Camilla Steen Møller og hendes mand Jacob forlader jobcenteret i Hadsten. Tavse går de ud på parkeringspladsen, sætter sig i bilen og kører hjem til Hinnerup. Det er en dag i begyndelsen af april. Hverken Camilla eller Jacob siger et ord. De føler sig begge tomme indeni. Ingen af dem forstår, hvordan det møde, de netop har forladt, kunne ende med det resultat. Et helt andet resultat, end de havde håbet.

Camilla har ikke helbred til at arbejde. På fem år hun gået fra en karriere på Aarhus Universitet i Ph.d-administrationen til nu at konstatere, at hun ikke har helbred til at passe et arbejde. Hun er 42 år.

Hun er diagnosticeret med fibromyalgi, en kronisk sygdom i centralnervesystemet, og hun lider af daglige spændingshovedpiner og migræne. Hun forklarer, at hun efter en halv times aktivitet er nødt til at lægge sig under et varmetæppe og med en kold klud på panden. I løbet af fem år er hendes arbejdsevne blevet mindre og mindre og smerterne værre og mere vedvarende.

Derfor vil hun gerne have Favrskov Kommune til at tildele hende førtidspension.

Med til mødet med jobcenteret den dag i april havde Camilla Steen Møller blandt andet en udtalelse fra en neurolog på Neurologisk Klinik i Aalborg. Udtalelsen fra neurologen gav Camilla håb om få sin sag taget op på et rehabiliteringsmøde med henblik på at blive indstillet til førtidspension. En førtidspension, som hun ønsker for at få ro til at koncentrere sig om sit helbred. Og for at få lidt energi til at være mor for sine sønner på 8 og 11 år. Ro til at få noget af den livskvalitet tilbage, som hun mangler i hverdagen, forklarer hun.

I sidste sætning opsummerer neurologen Camillas arbejdsevne således.

Med mit kendskab til Camilla mener jeg ikke, at hun er i stand til at varetage fast beskæftigelse indenfor nogen brancher.

Neurologen skriver også, at der ikke er realistiske udsigter til helbredelse for hovedpinen og at Camilla ikke tåler andet end kun ganske kortvarige belastninger/arbejdsopgaver (højst 30 minutter) førend hun har behov for hvile. Alligevel ønsker Jobcenter Favrskov en socialmedicinsk undersøgelse og en arbejdsmarkedsrettet psykologvurdering af Camilla Steen Møller. De vil beholde hende i ressourceforløb med mulighed for et potentielt endnu et praktikforløb. Altså er der ikke udsigt til at få tilkendt førtidspension. Det var den besked, Camilla og Jacob blev sendt hjem den dag i april.

En besked, som har påvirket familien og som endegyldigt har ødelagt Camilla og Jacobs tro på, at jobcenteret medregner hendes helbred og livskvalitet i sagsbehandlingen.

- For tre år siden, inden jeg startede i ressourceforløb, kunne jeg indimellem have en god dag, hvor smerteniveauet var lavt, og jeg ikke havde hovedpine hele dagen. Nu er min livskvalitet bare helt nede. Men jobcenteret vil stadig have, at jeg skal ud i praktik og til flere udredninger og psykologisk vurdering. Jeg må ikke engang have lov til at have lidt livskvalitet længere, siger Camilla Steen Møller.

I 10 år arbejdede Camilla Steen Møller i den akademiske verden på Aarhus Universitet i Phd-administrationen. Hun er uddannet cand. mag i Kultur, kommunikation og globalisering fra Aalborg Universitet, og hun var glad for sit arbejde i Phd.-administrationen.

- Jeg var dygtig til mit arbejde. Og jeg var vellidt.

Camilla har altid døjet med hovedpine, men været i stand til at holde det nede. I 2017 begyndte hun også at få ondt i ryggen, og hun led af smerter i hænder og arme. Det blev et helvede at sidde ved computeren. Camilla husker følelsen af uro over at mærke smerterne tage til.

- Hvorfor bliver mine hænder så stive? Hvorfor får jeg så ondt i ryggen, og hvorfor har jeg iskiassmerter? Jeg gik til lægen og spurgte, om det kunne være gigt, men det afviste han. Jeg prøvede helt desperat at træne det væk. Jeg gik til fysioterapeut. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at holde det nede.

Men det blev værre. Camilla blev sygemeldt fra sit arbejde på universitet, i første omgang i 14 dage for at få ro på kroppen. Men det var ikke nok, og sygemeldingen blev forlænget. Hun fortæller, at hendes arbejdsgiver på universitetet var forstående, men at hun selv kunne mærke, at der var noget helt galt med kroppen.

