En særegen lyd kan høres i trætoppene i flere af Favrskovs byer i disse dage.

"Skræp, skræp, skræææææp."

Det er den karakteristiske lyd af rågefugle, som har samlet sig i kolonier i udkanten af både Hadsten, Hammel, Hinnerup, Thorsø og Laurbjerg, hvor de kan leve i fred for deres naturlige fjender, rovfuglene.

Men rågefuglenes fred har en høj pris. For når rågerne slår sig ned i byerne, forstyrrer de borgerne med deres skræppen. Og den er aldeles ulidelig, mener Jørgen Munksø Jørgensen fra Thorsø.

Han bor på Ridder Munks Vej, hvor der i flere har været en rågekoloni i nærheden.

- Det larmer rigtig meget. Det er helt crazy. De begynder klokken 04-05 stykker om morgenen og det er virkelig belastende, for det ødelægger nattesøvnen. Vi bor måske 150 meter væk fra rågekolonien, men alligevel kan vi høre det tydeligt.

Jørgen Munksø Jørgensen var indtil for nylig formand i grundejerforeningen på Ridder Munks Vej i Thorsø. Han fortæller, at 'rågerne virkelig går folk på herude'.

Og Thorsø-borgerne er ikke alene om deres råge-frustration. Den deler flere af kommunens borgere flittigt ud af i byernes Facebook-grupper. Og det har byrådet bidt mærke i.

- Vi er blevet gjort opmærksomme på, at det er en stigende plage. Indtil nu har vi bare sendt links ud til borgerne med instruktioner om, hvad man kan gøre, men vi kan godt fornemme, at der er behov for mere, fortæller Birgit Liin, formand for Venstre.

Derfor er der på Venstres initiativ blevet afsat 200.000 kroner i det nyeste budgetforslag - 100.000 kroner i 2023 og 100.000 kroner i 2024 - til at styrke den kommunale rågebekæmpelse.

Men trods den økonomiske indsprøjtning skal Favrskovs borgere nok ikke forvente en helt rågefri tilværelse i fremtiden.

Faktisk kan den øgede rågebekæmpelse have den stik modsatte effekt. For selvom man hvert år regulerer rågebestanden med 80.000 råger i Danmark, så bliver der alligevel flere og flere rågekolonier, fortæller Thomas Vikstrøm, biolog hos Dansk Ornitologisk Forening.

- Rågen er blevet mere udbredt siden 1970’erne, fordi den er blevet reguleret. Det er en væsentligt årsag til dens udbredelse. Hvis de føler sig utrygge eller truede, så rykker de videre til et andet sted, ofte i lokalområdet.

Og den øgede regulering til trods forbliver det samlede antal af råger stabilt, fortæller Thomas Vikstrøm.

- Bekæmpelsen betyder ikke, at antallet af råger går tilbage, men kun at der bliver flere kolonier. Rågen bliver mere og mere udbredt, netop fordi man regulerer den.

Det lyder som et arbejde uden ende?

- Det kan man sige. Hele humlen er, at al regulering medfører at rågen spreder sig til andre steder, og man kan nærmest være sikker på, at det er i lokalområdet. Det er at flytte problemet til et andet sted.

Netop dét har de erfaret i Thorsø, hvor rågekolonien på Ridder Munks Vej har rykket sig en halv kilometers penge, fortæller Jørgen Munksø Jørgensen.

- Vi har brugt en rågekanon. Det er en slags højttaler, som larmer en anelse, men det gjorde, at vi fik jaget rågerne væk oppe fra os af. Men så er de bare flyttet ned i byen, ned på Solskrænten. Nu døjer de rigtig meget med det.

Jørgen Munksø Jørgensen vil derfor ikke erklære Ridder Munks Vej endegyldigt rågefri endnu.

- Jeg er glad for, at vi ikke har haft dem i år, men jeg tror, de kommer tilbage. Det er jeg da nervøs for. Jeg tænker, at man skal fjerne dem helt. Vi fik lov til at regulere et par år, hvor vi skød en del, men det gjorde ikke den store forskel. Efter kort tid var larmen tilbage.

Derfor håber han, at kommunen vil bruge nogle af de afsatte midler til at lave en råge-strategi for hele Favrskov.

Og der bliver brug for en omfattende indsats, hvis man for alvor vil luge ud i kolonierne, mener biolog Thomas Vikstrøm.

- Når man bekæmper dem, så spreder de sig. Så man skal konsekvent regulere alle råger i hele kommunen. Og det bliver meget svært, for rågen er en fredet fugl. Derfor kan den ikke reguleres frit, men kun efter aftale med Naturstyrelsen.

Thomas Vikstrøms vurdering rejser et oplagt spørgsmål: Er de 200.000 kroner, som kommunen vil tilføre rågebekæmpelsen, overhovedet nok til at gøre en reel forskel?

Det mener Birgit Liin.

- Vi har spurgt forvaltningen, hvad der skal til, og vi lytter til deres skøn. Vi byrødder er ikke fagfolk, så vi har spurgt fagfolkene i forvaltningen, om man kan gøre mere. Vi skal gøre det, der er effektivt, og jeg tror ikke, at prisen i sig selv betyder, at det ikke er effektivt.

Men skal borgerne ikke bare lære at leve med rågen? Den er jo fredet.

- Vi er nødt til at give en naturen en hjælpende hånd, når den ikke kan regulere sig selv. Vi har en tradition for at regulere, når det bliver for meget. Og jeg forventer ikke, at vi kan sige til folk, at nu er rågen helt væk, for den er fredet og det er umuligt. Men vi skal gøre det tåleligt. Det kan der være andre holdninger til, men byrådet har bakket op om forslaget, så der er nok en udbredt enighed om, at vi har et problem.

Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forbund er en af dem, som har en anden holdning end Birgit Liin. Han mener, det er ærgerligt, at man regulerer bestanden af råger i Danmark.

- Rågen er et levende væsen, der har lige så meget ret til at være her som mennesker. De har været her siden tidernes morgen, før mennesket, og jeg synes ikke, man skal fjerne dem, alene fordi man ikke synes om deres lyde. Biler larmer også - skal vi fjerne dem?

Efter flere år som nabo til en rågekoloni er Jørgen Munksø Jørgensen fra Thorsø dog af en anden overbevisning.

- Jeg tror ikke, at dem, der siger, at man skal leve med larmen, har prøvet at bo ved en rågekoloni. Så ville de ikke sige sådan. Du kan ikke sidde ude på din terasse en sommerdag, for det larmer helt crazy.

Her er dit nyhedsoverblik fra Favrskov.