåning.

I budgetforslaget fremgår det som en mulig konsekvens af reduktionen, eller "omlægningen", som udvalgsformanden foretrækker at formulerer det, at "reduktionen vil medføre en nedgang i antallet af medarbejdere på bostøtteområdet i Favrskov Kommune. Dette vil fremadrettet betyde, at der vil være en mindre grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af bostøtteformer, herunder muligheden for at give individuel bostøtte ved fysisk fremmøde."

Så medarbejderne bliver nødt til i højere grad nødt til at prioritere, hvilke borgere der skal have fysisk bostøtte, og hvem der skal have virtuel bostøtte?

Det er klart, når der er tale om en reduktion. Det er et forsøg på at drive det mere effektivt. Vi er nødt til at se på det arbejde, vi udfører og finde ud af, hvordan vi kan nå endnu flere borgere. Og vi ser ind i en fremtid med flere borgere på det her område. Vores medarbejdere skal kunne rumme flere, men vi oplever også, at flere borgere gerne vil have den virtuelle bostøtte.

Men for at spørge igen: Er kvaliteten af virtuel bostøtte den samme som et fysiske møde mellem bostøtte og borger?

- Vi skal få pengene til at strække længst, det er vores opgave, når vi lægger budget, og der skal spares. Så forvaltningen lægger forslag frem og siger, at her kan vi måske gøre tingene på en anden måde, men så det selvfølgelig stadig har en vis kvalitet i sig.

Rikke Randrup Skåning er formand for Social og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune. Hun har tillid til, at bostøtterne prioriterer i, hvem der skal have virtuel og fysisk bostøtte. For "der skal selvfølgelig stadig være plads til det fysiske møde", siger hun. Foto: Jesper Rehmeier

Rikke Randrup Skåning vil ikke forholde sig til kommentarer fra Handicaprådet, inden hun har læst det høringssvar, som rådet forventes at give til budgettet. Men ifølge udvalgsformanden er der mange borgere under Handicap- og Psykiatri, særligt yngre borgere, der er vant til at færdes på forskellige platforme, som gerne vil have øget brug af virtuel bostøtte. Dermed kommer hun også handicaprådets bekymring omkring den ældre, mindre it-vante gruppe af borgere, i møde.

- Alle de unge der kommer ind, de er godt kørende og helt med på, hvordan man bruger de digitale muligheder. Men man skal selvfølgelig ikke snydes af borgere, der måske har det rigtigt dårligt og som ikke vil lukke en ind, der skal der stadig være plads til det fysiske møde. Der har jeg stor tillid til medarbejderne. Jeg har tillid til, at de vurderer, når der er behov for et fysisk møde.

Det fremgår også af forvaltningens fremstilling af reduktionsforslaget, at "medarbejderne i bostøtten vil gennem øget brug af virtuel- og gruppebostøtte kunne spare tid på fx kørsel, hvilket betyder, at de har mere tid til borgerne. Færre medarbejdere kan derfor fortsat give bostøtte til de nuværende borgere. Det kan dog ikke udelukkes, at en fremtidig borgersammensætning med samlet set større eller anderledes støttebehov vil kunne betyde, at medarbejderressourcerne ikke står mål med den samlede opgave."

Betyder det, at det kan være nødvendigt at ansætte flere bostøtter igen eller øge brugen af virtuelle bostøtter endnu mere ved næste budgetlægning? 

- Det må vi forholde os til, når vi kender befolkningssammensætning. Når vi har stået for med besparelser, så skal vi huske, at vi ved sidste budgetlægning fik tilført 30 millioner i varige midler til Handicap - og Psykiatri og sårbare børn- og unge. Men står vi en situation, hvor forvaltning siger, vi ikke kan følge med, så er jeg sikker på, at der kommer flere midler til området. Vi ved, at det er et område i vækst, hvor der kommer flere borgere. Og det er jo blandt andet også derfor, at vi har Handicapområdet til at holde øje med, om det virker efter hensigten, siger Rikke Randrup Skåning.

Budgetforslaget er stadig blot et forslag. Det er i offentlig høring frem til 20. september. Du kan sende dit høringssvar til budget@favrskov.dk.

Charlotte og Thomas Skov Rise er forældre til en 10-årig dreng med ADHD, som Favrskov Kommune vil flytte til en specialklasse på en anden skole. Det vil de ikke være med til, for drengen er glad for sin nuværende klasse. Foto: Jesper Rehmeier

Afslag i Ankestyrelsen: - Vores søn skal aldrig tilbage til en specialklasse i Favrskov

Ankestyrelsen bakker om Favrskov Kommunes vurdering af, at Korsholm Skole ikke kan rumme en 10-årig dreng fra Foldby. Han er diagnosticeret med ADHD og har i sin klasse fået støtte i både timer og frikvarterer. Styrelsen bakker dermed op om Favrskov Kommunes vurdering af, at en plads i en specialklasse i stedet er det rette for drengen. 

