I denne uge har septembersolen givet os lune og næsten vindstille eftermiddage. Efteråret viser sig fra sin smukkeste side.

Men nætterne og morgenerne har været kolde, og græsplænerne dækket af rimfrost. Vi går mod koldere tider, og hvis du ikke allerede har tændt for varmen, er det nok snart tid til at gøre det.

Det er dog ikke specielt tillokkende at dreje på termostaten, når vi hver dag eneste dag læser og hører om energikrise og prisstigninger på alt fra el til træpiller og naturgas. Og hvad med fjernvarmen, hvor slemt står det til med den? TV2 kunne tidligere på ugen berette, at fjernvarmekunder flere steder i landet nok skal finde uldsokker og striktrøjer frem, for flere fjernvarmeværker rundt om i landet varsler prisstigninger på 40, 60 og 75 procent.

I Favrskov er der seks fjernvarmeværker, der forsyner forbrugerne med varme. Vi har her samlet et overblik over priserne resten af året, nu hvor fyringssæsonen står for døren. Flere steder kan kunderne se frem til dyrere fjernvarme.

Lad os lige slå det fast med det samme: Selvom fjernvarmekunder flere steder i kommunen skal til at betale mere for varmen, er det et godt stykke fra de prisstigninger, som trækker overskrifter andre steder. Eksempelvis Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, hvor prisen på en megawatt-time fra januar vil stige fra 625 kroner til omkring 2000 kroner. Det svarer til 220 procent.

I Hadsten har man meldt ud, at prisen stiger med 10 procent fra 1. oktober og året ud. Det betyder, at forbrugerne skal slippe små 37 kroner mere per megawatt-time end tidligere. Fra 368,75 til kr. 405,63. Når det ikke står værre til med prisstigningerne, skyldes det, at værket overvejende fyrer med halm og desuden får energi fra et solfangeranlæg.

I Hammel fodrer man primært varmeværkets ovn med affald og flis, mens man kun i spidsbelastninger bruger gas. Derfor er man bedre stillet end anlæg, der primært får varme fra naturgas. Men alligevel bliver der udsigt til en prisstigning på 11 procent fra oktober og året ud. Prisen for en megawatt-time går fra 456 kroner til 520 kroner. Og direktør Bjørn Stender kan afsløre, at prisen efter nytår vil stige igen, selvom han endnu ikke kan sige hvor meget.

Prisstigningen skal primært tilskrives de høje elpriser, forklarer direktøren for Hammel Fjernvarme.

- I budgettet for 2022 havde vi regnet med at betale 70 øre per kilowatt, når vi skulle købe el. Lige nu er prisen 250 øre. Og vi bruger meget strøm, for når vi afbrænder affald, kræver det, at vi blæser en hel del luft ind i kedlen. Så vi har nogle store blæsere kørende, og de bruger rigtig meget strøm.

Det er dog ikke kun prisen på el, der resulterer i prisstigninger for kunder hos Hammel fjernvarme. Der afbrændes også en del flis, og prisen på træflis er steget voldsomt.

- Priserne på gas er steget så enormt, og det påvirker også prisen på alt andet, fordi leverandørerne kan tage mere for biomassen. På den måde er vi jo lidt i lommen på dem, kan man sige. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville se priserne på el og biomasse stige sådan. Vi er simpelthen ikke i stand til at holde priserne nede, siger Bjørn Stender.

NB: Hammel Fjernvarme har meldt ud, at prisen for en megawatt-time fra 1. januar stiger til 725 kroner.

Fjernvarmekunder i Hinnerup kan se frem til, at varmen holder prisen året ud. Prisen er 407,50 kroner per megawatt-time. Men fra nytår forventer man, at det bliver dyrere. Det oplyser direktør Peter Bakke.

- Udgifter til strøm er steget, og brændselsindkøb er også blevet dyrere. Det gælder både for halm og flis. Vi forventer, at vi kommer til at sætte priserne op med cirka 10 procent fra nytår.

