- Du kan tage et billede af Holger. Han ser godt ud i bar røv.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, og bagersvendene i Mester Jacobs bageri har det da også sjovt, da de kommer med forslag til FavrskovLIVs udsendte om, hvad der kan tages billeder af. Holger får lov at beholde bukserne på, og objektivet rettes i stedet mod kagemænd med glasur og slik, hindbærsnitter, franskbrød og alle de andre lækkerier, som bagerne producerer.

Der er dog ikke noget at sige til, hvis det for tiden er lidt mindre sjovt at gå på arbejde, når man er ansat i bagerfaget. Hvis man mærker en usikkerhed for fremtiden snige sig ind, er det ikke så sært. For medierne flyder nærmest over med historier om bagerbutikker, der må dreje nøglen om som følge af de voldsomme stigninger i elpriser. Læg dertil inflationen, der også gør bagerens råvarer langt dyrere, og man har det, som bagernes brancheforening i denne uge til Danmarks Radio omtalte som en "perfekt storm".

Mester Jacob, den ene af Favrskovs to, rigtige bagere, er ikke ved at lukke. For som indehaver Jacob Overgaard fortæller, er forretningen heldigvis sund, og han skal nok finde en løsning. Men når elregningen lander i postkassen, er det altså med et mægtigt dunk, der også giver rystelser i driftsbudgettet. Den seneste elregning lyder på 90.000 kroner til forfald. Men det er ikke alt.

Bagermesteren fra Hadsten er nemlig blevet opkrævet et depositum på godt 270.000 kroner. Penge, som skal betales i tre rater over de næste tre måneder. Med lidt hurtig hovedregning når man frem til, at Jacob Overgaard senest 3. oktober skal betale 180.000 til elselskabet. Forsætter elpriserne, og Mester Jacobs elforbrug, som hidtil, kommer bageren altså til at betale mere end en halv million kroner i strøm de næste tre måneder.

- Jeg skal nok komme igennem det. Men det er sørgeligt at se gode kolleger lukke og slukke. Det er synd for dem, der er kommet til inden for de seneste fem år og nu må lukke. Og det er synd for dem, der er gamle og gerne skulle have haft nogle år endnu, siger Jacob Overgaard.

En bagerbutik med en stor kundegruppe og 30 fuldtidsansatte bruger meget strøm. Det kan ikke undgås, for Mester Jacob har mellem fire og fem ovne kørende fra klokken 4 om morgenen til klokken 17 om eftermiddagen. Og kølerummene til råvarerne kan man ikke så godt slukke. Maskinerne i bageriet er kun tre år gamle og dermed mere energivenlige end det inventar, der står i mange andre bagerier.

- Vi planlægger selvfølgelig vores produktion efter, så det er så effektivt så muligt, og vi kan slukke en af ovnene tidligt. Det er slut med ikke at fylde ovnene op, og vi møder endnu tidligere ind for at komme i gang, når strømmen er billigst. Alt lys er LED, og der er timere på, så det slukker, hvis der ikke er nogen. Vi kan ikke spare mere på strømmen, end vi gør, fortæller Jacob Overgaard.

Som indehaver er han i dialog med både elselskab, revisoren, banken og fagforeningen for at finde gode løsninger, men han håber også på hjælp fra politisk side. Som det fremgår af hans seneste elregning, udgør momsen 72.000 kroner af de 90.000, han skal betale.

- Jeg er da bekymret for, at det her skal fortsætte. Vi kan få en afdragsordning på forbrug, men ikke på det store depositum, der skal betales. Jeg er ved at undersøge, om jeg kan komme ud af den kontrakt og få noget billigere, men hvad kan man ellers gøre? spørger Jacob Overgaard.

Hvis man skal reducere sine udgifter, og man allerede omlagt produktionsplanen og hentet, hvad man kan på inventar, lys og så videre, så er der kun én anden stor post. Nemlig lønninger.

Jacob Overgaard kan godt fornemme på sine ansatte, at de er bekymrede. Det er da ikke så mærkeligt. De spørger ham, hvordan det går med butikken. De kommer med forslag til steder, hvor de mener man kan spare. Og det glæder ham at have så engagerede medarbejdere.