I dag tager Camilla fast fire slags smertestillende medicin samt flere andre præparater efter behov.

I 2016 oprettede Favrskov Kommune et såkaldt fastholdelsesteam, hvis beskrevne opgave det er at sætte ind med en tidlig indsats og sikre, at borgeren hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. Camilla fik tildelt en fastholdelseskonsulent, men det blev aldrig noget godt samarbejde, fortæller hun.

- Jeg ville gerne omplaceres til et andet arbejde på universitet. Et, hvor jeg ikke skulle sidde ret meget ved en computer. Fastholdelseskonsulenten skulle tage med mig til møder med arbejdsgiveren med henblik på at finde ud af, hvordan og hvor meget jeg kunne arbejde. Til et af de møder sagde hun "ja, det er virkelig også lidt, Camilla kan arbejde. Det er sjældent, jeg møder nogen, der kan arbejde så lidt". Det var rystende at høre på. Hun var der da i hvert fald ikke for at hjælpe mig.

Camillas mand Jacob husker godt den tid. Han husker, at det var Camilla, der kom med forslag til, hvordan hendes arbejdsdag på universitet måske kunne indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Og han er enig med sin kone i, at der ikke var meget samarbejdsvilje fra fastholdelseskonsulents side.

- Første gang, vi fik nogen som helst positiv tilkendegivelse fra fastholdelseskonsulenten var faktisk, da vi sagde, at vi ville trække Camilla ud af systemet og være selvforsørgende. For at få noget ro og bringe os i en situation, hvor vi selv kunne styre det og ikke var afhængige af andre. Det havde vi heldigvis mulighed for. Så da vi sagde "nu skal I ikke gøre mere for os," var det første og eneste gang, vi blev mødt positivt.

For Camilla og Jacob var håbet, at tiden helt væk fra arbejdsmarked og jobcenter kunne bruges på gennem forskellige forløb og behandlinger at få styrket Camillas helbred så meget, at hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Camilla har lavet en liste over de behandlingsforløb, hun har været igennem, nærmest som et CV.

Udredning og behandling hos reumatologer og neurologer, smertehåndteringsløb på Silkeborg Regionshospital, forløb på smerteklinikken Allévia i Højberg samt et fire ugers ophold på rehabiliteringsklinikken SANO. Desuden har hun konsulteret både kiropraktor, akupunktør samt seks forskellige fysioterapeuter.

Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver og bisidder i Camillas sag. Camilla og Jacob hyrede Maj Thorsen i 2020, da Jobcenter Favrskov to gange ville indstille Camilla til undersøges på Klinik for funktionelle lidelser, selvom Camillas læge ikke så et behov for det. Parret følte, at de havde brug for hjælp til at navigere i det komplekse system.

Maj Thorsen mener, at Camillas Steen Møller har prøvet meget ihærdigt at få det bedre.

- Camilla ligger helt i top i gruppen af borgere, som har prøvet allerflest behandlinger og tiltag for at få det bedre. Det er en lang liste, vi har. Men det er heller aldrig blevet mødt med nogen form for anerkendelse fra jobcentret.

I et års tid var Jacob Møller altså eneforsørger af familien, mens Camilla koncentrerede sig om forskellige behandlinger. Hun fik det dog ikke bedre. Hun vendte tilbage til Jobcenter Favrskov i 2020 og fik tildelt det ressourceforløb, som hun stadig er i nu.

Borgere med nedsat arbejdsevne kan få tildelt et fleksjob, hvis kommunen mener, at borgeren opfylder visse betingelser. Eksempelvis skal alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse gennem for eksempel omplacering være undersøgt, og kommunen skal vurdere, at arbejdsevnen er varig og væsentligt nedsat.

Camilla Steen Møller håbede, at et fleksjob kunne være en mulighed for hende. Men gennem to praktikforløb har hun erfaret, at der er for store smerte forbundet med at arbejde, hvorfor forløbene blev afbrudt. Hun oplever også, at hendes helbred bliver markant forværret, når hun arbejder.

- Det var et fleksjob, jeg troede på og håbede på, helt indtil efteråret sidste år. Da var jeg i praktik på Rønbækskolen. 30 minutter to gange om ugen. Og der fik jeg det igen værre. Min læge henviste mig til udredning på neurologisk klinik. Jobcentret fik redegørelsen fra neurologen i januar, og alligevel fastholder de, at jeg kan komme i en ny praktik med 30 minutters arbejde.

