Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mogens Lyngby Pedersen er indehaver af Ostebutikken Lading Mejeri. En butik, som hans far startede med sin bror i 1959. Medaljen viser, at den nuværende indehaver er optaget i et fint, fransk ostelaug. Foto: Sarah Bech / JFM

- Ost kan sagtens nørdes

De seneste år synes jeg at have bemærket, at det lader til at være blevet mere og mere moderne at gå op i mere luksuriøse udgaver af helt almindelige mad- og drikkevarer som for eksempel kaffe og ost. Vin har vist været smart i lidt længere tid.

Måske er det kun i min vennekreds, hvor de fleste er i slutningen af 20'erne, men der sætter flere i hvert fald pris på en rigtig god ost, end de gjorde for bare tre år siden. Jeg har eksempelvis en kammerat, der på sine forretningsrejser i Holland altid skal købe masser af særlig ost med hjem.

Man behøver dog ikke at tage så langt for at købe god ost - heller ikke hvis man vil erhverve sig den hollandske slags.

Lige midt i Lading ligger nemlig Ostebutikken Lading Mejeri som drives af en meget passioneret osteelsker, der til daglig bor i Hammel.

Snart har Mogens Lyngby Pedersen "sølvbryllup" med ostebutikken, når han har drevet den i 25 år. Han ved ikke helt hvordan det skal fejres - men fejres, det skal det.

Sortimentet er tidoblet på den tid, Mogens Lyngby Pedersen har drevet butikken, og det forandres hele tiden. Nye oste tages ind og afprøves. Hver dag kan indehaveren selv smage en ost, han aldrig har smagt før. Og han elsker at nørde i ostene.

Derfor modtog han i 2015 også en helt særlig anerkendelse for sin passion og sit arbejde som ostesælger.

Netop indehaveren selv og ostebutikken i Lading kan du blive meget klogere på i denne udgave af nyhedsbrevet. Er du også en af dem, der går op i ost, så er du næsten nødt til at lægge vejen forbi ostebutikken - så støtter du også det gode, lokale handelsliv.

Du kan også få svar på de vigtigste spørgsmål om den nye affaldssorteringsordning, der træder i kraft her i Favrskov til maj. Selvom det kan virke til at være i god tid, er der måske nogle ting, du derhjemme med fordel kan nå at forberede, inden tiden kommer - for eksempel hvis I skal have bygget et større affaldsskur, når to affaldsbeholdere snart bliver til tre.

Til slut får du en kort version af andre lokale nyheder, der er gode at have med.

Rigtig god læselyst - og god weekend!

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist
Mogens Lyngby Pedersen er indehaver af Ostebutikken Lading Mejeri. En butik, som hans far startede med sin bror i 1959. Indtil da havde der i bygningerne været mejeri - uden salg af oste - siden 23. april 1886. Foto: Sarah Bech / JFM

Han begyndte at arbejde i butikken som treårig - snart har han drevet den i 25 år: - Man kan nørde ost, nøjagtigt ligesom man kan nørde vin

Går du en tur ind i Ostebutikken Lading Mejeri, kan du i dag støde på en ældre herre på 88, der går rundt og arbejder. Han er butikkens tidligere indehaver - i dag har hans søn overtaget tjansen og faktisk haft den i snart 25 år.

For nuværende indehaver Mogens Lyngby Pedersen startede eventyret med ostebutikken allerede, da han var blot tre år gammel. Som dreng arbejdede han mange timer i sin fars butik og mejeri. Siden har han opbygget en sand kærlighed til ost - en kærlighed, som viser sig, når han taler om alle de små detaljer, der gør forskelle for smagene i en ost, såsom hvor køerne har græsset i et område og hvilke racer, mælken kommer fra.

Nørderiet, passionen og hans arbejde som ostesælger har også hjulpet ham ind i en fornem klub - et ostelaug etableret i Frankrig, som kun fire danske osteforhandlere er en del af.

Midt i Lading ligger en ostebutik med en lang historie bag sig. En del af forklaringen på, at butikken har eksisteret i så mange år, er en enorm passion for ostene og en indehaver, der har formået at udvikle sig selv og butikken med tiden.

Det hele begyndte for 55 år siden, da han var en lille purk på tre år.

