Våde fødder, rød fluesvamp og en unik naturoplevelse: FavrskovLIV vandrer langs Gudenåen
Gudenåen er Danmarks længste vandløb og velsagtens også det mest kendte. Omtrent 20 af åens i alt 160 kilometer løber gennem Favrskov, hvor der er etableret en sti i vandkanten. Men er den farbar i efterårsferien? Det spørgsmål besvarer vi i denne artikel, hvor FavrskovLIV med egen krop forsøger at gå hele trækstien.
Vi har pakket ekstra sokker og sko, og er draget ud for at undersøge, hvor det er bedst at vandre langs Gudenåen i din efterårsferie. Og vi har talt med en naturvejleder, der guider os igennem oplevelsen.
- Jeg er ikke sikker på, du kan gå hele vejen. Du skal nok tage et par ekstra sokker med. Måske også et par ekstra sko, for det kan godt blive meget vådt.
Vibe Søndergaard Jensen er naturvejleder i Favrskov Kommune, og hun lyder ikke helt overbevist, da jeg ringer og fortæller, at jeg har i sinde at vandre de 20 kilometer, som Gudenåen strækker sig gennem Favrskovs allernordligste egne.
- Det har jo regnet en del for nyligt, så der vil nok være nogle steder, du ikke kan passere. Vandstanden er simpelthen for høj, du risikerer at stien er helt under vand, forklarer hun nøgternt.
Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg helt skal opgive ævred. Har jeg valgt den forkerte årstid, spørger jeg Vibe Søndergaard Jensen.
- Nej, den forkerte årstid findes ikke. Jeg synes altid, det er en god årstid. Vandreruten er nok tørrest midt på sommeren, men så må man tage det med, beroliger hun mig.
Og til sidst får hun mig overbevist. Jeg skal ud at vandre.
- Det er en utroligt smuk tur. Jeg mener helt bestemt, at trækstien langs Gudenåen er den allervæsentligste facilitet vi har i kommunen. Tag endelig afsted.
Det gjorde jeg så. En tidlig morgen i denne uge pakkede jeg min rygsæk - med ekstra sokker og sko - og satte mig i toget fra Hinnerup mod Langå. Så var spørgsmålet bare, hvor længe jeg kunne holde mine fødder tørre.
Det kan ikke gå galt - vel?
Med sine 160 kilometer er Gudenåen Danmarks længste vandløb. Åen udspringer i Tinnet Krat ved Tørring og udløber længere mod nordvest i Randers Fjord.
Undervejs passerer den gennem Favrskov, hvor den har en samlet længde på omkring 20 kilometer. En lille portion af åen snor sig først gennem kommunens allervestligste egne, men størstedelen af Gudenåen snor sig gennem Favrskovs nordlige områder - fra Bjerringbro (Viborg Kommune) i vest, over Ulstrup, til Langå (Randers Kommune) i øst.
I gamle dage var Gudenåen en vigtig handelsrute. Pramdragere trak deres dyrebare last i kanten af åen, og det er netop deres rute, som i dag er blevet restaureret flere steder. Også i Favrskov. Trods restaureringen er det ikke alle dele af Gudenåstien, der i dag er farbare.
Det varierer lidt efter årstiden og regnmængden, som Vibe Søndergaard Jensen fortalte mig inden afrejsen.
Men trods hendes velmente advarsler var optimismen tårnhøj, da jeg stod af toget i Langå. Solen skinnede fra en skyfri himmel og ikke en vind rørte sig.
- Gudenåen tager sig virkelig ud fra sin bedste side i dag, sagde en fisker til mig, da vi i fællesskab beundrede udsigten fra den gamle jernbanebro i Langå.
Kort sagt: Alle forhold til en vandretur var perfekte. Det kunne da ikke gå galt. Kunne det?
Det går galt
Det første stykke af Gudenåstien var som en drøm. Vandet glinsede i den skinnende sol og langs åbredden stod stribevis af fiskere i brysthøje vaders, på udkig efter Gudenåens eftertragtede laks.
Omkring mig var græssende får og heste, mens gårde og bakkedrag prydede landskabet på begge sider af åen, og det gik op for mig, at smukt er et fattigt ord.
Sådan forløb den første femtedel af ruten. I raskt trav på en tør sti. Men det ændrede sig efter knap en times gang, da jeg kom til området omkring Vellev Mose. Her stødte jeg første gang på et oversvømmet område, der var så stort, at jeg ikke kunne passere det i spring. Det gik dog først op for mig, efter jeg havde gjort forsøget.