Men det er mod forældrenes vilje. De har dårlige erfaringer med specialklasser i Favrskov Kommune og har derfor taget konsekvensen af Ankestyrelsens afgørelse.

Charlotte og Thomas Skov Rise fra Foldby fik ikke medhold i Ankestyrelsen og har nu flyttet deres 10-årige søn til en skole i Aarhus Kommune. Forældre klagede over, at Favrskov Kommune mod deres vilje ville flytte drengen til en specialklasse på Haldum Hinnerup Skolen.

Det gik ikke, som Charlotte og Thomas Skov Rise og deres søn havde håbet, da svaret fra Ankestyrelsen havnede i e-boksen. For som der står i brevets første afsnit:

"Det betyder, at vi er kommet til samme resultat som Favrskov Kommune."

FavrskovLIV mødte forældreparret Charlotte og Thomas Skov Rise tilbage i juni, da de forsøgte at overtale Favrskov Kommune til lade deres 10-årige søn fortsætte i sin klasse på Korsholm Skole. Pædagog Psykologisk Rådgivning (PPR) havde ellers vurderet, at drengens støttebehov i både undervisning og frikvarterer var så stort, at han skulle i specialklasse på Haldum Hinnerup Skole på denne side af sommerferien.

De har aldrig set ham som et menneske i specialundervisningen i Favrskov.

Charlotte Skov Rise, mor til dreng med ADHD-diagnose

Drengen, der er diagnosticeret med ADHD, har tidligere gået i specialklasse i kommunen, dog på en anden skole, men det var slet ikke en succes. Derfor sagde drengens mor også uden omsvøb.

- Han skal helt sikkert ikke være i en specialklasse. Det kommer aldrig til at ske. Det er vi skræmt godt og grundigt væk fra.

Deres sag endte i Ankestyrelsen, som altså bakkede op om Favrskov Kommunes vurdering. Forældrene har taget konsekvensen og flyttet deres søn til en friskole i Trige i Aarhus Kommune.

- Kommunen var virkelig ikke interesseret i at have ham i klassen på Korsholm Skole, det kunne man tydeligt mærke. Men nu er han heldigvis gå på en skole, som kan rumme ham, og hvor man har en anden tilgang.

Ankestyrelsen også for specialklasse

Det fremgår af svaret fra Ankestyrelsen, at styrelsen bakker op om Favrskov Kommunes vurdering af, at tilbuddet i specialklasse 46G på Haldum Hinnerup Skolen er det rette for Charlotte og Thomas Skov Rises søn.

"Vi er opmærksomme på, at jeres søn beskrives med flere gode ressourcer både kognitivt/fagligt og socialt, og at han er kommet i bedre udvikling og trivsel i det markant reducerede skema med fuld støtte på Korsholm Skole. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der fortsat har været vanskeligheder i undervisningen til trods for det særligt tilrettelagte skoletilbud med reduceret skema og specialundervisning. Hans fortsatte udvikling vurderes helt afhængig af tæt støtte igennem hele skoledagen, hvilket specialklassen 46G kan imødekomme."

Men det har altså aldrig været noget, forældrene har overvejet.

- Vi har hele tiden været enige om, at det aldrig skal ske igen. De har aldrig set ham som et menneske i specialundervisningen i Favrskov. Der blev han bare pacificeret med en iPad og fik lov at sidde for sig selv.

Efter at have haft deres fire børn i Favrskov Kommunes folkeskole i årevis, er Charlotte Skov Rise ked af den måde, det nu slutter efter sagen med deres yngste søn.

- Det er en mærkelig følelse. Som om vi er uvenner og har vendt hinanden ryggen. En skilsmisse, hvor der ikke er blevet sagt farvel. Indimellem støder jeg jo i Rema på de folk, som vi har været til møder med. Vi har siddet sammen til møder, hvor der er blevet sagt mange hårde, personlige og følsomme ting, siger Charlotte Skov Rise og uddyber:

- Jeg ved, at man selvfølgelig skal være professionel, men vi har følelser i klemme som forældre, og de kommer til udtryk på den slags møder. Det var hårdt at høre, at de ikke havde råd til at rumme ham, når vi har kunnet se, at han var glad for at være der. Men han er blomstret op på den nye skole, og det er dejligt, siger Charlotte Skov Rise.