Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger FavrskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Lars og Nellie Brøndum Veller drømte om et bofællesskab i Voldby. Flemming Hess og Liselotte Strange var utilfredse med asbestpladerne på Ulstrup Skole. Marianne Helboe var en af de købmænd, der led under voldsomme elregninger. Rasmus og Nina Kaae stod frem med deres dårlige oplevelser med den kommunale dagpleje.

Hvordan er det gået Lars, Rasmus og Marianne?

Man møder et menneske, lytter til deres historie, skriver en artikel og udgiver den.

Det er i grove træk essensen af journalistens arbejde. Forud for mødet har man lavet research, idéudviklet og gjort sig nogle tanker om, hvad det er for en artikel, man gerne vil skrive.

Men hvad sker der så bagefter, når historien er skrevet, og man går videre til at arbejde med noget andet? Hvordan endte det egentlig for Lars og Nellie, der forsøgte at finde andre familier, der deler deres drøm om et bofællesskab i Voldby?

Hvordan gik det med Rasmus og Nina, som bare talte dagene til, at deres søn skulle forlade dagplejen for i stedet at begynde på en frisk i børnehaven?

Ovenstående er eksempler på historier, som rigtig mange har læst, delt og kommenteret på i løbet af 2022, og måske har du også tænkt over, hvordan det mon er gået dem siden.

Det er en disciplin at følge op, men ofte er der bare ikke tid til det i den daglige trummerum. Nu hvor kalenderen i et stykke tid ubønhørligt har tikket mod juleferie, har jeg dog sat mig for at lave opfølgninger på nogle af de historier, vi har skrevet i årets løb.

Ikke mindst fordi jeg selv er ret så nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er sket siden sidste punktum blev sat og artiklen sendt ud til din indbakke.

Derfor bliver du i dag opdateret på fire af de historier, vi skrevet i årets løb. Og vi kommer vidt omkring, når vi blandt andet hører fra de købmænd, der for blot tre måneder siden var presset i knæ af tårnhøje elregninger. Vi får en status på de store drømme om et bæredygtigt bofællesskab i Voldby - er de mon ved at blive til virkelighed? Vi bliver opdateret på situationen på Ulstrup Skole, hvor der er nyt i sagen om asbestpladerne. Og vi får svar på, om Rasmus og Nina nu henter en glad dreng hver dag i børnehaven.

Det er ikke lykkes at lave opfølgninger på alle de historier, der stod på min liste. Ikke alle er vendt tilbage på mine henvendelser, og det er ikke så sært. For der er jo ingen garanti for, at folk har fået det bedre, eller at deres problemer har løst sig. Og så kan jeg godt forstå, hvis det er svært at skulle svare på spørgsmål.

Der er i hvert fald et par historier fra årets løb, som jeg stadig håber på at følge op på i det nye år.

Her på falderebet vil jeg gerne reklamere for endnu en spændende opfølgning. Min kollega Maria Neergaard Lorentsen har nemlig talt med borgmester Lars Storgaard her et lille år efter, at han trak borgmesterkæden om halsen for første gang. En god del af deres snak handlede om de dramatiske dage, hvor Storgaard overraskende blev valgt som borgmester, samtidig med at hans hustru lige var blevet erklæret terminalt syg.

Det er i næste uge, du kan læse interviewet med Lars Storgaard. Skriv dig op til FavrskovLIV ved at følge dette link. Så går du aldrig glip af den gode, nysgerrige lokaljournalistik.

God fornøjelse med artiklerne.

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Lars og Nellie Veller da de i foråret præsenterede deres planer for bofællesskabet Søbakken. Foto: Jesper Rehmeier

Drømmen om deres eget bofællesskab gik i vasken, men Lars og Nellie er landet et godt sted: - Interessen var der, men tiderne er dårlige

Lars og Nellie Brøndum Veller har opgivet deres drøm om et bofællesskab i Voldby. Idéen var god, men tiderne ugunstige, vurderer Lars Brøndum Veller, der giver en opdatering på den historie, FavrskovLIV bragte i foråret, hvor parret præsenterede deres tanker om det bæredygtige fællesskab. 

Priserne på byggematerialer er eksploderet, og når der i forvejen ikke var gået på kompromis med netop det, blev det for dyrt og udsigterne til at realisere projektet for lange. Samtidig bød der sig en rigtig god mulighed til for familien, som i dag har fået meget af det, de drømte om. 