- Det er det allerværste skrækscenarie for mig. At jeg måske bliver nødt til at fyre folk, hvis det fortsætter sådan her. Jeg har folk, som har arbejdet for mig i 22 år. 22 år med tro tjeneste, hvor de er kommet ind i weekenderne med en times varsel, når kollegaer har været syge. Jeg har ansatte, som har været i lære her. Dem kan jeg jo ikke fyre. Og uden ansatte er jeg jo ingenting.

Jacob Overgaard klarede sig igennem corona uden at fyre folk. Faktisk fortæller han, at han de seneste par år med lav ledighed har kæmpet for ansatte nok.

Energipriserne er én ting. Noget andet er den generelle inflation og prisstigningerne på alt fra skrabeæg til suppehorn. En bagermester bruger naturligvis rigtig meget mel, sukker og smør, og også på råvareposten mærker Mester Jacob, at verden har ændret sig siden krigen i Ukraine brød ud.

Således er sukker steget med fem kroner per kilo, mens kiloprisen på smør er gået fra 65 til 109 kroner på ganske kort tid.

Og når inflationen er høj, er kunderne tilbageholdende med forbruget.

- Skal man holde fødselsdagsbrunch, giver man den stadig gas med rundstykker og kagemand. Men med hensyn til hverdagsrundstykkerne og det daglige forbrug, der kan vi mærke, at folk holder igen, siger Jacob Overgaard.

Han mener, at der med de nuværende priser mangler omkring 300 kunder i butikken hver uge.

I medierne kan man læse om bagermestre, slagtermestre og så videre, der belåner huset og lænser pensionsopsparingen som alternativ til at lukke og slukke. Det er Jacob Overgaard også parat til at gøre, hvis det skulle komme så vidt. Energikrisen har endnu ikke taget hans nattesøvn, siger han.

- Jeg skal jo sove, så jeg kan være frisk til at gå på arbejde.

Han har lige modtaget en mail fra en kollega, der efter 40 år i faget har lukket sin butik. Kollegaen takker for mange gode års samarbejde.

- Det er sgu trist, siger Jacob Overgaard.

Det ser ud til, at at december 2022 bliver en mørkere måned, end hvad vi er vant til som juleshoppere.

Energikrisen, og særligt de tårnhøje elpriser, får nemlig mange forretninger og butikker til at melde ud, at man holder igen med julebelysningen i år. Det kommer for eksempel til at være meget tydligt på Strøget i Aarhus, hvor stormagasinet Salling i år dropper den traditionelle julebelysning.

I Hadsten har man ikke stormagasiner, men butikkerne i gågaden rammes, lige som Salling, af de heftige priser på strøm. Derfor råder formanden for Hadsten Handel også butikkerne i byen til at spare, hvor man kan.

- Vi opfordrer normalt vores medlemsbutikker til at have noget lys tændt i butikkerne efter lukketid, så det ser hyggeligt og indbydende ud. Det gør vi så ikke lige for tiden. Rådet til medlemmerne er helt klart, at man energioptimerer og sparer, hvor man kan, og kunderne heller ikke skal træde ind i overophedede butikker. For det her rammer jo alle, siger Lars Simonsen, formand for Hadsten Handel og indehaver af Hadsten Blomster.

I Hammel er Lise Reese formand for Hammel Handel. Hun understreger, Hammel Handel ikke kan diktere, hvorvidt medlemsbutikkerne skal slukke for lyset og skrue ned for varmen. Og hvad julebelysningen angår, håber formanden, at borgerne i Hammel kan se frem til oplyste butikker og gader.

- Vi gør, hvad vi kan, for at være den hyggeligste hovedby, og jeg håber, at vi et eller andet omfang stadig kan have julebelysning tændt. Julelysene, som vi hænger op i gågaden, er med LED-pærer og bruger dermed ikke så meget strøm. Vi skal holde møde med kommunen om det i næste uge. Men mange er opmærksomme på, at man skal gøre alt, hvad man kan for at spare.