- Jeg kørte rundt på min trehjulede cykel i mejeriet. Så pakkede de voksne osten og lagde den ned på ladet af min cykel. Jeg fik en halv øre per ost, jeg transporterede - og så fik jeg fri is fra butikken, fortæller Mogens Lyngby Pedersen, indehaver af Ostebutikken Lading Mejeri.

Dengang var det hans far, der ejede mejeriet og den tilhørende lille butik sammen med farens bror. Senere blev selve mejeriet lukket ned, og nu er der kun butikken tilbage.

Egentlig havde Mogens Lyngby Pedersen søgt væk fra ostens verden, da han som ung besluttede sig for at butiksuddanne sig. I 14 år arbejdede han i forskellige supermarkeder og solgte i en periode også sportsudstyr - indtil det en dag gav mening at slå pjalterne sammen med faren igen.

Nu er det snart 25 år siden, at Mogens Lyngby Pedersen købte sin far ud af foretagendet, og siden har han selv ejet og drevet forretningen - plus de ekstra butikker, det siden er blevet til, som ligger i henholdsvis Randers, Viborg, Aarhus og Odder.

Man skal lytte til kunden

Årene har han brugt på at udvikle butikken, udvikle sig selv og udvide forretningen. Det er dog ikke så ligetil at udvikle en specialforretning. Man kan ikke bare gå rundt om hjørnet og se, hvordan de fornyer sig i det lokale supermarked og blive inspireret af det.

- Alle ostebutikker herhjemme er meget forskellige. Jeg kender stort set dem alle, fordi jeg er formand for vores indkøbsforening og har været det i 14 år. Så jeg kommer rundt og ser, hvor forskellige vi er. Jeg gør det på min måde, og andre gør det på deres måde.

Vi får tit at vide, at vi bare kan sætte priserne op. Men det kan vi ikke, for så kommer kunderne jo ikke. Hvis kunderne ikke kommer, så sælger vi mindre, og så bliver vi uinteressante at handle med for leverandørerne. Derfor er det vigtigt for os at holde gang i hinanden, os ostesælgere i indkøbsforeningen, og det er vigtigt at være loyale over for dem, vi handler med. Så må vi håbe, at det vender igen på et tidspunkt.

Mogens Lyngby Pedersen, indehaver af Ostebutikken Lading Mejeri

Der er dog ingen tvivl om, hvad eller hvem, der er i centrum - udover selvfølgelig osten.

- Det handler meget om at lytte til kunderne og også forsøge at udvikle kunderne. Tiden ændrer sig, og jeg ændrer mig. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at se det første ostebord, jeg lavede ved siden af det, vi laver i dag, hvis vi virkelig skal give den gas. Det er helt anderledes. Det er nogle andre smage, vi er optagede af. Man udvikler sig og får noget viden om osten, som man synes er interessant at formidle videre, siger han.

Ost kan sagtens nørdes

Han nyder at nørde i ostene, deres smage og deres tilbliven. Faktisk kan man nørde lige så meget i oste, som man kan i vin og kaffe. Og det gør han.

I Ostebutikken Lading Mejeri kan du finde omkring 350 forskellige oste fra mange forskellige lande. Her skulle være nok at vælge imellem, selv for den kræsne ostespiser. Foto: Sarah Bech / JFM

- Hvis man ser på en ost fra alperne, så er det for eksempel ikke lige meget, om køerne er gået nede i dalen eller oppe på bjerget om sommeren, eller hvilket foder de har fået. Det smitter af på mælken, det er klart. Man tænker bare ikke over det. Men det er sådan noget, man nørder med, når det handler om ost.

- Det er lige som med vin, hvor man ser på, hvilken jord druerne står på, og så kan det være dét, der afgør smagen.

Mejeriet fra 1886

Det hele starter den 23. april 1886 for osten i Lading. Det er dagen, hvor mejeriet åbner sine døre for første gang og begynder at producere de hvide og gule masser lavet på mælk fra danske køer.

En fredag i 1959 falder bestyreren om i mejeriet og dør. Mandagen efter kommer to unge mænd til byen, et par brødre på 25 og 28 år fra Nordjylland. De køber stedet som privatmejeri. Senere kommer ostebutikken til.