Derfor er det heller ikke en trist Lars Brøndum Veller, der her fortæller hvorfor levefællesskabet Søbakken ikke bliver til noget. Tingene går ikke altid, som man har planlagt, men det gælder om at være glad og tilstede i nuet.

Projektet var et levefællesskab i Voldby med fællesskab og bæredygtighed i fokus. Lars og Nellie Brøndum Veller havde selv designet deres bæredygtige drøm som skulle ligge på jorden som hører til den gård, de boede på. Desværre måtte de opgive projektet, men der er ingen slette miner eller fortrydelse, for der bød sig nemlig en anden, gylden mulighed for familien.

- Børnene løber rundt og leger på pladsen foran fælleshuset og i sandkassen. Jeg er endelig lykkes med at brygge en ordentlig pilsner, som de voksne smager på. Lad os håbe, vi til den tid har investeret i en udendørs pizzaovn, som vi kan indvie.

Det var ordene fra Lars Brøndum Veller, da jeg bad ham tegne et billede af den drøm, han sammen med sin hustru Nellie Brøndum Veller, havde for deres bofællesskabsprojekt. Levefællesskabet Søbakken i Voldby. Og en dejlig drøm var det. Parret havde brugt år på at designe det bofællesskab, som de i foråret præsenterede med henblik på at finde ni andre familier, der ville bo sammen med dem i Søbakken. De boblede af optimisme og virkelyst.

Vi følger op på drømmene om et bofællesskab i Voldby

Lars og Nellie Brøndum Veller havde en drøm. Et projekt, de i årevis havde arbejdet på: Et bofællesskab i Voldby, et levefællesskab, som de kaldte det. Lars ejer en ejendom i byen med en tilhørende mark og sø, og i de idylliske omgivelser ville de opføre deres bofællesskab med 10 moderne boliger i bæredygtige materialer opført omkring et fælleshus som skulle danne rammen om det levefællesskab, de forestillede sig. 

Parret præsenterede deres idé, da Favrskov Kommune i foråret holdt klimauger, og planen var at finde yderligere ni familier, der kunne blive en del af levefællesskabet Søbakken. 

Tanken er, at to af de ti familier den ene uge laver mad eksempelvis fire ud af syv dage. Så kan man gå op og tage sin mad med hjem eller spise den deroppe sammen. Og så har man pludselig en hel eftermiddag, hver dag, fire uger i træk, hvor man ikke skal tænke på indkøb, man ikke skal tænke på madlavning. Man kan sågar være så heldig, at naboen måske har hentet ens børn i den samme institution, hvor hans børn også går, forklarede parret. 

FavrskovLIV følger op på, hvordan det gik med projektet. Læs den oprindelige artikel her.

Men det gik ikke, som parret havde håbet. Det fortæller Lars Brøndum Veller som kan bekræfte, at ejendommen i Voldby er til salg.

- Vi har jo på en måde sat drømmene til salg. Det korte svar på hvorfor, er tiderne. Byggeselskabet meldte kort efter krigens udbrud, at materialepriserne ville stige med 30-40 procent. Og vi var jo i forvejen ikke gået på kompromis med byggematerialerne. Det kombineret med, at blev langt dyrere at låne penge. Vi kunne se, at vi var en del år fra at kunne realisere det.

Parret tog en snak om deres drømme og planer, og som Lars udtrykker det, så går livet sjældent ud af de trædesten, man har lagt.

- Vi har to små børn og vil gerne bo der, vi skal være, når de skal starte i skole. Som priserne udviklede sig, blev det svært at tro på, at projektet kunne blive realiseret inden for den periode. På den måde var beslutningen ikke så svær. Vi kiggede på familien og spurgte, hvad der vil være det bedste for børnene. Det gjorde det ret nemt, selvom det selvfølgelig er ærgerligt, for vi havde jo arbejdet på det i fire år og var virkelig glade for at bo i Voldby, siger Lars Brøndum Veller.

Det var på denne mark, Lars og Nellie Brøndum Veller ville opføre deres levefællesskab. Navnet Søbakken giver god mening. Nu er marken til salg sammen med ejendommen, der hører til. Foto: Lars Brøndum Veller.