I det første praktikforløb fik Camilla stillet en madras til rådighed, så hun kunne hvile mellem opgaver. Camilla Steen Møller understreger, at det var noget, hun gerne selv ville, og at arbejdsgiveren var meget samarbejdsvillig og opsat på at efterleve Camillas ønsker.

Hun fik det værre af det praktikforløb, og efterfølgende har hun også klaget over, at jobcentret sendte hende i et praktikforløb, hvor sengeliggende hvil indgik i arbejdstiden.

- Dengang var jeg jo bare glad for, at jeg skulle i praktik. Så lå jeg der i en seng med dyne og varmepude og en ispose til panden. Og arbejdsgiveren så mig ligge sådan. Og der kom endda også kunder, som så mig ligge der. Men jeg tænkte ikke... Jeg tænkte bare, at så kunne jeg komme i praktik. Det ville jeg gerne.

Ifølge Jacob og Camilla har de igennem de i alt fem år, Camilla har været tilknyttet Jobcenter Favrskov, udvist en stor grad samarbejdsvillighed. Derfor har det også været hårdt for dem at konstatere, at det ikke har været tilfældet den anden vej, forklarer Jacob Møller.

Som Camillas mand har han stået ved hendes side gennem hele forløbet. Jacob fortæller, at han i starten var håbefuld, da han troede, at jobcentret ville være i stand til at hjælpe Camilla. Men efter flere år, hvor hans kone har fået det værre, og de begge har følt, at der ikke bliver lyttet til hverken dem eller lægefaglige personer, har han mistet troen.

- Vi var naive. Vi har hele tiden fået at vide, at "vi har de og de rammer, som vi kan gøre noget inden for." Men reelt blev der ikke gjort noget for Camilla. Vi blev bare sendt videre i henhold til den køreplan, vi fornemmede, vi skulle følge. Og den køreplan har helt sikkert ikke været for Camillas ve og vel. Og det har vi kun set tydeliger og tydeligere gennem de seneste fem år. Indtil vi nu står her.

Camilla har udtalelser fra både neurolog, fysioterapeut og egen læge, som samlet set beskriver en yderst ringe arbejdsevne.

- Vi ved, at vi kommer med en god sag, når Camilla har været i udredning et sted og fået en diagnose eller en beskrivelse, og den peger i den retning af, hvordan Camillas sag er. Når vi giver dem det, må de jo skulle hjælpe, tænker vi. Men det gør de ikke. Aldrig. Det lyder så definitivt, men jeg kan virkelig ikke huske, at vi nogensinde er gået positive derfra. Vi går kun derfra med bøjet hoved, hver eneste gang. Der er aldrig nogen, der reelt set har sagsbehandlet Camilla, som om de faktisk tænker på, hvordan Camilla kan få det bedre, siger Jacob Møller.

Tilbage i 2019 havde Camilla Steen Møller fået stillet diagnosen fibromyalgi. Hun deltog i det første praktikophold, hvor hun altså havde sengeliggende hvil i løbet af dagen. Sideløbende ville Jobcenter Favrskov gerne indstille hende til yderligere udredning på Klinik for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital. Det kunne Camilla ikke se behov for, idet hun mente hendes lidelser allerede var grundigt undersøgt, blandt andet med et fire ugers ophold på smerteklinikken SANO.

Camilla Steen Møllers egen læge var af samme holdning. To gange afviste han anmodningen fra Jobcenter Favrskov om at indstille Camilla til yderligere udredning på Klinik for funktionelle lidelser.

- Kommer fordi Favrskov kommune endnu engang har opfordret hende til at blive henvist til forskningsenheden I center for funktionelle lidelser. Som ved konsultationen i juni er det næppe sandsynligt at dette vil bringe noget nyt frem under solen set i lyset af de forløb hun allerede har på CV'et: psykologer, SANO, fysioterapeuter, rygcenter m.m, skriver Camilla Steen Møllers læge i et notat.

Camillas bisidder Maj Thorsen stiller sig meget kritisk over for, at Jobcenter Favrskov i et halvt år forsøgte at indstille Camilla Steen Møller til yderligere udredning - selvom hendes læge afviste behovet for det.

- De ignorerede jo lægens ord. Og da de endelig gav op, var det heller ikke sådan, at de så sagde, "nu lukker vi den fuldstændig af." Det kan jobcenteret godt gøre, hvis der er dokumentation for, at noget ikke skal gøres. Men tilbagemeldingen var, at det var sådan lidt lukket for nu. Medmindre der sker yderligere i sagen, så kan det tages op igen. Det der med, at der aldrig bliver lukket for noget. Det kan være enormt intimiderende, fordi det så bare bliver ved. At man som borger ikke har en afslutningsdato på sin sag er urimeligt.

