Den hvide stålarm vrider sig i alle retninger og følger symbiotisk menneskebenets bevægelser. Foden glider ud, så knæet strækkes, og derefter ind igen. Sådan fortsætter robotten og benet, og hver fuldført bevægelse slutter med et "pling." Efter 50 gentagelser lyder en fanfare.

- Ja, man arbejder jo for at høre fanfaren til sidst, smiler Allan Olsen, manden bag benet, der er koblet sammen med robotten.

64-årige Allan Olsen er indlagt på kommunens døgntrænings- og korttidsafsnit i Hammel, som er et slags limbo mellem de klinisk hvide hospitalsvægge og hjemmets trygge rammer, hvor formålet er at blive genoptrænet til at kunne klare sig selv.

Midt i oktober kunne Allan Olsen hverken bevæge sine arme eller ben. Nu, blot halvanden måned senere, kan han gå fire-fem skridt selv og en del længere med hjælp. Og det skyldes særligt denne nyerhvervede robot, der går under navnet Robert, som har sat turbo på Allan Olsens genoptræning.

- Havde du spurgt mig for en måned siden, om jeg kunne komme hjem og holde jul, havde jeg slet ikke troet på det. Men nu er jeg faktisk overbevist om, at selvfølgelig skal jeg det. Og det kan jeg helt sikkert takke Robert for, fortæller Allan Olsen.

I sommer sagde Allan Olsen farvel og tak til sit job i Rema1000 i Søften. Nu var han klar til at nyde sit otium i Hadsten, hvor han bor med sin kone, som pensionist og som morfar til snart fem.

Freden varede dog ikke længe, for en dag i september bippede hans pacemaker, som han havde fået indopereret et årti tidligere efter en blodprop i hjertet. Han ringede fluks til alarmcentralen og kom med fuld fart på hospitalet.

Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og efter få dages indlæggelse ringede alarmklokkerne omkring Allan Olsens seng. Hans tarm var sprunget, en livsfarlig tilstand, der sendte ham i to ugers kunstig koma.

- Jeg opdager slet ikke, at det sker. Da jeg vågner nogle uger senere, er jeg helt forvirret. Jeg har været i en underlig drømmende tilstand, og min familie må have troet, at jeg var blevet skør. Da min højgravide datter kommer på besøg, spørger jeg hende, hvordan det går med den nyfødte, hvortil hun siger, 'Jamen far, du kan jo godt se, jeg stadig er gravid,' fortæller Allan Olsen.

- Og derudover kan jeg hverken løfte mine arme eller ben. De er svundet helt ind og føles forfærdeligt tunge.

Efter fjorten dages inaktivitet er musklerne er forsvundet i en grad, som har gjort ham helt hjælpeløs.

- Kan du huske, hvad belastningen skal være? Spørger fysioterapeut Pernille Rasmussen og kigger mod Allan Olsen, der ligger med benet i en skinne, der er koblet op på robotten.

- 9, svarer han prompte.

- Hold da op, du rykker bare hver gang, svarer hun, mens hun er ved at logge ind på Allan Olsens personlige profil, der er registreret i robottens system.

For fire uger siden blev Allan Olsen flyttet til døgntrænings- og korttidsafsnittet og er siden da blevet trænet af fysioterapeuter og ergoterapeuter to gange om dagen. Den ene træningsgang er altid i robotten.

Robotten er en af kommunens nyeste satsninger indenfor såkaldt velfærdsteknologi. De fik den i maj i år, og efter en række reperationer i løbet af sommeren, er den endeligt kommet helt op at køre i løbet af oktober. Robotten kan simulere en fysioterapeuts præcise bevægelser, og give den træning som fysioterapeut Pernille Rasmussen har givet så mange indlagte i de mere end 25 år, hun har været ansat.

- Jeg indstiller den med de bevægelser, jeg ellers ville have lavet med patienten. Det kan eksempelvis være de her stæk-bøj øvelser, som Allan laver, hvor jeg holder patientens ben og giver noget modstand. Men det er enormt hårdt fysisk arbejde for medarbejderen, så jeg kan måske klare 3 gange 10 gentagelser. Der kan Robert jo fortsætte for evigt, og sommetider kommer patienten måske komme helt op på 100.

Udover at være til stor fysisk aflastning for fysioterapeuterne, effektiviserer den samtidig deres arbejde.

- Jeg skal bare bruge tid på at indstille robotten, og så kan patienten faktisk klare sig selv. Og så kan jeg jo bruge min tid på at hjælpe en anden patient samtidig med, fortæller den erfarne fysioterapeut.