Er landet det rette sted

Der blev brugt mange aftener og weekender på at udtænke, drømme og designe Søbakken rundt om de værdier, der er vigtige for Lars og Nellie Brøndum Veller. De drømte om at frigøre tid til at være mere sammen med børnene. Om at de voksne på skift skulle stå for den daglige trummerum med indkøb, madlavning og så videre, så flere timers daglig byrde blev lettet.

Og så kommer den gode nyhed. For beslutningen om at opgive drømmen om Søbakken blev også hjulpet af, at der blev en plads ledig i et bofællesskab i Mårslet. Her bor familien nu i et af 12 huse på en nedlagt gård, hvor laden er omdannet til fælles hus. Det er bygget i 1985, en tid før bæredygtighed var i højsædet, men alt andet er der, forklarer Lars.

- Det er nærmest 1:1 bygget efter de idéer og visioner, vi selv havde. Der er fællesspisning tre gange om ugen. Og til børnefamilier, som ikke har prøvet det, kan jeg bare fortælle, at det at man kun to dage hver fjerde uge laver mad, det er helt fantastisk. Vi har fået to timer om eftermiddagen vekslet til mere samvær med vores børn  – og ikke mindst et virkelig godt fællesskab med de andre familier.

Inden for de nærmeste år står flere renovering for døren i bofællesskabet, og det vil være med udgangspunkt i grønne løsninger og bæredygtige materialer, forklarer Lars Brøndum Veller.

Håber andre vil føre det videre

Ejendommen i Voldby er netop sat til salg hos Nybolig, og du kan se salgsopstillingen ved at klikke her.

For Lars Brøndum Veller lever håbet om, at andre måske vil prøve at føre de drømme ud i livet, som familien havde for bofællesskabet. Interessen var der nemlig.

- Vi havde fire familier, der havde meldt sig interesseret. Derfor kan man jo også sige, at vi var halvvejs. Det var bare en skam, at vi ikke var færdige og klar til at præsentere det to år tidligere, så havde det være en anden situation. Men man skal ikke bruge tid på at se bakspejlet og ærgre sig, det gælder om at kigge fremad.

Og hvis andre beslutter sig for at føre det videre, er der en samarbejdspartner, de kan regne med god hjælp fra, vurderer Lars Brøndum Veller.

- Det var fedt at opleve kommunen være så proaktive og en rigtig god hjælp. Der mødte vi virkelig stor genklang. Vi er glade for den sparring og det samarbejde vi har haft, og det håber vi, de vil fortsætte med at give.

De lokale købmænd lider under stigende elpriser og elregninger på himmelflugt. Foto: Jesper Rehmeier

Købmændene var presset i knæ af deres elregninger - er de her stadig?

Hvad stiller man op, når man modtager en elregning på 150.000 kroner? Hvad gør man, når man har rykket varerne tæt sammen, slukket overflødige kølere og udskiftet alt lys til energisparende LED, men må konstatere, at elpriserne bare fortsætter opad? 

Det var den barske virkelighed, dagligevarebutikker over hele landet befandt sig i i det tidlige efterår, da elpriserne for alvor begyndte at stikke af. August måneds elregning ramte butikkerne som et slag i ansigtet, og i Voldum og Laurbjerg kunne købmændene altså konstatere, at det sved noget så gevaldigt. 

Dengang troede de på lokalsamfundets opbakning, men kunne ikke garantere noget for fremtiden. Vi har nu besøgte dem tre måneder senere for at høre, om folk har bakket op, og om købmændene har fået troen på fremtiden tilbage.

I sidste uge lukkede hele tre østjyske købmænd. Tilbage i september fortalte to af Favrskovs selvstændige købmænd, at energikrisen pressede deres forretning. Hvordan går det hos dem i dag? Vi følger op.

Købmand fra Marianne Helboe var bekymret, da FavrskovLIV en dag i starten af september uanmeldt besøgte hendes købmandsbutik i Laurbjerg. Midt i sin travle hverdag med at pakke varer, lægge vagtplaner og ekspedere kunder tog hun sig tid til at fortælle, at hun lige som alle andre købmænd i landet var presset på sit levebrød af de astronomisk høje elregninger. En af de mest håndgribelige konsekvenser af den energikrise, der har raset i anden halvdel af 2022 og truet næringsdrivende på livet. Og samtidig lært danskerne at vaske tøj om natten, hvor strømmen er billigst.