Ifølge Maj Thorsen er Favrskov Kommune endnu engang i færd med at ignorere den lægefaglige vurdering. På mødet i april blev Camilla altså indstillet til yderligere socialmedicinsk udredning på Klinisk Funktion på Gødstrup sygehus samt en arbejdsmarkedspsykologisk undersøgelse.

- De ignorerer igen de lægelige oplysninger og tror, de er klogere end fagpersonerne. Og nu skal Camilla have foretaget en arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse. Det vil sige, at man psykologiserer en fysisk sygdom. Det er simpelthen ikke rimeligt. Den socialmedicinske udredning havde været nok. Havde vi haft kræfter til det, havde vi klaget igen. Men vi tør næsten ikke klage mere, vi vil bare have det sluttet, siger Maj Thorsen.

Camilla Steen Møller fortæller, at hun har for store smerter til at arbejde. Hun har forskellige fagpersoners ord på, at hendes arbejdsevne er nærmest ikke eksisterende, og at de mange behandlingsformer, hun har afprøvet, ikke har den ønskede effekt. Hun vil gerne have førtidspension for at bruge den smule overskud, hun har, på at være mor for sine børn og ikke skulle bekymre sig om møder, samtaler og praktikforløb i jobcentret.

Var Camilla bosat i anden kommune, havde det set anderledes ud, vurderer Maj Thorsen.

- Med mit brede erfaringsgrundlag fra sammenlignelige sager i mange andre kommuner, kan jeg bare sige, at hun med stor sandsynlighed havde fået førtidspension mange andre steder. Eksempelvis i Aarhus Kommune.

Camilla selv er overbevist om, at det er et spørgsmål om penge. At hun holdes i systemet, fordi det er billigere for Favrskov Kommune end at tildele hende førtidspension. Camillas påstand er, at jobcentret er klar over, at hun ikke kan arbejde.

- Jeg ved godt, at det handler om økonomi, og at der er grunde til, at man gerne vil have folk kørende. Jeg får invalidepension fra mit pensionsselskab. Det trækker de krone for krone i min ressourceforløb. Så jeg får et meget lille beløb fra kommunen. Det ved de jo godt. De ved godt, at jeg er en meget lille udgift for kommunen. Og de får refusion fra staten. De sparer penge hver måned, hvor de kan holde mig kørende. Det er jo smart for dem.

Maj Thorsen er kritisk over for den sagsbehandling, hendes klient har fået i Favrskov. Hun mener, at Jobcenter Favrskov går for vidt i det, hun kalder en "evindelig jagt på arbejdsevne hos borgerne".

- Der foregår en jagt efter ressourcer hos borgere, som lider af kroniske sygdomme, og jeg har set det ske i Favrskov i flere år. I deres iver efter at finde ressourcer og arbejdsevne, slider de i stedet borgerne ned. På livskvalitet, men også på funktionsevne. Man forhaler sagsbehandlingen og lytter ikke til læger og psykologer. Tidligere på ugen havde jeg en klient i røret fra Favrskov, hvis praktiserende læge anbefalede klienten at ringe til mig. Der må simpelthen være fagpersoner, der står magtesløse tilbage, siger Maj Thorsen.

Det er ikke en misundelsesværdig opgave, som jobcentrene er blevet stillet, når de skal forsøge at hjælpe syge borgere i arbejdet. Det siger borgmester Lars Storgaard, som samtidig slår fast, at han har fuld tillid til Jobcenter Favrskov.

De kommunale jobcentre har i de seneste måneder været genstand for en del kritik i kølvandet på flere historier, hvor borgere står frem og fortæller om dårlige oplevelser med systemet. Her kan du læse historien om Camille Steen Møller fra Hinnerup, der føler at Jobcenter Favrskov tilsidesætter de lægefaglige vurderinger, der er udarbejdet om hende.

Den samme kritik rejste en anden Favrskov-borger i et interview med TV2 Østjylland for en måned siden.

Lars Storgaard kan ikke udtale sig om Camilla Steen Møllers sag. Men ifølge borgmesteren er der ingen ansatte i jobcentret, der negligerer lægeerklæringer eller andre sundhedsfaglige udtalelser af borgere i eksempelvis ressourceforløb, som Camilla Steen Møller er en del af.