Den ene af de to brødre går stadig rundt i butikken i dag, 88 år gammel. Han er far til butikkens nuværende indehaver Mogens Lyngby Pedersen.

Det er omtrent 35 år siden, at selve mejeriet lukkede. Siden da har der kun være ostebutik på stedet, hvor der nu sælges oste fra mejerier i Danmark, Holland, England, Belgien, Spanien, Italien, Norge, Irland, Østrig og Schweiz.

Den slags ostenørderi betaler sig. Der er nemlig nogle, der har opdaget Mogens Lyngby Pedersen, hans hårde arbejde som ostesælger og hans passion for ostene.

For syv år siden fik han anerkendelse af den mest prominente slags, og beviset for det hænger i glas og ramme på hans kontor i Lading. Dengang blev han optaget i det verdensomspændende ostelaug, der startede i Frankrig, Guilde Internationale Des Fromagers.

I 2015 blev Mogens Lyngby Pedersen optaget i det fine franske ostelaug, Guilde Internationale Des Fromagers på grund af sit arbejde med oste i Ostebutikken Lading Mejeri. Foto: Sarah Bech / JFM

Det er ikke en klub, man kan melde sig ind i. Man bliver udplukket til det. I Danmark er der i alt fire osteforhandlere, som er en del af den fornemme klub, fortæller han.

Butikker måtte lukke

Trods det hårde arbejde og den enorme passion, så er alt ikke altid fryd og gammen.

I begyndelsen af 2022 havde kæden syv butikker - nu er der fem tilbage. To måtte lukke på grund af eftervirkninger af corona. Et tab, der tydeligt gør ondt på osteelskende og -sælgende Mogens Lyngby Pedersen.

For tiden bekymrer han sig også en del for andre forretningshavende og særligt de små specialbutikker.

- Det er katastrofalt, det, der sker i øjeblikket for fiskehandlere, slagtere og især bagere - at de bare lukker på grund af de høje elregninger. De får ingen hjælp.

- Vi får tit at vide, at vi bare kan sætte priserne op. Men det kan vi ikke, for så kommer kunderne jo ikke. Hvis kunderne ikke kommer, så sælger vi mindre, og så bliver vi uinteressante at handle med for leverandørerne. Derfor er det vigtigt for os at holde gang i hinanden, os ostesælgere i indkøbsforeningen, og det er vigtigt at være loyale over for dem, vi handler med. Så må vi håbe, at det vender igen på et tidspunkt.

Nej tak til ny hovedvej

Heldigvis har ostebutikken i Lading dog fortsat mange trofaste kunder, som ikke opgiver traditionen med at købe ost i butikken.

Udover lokale fra området har han dog også en anden særlig type kunder, nemlig pendlere.

Udefra ser ostebutikken en anelse anonym ud. Her er ikke kæmpe vinduer med udstillede oste, men kommer du først indenfor, er du ikke i tvivl om, at du står i en ostebutik. Her hjælper duften også på vej. Foto: Sarah Bech / JFM

Om det så er folk fra det midt- og vestjyske, der kører gennem Lading på vej til Skejby, hvor de skal til undersøgelser på hospitalet, om det er arbejdende, som dagligt pendler mellem Viborg og Aarhus eller forældre, hvis børn er flyttet til landets næststørste by. Viborgvejs bilister står utvivlsomt for en betydelig del af omsætningen i butikken.

Derfor er butikkens indehaver vældig glad for den trafikerede hovedvej. Det betyder også, at han selv erklærer sig som muligvis den eneste i regionen, der ikke bryder sig om planerne om at lade hovedvejen gå uden om Lading engang om 10 års tid.

- Den dag, det sker, der har vi halveret salget fra dag ét. Det er ærgerligt, men lad os nu se, om vejen overhovedet er blevet flyttet til den tid.

- Det, jeg er bange for, hvis vejen kommer til at gå uden om byen en dag, er, at kunderne langvejs fra glemmer os. Der er trods alt mange, der sælger ost.

Hvem skal overtage?

Og apropos fremtiden, så kan man spørge sig selv, hvordan butikken mon skal køre videre om 10 eller 20 år. Den dag Mogens Lyngby Pedersen vil bruge mindre tid på arbejde.