Vi følger op på de trængte købmænd

I starten af september besøgte FavrskovLIV købmændene i Voldum og Laurbjerg. De eleregninger, som de selvstændige købmænd fik for august måned, var fire-fem gange så store som regningerne fra februar, inden krigen i Ukraine brød ud. I Voldum var elregningen for august måned på 150.000 kroner, mens den i februar lød på 28.000 kroner. Landet over var købmændene under pres, og både i Voldum og Laurbjerg gjorde man, hvad man kunne, for at energioptimere og spare. 

Fra købmænd landet over lød den samme opfordring: Køb lokalt, hvis vi skal overleve og komme igennem denne krise. Her ved årets udgang følger vi op på, hvordan det er gået.  

Her kan du læse, hvad købmændene sagde tilbage i september.

Hun er her endnu, købmanden fra Laurbjerg. Og hun er heldigvis mere optimistisk op til jul, end hun var i september. Hun har nemlig i månederne der er gået oplevet en overvældende opbakning fra lokalsamfundet i Laurbjerg, og det giver tro på fremtiden. Det samme gælder for købmanden i Voldum, der ganske vist frygter for en heftig elregning for december måneds strøm, men også ser lysere på fremtiden.

- 'Vi vil jo så gerne beholde dig', siger folk, når de kommer ind og handler i butikken. Og jeg kan da helt sikkert også mærke, at folk er begyndt at købe ind her hos mig. Også dem, der ikke gjorde det før, og som nu gør det til en vane, fortæller Marianne Helboe.

Da krisen satte ind, lavede hun et Facebookopslag, hvor hun ærligt redegjorde for den desperate situation. Senere fulgte hun også op med et borgermøde på parkeringspladsen foran butikken, hvor omkring 100 folk fra byen mødte op.

Hun sendte dem hjem med en klar, utvetydig besked.

- Jeg sagde til dem, at hvis de vil have deres købmand i fremtiden også, så skal de handle her i butikken.

Priserne er på vej op igen

Elpriserne går op og ned og skifter time for time. Det har dette efterår lært os. Hen over sommeren gik priserne voldsomt i vejret, men siden er de heldigvis faldet igen. Hos Min Købmand i Voldum fortæller Flemming Møller Hoe, at elregningen for september måned lød på 60.000 kroner, mens den faldt til cirka 37.000 for oktober og 28.000 kroner for november.

- Men nu går det den forkerte vej igen. Vi ender nok med en regning på den anden side af 50.000 kroner for december måned. Det er klart, at hvis det bliver ved på den måde med så store regninger måned efter måned, så kan vi jo ikke overleve. Det kan ingen.

Når han alligevel er optimist, skyldes det, at han har en sund forretning. Han nyder godt af byen og oplandets opbakning, og han har lidt at tære på. Købmanden har desuden investeret i nye, mere energivenlige kølere med låg, og strømforbruget i butikken er faldet som følge deraf.

- Når man ved, at der er god opbakning fra lokalsamfundet, så er der håb forude. Men vi kan jo ikke spå om fremtiden, og det er svært at forudse, hvordan prisen udvikler sig. Vi tjener helt klart ikke de store penge lige nu, men der er nogen, der er hårdere ramt end mig, og skulle det gå helt galt for branchen, så er der andre, der har det hårdere, lyder det fra Flemming Møller Hoe.

Folk donerer, og det varmer

Kort efter vores besøg hos købmandsforretningen i Voldum, og den efterfølgende artikel, indsamlede initiativrige folk i lokalsamfundet en ordentlig omgang pant, som de donerede til købmanden. Siden da er kunder i både Voldum og Laurbjerg fortsat med at donere både penge og tomme flasker til de trængte købmænd.

Og det siger da virkelig noget om, at man er værdsat, mener Flemming Møller Hoe, for det er jo ikke kun købmændene, der mærker energikrisen.

- Vi lægger ikke et ekstra gebyr på ekspeditioner, som man har gjort nogen steder. Men vi har en kasse, som man kan lægge byttepenge og så videre i, hvis man har lyst til at donere. Og det gør mange. Det er virkelig dejligt at se folk tænke på sine medmennesker og by og egn på den måde.

Flemming Møller Hoe anslår, at de loyale kunder har doneret omkring 15.000 kroner siden elprisernes himmelflugt begyndte. Han har kunnet beholde alle sine ansatte og ved at spare og tænke fornuftigt, klarer butikken den. Hvis man syntes, det har været koldt i købmandsforretningen den seneste tid, hvor kviksølvet har været i minus, er det sandt. Men det skyldes ikke et forsøg på at spare.