Jeg stod i vand til vel op over begge ankler, og selvom mine vandresko efter sigende skulle være vandtætte, så resulterede mit forsøg alligevel i to fuldstændig gennemblødte sko. Derfor måtte jeg, som forudset af Vibe Søndergaard Jensen, allerede skifte sokker og fodtøj efter en time.
Det var måske ikke så mærkeligt. For det er en enorm udfordring at holde stien farbar, fortalte hun mig inden gåturen.
- Det er en enormt stor og svær og lidt skør opgave at holde en sti farbar langs Gudenåen. Vandstanden skifter med et par meter i løbet af året, derfor er det enormt beundringsværdigt, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre.
En verden til forskel i Ulstrup
Efter i Vellev Mose forlod jeg den oversvømmede sti og begav mig væk fra åen. I stedet gik jeg langs landevejen til jeg nåede Ulstrup, og her var forholdene fuldstændig anderledes.
Fra området omkring Dannebrogspladsen nær byens midte begyndte det suverænt mest farbare stykke af Gudenåstien.
Her er der opsat en træbro, som strakte sig flere kilometer ud i Gudenå-landskabet. Flere steder gik jeg nærmest ovenpå vandet, og det behagelige underlag gav mig rig mulighed for at se op og betragte dyrelivet.
Der var både fiskehejrer, fasaner, knopsvaner, guldsmede og sågar en enkelt hugorm i vandkanten på turen mellem Ulstrup og Bamsebo Camping, som er den absolut mest familievenlige del af ruten. Her er der opstillet borde/bænkesæt langs ruten, som man kan gå frem og tilbage på et par timer. Området er 'fuldstændig betagende', mener Vibe Søndergaard Jensen.
- Kigger du ned i åen, kan du se ørreder og andre fisk, der springer og laver ringe i vandet. Kigger du op, kan du se rødkælke, fiskehejre og et rigt fugleliv. Der er i det hele taget en masse liv, som man kan følge helt tæt på, når man går langs vandet, og det er fuldstændig betagende.
Det er ikke kun dyrelivet, der er betagende langs ruten. Det er planterne og svampene også. Og selvom jeg hovedsageligt lagde mærke til fluesvampe på min vej, så er der mange andre typer svampe på ruten, fortæller Vibe Søndergaard Jensen.
Hun advarer dog mod især én plante.
- Der er masser af svampe og vandplanter, blandt andet vild gulerod. Gifttyden - vores allergiftigste plante - er også ret almindelig langs Gudenåen. Det er en skærmplante som vokser, hvor det er vådt. Den er så giftig, at jeg ikke rører ved den, men man kan kigge på den og nyde at se dens frugter.
Ud i det ukendte
Efter en spegepølsemad og en kop kaffe langs vandet ved Bamsebo Camping fortsatte jeg vandreturen, men nu ændrede ruten beskaffenhed til det værre.
Den brede træbro blev erstattet af smalle stier, og det krævede en del koncentration at holde fødderne ude af åen. Det blev omgivelserne dog ikke mindre smukke af, men efter tre kvarters arbejde valgte jeg at dreje op på Hagenstrupvej. Vejen forude var våd og ufremkommelig, og stykket frem til Kjællinghøl-broen blev derfor skåret fra.
Jeg nåede dog at få de sidste par hundrede meter med i Favrskov Kommune. Vibe Søndergaard Jensen havde egentlig anbefalet mig at gå op på Busbjerg og nyde udsigten, men efter knap 20 kilometer i omskifteligt terræn var benene ikke til andet end let gang ind til Bjerringbro Station, hvor jeg stod på toget tilbage mod Hinnerup.
Var det egentlig turen værd?
I toget sad jeg, træt og med lidt våde fødder, og reflekterede over min tur. I alt havde turen taget fem timer fra udkanten af Langå til stationen i Bjerringbro - derfor gjorde det også lidt ondt, da toget klarede samme rejse på blot ét kvarter.
Men trods udfordringerne er Gudenåstien gennem Favrskov absolut et anbefalelsesværdigt udflugtsmål.
På en solrig dag er området det flotteste - jeg har set - i Favrskov, og med det rigtige fodtøj og en kop varm kakao udgør Gudenåstien den perfekte efterårsudflugt.
Ja, det var bestemt turen værd. Og man behøver ikke at gå hele vejen, som jeg gjorde. Man kan også "nøjes" med den billedskønne og lidt mere behagelige tur fra Ulstrup til Bamsebo Camping.
Men skulle du alligevel vælge at gå hele turen, så send et par billeder ind som dokumentation. Så kvitterer jeg for indsatsen med en FavrskovLIV-kop.