Han har to sønner, men ingen af dem står til at overtage, ligesom han selv overtog fra sin far. Den ældste søn på 22 læser jura og ifølge ostehandleren selv er sønnen for klog til at drive en butik. Den yngste søn på 20 har svær autisme og er derfor heller ikke oplagt kandidat til at overtage tjansen.

Derfor afhænger butikken i fremtiden af, at den helt rette vil drive stedet videre i den rigtige ånd.

- Det skal ske fornuftigt, hvis nogen en dag skal overtage butikken. Ellers må den lukke.

Men indtil videre nyder Mogens Lyngby Pedersen fortsat livet i butikken. At møde på arbejde og hver dag smage en ny ost, man ikke har smagt før - at nørde i smagene. At sende kunder glade ud af butikken med de helt rette oste. At udvikle kunderne og udfordre dem på smag, at yde god service bag disken, hvor der ikke er det mindste fokus på indtjening, men udelukkende på tilfredse kunder og at være kendt og anerkendt som en ærlig ostebutik med troværdigheden i orden.

Fra maj skal borgerne i Favrskov Kommune begynde at sortere affald i tre affaldsbeholdere. I alt skal affaldet sorteres i 10 kategorier fordelt på fem rum i beholderne samt en kasse til farligt affald. Foto: Kredsløb

Snart skal du sortere affald i 10 kategorier - men har du overhovedet plads til det? Og hvad skal det koste?

Er du klar? Altså til, at de nye affaldssorteringsregler træder i kraft? Hvis ikke, har du lidt tid at løbe på endnu, for det sker først til maj.

Til den tid kommer der nye regler for, hvor ofte affaldsbeholderne bliver tømt, når affaldet skal sorteres på nye måder, så en større del af det kan genanvendes. Desuden skal du til at gøre plads til tre frem for de nuværende to beholdere.

Det bliver dog lidt dyrere at være kunde hos Favrskov Forsyning med den nye ordning, og så er det vigtigt at huske på, at den nye sortering ikke kun er for husejerne - den gælder nemlig for alle.

I vel lidt god tid har vi her samlet et potpourri af spørgsmål og svar om den nye ordning. På den måde kan du nå at forberede dig lidt på ændringerne og måske gøre affaldsskuret større, så der bliver plads til en ekstra affaldsbeholder.

Hvornår træder den nye ordning om affaldssortering i kraft? Hvor meget ekstra plads får du brug for til dine affaldsbeholdere? Og hvor ofte bliver de nye beholdere egentlig tømt?

Få svar på en masse spørgsmål om den nye affaldssortering lige her.

Hvad skal der ske?

Affald skal sorteres på en ny måde i Favrskov Kommune. Det betyder blandt andet, at de, der bor i hus, skal have tre affaldsbeholdere stående. Den nuværende beholder til restaffald udskiftes og erstattes med to nye mørkegrå beholdere. Du beholder den genbrugsbeholder, som du allerede bruger i den nuværende ordning.

Hvornår træder de nye sorteringsregler i kraft?

Den nye ordning gælder fra maj 2023.

Den primære årsag til, at det ikke sker før, er, at Favrskov Forsynings kontrakter med dem, der indsamler affaldet nu, først udløber i 2023. Dermed ville det være dyrere at gå i gang tidligere.

Der informeres dog om ændringerne i god tid, så borgere kan nå at tilpasse sig. Skal der eksempelvis laves mere plads til en ekstra affaldsbeholder, kan man nå at gøre det inden, så et nyt affaldsskur står klar, til når den nye ordning træder i kraft.

De nye affaldsbeholdere leveres i perioden marts-maj 2023.

Hvordan skal affaldet sorteres?

Fremover skal affaldet deles op i hele 10 forskellige kategorier: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og miljøfarligt affald.

I den ene beholder er der to rum, hvor der i det ene skal være restaffald og i det andet skal være madaffald.

En anden beholder, som kun har ét stort rum, skal være til papir, pap og tekstilaffald.

Den tredje beholder, der ligesom den første har skillerum, skal bruges til henholdsvis hård plast, blød plast og mad- og drikkekartoner i det ene rum. Det andet rum i beholderen skal bruges til glas og metal.