Hinnerup Fjernvarme brænder primært halm fra lokale landmænd. Faktisk er leverandørerne så lokale, at det meste af halmen køres til værket på traktorer. Men det er også blevet dyrere for landmændene at producere halmen, forklarer Peter Bakke.

- For landmændene er priserne på eksempelvis gødning til markerne og dieselolie til traktorer steget markant. Så det er jo også fair nok, at de får lidt mere for det, når de har øgede omkostninger. Men leverandører af halm og flis og så videre ved, at der er forsyningsudfordringer alle steder.

Landbruget kan stille sig ganske tilfreds med høståret 2022, hvor markerne har givet et godt udbytte. Det betyder også, at der er presset masser af halmballer til Hinnerup Fjernvarmes ovne.

- Vores vurdering er, at der er halm nok i år. Og det er jo i hvert fald et godt udgangspunkt at have i en usikker tid.

De stigende elpriser rammer også fjernvarmeværk, men Hinnerup Fjernvarme har indtil nu været så godt som forskånet for strømprisernes luner. Det skyldes, at man i 2020 låste elprisen for en toårig periode. Den udløber snart.

- Det har jo vist sig at være en rigtig god løsning, når man ser tilbage på det nu. Det har været super for os, og det skulle vi jo have gjort tidligere, og vi skulle have låst prisen for en længere periode. Men det var jo umuligt at vide, at det skulle udvikle sig sådan. Og at fastprisaftalen udløber, er indregnet i den forventede prisstigning, lyder det fra direktør Peter Bakke.

Det var ikke sjovt at være bestyrelse i Laurbjerg Kraftvarmeværk i første halvdel af 2022. Tre gange, i januar, i marts og senest i maj, måtte varmeværket varsle prisstigninger, da man på nuværende tidspunkt anvender gas i varmeproduktionen. Seneste prisstigning var på 100 procent, så 1 megawatt-time lige nu koster hele 1500 kroner. For et standardhus på 130 kvadratmeter udgør den stigning 1.132 kr ekstra per måned. Desuden hævede værket også tidligere på året de faste bidrag foruden forbrugsprisen.

For at frigøre værket for afhængigheden af naturgas, arbejder man på at etablere en varmepumpe. Anlægsarbejdet er en smule forsinket, men bestyrelsesformand Morten Møller regner med, at varmepumpen står klar inden årets udgang.

- Vi havde håbet på, at den skulle være klar om en måneds tid, men der har været nogle problemer med at få leveret komponenter. Men den skulle gerne være up and running inden jul. Og vi har da en helt klar forventning om, at det så bliver billigere for vores kunder. Det, vi ser lige nu med gas og el, er jo også et øjebliksbillede, sådan kan det ikke fortsætte.

De voldsomme prisstigninger har ramt forbrugerne hårdt på pengepungen.

- Der har selvfølgelig været en utilfredshed, men folk har generelt forståelse for, at det er ude af vores hænder. Vi ser også dårlige betalere i et omfang som ikke er set før. Men en stor del af stigningen er lagt på forbruget, så folk har mulighed for at spare på varmen og dermed betale mindre.

Bestyrelsesformanden afviser, at der bliver tale om yderligere prisstigninger i år.

- Vi har besluttet i bestyrelsen, at vi simpelthen ikke kan hæve prisen mere. Men vi blev ekstremt hårdt ramt af de eksplosive gaspris. Så vi har et efterslæb på sidste års omkostninger, som skal afbetales inden prisen kan sættes ned igen. Der er andre værker i kommunen, der er større end os, men alle kommer til at sætte prisen op, det er min forventning, siger Morten Møller.

Der lød et kollektivt lettelsens suk i Thorsø, da man i april kunne afblæse en af de varslede prisstigninger. Men kunderne betaler stadig i 2022 en højere pris for fjernvarmen, end de gjorde i 2021. Thorsø Fjernvarmeværk bruger som udgangspunkt biogas til elproduktion, når værkets varmepumpe ikke kan slå til, men indimellem bruges der også naturgas.