- Vi har faktisk ikke nogen varmekilde. Så på den måde har vi ikke været udfordret af de stigende gaspriser. Og når det har været koldere i butikken end normalt, er det bagsiden af medaljen ved de energioptimeringer, vi har lavet. De gamle kølere skabte faktisk varme, fordi de skulle bruge mere energi på at køle ned, forklarer Flemming Møller Hoe.

Flemming Hess Jensen og Liselotte Strange kigger på asbestplader på en gang på Ulstrup Skole. Det er med stor glæde og tilfredshed, at Liselotte Strange kan se tilbage på et år, hvor asbestpladerne er kommet med i budgettet, og hvor skolen samtidig har fået renoveret toiletter. Foto: Jesper Rehmeier

Forældre brokkede sig over asbestplader på skole. Nu er udskiftning i budgettet: - Kan slet ikke få armene ned

I årevis har forældre og ledelse på Ulstrup Skole gjort opmærksom på deres utryghed over de synlige asbestplader på skolen. I februar talte FavrskovLIV med et par af de forældre, der i et høringssvar luftede deres utilfredshed. 

Og der blev lyttet til dem. Nu er der i det nye budget nemlig afsat penge til udskiftning af lofterne. Det glæder en af de forældre, der i flere år har kæmpet for sagen. Hun er i det hele taget godt tilfreds med, at Ulstrup Skole flere gange i 2022 er blevet tilkendt midler til tiltrængte opgraderinger.

Forældrebestyrelsen gjorde i flere år opmærksom på loftsplader indeholdende asbest på Ulstrup Skole. Lokale politikere lovede FavrskovLIV at tage sagen med til budgetforhandlingerne, og nu indgår det i budgetaftalen, at pladerne skal udskiftes. Det glæder en af de forældre, der har kæmpet for sagen. - Jeg føler, at de har lyttet til os.

- Det er lidt for nemt at sige “jamen, når pladerne bare hænger, så sker der ikke noget”. De skal prioritere at gøre noget ved det. Det lader til, at man lukker øjnene og bare håber på det bedste.

Sådan sagde Liselotte Strange, da FavrskovLIV mødte hende på Ulstrup Skole en råkold dag i februar. Hun var en af de forældre, der havde skrevet et høringssvar til det budget, som kommunalbestyrelsen lagde i 2021. I høringssvaret undrede forældrebestyrelsen sig over, at der igen ikke var fundet penge til at udskifte asbestpladerne.

Vi følger op på asbestpladerne på Ulstrup Skole

Da borgerne havde mulighed for at afgive høringssvar til budgettet for 2022, havde forældrebestyrelsen på Ulstrup Skole benyttet sig af den ret. De udtrykte bekymring for, at der ikke var fundet penge til at udskifte synlige loftsplader indeholdende asbest på Ulstrup Skole.

FavrskovLIV tog en snak med to af de forældre, der havde forfattet høringssvaret og bad dem uddybe deres bekymring. Vi forholdt dem også udtalelserne fra en seniorforsker på Aalborg Universitet der til dette medie sagde, at asbestplader ikke udgør nogen fare, så længe de sundhedsskadelige fibre i pladerne er forsvarligt indkapslet. Noget, som forvaltningen i Favrskov Kommune vurderer er tilfældet.

Endelig talte vi også med to af byrådets medlemmer, Flemming Nørgaard (V), formand for Børn- og Skoleudvalget, samt Søren Gade (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget. Begge sagde, at de ville tage emnet med til efterårets budgetforhandlinger med henblik på at sikre penge til udskiftning af pladerne.

Du kan læse artiklen her.

Derfor er det også en glad Liselotte Strange, der kan se frem til, at der nu skal ske noget med skolens asbestlofter. På et tidspunkt i hvert fald. For i den budgetaftale, som byrådet minus Enhedslisten indgik tidligere på året står der nemlig:

Ligeledes skal de afsatte beløb (til anlægsforslag A-214, red.) også dække fjernelse af synlig asbest på skoler. Arbejdet skal fortrinsvis udføres i forbindelse med anden renovering om muligt. De få tilbageværende forekomster af synlig asbest er indkapslede, og udgør derfor ikke en sundhedsfare. Ejendomscentret overvåger den fortsatte gode stand af indkapslingen frem til det tidspunkt, hvor asbesten kan fjernes. Asbestforekomsterne fjernes i første halvdel af budgetperioden startende med den største forekomst på Ulstrup Skole.