Udover de tre beholdere får alle husejere udleveret en kasse til miljøfarligt affald.

Hvor meget mere kommer det til at koste, når der kommer en ekstra beholder?

Den nye affaldssortering betyder - sammenlagt med stigende elpriser - at det bliver dyrere at være kunde i Favrskov Forsyning til næste år.

På affaldsområdet vil den samlede omkostning for en almindelig husstand i 2023 blive på 3.998 kroner. Det svarer til en stigning på cirka 11 procent i forhold til 2022, hvor prisen var 3.578 kroner. Det bliver altså 420 kroner dyrere. 

- Det bliver lettere for vores kunder at sortere mere affald til genanvendelse derhjemme, når vi i foråret næste år starter den nye affaldssortering op. En almindelig bolig vil gå fra to til tre affaldsbeholdere til sortering af 10 forskellige affaldstyper. Det er i sig selv positivt, da vi kan genanvende mere af vores affald. Men en udvidelse af vores indsamling af affald med en ekstra beholder vil ikke kunne ske, uden det påvirker vores takster, siger Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning i en pressemeddelelse.

Prisen omfatter både afhentning af affald ved husstanden samt adgang til at benytte kommunens fire genbrugspladser. Der vil med den nye ordning ikke længere være mulighed for afhentning af storskrald.

Meromkostningen for indførsel af den nye sortering forventes at være mellem 575 og 650 kroner årligt. Det vil dog først slå endeligt igennem i 2024, da taksten for indsamling af affald i 2023 er opdelt i to - perioden før den nye ordnings ikrafttræden og perioden efter.

Taksten for brug af genbrugspladser er uændret på 1.615 kroner af beløbet. For kunder i etageboliger nedsættes denne takst dog til 1.290 kroner som følge af den nye takstpolitik.

Hvordan skal man få plads til sorteringen indendørs?

Det er op til den enkelte, om man vil samle sit affald i poser, kasser, kurve eller noget fjerde. Når det ender i affaldsbeholderne, skal både restaffald, madaffald og tekstilaffald dog være i poser med knude.

Til en start får man udleveret poser til både madaffald og tekstilaffald. Herefter skal man selv købe poser til formålet.

Følgende affald kan samles - og afleveres - sammen:

- Restaffald

- Madaffald

- Papir-, pap- og tekstilaffald

- Hård plast, blød plast, mad- og drikkevarekartoner

- Metal- og glasaffald

Snart vil Favrskov Forsyning udgive materiale i samarbejde med de øvrige østjyske affaldsselskaber (Reno Djurs, Renosyd og Kredsløb) med inspiration til, hvordan man kan få plads til den ekstra affaldssortering i hjemmet.

Hvor meget ekstra plads kræver en ekstra affaldsbeholder?

Fremover skal der være plads til tre affaldsbeholdere i alt. Der skal mindst være 10 centimeter mellem hver beholder samt mindst 10 centimeter på hver side af de yderste beholdere. Det skyldes, at det skal være nemt for skraldemanden at tømme beholderne.

Én beholder er 106 centimeter høj, 73 centimeter dyb og 58 centimeter bred.

Hvis man har sine affaldsbeholdere til at stå i et affaldsskur eller lignende, skal man altså sørge for, at det mindst er 220 centimeter i bredden indvendigt.

Hvor ofte tømmes beholderne?

Beholderen med rest- og madaffald tømmes hver anden uge. Beholderen med pap-, papir- og tekstilaffald tømmes hver fjerde uge. Beholderen med plast, mad- og drikkevarekartoner samt metal og glas tømmes hver tredje uge.

Kassen med farligt affald tømmes efter behov. Når kassen er fuld, skal den blot stilles på låget af en af affaldsbeholderne på tømningsdagen, og så bliver den erstattet af en ny kasse.

Kan man få større beholdere end standardstørrelsen?

Ja, det kan man. Har man brug for en større beholder til mad- og restaffald, kan dette tilkøbes.

En ekstra beholder til restaffald på 140 liter, som tømmes hver anden uge, koster 1.025 kroner for 12 måneder, mens en ekstra beholder til restaffald på 240 liter, som tømmes lige så ofte, koster 1.271 kroner for 12 måneder.