Prisen per megawatt-time er 475 kroner, mens den i 2021 var helt nede på 259 kroner. Et standardhus med et årligt varmeforbrug på 18,1 megawatt-timer skal således betale 14.565 kroner i 2022 mod 9230 kroner sidste år.

NB: Thorsø Fjernvarme hæver fra 1. januar prisen til 1031,25 for en meagwatt-time. 

Hos Gudenådalens Energiselskab, som leverer varme til fjernvarmekunder i Ulstrup, lyder det fra bestyrelsesformand Allan Krantz Jensen, at prisen, som man meldte ud 1. april, holder. Her betaler forbrugerne resten af året en pris på 978 kroner per megawatt-time. Bestyrelsen holder møde i næste uge, og formanden kan afsløre, at der bliver lavet en justering på prisen, som vil gælde fra det nye år.

- Der vil blive tale om en minimal prisstigning. Men vi vil da gerne minde forbrugerne om, at man ved at skrue to grader ned for varmen kan spare ti procent på forbruget. På de kolde dage, hvor vi skal levere meget varme, skal vi også køre med de dyre gaskedler. Og skruer folk ned for varmen, så slukker vi selvfølgelig for de dyre kilder først, siger Allan Krantz Jensen.

Hos Gudenådalens Energiselskab har man de seneste år investeret i blandt andet varmepumper, termiske varmelagre og røggaskøling. Det betyder ifølge bestyrelsesformanden, at selskabet efterhånden har en del knapper at skrue på, når naturgassen er dyr.

Et næsten enigt verdenssamfund har pålagt Rusland en bred vifte af økonomiske sanktioner. Men Putin har omvendt også vist, at de russiske reserver af naturgas er en stærk vægtstang, som har ramt de europæiske forbrugere hårdt. Derfor er det også godt at kigge på alternativer, mener Allan Krantz Jensen.

- Der er godt, hvis vi bevæger os væk fra den sorte, russiske gas. Men i Danmark investeres der massivt i grøn biogas, og der er penge i det, så den andel vil vokse meget i de kommende år, vurderer han.

NB: Gudenådalens Energiselskab melder, at prisen for en megawatt-time fra 1. januar hæves til 1433 kroner.

Selvom priserne altså stiger hos flere af kommunens fjernvarmeværker, er fjernvarme stadig billigere end naturgas. Derfor hopper flere og flere også på fjernvarmeværkernes netværk.

I løbet af i år er flere hundrede forbrugere i Foldby blevet koblet på fjernvarmen fra Hinnerup Fjernvarme. Man arbejder også på at få fjernvarme fra samme værk til Grundfør, måske allerede inden udgangen af 2022.

Hadsten Varme kan også meget vel se frem til en del nye kunder. Lige nu er der nemlig åben for tilmelding til fjernvarme i både Selling og Hadbjerg. 101 hustande i Hadbjerg har tilmeldt sig fjernvarme.

I Selling skal der være tilmelding fra halvdelen af byens husstande, før Hadsten Varme kan koble byen på. Det svarer til 114 husstande, og per 9. september var 89 husstande tilmeldt, oplyser fjernvarmeværket. Der er frist for tilmelding 23. november.

Hvor meget betyder den skide liste over kommunal erhvervsvenlighed egentlig?

Det afhænger af, hvem man spørger. For hos nogle er det vigtigt at være i toppen. For andre er det bare en mere eller mindre tilfældig placering på en arbitrær liste. I Skanderborg Kommune arbejder byrådet ligefrem med en politisk målsætning om at være i top 10 på listen, som Dansk Industri hvert efterår udgiver.

Det gør de folkevalgte i Favrskov ikke. Men alle, selv dem, der kun tilskriver opgørelsen ringe værdi, vil helt sikkert sige, at Favrskov Kommune skal være så god som mulig for virksomhederne. På den seneste liste over den kommunale erhvervsvenlighed ligger Favrskov Kommune nummer 26. Sidste år var det nummer 16. I 2010 var kommunen nummer 3.