- Allan har forbedret sig enormt hurtigt. Det skyldes også, at robotten kan klare passivt arbejde for patienten som at sætte bevægelse i benet. Det kan man også gøre ved at cykle uden belastning, men er man hårdt medtaget kan man jo kun cykle få minutter ad gangen.

Udover effektivitet og fysisk aflastning er det helt essentielt, at giver robotten faktisk giver genoptræningen højere kvalitet, end hvad et menneske kan.

- Der er ingen tvivl om, at Robert (robotten, red.) gør en kæmpe forskel, det er helt tydeligt at se i Allans tilfælde, hvor det er gået meget hurtigt, siger fysioterapeut Pernille Rasmussen.

Lige nu er robotten blot leaset i en prøveperiode men med mulighed for en købsaftale. Skal den forlænges om et år, er det netop de parametre - kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø - man fra forvaltningsside ser på, forklarer Jakob Kirkegaard, afdelingsleder for Sundhed og Træning i Favrskov Kommune.

- Med robotten kan vi tilbyde noget mere og dermed skabe hurtigere fremskridt for patienten, fortæller han.

- Vi kan jo se på den demografiske fremskrivning, at vi får flere ældre, og derfor kan vi godt regne med at få langt flere af disse genoptræningssager. Men samtidig kommer vi til at mangle penge og hænder. Så hvis vi kan løse nogle af problemerne ved at give så god kvalitet, at folk kommer hurtigere tilbage til det vante liv, så er den helt sikkert alle pengene værd.

I træningshallen hopper Allan Olsen nu af madrassen og går selv over til sin kørestol. Han ruller sig ind mod sit midlertidig hjem på korttidsafsnittet, hvor der ved sengen pynter med billeder af børn og børnebørn.

- Alle mine børnebørn har været på besøg, fortæller han stolt.

- Men den ældste på 11 var ellers ikke meget for det. Han synes nemlig, det havde været lidt uhyggeligt, da jeg var indlagt på hospitalet. Men så ringede jeg og fortalte ham om, hvor jeg er nu - og her er trods alt lidt hyggeligere - og så kom han også på besøg.

På søndag skal Allan hjem og besøge sit eget hjem for første gang, siden han blev indlagt i slutningen af september. Og selvom han føler at have ventet længe, har genoptræningen taget sådan fart, at han kommer hjem langt hurtigere, end han havde turdet regne med.

Velfærdsteknologien har fundet vej til Favrskovs ældrepleje. En robot kan nu afløse fysioterapeuten i genoptræning af borgerens knæ. En automatisk madras kan vende den ældre, mens han sover, og snart vil tablets gøre indtoget i mange borgeres hjem og erstatte nogle af fysiske besøg fra hjemmehjælperen.

Begrebet "velfærdsteknologi" er ikke nyt i kommunen, men de teknologiske løsninger bliver kun flere og flere - og bedre. Taler man med forvaltning, politikere og medarbejdere er resultaterne til at tage at føle på: Kvaliteten af plejen bliver simpelthen højere.

- Vi har talt om velfærdsteknologi i mange år. Det har vist sig at være enormt effektivt på nogle områder, hvor teknologien kan aflaste eller overtage for en medarbejder. Og vi skal jo bruge ressourcerne rigtigt, siger byrådsmedlem Rikke Randrup Skåning (S), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Det er ingen hemmelighed, at antallet af ældre i Favrskov - som i resten af landet - kun går op. Samtidig bliver der færre af de såkaldte "varme hænder".

Et nærliggende spørgsmål er derfor, om det eksploderende udbud af velfærdsteknologi kan være en løsning på problemet?

I 2042 vil der være næsten dobbelt så mange borgere over 80 år i Favrskov, som der er i dag. Den befolkningsgruppe vil derfor udgøre 82,3 procent af kommunens befolkningstilvækst de næste 20 år. Samtidig bliver det sværere og sværere at rekruttere nok sundhedspersonale. Bare i år er optaget på landets sundhedsuddannelser faldet med 20 procent, og i 2030 kommer der på landsplan til at mangle 16.000 sosu'er. Man skal altså nå ud til langt flere mennesker med færre hænder.

Og teknologien er faktisk én af løsningerne, hvis man spørger John René Keller Lauritzen, der er sekretariatschef for Social og Sundhed i Favrskov Kommune og har siden begyndelsen af dette år stået for at samle indsatsen for brug af velfærdsteknologi i kommunen.

- Vi tænker helt sikkert teknologien ind. For hvis den kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø og en bedre trivsel, kan det hjælpe os med at rekruttere og holde på medarbejdere. Samtidig kan teknologien være med til at skabe højere kvalitet, og det giver også arbejdsglæde.