Ifølge Lone Bejder, projekt- og udviklingschef hos Favrskov Forsyning, bør det ikke være nødvendigt med ekstra plads til madaffald for en almindelig husholdning. En ekstra beholder til restaffald kan muligvis være relevant for familier med flere blebørn, fortæller hun.

- Genbrugsbeholderne betales som boliggebyr. Det vil sige, at uanset hvor meget kapacitet man har brug for i en husstand, er beløbet det samme. Hvis nogle er ekstra gode til at sortere deres affald til genanvendelse, kan man derfor få en ekstra genbrugsbeholder uden beregning, siger Lone Bejder.

Skal affald til genanvendelse vaskes inden udsmidning?

Nej, ikke som udgangspunkt. En skrabning vil ofte være tilstrækkeligt. Men ...

- En ketchupflaske ville jeg nok lige komme lidt vand i og bruge det i en gryderet, lyder det fra Lone Bejder fra Favrskov Forsyning.

Desuden råder hun til, at man tænker på sig selv i forhold til, hvad der kan komme til at ligge i en sorteringspose og lugte dårligt, indtil det ryger i affaldsbeholderen udenfor.

Derfor er det en god idé at tømme emballagen grundigt - men at skylle det bør altså som udgangspunkt ikke være nødvendigt.

Hvad skal der ske med de gamle beholdere?

Hvis man har et gitterstativ eller et miljøstativ med træbeklædning til restaffald/dagrenovation, er det ens eget. Det er derfor op til en selv, om man vil beholde det til eksempelvis at samle haveaffald i. Hvis ikke, kan det afleveres på genbrugspladsen.

De nuværende genbrugsbeholdere genbruges i den nye ordning. Favrskov Forsyning sørger for at fjerne skillerummet, vasker beholderne og gør dem klar til den nye ordning.

De beholdere, der hidtil har været brugt til restaffald/dagrenovation, bliver afhentet og genbruges også. Nogle vil være dårlige, fordi de har været i brug i otte år og kan derfor ikke genbruges som affaldsbeholdere, men her kan materialerne i stedet genbruges til fremstilling af nye produkter.

Andre af beholderne vil blive vasket og genbrugt andre steder. Affaldsbeholdere med en volumen på 140 liter kan eksempelvis blive genbrugt til madaffald i boligforeninger, mens beholdere med større volumen på 240 liter kan genbruges til papir-, pap- og tekstilaffaldsbeholdere ude hos husejerne i den nye ordning.

Hvem har besluttet, at der skal sorteres på en ny måde?

Det er Folketinget, der har besluttet, at affaldet skal sorteres på en ny måde. Den øgede sortering er et led i Folketingets klimaplan, og målet med ordningen er at øge anvendelsen af ressourcerne i affaldet.

Er der overhovedet mere genanvendelse i den nye ordning?

Ja, det er der.

Alt det affald, der ikke sorteres, bliver brændt. Det betyder, at de materialer, der bliver brændt med affaldet, og som ellers kunne være genanvendt, går til spilde, og så skal der udvindes flere nye råmaterialer fra jorden til at fremstille nye produkter. Det koster på CO2-regnskabet.

Når affaldet bliver sorteret, kan det derimod genanvendes til fremstilling af nye produkter. Så meget sorteret affald som muligt bliver genanvendt.

Desuden udleder forbrænding af affald meget CO2.

Af affald, der ikke bliver sorteret nu, men som bliver det i fremtiden med den nye sorteringsordning, kan nævnes både kartoner til mælk og juice, fryseposer, madaffald og gamle tyndslidte sokker. Det bidrager alt sammen til mere genanvendelse. Madaffaldet kan eksempelvis bruges til naturgas og gødningsprodukter til landbrugsjord.

Hvordan sorterer man affaldet, hvis man ikke er husejer?

Hvis man ikke bor i hus, skal man alligevel sortere anderledes. Her vil der også blive opsat nye affaldsbeholdere eller containere til de forskellige typer, affaldet skal sorteres i.

Der kan være variationer af, hvordan disse containere ser ud, fortæller Lone Bejder, der er projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning.