- Selvom en lægeerklæring siger, at arbejdsevnen er minimal, skal det stadig efterprøves. Der er ikke én i jobcentret, der ikke tager det alvorligt, det lægerne skriver. Det indgår som en helhedsvurdering, og der laves en samlet vurdering af borgeren. Arbejdsevne, fysisk helbred, psykisk helbred og så videre. Der et meget, vores folk skal tage stilling til, og det påduttes dem fra centralt hold, siger Lars Storgaard.

- Det svære er jo også, at jobcentrene jo er til at for at prøve at hjælpe folk i arbejde eller uddannelse. Det er hovedopgaven, som jobcentrene bliver bedt om at løse. Formålet med et ressourceforløb er jo at få borgeren at i ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller måske sågar tildele førtidspension, siger Lars Storgaard og minder om, at borgere jo altid har muligheden for at påklage en afgørelse i deres sag til Ankestyrelsen.

Kritikken af jobcentrene er for krads.

Det mener Isabell Friis Madsen (S), formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov Kommune. Hun ser et behov for reformer af et system, hvor der er plads til forenklinger, men de reformer skal komme fra Christiansborg, for det er begrænset, hvad kommunerne kan gøre, mener hun.

Overordnet er Isabell Friis Madsen tryg ved Jobcenter Favrskov og forvaltningen.

- Der er jo også hundredevis af borgere, som har et godt forløb og som går gennem jobcentret uden problemer, siger Isabell Friis Madsen.

Men opvejer de mange gode historier så de dårlige historier, som kommer frem i lyset for tiden? 

- Jeg synes da, at én dårlig sag er en sag for mange. Men jeg har egentlig stor tillid til, at det forvaltes rigtigt i jobcentret. Det er jo også en problematik, som kører på landsplan. Jeg har til gode at møde politikere og medarbejdere som ikke vil det bedste for borgerne.

- Men det er da klart, at vi interesserer os for historierne inden for vores system, fordi vi har en interesse i, at borgeren får den rette behandling. Det finder du vist ikke en politiker, der ikke mener.

Isabell Friis Madsen vil heller ikke kommentere på enkeltsager, men hun bakker borgmesteren op i spørgsmålet om sundhedsfaglige vurderinger.

- Men jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om, at man tilsidesætter lægefaglige vurderinger. De kan aldrig stå alene i en borgers sagsbehandling, de indgår som en helhed. Selvom der i sager kan ligge lægefaglige vurderinger, som man kan sige er tungtvejende, så skal der laves en helhedsvurdering af borgeren. Det kræver loven.

Gennem flere år har blandt andre læger og psykologer jævnligt rejst kritik af jobcentrene for ikke at lytte til de lægeattester, som de udarbejder som en del af borgernes sagsbehandling. Isabell Friis Madsen forstår, at det kan være frustrerende for læger, psykologer og fysioterapeuter. Det er dog ikke bare sådan, at sagsbehandlere egenhændigt kan træffe afgørelser, fortæller hun.

- Mange borgere har komplekse problemstillinger, og de lægefaglige vurderinger indgår på lige fod med andre vurderinger af borgeren. Når man visiterer til ressourcevurdering, er det jo ikke sådan, at sagsbehandlere kan sige, at så gør vi sådan og sådan og ser stor på lægefaglige vurderinger. Der sidder et rehabiliteringsteam, hvor der også indgår lægefaglige specialister, som er med til at vurdere borgerne.

I starten af september udsendte TV2 dokumentaren "Håbløst arbejde", hvor flere borgere stod frem og fortalte om langvarige, udsigtsløse forløb i forskellige jobcentre rundt om i landet. Der var ikke historier fra Jobcenter Favrskov i dokumentaren, men den gav alligevel stof til eftertanke hos Thake Fogh Cordt, byrådsmedlem fra Enhedslisten.

- Den kaldte på en væsentlig gennemgang. Så jeg bad om sagsindsigt i sager vedrørende Jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jeg opstillede en række kriterier til en stikprøvekontrol, og efterfølgende har vi lavet en gennemgang af 11 sager for at få afdækket tvivlen, som rigtig mange borgere og også politikere har haft.

I dette interview retter privatpraktiserende socialrådgiver og bisidder i Camilla Steen Møllers sag, Maj Thorsen, hård kritik af Jobcenter Favrskov. Hun siger blandt andet:

- Der foregår en evindelig jagt på arbejdsevne hos borgerne. I jobcentrets iver efter at finde selv de mindste ressourcer hos borgerne, der kan give dem blot nogle få timers beskæftigelse, ender de med at slide borgerne ned i stedet. Både på livskvalitet og funktionsevne.