Kan teknologien være med til at effektivisere, så man sparer minutter blandt personalet?

- Det er klart, at når en robot eller teknologi kan klare en opgave, frigiver det dyrebar tid, som medarbejderen kan bruge på noget andet. Se bare robotstøvsugere, som vi ikke længere kalder velfærdsteknologi. Den giver jo plejeren mulighed for at bruge tiden med borgeren, svarer John René Keller Lauritzen og fortsætter:

- Men jeg er ikke meget for kun at tale om sparede minutter. For teknologien er ikke en enkeltstående løsning, der kun skal hjælpe med af afbøde det drastisk stigende behov for flere hænder i plejen de kommende år. Det handler om kvaliteten, for hvis vi bare implementerer alt muligt, så kan vi hurtigt på papiret spare minutter. Men hvis det ikke virker, skal der alligevel bruges mere tid på at løse problemet bagefter, og hvis borgeren ikke føler sig tryg, leverer vi ikke den kvalitet og ydelse, som altid vil være vores primære formål.

Derfor det også vigtigt med en grundig afprøvningsperiode, når det gælder nye teknologier, forklarer formand for Social- og Sundhedsudvalget Rikke Randrup Skåning.

- Det er vigtigt, at vi anvender den teknologi, der rent faktisk giver mening. Det lyder måske simpelt, men vi skal have valuta for pengene. Eksempelvis vendemadrasserne: Hvis medarbejderne ser et behov for flere af dem, fordi de kan spare slitage på medarbejderne og give bedre søvn til borgeren, så skal vi have flere af dem. Men selvfølgelig skal vi prøve dem af, før vi bare indkøber en masse uden at kende effekten.

John René Keller Lauritzen nævner tre vigtige parametre, når det gælder velfærdsteknologi: Kvalitet, trivsel og effektivitet. Et godt eksempel er vendemadrassen, som altså lige nu testes på kommunens plejehjem. Det er en tynd luftmadras, der ligger under den almindelige madras og er tilkoblet en motor, der puster den op fra side til side og på den måde varierer den ældres liggestilling. Tre af madrasserne bruges på plejecenter Solhøj i Hammel.

- Vendemadrassen giver borgeren en nattesøvn langt højere kvalitet, fordi man slipper for at blive vækket flere gange i løbet natten for at skulle vendes af personalet. Og vi ved, at en sammenhængende nattesøvn har stor betydning for trivslen, fortæller Marianne Duelund, der er ansat som social- og sundhedsassistent og forflytningsvejleder på Solhøj.

Vendemadrassen giver derfor også aflastning til medarbejderne, der slipper for to nattelige vendinger hos hver af borgerne.

- Det er en stor hjælp for os ansatte. De tunge løft er nogle af de opgaver, der giver de ansatte belastningsskader i arme, skuldre og ryg, som vi her kan spare.

Og det leder frem til det sidste punkt: Effektiviteten.

- Selvom vi stadig skal tjekke til den ældre og se om de eksempelvis skal have ny ble, sparer vi to besøg per nat. Det frigiver værdifuld tid, siger sosu Marianne Duelund.

De tre vendemadrasser, der lige nu er i brug på Solhøj, er alle sammen brugt af demente borgere, fortæller SOSU Marianne Duelund.

Hvad er borgernes oplevelser af at bruge madrassen?

- De ved sandsynligvis ikke, at den bliver brugt, svarer hun.

Så de er ikke blevet spurgt forinden?

- Nej, det kan man ikke med nogle, der er så kognitivt udfordret. Men det er min klare oplevelse, at de får en bedre søvn, fordi de ikke bliver vækket. Det er en meget mere blid måde at blive vendt på, end vi mennesker kan give.

Både sekretariatschef John René Keller Lauritzen og byrådsmedlem Rikke Randrup Skåning erkender da også, at der er en række etiske dilemmaer, når det kommer til teknologien, men at det er den ældres ve og vel, der altid skal sættes forrest:

- Det er klart, at man skal have stor etisk omsorg, især med ting der inkluderer en form for overvågning. Men når det kan give borgeren en højere kvalitet, kan vi jo kun være glade, som eksempelvis vendemadrassen, der giver uforstyrret søvn, siger Rikke Randrup Skåning.

Ifølge John René Keller Lauritzen har man ikke specifikke retningslinjer i organisationen for, hvordan man som medarbejder træffer valg om brugen af velfærdsteknologier:

- Vi har meget stor tillid til vores medarbejdere, som er sammen med de ældre borgere hver eneste dag og kender dem godt. Vi tror på, at de kan træffe beslutningen, der giver bedst kvalitet for borgeren.