I boligforeninger skal affaldet muligvis sorteres i store containere frem for i de mindre affaldsbeholdere, men de konkrete metoder er endnu ikke fastlagt. Det essentielle er dog, at sorteringen er nøjagtigt den samme for dem, der bor i lejlighed som for husejerne.

Altså skal man som lejlighedsbeboer også sortere affald i kategorierne: Restaffald, madaffald, papir-, pap- og tekstilaffald, hård og blød plast samt mad- og drikkevarekartoner, metal- og glasaffald.

Hvad er det nye?

- Hvis man bor i enfamiliebolig, skal man fremover sortere affald i tre beholdere frem for to.

- Madaffald skal sorteres i et rum for sig - dog i samme beholder som restaffald.

- Blød plast, hvilket eksempelvis kan være fryseposer, skal i samme beholder som hård plast.

- Mad- og drikkevarekartoner kan sorteres til genanvendelse.

- Udtjente tekstiler såsom tøj, der ikke kan repareres, indgår fremover i sorteringsordningen.

- Man får mulighed for selv at samle miljøfarligt affald - det kan eksempelvis være batterier eller deodorantsprayflasker.

Hvor kan man henvende sig, hvis man har andre spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål til den nye affaldssorteringsordning, kan du til en start tjekke Favrskov Forsynings hjemmeside, hvor der står en masse informationer. Du kan også kontakte Favrskov Forsyning på enten e-mail affald@favrskovforsyning.dk eller telefon 8964 5000.

79-årig fundet død i Lilleåen. Favrskovs børn har styr på trafikken. Flere vuggestuebørn til Hammel.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra Favrskov.

79-årig, dement kvinde fundet død i Lilleåen

Onsdag eftermiddag blev en 79-årig kvinde fundet død i Lilleåen i Hadsten. 

Det skriver TV2 Østjylland. 
Den demente kvinde var omkring klokken 02 natten til onsdag gået fra sit hjem i Hadsten og var siden ikke set.

Politiet iværksatte en eftersøgning efter kvinden blandt andet med hjælp fra hundepatrulje, og ifølge politiet prøvede man at spore hendes mobiltelefon. 

Kvindens familie efterlyste hende på Facebook, men måtte senere melde ud, at hun var fundet, men ikke i live.

Hammel får ny vuggestuegruppe

1. januar åbner der endnu en vuggestuegruppe med 10 børn i Hammel.

Flere daginstitutioner i kommunen har oplevet kapacitetsudfordringer i det seneste års tid, og det har fået forvaltningen i Børn og kultur til at iværksætte flere tiltag for at skabe nye pladser.

Den nye vuggestuegruppe er tilknytte Børnehuset Grævlingehulen, men får adresse på Sallvej 39 i Hammel i nyrenoverede lokaler.

Tidligere på året åbnede Favrskov Kommune en vuggestuegruppe med 8 børn i Laurbjerg, og inden årets udgang er tilbygningen til Lærkereden i Lading færdig, så der fra 1. januar er plads til 45 børn i institutionen.    

Favrskovs børn har styr på trafiksikkerheden

Hvordan er det nu lige, man skal gebærde sig i trafikken? 

Spørg børnene i Favrskov, det har de nemlig ret godt styr på. 

Rådet for Sikker Trafik gennemfører hvert år Kommunernes Skoletrafiktest, og i år er Favrskov Kommune regional vinder af konkurrencen. Det skriver Favrskov Kommune i en pressemeddelelse. 

Det fremgår, at Favrskov Kommune prioriterer trafikundervisningen på de forskellige klassetrin. De yngste elever i 0.-1. klasse gennemfører gå-prøven, eleverne i 5.-6. klasse prøver kræfter med cyklistprøven, og de ældste elever i 8.-9. klasse får undervisning i risikoforståelse, der handler om at forstå, hvor risikabelt det er eksempelvis at køre fuld eller uden hjelm på cykel.

- Skolerne fortjener ros, fordi de er gode til at sætte fokus på området. Trafikundervisningen er obligatorisk i folkeskolen, og vi har heldigvis nogle dedikerede kræfter på skolerne, der sørger for høj kvalitet i den undervisning, siger Morten Lyhne, skolechef i Favrskov Kommune.