Thake Fogh Cordt anerkender, at der er mange borgere, der står i svære situationer. Men på baggrund af den gennemgang, som han sammen med udvalgsformand Isabell Friis Madsen og ledelsen i Jobcenter Favrskov har lavet, ser han ikke tegn på slet spil fra Jobcenter Favrskov.

- Det er nogle virkelig fortvivlende situationer som nogle af borgerne har været i med næsten uendelige vandringer gennem systemet. Men min klare oplevelse er, at der ikke er noget, der tyder på, at der har været en negativ intention fra jobcenter. Det har også været en af de gode ting ved at sidde med jobcenterledelse og repræsentanter fra rehabiliteringsteamet. På den måde giver vi også et klart og tydeligt signal til jobcentret, så man ikke som leder kan være overivrig for at få en god økonomi.

Men I har gennemgået sagerne sammen med ledelsen i jobcentret. Sender det et signal til borgerne om, at der er lavet en uvildig gennemgang af sagerne? 

- Det er jo en problemstilling, og der er en rollefordeling mellem politikere og embedsmænd også. Vi er nødt til at lægge til grund, at de taler sandt. Grunden til, at vi har lavet gennemgangen er at folde ud i stedet for bare at tro på overordnet ord. Jeg har valgt nøgleoplysninger ud, som jeg gerne ville have belyst. Hvis vi skal efterprøve alle de konkrete beslutninger, det har vi svært ved. Vi er nødt til at stole på dem.

Thake Fogh Cordt kender også til Camilla Steen Møllers sag, men kan heller ikke diskutere den i medierne.

Han er klar over, at historierne med komplicerede og konfliktfyldte sagsforløb i jobcentrene er skadeligt for borgernes tillid til systemet. Hans egen gennemgang af et udsnit af sager efterlader ham dog med en mere rolig mavefornemmelse.

- Min tillid er genoprettet. Det er også det ene led i det at få lavet sagsgennemgang. Der er fuld politisk enighed om at tage hensyn til borgerens helbred og at borgerne kommer så godt og hurtigt videre.

Nu kommer der så nogle historier frem om borgere, som altså føler sig dårligt behandlet og blandt andet mener, at lægefaglige vurderinger mere eller mindre tilsidesættes. Hvad gør det ved din tillid? 

- Jamen det ryster da tilliden igen. Og det er vores pligt at reagere på de historier, der kommer frem.

Hvordan?

- Jeg har blandt andet efterlyst oplevelser hos borgere og sagsbehandlere om konkrete cases, som jeg kunne gå videre med og få belyst. Men lige nu er der ikke nogen, der kommer og siger, at jeg skal se på deres sag. Men der er også bred enighed om, at det i flere tilfælde er alt for lange forløb, og det er dårlige oplevelser for borgerne. Men der er vi jo nødt til at kigge mod Christiansborg, for det er der, der skal laves ændringer i loven.

Så I kan ikke gøre mere lokalt, mener du?

- Vi er forpligtet til, når vi eksempelvis laver arbejdsmarkedspolitikker, at være helt tydelig i formuleringerne om, hvordan vi ønsker at borgerne behandles, så der i hvert fald ikke kan opstå konspirationsteorier. Det skal være helt tydeligt, så borgerne ikke kan tro, at det er økonomisk gevinst, som vi jager. Der skal ikke være en mellemleder eller teamkoordinator der skal tro, at vi gerne vi holde dem fast i et forløb for at spare penge.

I kølvandet på de seneste måneders historier om jobcentre, der holder syge borgere i beskæftigelsesforløb i stedet for at tildele varige ydelser som fleksjob og førtidspension, har Maj Thorsen været meget synlig i debatten om de kommunale jobcentre.

Særligt TV2 Østjyllands historie om Rasmus Dalgaard fra Randers, der efter syv år i Randers Jobcenter har fået diagnosen PTSD, har fået stor opmærksomhed og kickstartet en debat om jobcentrene. Maj Thorsen hjalp som privatpraktiserende socialrådgiver Rasmus Dalgaard og hans familie, og hun mener, at det er på tide at åbne øjnene for, hvad der foregår i jobcentrene. For mange jobcentre underminerer simpelthen borgernes retssikkerhed og ser bort fra helbredsproblemer, mener hun. Kommunerne har en økonomisk motivation i at holde borgerne væk fra førtidspension, og derfor fastholdes de i udsigtsløse forløb og endeløse udredninger, lyder kritikken.