Hun mærker også, at det der med at spare også fylder hos kunderne, som er tilbageholdende med forbruget lige nu. Det skal ifølge Lise Reese tilskrives flere faktorer, fra energikrisen til inflationen og sågar, at folk afventer et folketingsvalg og hvad udfaldet vil betyde for dem.

Heldigvis, siger Lise Reese, er opfattelsen, at lokalområdet er gode til at støtte op om butikkerne i hårde tider.

- Da der var corona, og alle butikker var lukkede og byen tom, lærte folk, at en tom gågade med lukkede butikker er et trist syn. Det er man ikke interesseret i. Derfor støtter folk også op, når de kan.

Lars Simonsen fortæller, at han følger sit eget råd til medlemsbutikkerne og lige nu er i gang med at indhente tilbud fra håndværkere på udskiftning af diverse inventar "back stage". Han har blandt andet lige opdateret sit køleanlæg til en mere besparende model. Men det kræver selvfølgelig, at man som butik har lidt på kistebunden, for energioptimeringer kan godt være dyre.

- Detailhandlen har helt sikkert fundet ud af, at det ikke bare handler om  køb og salg. At der er en del driftsomkostning forbundet med at drive på butik, og det mærker forbrugerne jo så også. Vi vil selvfølgelig gerne alle forsøge at fastholde prisniveauet, men vi er nødt til at følge prisstigninger. Transport, energi, alt har flyttet sig og er blevet dyrere, siger Lars Simonsen.

Det lyder alt sammen trist, og han erkender, at det da tidligere har været sjovere at drive forretning, end det er lige nu. Men Lars Simonsen minder også om, at dette ikke er den første tid med kriser og udfordringer, som rammer detailhandel såvel som forbrugere.

- Vi havde kriser i 1980'erne, der var bilfri søndage og oliekrise. I 2007 var der finanskrise. Også der var man da i tvivl om, hvordan vi skulle komme igennem det. Men detailhandlere kæmper altså med næb og kløer og vil jo hellere selv undvære løn, og man er klar til at spare.

Lars Simonsen frygter ikke umiddelbart for handelslivet i Hadsten. Butikkerne er veldrevne, solide virksomheder, mener han. Men den her krise kommer alligevel, som de fleste kriser, ret ubelejligt.

- Det, der rammer ekstra voldsomt lige nu, er, at vi først lige er kommet gennem corona. Og så kommer den her forfærdelige krig i Ukraine, hvis effekter smitter af på både transportsektor og detailhandel. Det forvalter sig ud på hele området og hele fødekæden.

Vi ved ikke, om vi går en mild eller hård vinter i møde, men flere ekspert spår, at det kan blive den dyreste vinter nogensinde for forbrugerne takket være kombinationen af den høje inflation og el- og gaspriserne. I detailhandlen kan det selvfølgelig også mærkes, at forbrugernes penge ikke række så langt, og vi holder lidt mere igen med dem.

- Vi møder generelt en forståelse fra kunderne, der er helt med på, at alt er blevet dyrere. De kan se det på deres eget forbrug. Vi er heldige at have kundernes empati, kan man sige. Men købemønstret har ændret sig. Man køber måske ikke så ofte og med mere omtanke. Folk tænker ikke på samme måde, at "det er bare hundrede kroner, skidt pyt." Man kigger på, hvor man bruger pengene.

Omvendt kan det være en lille fordel for provinsbyer som Hammel og Hadsten, at folk også skæver til benzinforbruget og overvejer, hvorvidt det kan betale sig at køre langt for indkøb.

- Typisk er det jo sådan, at når krisen kradser, så ser vi nye muligheder. Det er ikke kun skidt, for vi finder ud af at stå sammen. Forbrugere tænker jo også over om, det virkelig kan betale sig at køre 25 kilometer OG betale for parkering i Aarhus. Eller kan de måske nøjes med at køre et par kilometer, eller gå og cykle, til det lokale i stedet? Tilflyttere finder ud af, at der faktisk er masser af muligheder for at købe spændende ting lokalt, og der kan endda opstå en form for lokal patriotisme, lyder det optimistisk fra Lars Simonsen.

Her får du et nyhedsoverblik fra ugen der gik i Favrskov.