Når Favrskov Kommune i 2023 modtager et tocifret millionbeløb af staten til minimumsnormeringer og bedre kvalitet i daginstitutioner, så går hele beløbet som bekendt ikke til formålet.

Den beslutning møder nu modstand fra flere kanter. For næsten en tredjedel af de i alt 71 høringssvar byrådet har modtaget i kølvandet på offentliggørelsen af budgettet,  udtaler en grad af kritik af beslutningen.

Astrid Hougaard Oue fra Hadsten er en af dem, der har indsendt et høringssvar. Hun arbejder som læringskonsulent for børn i udskolingen, og som mor til to institutionsbørn er hendes oplevelse, at pædagogernes arbejdsforhold er svære, og at der sjældent er personale nok til børnene.

- Min dreng brugte de første to måneder af sin børnehavetid på at græde, når han vågnede om morgenen. Han ville ikke i børnehave, fordi han følte sig alene og manglede hjælp fra en voksen. Der er bare ikke pædagoger nok. Og når man så henter ham om eftermiddagen, og ingen har opdaget, at han bløder i hovedet, fordi der kun er én pædagog til 12 børn, så gør det ondt.

Astrid Hougaard Oue mener ikke man kan sige, at man har opnået minimumsnormeringer i Favrskovs daginstitutioner, som byrådet ellers mener.

- Det er ikke minimumsnormeringer på gulvet. Det kan godt være, at det er minimumsnormeringer i deres excel-ark, men det er bare ikke virkeligheden, oplever hun.

Samme opfattelse har det lokale medarbejderudvalg for dagtilbud i Hadsten.

- Vi synes det er uacceptabelt at vi ikke får tilført de midler som der er tiltænkt minimumsnormeringer. Vi har i samtlige institutioner særlige tidskrævende indsatser som vi ikke får tilstrækkelige midler til, og dermed endnu mindre tid på gulvet.

Også andre steder i kommunen oplever de, at minimumsnormeringerne reelt ikke er gældende.

Forældrebestyrelsen for dagtilbuddene i Hammel Syd/Øst skriver i deres høringssvar, at der "tydeligvis er forskel på den måde minimumsnormeringerne opgøres og udregnes teknisk i forvaltning og på måden, de opleves i praksis af forældre og pædagoger i de enkelte dagtilbud."

Også medarbejderudvalget dagtilbudssektor udtrykker tvivl. Næstformand Finn Rubach-Larsen skriver følgende i deres høringssvar:

- Vi er meget uforstående over for, at byrådet ikke har valgt at udmønte alle de statslige afsatte penge til minimumsnormeringer i 2023 og overslagsårene. Især med den begrundelse at målet allerede er nået. Vi vil gøre opmærksom på den store usikkerhed, der er i den metode der bruges til at opgøre minimusnormeringer. Blandt andet indgår de daglige lederes arbejdstid med 85% i opgørelsesmetoden. Dette er meget langt fra virkeligheden.

Selvom byrådet ikke vil bruge hele det statslige tilskud til dagtilbuddene, så går størstedelen af beløbet stadig til området. Og flere byrådspolitikere mener, at der er tale om en udvidelse, ikke en reduktion på området.

Den udlægning undrer dog flere medarbejderudvalg og bestyrelser.

"Det virker uigennemsigtigt, hvordan pengene kommer dagtilbuddene til gode", skriver medarbejderudvalget i Hadsten Opland, og områdebestyrelsen samme sted mener ikke, at brugen af midler "er specificeret nok til at vi kan gennemskue effekten (...) på længere sigt."

Astrid Hougaard Oue nøjes ikke med at undrer sig. Hun bliver også vred.

- Jeg føler mig mildest talt røvrendt som forælder, når jeg skal læse i avisen, at de penge, der er udmøntet til vores børn, ikke kommer til at gå til dem. Det burde man turde melde rent ud, i stedet for at forsøge og glatte ud og lade som om, det er en god beslutning. De forsøger at få det til at ligne, at man gør noget godt for området, når man gør det modsatte. Det synes jeg er frækt.

Flere andre forældre mener ligesom Astrid Hougaard Oue, at byrådet har et skævt billede af virkeligheden i daginstitutionerne.

En mor skriver følgende i sit høringssvar.

- Jeg oplever gentagne gange at der er for få voksne både i min datters børnehave og min søns vuggestue. Det synes jeg ikke er rimeligt. Pædagogerne/de voksne gør et stort stykke arbejde, men der mangler hænder og det går ud over alle børnene.

En far til en børnehavepige skriver ligeledes.

- Jeg var selv med til at demonstrere for at få indført minimumsnormeringerne i 2019, og dengang var tanken, at de blot skulle være et absolut minimum for, hvor mange pædagoger der skulle være til børnene. Og når man ser på mange dagtilbud rundt omkring, er det tydeligt, at det absolutte minimum bestemt ikke er nok.

Udover de klassiske høringssvarene har 169 forældre underskrevet en underskriftsindsamling mod byrådets plan om ikke at bruge hele tilskuddet.

Astrid Hougaard Oue er én af de mange forældre, der har skrevet under. Hun håber, at det kan få byrådet til at genoverveje sin beslutning, men hun er ikke optimist.

- Jeg tror ikke, det gør en forskel. Jeg tror, de har besluttet, at det er sådan, det skal være. Men jeg håber, at der er en form for lydhørhed. Vi har lige fået en ny borgmester, og i hans parti var det store slogan jo klima, tryghed og omsorg, men det er ikke noget, vi ser fra dem nu, mener Astrid Hougaard Oue.