Og Maj Thorsens kritik er også rettet mod Favrskov Kommune. Hun anslår, at hun i de seneste fem år har hjulpet knap 30 borgere i kommunen. Deriblandt Camilla Steen Møller fra Hinnerup, hvis historie du kan læse her.

- Det virker til, at man har ualmindeligt svært at slippe borgerne til varig ydelse som fleksjob eller førtidspension her i kommunen. Jeg har mange sager, hvor borgeren har ønsket førtidspension, og hvor man bare må sige, at borgeren simpelthen ikke har evnen til at arbejde. Men jobcentrene ser det på en anden måde, og selv i sager med tungtvejende lægefaglig dokumentation afviser man borgeren, siger Maj Thorsen og uddyber:

- Jeg har haft sager i over 50 kommuner, så jeg har et stort sammenligningsgrundlag. Og jeg kan bare sige, at havde eksempelvis Camilla Steen Møller været borger i Aarhus Kommune, så havde hun ret sandsynligt fået førtidspension. Og det gælder for andre borgere i Favrskov også.

Fra 2015 og til 2017 var Maj Thorsen ansat i Favrskov Kommune som uddannelseskonsulent. Hun tænker tilbage på det som en god tid, hvor det lykkedes at hjælpe mange unge videre i systemet og ud af "endeløse praktikker", som hun beskriver det. I dag har hun et godt samarbejde med flere af de ansatte socialrådgivere i jobcentret i Hadsten, understreger hun.

I denne artikel forholder tre lokale politikere, deriblandt borgmester Lars Storgaard (K) samt formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Isabell Friis Madsen (S) siger til kritikken af Jobcenter Favrskov.

Når en borger bliver syg og ude af stand til at arbejde, er der i den ideelle sagsbehandling et godt samarbejde mellem jobcenter og borgerens praktiserende læge - foruden de specialister, som ofte indgår i udredning af borgeren.

Men i sager i Favrskov Kommune er det Maj Thorsens oplevelse, at sagerne ofte forhales, og at man ikke lytter til vurderinger fra praktiserende læger og psykologer.

- Der foregår en evindelig jagt på arbejdsevne hos borgerne. Jeg kalder det en jagt. En ressourcejagt, kan man også sige. I jobcentrets iver efter at finde selv de mindste ressourcer hos borgerne, der kan give dem blot nogle få timers beskæftigelse, ender de med at slide borgerne i stedet. Både på livskvalitet og funktionsevne.

Hvad mener du, når du siger, at der er et problem med menneskesynet i Jobcenter Favrskov?

- Jeg må undre mig over, at jeg kan sidde med helt sammenlignelige sager fra andre kommuner, hvor borgerne får tilkendt førtidspension, mens det ikke er tilfældet i Favrskov. I sager, hvor borgere har kroniske lidelser og ingen funktionsevne. Som eksempelvis Camilla. Jeg har mange borgere, som simpelthen får frataget deres livskvalitet og ikke engang har kræfter til at være der for deres familie. Det er ikke jobcentrets opgave af fratage borgerne livskvalitet ved at holde dem i endeløse forløb.

Det er i sidste ende et spørgsmål om ledelse, siger Maj Thorsen.

- Det er ledelsen der står med det overordnede ansvar. Jeg tror ikke, at sagsbehandlere og socialrådgivere går på arbejde og har lyst til at ødelægge folks liv.

Der er jo også borgere, der har gode oplevelser med Jobcenter Favrskov? Og andre jobcentre for den sags skyld. 

- Vi er langt ude over, hvad de gode jobcenterforløb kan opveje. 20 gode kan ikke opveje et dårligt. Man kan ikke sætte det sådan op. Det er ikke rimeligt, hvad mange borgere udsættes for. Når jeg har så mange sager i Favrskov, hvor mange er der så, der ikke kommer til mig? Folk der ikke har råd til at hyre mig? Man er ikke interesseret i reelt at høre, hvad borgerne er udsat for. For det vil betyde at man skal lave væsentlige forandringer i jobcentret. Det tror jeg ikke, man tør åbne øjnene over for.

Ifølge Maj Thorsen er det et stort problem, at borgere stilles uden klagemuligheder, hvis de mener, de ikke får en korrekt sagsbehandling. Som borger kan man skrive til byrådet og klage over sagsbehandlingen, som blandt andre Camilla Steen Møller har gjort, men efter Maj Thorsens erfaringer nytter det sjældent noget. Og Ankestyrelsen behandler kun klager over afgørelser, ikke sagsbehandling.