- Det er jeg rigtig glad for, og det er mere, end jeg havde turdet håbe på. Jeg havde troet, at man måske ville sige, at de engang skulle tages ned. Så det her er supergodt, og jeg føler faktisk, at de har lyttet til os, siger Liselotte Strange.

Overså det i første omgang

Det kommunale budget strækker sig over en hel del sider, og man skal vide, hvor man skal kigge for at finde posten hvor asbestlofterne indgår. Da Liselotte Strange sammen med resten af skolebestyrelsen gennemgik budgetforslaget i høringsperioden, overså de faktisk de ovenstående linjer. Derfor traskede hun sammen med Flemming Hess fra bestyrelsen, som også udtalte sig til FavrskovLIV tilbage i februar, til borgermøde med ét eneste svar.

- Jeg spurgte dem, hvor det med asbestpladerne stod. For de havde jo sagt, at de ville tage det med til forhandlingerne. Og så stod de jo i kø for at pege og sige, at det stod lige der. Vi havde simpelthen overset de linjer, og aldrig har jeg da været så glad for at tage fejl, lyder det fra Liselotte Strange.

Hun understreger, at arbejdet med at gøre opmærksom på asbestlofterne er foregået i tæt samarbejde med skolens ledelse.

Synes du ikke, det er lang tid, I har brugt på at gøre opmærksom på det, inden der blev lyttet? 

- Nej, det vil jeg ikke sige. Den slags tager jo tid, og jeg synes, det har været det hele værd. Jeg er glad for, at vi kommer i mål, og at der er blevet lyttet til os.

Ulstrup Skole bliver opgraderet

Faktisk kan Liselotte Strange se tilbage på et ret godt år, hvor bestyrelsens og skoleledelsens arbejde for at forbedre skolen har båret frugt. I årevis har man i bestyrelsen nemlig også kæmpet for at få forbedret skolens elevtoiletter, som har trængt til en kærlig hånd.

- Min mand har selv været elev på skolen, og flere af forældre kan jo sige, at det er de samme toiletter, som de selv brugte, da de gik i skole, lyder det fra Liselotte Strange.

Derfor er hun også godt tilfreds med, at der er fundet penge til flere renoveringer af eksisterende toiletter samt ombygning af et lille rengøringsdepot til endnu et toilet.

- På flere punkter har Ulstrup Skole været overset i flere år, så det er godt, at vi nu får nogle opgraderinger. Vi har involveret skolens elevråd i arbejdet med toiletterne, så de er rundt og snakke med alle klassetrin om, hvad man skal gøre for, at toiletterne ikke bliver så klamme, at man ikke vil bruge dem. De får også til opgave at udsmykke dem, så der på den måde bliver noget ejerskab, forklarer Liselotte Strange.

Rasmus og Nina Kaae var frustrerede over den behandling, de og deres søn fik i Favrskovs dagplejesystem. To gange blev deres dreng flyttet med én dags varsel og det overrumplede forældreparret. Foto: Benjamin Alexander Helbo

- Der har ikke været nogen problemer, siden han startede i børnehave, fortæller glad far til dreng, der flere gange skiftede dagplejer

Da FavrskovLIV tilbage i sommeren satte fokus på dagplejen i Favrskov, mødte vi Rasmus og Nina Kaae fra Hadsten. Deres oplevelser med dagplejen var mildest talt dårlige, for hele to gange skulle deres søn pludselig med én dags varsel flyttes til en anden dagplejer. 

Nu er drengen begyndt i børnehave, og det har været til stor glæde for hele familien, som hver dag afleverer en glad dreng og får en glad dreng hjem igen om eftermiddagen. 

Rasmus Kaae gør her status efter skiftet fra dagplejen til børnehaven. Han slår fast, at familien i sin tid stod frem deres dårlige oplevelser i håbet om, at dagplejen i Favrskov kan blive endnu bedre.

I dagplejen var der en opfattelse af, at Rasmus og Nina Kaaes søn var besværlig, og det resulterede i flere skift for drengen fra en dagplejemor til en anden. Nu trives drengen i børnehave, og farens håb er, at det øgede fokus på dagplejen kan være med til at sikre en bedre dagpleje.

