Han begyndte at arbejde i butikken som treårig - snart har han drevet den i 25 år: - Man kan nørde ost, nøjagtigt ligesom man kan nørde vin
Går du en tur ind i Ostebutikken Lading Mejeri, kan du i dag støde på en ældre herre på 88, der går rundt og arbejder. Han er butikkens tidligere indehaver - i dag har hans søn overtaget tjansen og faktisk haft den i snart 25 år.
For nuværende indehaver Mogens Lyngby Pedersen startede eventyret med ostebutikken allerede, da han var blot tre år gammel. Som dreng arbejdede han mange timer i sin fars butik og mejeri. Siden har han opbygget en sand kærlighed til ost - en kærlighed, som viser sig, når han taler om alle de små detaljer, der gør forskelle for smagene i en ost, såsom hvor køerne har græsset i et område og hvilke racer, mælken kommer fra.
Nørderiet, passionen og hans arbejde som ostesælger har også hjulpet ham ind i en fornem klub - et ostelaug etableret i Frankrig, som kun fire danske osteforhandlere er en del af.
Det hele begyndte for 55 år siden, da han var en lille purk på tre år.
- Jeg kørte rundt på min trehjulede cykel i mejeriet. Så pakkede de voksne osten og lagde den ned på ladet af min cykel. Jeg fik en halv øre per ost, jeg transporterede - og så fik jeg fri is fra butikken, fortæller Mogens Lyngby Pedersen, indehaver af Ostebutikken Lading Mejeri.
Dengang var det hans far, der ejede mejeriet og den tilhørende lille butik sammen med farens bror. Senere blev selve mejeriet lukket ned, og nu er der kun butikken tilbage.
Egentlig havde Mogens Lyngby Pedersen søgt væk fra ostens verden, da han som ung besluttede sig for at butiksuddanne sig. I 14 år arbejdede han i forskellige supermarkeder og solgte i en periode også sportsudstyr - indtil det en dag gav mening at slå pjalterne sammen med faren igen.
Nu er det snart 25 år siden, at Mogens Lyngby Pedersen købte sin far ud af foretagendet, og siden har han selv ejet og drevet forretningen - plus de ekstra butikker, det siden er blevet til, som ligger i henholdsvis Randers, Viborg, Aarhus og Odder.
Man skal lytte til kunden
Årene har han brugt på at udvikle butikken, udvikle sig selv og udvide forretningen. Det er dog ikke så ligetil at udvikle en specialforretning. Man kan ikke bare gå rundt om hjørnet og se, hvordan de fornyer sig i det lokale supermarked og blive inspireret af det.
- Alle ostebutikker herhjemme er meget forskellige. Jeg kender stort set dem alle, fordi jeg er formand for vores indkøbsforening og har været det i 14 år. Så jeg kommer rundt og ser, hvor forskellige vi er. Jeg gør det på min måde, og andre gør det på deres måde.
Mogens Lyngby Pedersen, indehaver af Ostebutikken Lading MejeriVi får tit at vide, at vi bare kan sætte priserne op. Men det kan vi ikke, for så kommer kunderne jo ikke. Hvis kunderne ikke kommer, så sælger vi mindre, og så bliver vi uinteressante at handle med for leverandørerne. Derfor er det vigtigt for os at holde gang i hinanden, os ostesælgere i indkøbsforeningen, og det er vigtigt at være loyale over for dem, vi handler med. Så må vi håbe, at det vender igen på et tidspunkt.
Der er dog ingen tvivl om, hvad eller hvem, der er i centrum - udover selvfølgelig osten.
- Det handler meget om at lytte til kunderne og også forsøge at udvikle kunderne. Tiden ændrer sig, og jeg ændrer mig. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at se det første ostebord, jeg lavede ved siden af det, vi laver i dag, hvis vi virkelig skal give den gas. Det er helt anderledes. Det er nogle andre smage, vi er optagede af. Man udvikler sig og får noget viden om osten, som man synes er interessant at formidle videre, siger han.
Ost kan sagtens nørdes
Han nyder at nørde i ostene, deres smage og deres tilbliven. Faktisk kan man nørde lige så meget i oste, som man kan i vin og kaffe. Og det gør han.
- Hvis man ser på en ost fra alperne, så er det for eksempel ikke lige meget, om køerne er gået nede i dalen eller oppe på bjerget om sommeren, eller hvilket foder de har fået. Det smitter af på mælken, det er klart. Man tænker bare ikke over det. Men det er sådan noget, man nørder med, når det handler om ost.
- Det er lige som med vin, hvor man ser på, hvilken jord druerne står på, og så kan det være dét, der afgør smagen.
Mejeriet fra 1886
Det hele starter den 23. april 1886 for osten i Lading. Det er dagen, hvor mejeriet åbner sine døre for første gang og begynder at producere de hvide og gule masser lavet på mælk fra danske køer.