Også Folketinget har udtalt kritik af de kommuner, der, som Favrskov, undlader at bruge hele det statslige tilskud.

Du kan læse politikernes reaktioner på dén kritik og høringssvarene i denne artikel.

I Favrskov Kommune har man tidligere haft det princip, at man brugte midler fra staten på dét formål, de var blevet tildelt til. Det har man fraveget i næste år budget, hvor man ikke bruger alle tildelte kroner og øre på minimumsnormeringer.

Den beslutning har mødt modstand og kritik fra både borgere, medarbejdere og forældre.

Charlotte Green, gruppeformand for borgmesterpartiet De Konservative, mener dog ikke, at der er grund til at være utilfreds med beslutningen. Den er et udtryk for rettidig omhu i tidligere år, mener hun.

- Vi har kigget på det samlede billede og det vigtigste for os har været, at vi faktisk allerede lever op til minimumsnormeringerne. Det er et tal som Danmarks Statistik beregner, og det skyldes, at byrådet, fra 2016 og frem lagde lidt flere midler ind på området, end der var vækst.

Flere afsendere af høringssvar mener, at minimumsnormeringerne kun er nået på papiret. Danmarks Statistik oplyser også, at deres udregninger ikke kan bruges til at dokumentere, hvorvidt der rent faktisk er opnået minimumsnormeringer. Hvad mener du om det?

- At bruge tallet fra Danmarks Statistik er ikke noget, der er groet i vores baghave. Vi mener, at kvalitet er meget andet end det tal. Men vi har fået pengene for at opnå det tal, og nu har vi opnået det tal, som midlerne var rettet mod, og så synes jeg godt det kan forsvares, at vi ikke benytter hele beløbet, siger Charlotte Green og fortsætter.

- Så har vi en helt anden snak om kvalitet. Der har vi jo nogle målinger, som ligger meget godt. Efter målingerne har vi grund til at det går fint. Og så vil vi rigtig gerne snakke med pædagoger og forældre om, hvordan vi skal måle kvaliteten.

Venstres formand Birgit Liin henviser også til de nye kvalitetsmålinger, når FavrskovLIV spørger ind til de indsendte høringssvar.

Kvalitetsmålingen foretages af Favrskov Kommune i samarbejde med professionhøjskolen UCN.

Der observeres på én stue i hver af kommunens børnehaver og vuggestuer, og skal man tro resultaterne er den samlede vurdering af dagtilbuddene steget fra tilstrækkelig i 2020 til god i 2022.

Det betyder dog ikke, at alle forældre har den samme opfattelse af deres børns daginstitution, forklarer Birgit Liin.

- Jeg er opmærksom på, at nogle forældre i høringssvarene giver udtryk for ting, som ikke er god kvalitet. Institutionerne har de samme rammer, men de kan prioritere forskelligt. Og der er mange dagtilbud, der klarer sig rigtig godt, men der kan også være nogle forskelle. Flere penge er ikke nødvendigvis afgørende i den henseende, mener Venstre-formanden.

Da budgetforslaget blev fremlagt i begyndelsen af september mente Socialdemokratiets formand Isabell Friis Madsen dog, at den resterende del af tilskuddet godt kunne have gjort en forskel.

- Jeg ved godt, at man kan regne sig frem til, at vi har nået vores normeringer, men spørger du i vores dagtilbud, så mener de nok ikke, at det flyder med mælk og honning, sagde hun dengang.

Hos SF så man også gerne, at alle pengene gik til det formål, de var blevet tildelt til. Det fortæller partiets gruppeformand Søren Frandsen.

- Jeg ville gerne have brugt alle pengene på området. Jeg tror, der er forældre, der oplever, at der er tryk på ude i daginstitutionerne og derfor så jeg også gerne, at vi brugte alle pengene, siger han.

På landsplan har SF i mange år gået forrest i kampen for minimunsnormeringer. Partiets egen børneordfører på Christiansborg, Jacob Mark, har også rejst kritik af de kommuner, der undlader at bruge hele tilskuddet. Alligevel har Søren Frandsen valgt at være en del af budgetaftalen - hvorfor?

- Når der er sådan nogle forhandlinger, må man spørge sig selv, hvad der skal til, før man går. Er det et bedre budget, fordi jeg er der? Det synes jeg. Der var andre, der ville fjerne væsentligt mere. Jeg har kæmpet med næb og klør for vores mærkesager, og jeg kan fint se Jacob Mark i øjnene, for det lykkedes at bevare nogle penge på området.

I de indsendte høringssvar kritiseres budgetaftalen for at være uigennemsigtig og svær at gennemskue på punktet om minimumsnormeringer.

Flere afsendere skriver, at de har svært ved at gennemskue, hvorvidt der er tale om en udvidelse, som De Konservative tidligere har givet udtryk for, eller en reduktion, som BUPL (pædagogernes forbund) og flere folketingspolitikere mener.

Har i kommunikeret klart nok ud om det her, Charlotte Green?

- Vi har forsøgt. Men jeg anerkender, at det er en lidt kompleks sag på vores side. Vi mener, at vi har brugt pengene tidligere, og jo, man kunne også godt have ønsket sig, at vi brugte de sidste penge, men så skulle vi have sparet et andet sted. Det kan du så regne ud, at vi måske ikke havde lyst til, siger De Konservatives gruppeformand.

Havde det været bedre at melde det klart ud fra start?

- Ja, det havde det måske, men det kan vi jo så lære lidt af. Jeg er personligt rigtig ked af, at så mange har oplevet det som en besparelse, for det er det jo sådan set ikke. Det handler om, at vi har lagt pengene ind tidligere, og derfor vil vi ikke ud at spare et andet sted.