De fleste forældre ved, hvor meget det betyder at aflevere sit barn i rammer, hvor det føler sig tryg og glad, så man kan minimere den dårlige samvittighed, man næsten altid føler over at aflevere sit barn en hel dag i institution eller hos dagplejeren.

Stabilitet og tryghed er nøgleordene, men det var desværre ikke den oplevelse, Rasmus og Nina Kaae fra Hadsten stod tilbage med, da de sagde farvel til dagplejen i Favrskov. Det gjorde de, da deres søn begyndte i børnehave efter en turbulent tid i Favrskovs dagpleje, hvor forældrene to gange oplevede, at drengen fik ny dagplejemor med blot én dags varsel.

Vi følger op på familien Kaae og deres exit fra dagplejen

Det var et fortvivlet forældrepar, der stod frem og fortalte om deres oplevelser med dagplejen i Favrskov. Rasmus og Nina Kaae oplevede to gange, at deres søn med blot én dags varsel skulle skifte dagplejer. En turbulent tid, som de så frem til skulle få en afslutning, da deres søn skulle starte i børnehave. 

Forældrene oplevede, at dagplejen så deres søn som en belastning og et besværligt barn. Noget, som de ikke selv kunne genkende. De ærgrede sig over ikke at føle sig hørt. Deres historie var en del af et større fokus på dagplejen, som FavrskovLIV rettede tidligere på året. 

Her kan du læse interviewet med Rasmus og Nina Kaae som vi bragt i juni.

Et halvt års tid senere gør vi status og hører, om drengen så har fundet sig til rette i børnehaven. 

Nu har drengen gået i børnehave siden juli, og det har været en god tid, fortæller Rasmus Kaae.

- Det har været det helt rigtige, og pædagogerne i børnehaven er meget professionelle i deres tilgang til ham. Den bekymring, der var lagt op til fra kommunens side, kunne pædagogerne i børnehaven jo hurtigt mane til jorden. De har ikke oplevet ham som et barn med problemer, siger Rasmus Kaae.

Øget fokus på dagplejen glæder

FavrskovLIV satte tidligere på året fokus på dagplejen i kommunen. En dagpleje med rigtig mange glade og tilfredse forældre og børn, men også en dagpleje, som er under pres. Favrskov Kommune har svært ved at rekruttere dagplejere, og samtidig oplever man et frafald i gruppen af etablerede dagplejere. I Laurbjerg-området, for eksempel, var der for 10 år siden 22 dagplejere. I dag er der 8.

Det ærgrer Rasmus Kaae, som efterlyser bedre rammer fra kommunens side.

- Vi stod ikke frem med vores historie for at forsøge at få rettet op på vores egen sag. Vores søn var jo næsten færdig i dagplejen. Men håbet for os var, at man med et større fokus på området kunne være med til at sikre bedre rammer.

Det glæder Rasmus Kaae, at kommunen afsætter 1,25 millioner kroner i budgettet til at styrke kvaliteten i dagplejen og gøre det mere attraktivt at blive dagplejer i Favrskov.

- Det er helt bestemt en god idé, at man styrker området, for tager man ikke fat i problemerne fra starten, kan børnene jo få udfordringer med videre i børnehave og skolen.

Forskellige oplevelser

Da Rasmus og Nina Kaae havde fået nok af, at deres søn blev flyttet mellem dagplejere, skrev Rasmus til Flemming Nørgaard (V), formand for Børne- og Skoleudvalget.

- Men meldingen, jeg fik fra ham, var, at kommunens folk og dagplejerne generelt var professionelle og korrekte i deres vurdering. Men jeg synes jo, at vores sag viser, at det i hvert fald her ikke var rigtigt, at der i hvert fald ikke været samme opfattelse af vores dreng hos dagplejen og børnehaven, siger Rasmus Kaae og uddyber:

- Da han blev overdraget fra dagpleje til børnehave, var banen virkelig kridtet op: Her kom et problembarn. Vores opfattelse var, at der var lagt op til, at man helt systemisk skulle gribe et problembarn. Men i børnehaven kan de slet ikke genkende det. Han er en dreng med krudt i, men det er mange drenge i den alder, siger Rasmus Kaae.

Nu glæder familien sig over, at drengen er faldet godt til i børnehaven.

- Det er en glad dreng, vi afleverer, og en glad dreng, vi henter igen. Han bruger meget af dagen udenfor, og det er godt for ham, siger Rasmus Kaae.