- De har reelt ingen steder at klage. Hvad er det for nogle mennesker, der leder kommunerne? Forstår jeg, at der er presset økonomi i kommunerne? Ja, det gør jeg. Men mange af borgere, som jeg står med, kan man simpelthen ikke hjælpe i arbejde. De er for syge. Skal jeg virkelig komme med målene til ligkisten, før de slipper folk? Skal det være så galt?

Det ødelægger borgernes retfærdighedsfølelse, at de ofte bliver mødt med mistro fra jobcentres side. Og det er et stort problem, at borgerne føler, at man ikke tror på dem, når de klager over sagsbehandling, fortæller Maj Thorsen.

- Politikerne skal starte med at tro på, hvad vi siger. Jeg har en klar opfattelse af, at man ikke tror på, hvad vi siger. Det er da simpelthen så frustrerende. Det her er altså ikke borgere, der bare vil have. Det er ikke borgere, som er sure og tvære over at de ikke kan få den afgørelse, som de vil have. Det er borgere, som opfylder betingelserne for førtidspension. Jeg har dokumentation for hver eneste ting, jeg går ud og hævder og påstår, når jeg hjælper en borger med at søge førtidspension.

Det er ikke altid, at borgerne ønsker at klage, når de har fået afslag. Det er ikke altid, at de har overskuddet til det. Og indimellem advarer Maj Thorsen også borgerne om, at de risikerer at stå skuffet tilbage med det svar, der bliver givet til deres klage.

- Folk føler sig så angrebet på retsfølelsen. Det synes jeg politikker skal gøres opmærksomme på. De står med ansvaret og det er dem, der gang på gang lader til at tro mere på forvaltning og medarbejdere end borgerne. Det er ubehageligt at stå med den virkelighed.

Som privat socialrådgiver tager Maj Thorsen 900 kroner i timen for at være bisidder og yde partsrepræsentation. Og hendes forretning blomstrer, for mange har brug for hjælp.

- Mange borgere, og særligt dem der mangler ressource og overskud, bliver simpelthen kørt over i det her system. Og jeg har altså klienter fra alle samfundslag. En del er kontanthjælpsmodtagere, en kæmpestor bred gruppe er borgere fra den pæne middelklasse og helt op til direktøren. Og når folk kommer til mig, er sagsbehandlingen ofte gået skævt. Som borger mister man helt fodfæstet, også i forhold til en selv. Man spørger sig selv, "hvad er egentlig rigtigt her? Burde jeg medvirke i det her, og er jeg måske bare svag?"

Det er et udtryk for, at der er et stort samfundsproblem, og at borgerne føler sig hjælpeløse og umyndiggjorte i de kommunale jobcentre, mener Maj Thorsen.

- Det kan simpelthen ikke passe, at man så skal hyre sådan en som mig, der i nogle tilfælde må sige til en borger "du skal stoppe i den praktik. Nu! Der er lægefaglig dokumentation for, at det her forværrer dit helbred. Du skal stoppe nu". Det kan jo simpelthen ikke passe.

Der er, understreger Maj Thorsen igen, et problem på ledelsesniveau i Jobcenter Favrskov.

- Man kan sagtens gøre det bedre i Favrskov og give en mere smidig sagsbehandling. Men der sidder nogle et sted i ledelsen som ikke skulle være der. Jeg har så tit forsøgt at få politikere i tale og gjort dem opmærksom på det. Jeg er med på, at det er dyrt at give en varig ydelse - men det må ikke stå i vejen for, at man overholder lovgivningen. Og der sker lovbrud på jobcentret i Favrskov Kommune.

Randers, Favrskov og København. Det er de tre kommuner, Maj Thorsen har flest sager i, og hvor hun oplever den mest rigide sagsbehandling. Der er dog ved at ske en ændring i Københavns Kommune, fortæller hun, og for nylig holdt hun møde med jobcenterledelsen for at diskutere, hvordan sagsbehandlingen i kommunen kan blive bedre.

Hun ville gerne have et lignende møde med politikere og jobcenterledelse i Favrskov Kommune. Hun tvivler dog på, at det kommer i kalenderen lige med det første.

- Det siger mig noget om, at de ikke tror på mig. Og de forstår ikke, hvad det handler om. Fordi jeg tror, at jobcentret er dygtig til at fralægge sig ansvar og glatte ud. Så står politikere tilbage og siger, at det går fint, men hvor mange historier vil de have? Hvor meget offentlig kritik for skal der til for, at de ser, at der er noget om det, vi siger? Men lytter de til os, så bliver det dyrere for kommunen. For de varige ydelser er dyre.