En fredag i 1959 falder bestyreren om i mejeriet og dør. Mandagen efter kommer to unge mænd til byen, et par brødre på 25 og 28 år fra Nordjylland. De køber stedet som privatmejeri. Senere kommer ostebutikken til.
Den ene af de to brødre går stadig rundt i butikken i dag, 88 år gammel. Han er far til butikkens nuværende indehaver Mogens Lyngby Pedersen.
Det er omtrent 35 år siden, at selve mejeriet lukkede. Siden da har der kun være ostebutik på stedet, hvor der nu sælges oste fra mejerier i Danmark, Holland, England, Belgien, Spanien, Italien, Norge, Irland, Østrig og Schweiz.
Den slags ostenørderi betaler sig. Der er nemlig nogle, der har opdaget Mogens Lyngby Pedersen, hans hårde arbejde som ostesælger og hans passion for ostene.
For syv år siden fik han anerkendelse af den mest prominente slags, og beviset for det hænger i glas og ramme på hans kontor i Lading. Dengang blev han optaget i det verdensomspændende ostelaug, der startede i Frankrig, Guilde Internationale Des Fromagers.
Det er ikke en klub, man kan melde sig ind i. Man bliver udplukket til det. I Danmark er der i alt fire osteforhandlere, som er en del af den fornemme klub, fortæller han.
Butikker måtte lukke
Trods det hårde arbejde og den enorme passion, så er alt ikke altid fryd og gammen.
I begyndelsen af 2022 havde kæden syv butikker - nu er der fem tilbage. To måtte lukke på grund af eftervirkninger af corona. Et tab, der tydeligt gør ondt på osteelskende og -sælgende Mogens Lyngby Pedersen.
For tiden bekymrer han sig også en del for andre forretningshavende og særligt de små specialbutikker.
- Det er katastrofalt, det, der sker i øjeblikket for fiskehandlere, slagtere og især bagere - at de bare lukker på grund af de høje elregninger. De får ingen hjælp.
- Vi får tit at vide, at vi bare kan sætte priserne op. Men det kan vi ikke, for så kommer kunderne jo ikke. Hvis kunderne ikke kommer, så sælger vi mindre, og så bliver vi uinteressante at handle med for leverandørerne. Derfor er det vigtigt for os at holde gang i hinanden, os ostesælgere i indkøbsforeningen, og det er vigtigt at være loyale over for dem, vi handler med. Så må vi håbe, at det vender igen på et tidspunkt.
Nej tak til ny hovedvej
Heldigvis har ostebutikken i Lading dog fortsat mange trofaste kunder, som ikke opgiver traditionen med at købe ost i butikken.
Udover lokale fra området har han dog også en anden særlig type kunder, nemlig pendlere.
Om det så er folk fra det midt- og vestjyske, der kører gennem Lading på vej til Skejby, hvor de skal til undersøgelser på hospitalet, om det er arbejdende, som dagligt pendler mellem Viborg og Aarhus eller forældre, hvis børn er flyttet til landets næststørste by. Viborgvejs bilister står utvivlsomt for en betydelig del af omsætningen i butikken.
Derfor er butikkens indehaver vældig glad for den trafikerede hovedvej. Det betyder også, at han selv erklærer sig som muligvis den eneste i regionen, der ikke bryder sig om planerne om at lade hovedvejen gå uden om Lading engang om 10 års tid.
- Den dag, det sker, der har vi halveret salget fra dag ét. Det er ærgerligt, men lad os nu se, om vejen overhovedet er blevet flyttet til den tid.
- Det, jeg er bange for, hvis vejen kommer til at gå uden om byen en dag, er, at kunderne langvejs fra glemmer os. Der er trods alt mange, der sælger ost.
Hvem skal overtage?
Og apropos fremtiden, så kan man spørge sig selv, hvordan butikken mon skal køre videre om 10 eller 20 år. Den dag Mogens Lyngby Pedersen vil bruge mindre tid på arbejde.
Han har to sønner, men ingen af dem står til at overtage, ligesom han selv overtog fra sin far. Den ældste søn på 22 læser jura og ifølge ostehandleren selv er sønnen for klog til at drive en butik. Den yngste søn på 20 har svær autisme og er derfor heller ikke oplagt kandidat til at overtage tjansen.
Derfor afhænger butikken i fremtiden af, at den helt rette vil drive stedet videre i den rigtige ånd.
- Det skal ske fornuftigt, hvis nogen en dag skal overtage butikken. Ellers må den lukke.
Men indtil videre nyder Mogens Lyngby Pedersen fortsat livet i butikken. At møde på arbejde og hver dag smage en ny ost, man ikke har smagt før - at nørde i smagene. At sende kunder glade ud af butikken med de helt rette oste. At udvikle kunderne og udfordre dem på smag, at yde god service bag disken, hvor der ikke er det mindste fokus på indtjening, men udelukkende på tilfredse kunder og at være kendt og anerkendt som en ærlig ostebutik med troværdigheden i orden.