- Vi ser det samme, som vi har set tidligere år. Nemlig, at mange andre kommuner tager erhvervslivet langt mere alvorligt og har større fokus på det. Men når man dykker ned i opgørelsen, så er det da sådan lidt leverpostej, lidt gråt i gråt. Der er jo ikke nogen punkter, hvor vi klarer os specielt godt, siger Kent Jeppesen.

Og hvor er det så, at skoen trykker? Hvilke faktorer holder erhvervslivet i Favrskov væk fra toppen af det gode selskab, hvor kommunerne Vejen, Morsø og Ikast-Brande udgør top 3?

Favrskov er blandt andet gået tilbage i forhold til sidste år på punktet sagsbehandling. Sidste år scorede Favrskov 3,15 ud af 5 point på punktet "Kompetent og effektiv sagsbehandling i forbindelse med byggesager", men i år er det faldet til 2,88 point.

- Normalt prioriterer man erhvervsbyggeri højt. Men lang sagsbehandlingstid på privat byggeri rammer jo også de mange håndværkere, der står og venter på at komme i gang, siger Kent Jeppesen.

Men det er særligt med hensyn til infrastrukturen, at Kent Jeppesen ser store udfordringer for Favrskov. Og her er der desværre en del, der er uden for de lokale politikere og erhvervsrådets kontrol.

- Det er på landspolitisk skala, man det er simpelthen grotesk, at vi skal vente helt til 2031, inden de begynder at bygge udvidelsen af Rute 26. Og før det sker, kan vi ikke åbne op for udvikling af erhvervslivet i den vestlige del af kommunen.

Der er et desuden en anden del af infrastrukturen i Favrskov, der bekymrer Kent Jeppesen. Nemlig den kollektive trafik. Også under punktet "Medarbejderes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde" går Favrskov tilbage i forhold til 2021.

Tidligere på ugen gav transportminister Trine Bramsen (S) tilsagn om ekstra 125 millioner kroner, som kommuner og regioner kan bruge på at dække tabte indtægter på grund af faldende passagertal i busser og tog efter coronanedlukningerne. Ifølge KL rækker de penge dog ikke særligt langt. Det skyldes, at trafikselskaberne presses af stigende priser på brændstof. Resultatet kan nemt blive, at man må nedlægge busruter landet over, lyder det fra KL.

- Hvis der skal spares mere i bustransporten er jeg spændt på at se, hvordan det vil ramme Favrskov. Skal der skæres yderligere i den kollektive transport, vil der altså blive endnu større tilbagegang på det punkt.

I budgettet for 2023 skal Favrskov Kommune da også spare 280.000 kroner på den kollektive trafik.

Op til kommunalvalget efterlyste Kent Jeppesen et politisk fokus på kommunens erhvervsliv. Og flere af de valgte politikere talte også om at skabe bedre vilkår for virksomhederne - ikke mindst borgmester Lars Storgaard, der tidligere på året sagde sådan her til FavrskovLIV.

- Vi har planlagt, at jeg skal ud og besøge tre-fire virksomheder om måneden. Jeg vil meget gerne have en føling med deres udfordringer og behov, og hvis det viser sig, når jeg har besøgt ti virksomheder, at der er en rød tråd - hvis det er det samme udfordringer, de har - så vil jeg undersøge, om man kan gå ind og gøre noget.

Og med hensyn til besøgene har borgmesteren holdt ord. Det glæder Kent Jeppesen, som siger, at man ikke kan bebrejde de borgerlige, at kommunen er gået tilbage på listen i forhold til sidste år.

- Opgørelsen er lavet i påsken, og der var Lars Storgaard jo stort set lige trådt til. Så på den måde kan vi ikke se noget i undersøgelsen i år. Vi har altid haft et godt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, og det er i hvert fald ikke mit indtryk, at det er blevet værre, siger Kent Jeppsen.

- Storgaard kommer i hvert fald meget rundt på besøg. Der er vel stort set ikke et sted, han ikke har været efterhånden. Han er meget synlig på den måde, mere end Nils Borring, der ikke så tit kom ud og besøgte virksomhederne.