Sekretariatschef John René Keller Lauritzen ser et stort potentiale for netop vendemadrassen:

- Udover at undgå tunge løft kan medarbejderen også slippe for at køre langt ud på en mørk landejendom midt om natten. Så på sigt kan vi sandsynligvis spare hele besøg, siger han.

Måske ringer alle dine alarmklokker lige nu. For kan en robot virkelig erstatte det fysiske møde mellem borger og plejepersonale?

- Det er klart, at det er kun, hvis dét at vende borgeren er besøgets eneste formål, at man helt kan udelade et besøg. Det vil jo ofte være det 4. eller 5. besøg på et døgn, man kan spare væk. Så det er for det meste steder, hvor hjemmeplejen er stadig i tæt kontakt med den ældre i løbet af døgnet, siger John René Keller Lauritzen.

Derfor er det ifølge John René Keller Lauritzen vigtigt, hvordan man indfaser hjælpemidlerne.

- Det skal foregå langsomt og med udgangspunkt i den ældres behov. Nogle gange vil der være en periode, hvor der både er fysisk besøg og den teknologiske løsning på samme tid. Og så vil det først være, når begge parter føler sig helt trygge, at man måske kan udfase det fysiske besøg.

Favrskov Kommune har tidligere forsøgt sig med en skærmløsning, hvor hjemmehjælpere kunne tale med ældre borgere gennem en skærm. Men den kom aldrig ud i hjemmene og mødte borgerne. Efter tre års prøveperiode måtte de i foråret opgive, fordi teknikken ofte svigtede og medarbejderne mistede tilliden til systemet.

Nu har de dog fundet en ny skærm-løsning, som allerede er velafprøvet og i brug i mange af landets kommuner, og som skal i brug i Favrskov fra næste sommer.

- Det er en ny måde at definere pleje på. Men der kan faktisk ligge rigtig god hjemmehjælp og sygepleje i et digitalt møde, siger John René Keller Lauritzen.

Netop det fysiske besøg er også ofte til diskussion blandt politikere.

- Vi har lige haft diskussion på psykiatriområdet, hvor man vil indfase flere virtuelle besøg. Men det er ikke et enten/eller. Det er ikke sådan, at man fra den ene dag til den anden ikke længere får besøg derhjemme, der findes eksempelvis også tryghedsopkald, som er en mellemvej, siger formand for Social- og sundhedsudvalget Rikke Randrup Skåning.

- Hvis en borger har hyppige besøg, hvor plejeren kun er tilstede i kort til ad gangen, så tror jeg, der er bedre kvalitet i, at noget kan klares på en skærm, og bruge den sparede tid sammen med borgeren. Det vigtigste er, at vi har mange redskaber, så vi kan tilpasse tilbuddet for den enkelte, tilføjer hun.

Også blandt medarbejderne er der ofte diskussioner om det fysiske versus det virtuelle møde, fortæller John René Keller Lauritzen.

- Det er klart, at de nye teknologier kræver noget andet af plejerne. Det sætter gang i en diskussion af, hvad god hjemmepleje egentlig er. Og hvis man er uddannet før skærme var en udbredt del af vores liv, så virker det måske forkert. Men min erfaring er, at så længe vi tager det i et tempo, hvor alle kan følge med, så er de fleste enormt positive. Generelt oplever jeg stor opbakning blandt medarbejderne.

Hvad er borgerens oplevelse af ikke at få fysisk besøg?

- Det er helt sikkert sværest, hvis man er vant til at få fysisk besøg, siger John René Keller Lauritzen og fortsætter:

- Men man skal passe på med at ophøje "det fysiske møde" til det eneste rigtige. For rigtig mange ældre vil faktisk gerne være selvhjulpne og har ikke lyst til at have en bil fra hjemmehjælpen holdende i indkørslen flere gange om dagen.

Kommunen har i flere år brugt en såkaldt medicinpåminder, der bipper, når borgeren skal tage sin medicin, og som har erstattet et fysisk fremmøde eller et telefonopkald.

- Vi ser en helt ny generation af ældre i disse år. De 75+ årige, der er enormt friske og vant til det digitale liv gennem eksempelvis smartphones og tablets. Det er et minimum af hjælp de skal have, og faktisk vil de allerhelst bare kunne klare sig selv så længe som overhovedet muligt, siger John René Keller Lauritzen og afslutter:

- Det handler ikke bare om at spare et besøg, men om at borgen for et mere værdigt og selvstændigt liv.

Få et overblik over nogle af de projekter og sager, som de 25 byrådspolitikere i Favrskov Kommune lige har behandlet.