Byggeprojekter er den fysiske manifestation af et område i udvikling. Det er noget, alle elsker at holde øje med, og vi journalister gerne vil skrive om.

Så hvad skal der ske med byggeprojekterne i Favrskov Kommune i 2023? Hvor meget bliver der at skrive? 

Lad os starte i Hinnerup. Her finder vi to store, spændende og meget imødesete projekter, som vi skal holde et vågent øje med. Thorasdal, de 75 almene lejligheder i hjertet af byen, og seniorbofællesskabet Under bøgen, som efter planen skal rumme omkring 50 boliger til den voksende skare af seniorer. Begge projekter har været ramt af stigende udgifter til byggematerialer, og Thorasdal blev ramt af en endnu større katastrofe, da byggeselskabet, som efter planen skulle opføre lejlighederne, gik konkurs.

Udviklerne bag begge projekter har tidligere fortalt FavrskovLIV, at der kommer til at ske udviklinger i første halvdel af 2023, og vi følger selvfølgelig op, når der er nyt. Vores blik er også rettet mod Hadsten, hvor der er planer om et lejlighedsbyggeri på fem etager på Ågade over for jernbanen. Projektet kommer til at rumme 30 lejligheder i op til fem etager og affødte en vis debat, da byrådet sidste år vedtog lokalplanen.

Og hvad skal der ske i Thorsø? Sidste år overtog kommunen den gamle hotelbygning med henblik på at rive den ned og udvikle den centralt beliggende grund til nye boliger. Endnu ved vi dog ikke, hvad det skal præcist skal udmønte sig i, eller hvornår der sker noget med projektet. Der er også endnu flere byggegrunde på vej i Thorsø, hvor anden etape af Riddermunksvej-udstykningen er på vej. Vi forventer at høre mere om det projekt i løbet af 2023. 

Der bliver ikke bygget nye skoler, daginstitutioner eller plejecentre i Favrskov 2023, men man begynder tilløbet til at opføre de nye bygninger, som indgår i de kommende budgetår. Efter planen skal Tungelundsskolen og Korsholm skole renoveres i løbet af 2023 og 2024, mens der i 2025 og 2026 efter planen skal stå nye daginstitutioner klar i Søften og i Hadsten. I 2025 skal det kommende plejecenter i Hadsten med 60 ældreboliger desuden stå klar. 

Alt det fremgår af det budget for 2023, som hele byråd, minus Enhedslisten, blev enige i 2022. Du kan læse mere om anlægsprojekterne i budgettet her.    

Det er måske nok store bededag, der er løbet med opmærksomheden. 

Med der er et andet punkt i regeringsgrundlaget mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne som bliver mindst lige så interessant at følge, som spørgsmålet om, hvorvidt vi må vinke farvel til en betalt fridag. Nemlig jobcentrenes fremtid. For ifølge regeringsgrundlaget skal de lukkes og erstattes af... noget andet. 

2022 blev ikke et godt år for de kommunale jobcentres image. En række historier i de landsdækkende medier om borgeres negative oplevelser med endeløse praktikophold satte beskæftigelsesindsatsen under lup, og Jobcenter Favrskov gik ikke fri. I både FavrskovLIV og TV2 Østjylland stod borgere frem med hård kritik.

Nu vil den nye regering "sætte de ledige fri", som det lyder i regeringsgrundlaget, ved at spare 3 milliarder på beskæftigelsesindsatsen. Hvornår, og af hvad, de 94 jobcentre skal erstattes, vides endnu ikke. Men det fremgår at "a-kasser og private aktører fremover skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen for dem, der kun er kortvarigt ledige."

Så hvad der skal med de ledige er endnu uvist, og det samme gælder for de i alt 12.500 ansatte på landets jobcentre. Da byrådet i Favrskov i efteråret vedtog det kommunale budget for 2023, havde man haft en periode med rekordlav ledighed (1,8 procent i juni 2022), og derfor blev det også besluttet at spare på beskæftigelsesindsatsen her i kommunen med en million kroner om året, hvilket svarer til cirka tre ansatte.  

Vi holder naturligvis øje med jobcentrenes skæbne, når regeringen kommer med sit udspil.

- Man er ikke valgt ind for at holde kæft - men det første år er man mest med på en lytter.

Så vise var ordene fra den nu pensionerede byrådsveteran Niels Flade Nielsen, der nåede at være 36 år i kommunalpolitik, inden han gav ansvaret videre til andre. Og ordene fra Flade var ment som et godt råd til de byrådspolitikere, der blev valgt for første gang ved byrådsvalget i 2021. 

De nye har nu overstået deres første år, og ingen af dem har bare holdt kæft. Hvordan har de markeret sig det første år, og hvad vi kan forvente i 2023? 

Vi kan nok regne med at høre en del mere til Niels Christian Selchau-Mark, som er formand for det bæredygtighedsudvalg, der nu skal til at indhente inspiration til projekter, der kan sætte fut i den grønne omstilling. Favrskov er langt fra de vedtagne mål om reduktioner i CO2-udledningen, så der bliver helt sikkert nok at se til for udvalget. Kan Selchau-Mark få resten af byrådet med på den grønne galej, særligt i en tid med stramme budgetter? Den seneste økonomiaftale mellem staten og Kommunernes Landsforening faldt ikke ud til Favrskovs fordel, og borgmester Lars Storgaard mindede i den forbindelse om, at de grønne investeringer, nødvendige som de er, koster penge. 

Efter det vedtog et enigt byrådet dog en ny klimaplan, som skal udmøntes i de kommende år. 

Selchau-Mark er ikke det eneste af de nyeste byrådsmedlemmer, man forventer sig noget af, når dagsordenen er den grønne omstilling. Også Radikales Torben Christensen og Enhedslistens Thake Fogh Cordt har som partiernes eneste folk i byrådet fået masser af taletid, og vi kan nok godt regne med at høre endnu mere fra dem, særligt når punktet på dagsordenen falder ind under klima.   

Socialdemokratiets Maria Degn stak kort tid inde i sin første byrådsperiode næsen frem og skrev et læserbrev, hvor hun tog afstand til blackfacing i forbindelse med Hammel bynight. Her havde de ansatte i en af byens butikker malet sig sorte i ansigterne som led i en kampagne, der skulle indsamle briller til Afrika. Degns kommentar resulterede i en regulær shitstorm, hvor hendes Facebookside svømmede over med grove kommentarer, og andre byrådsmedlemmer gik sågar i rette med hende i læserbreve i Lokalavisen. Siden da har byrådsmedlemmet fra Hammel ikke markeret sig, men forhåbentlig vil det ændre sig i det nye år. Det ville i hvert fald være trist for demokratiet, hvis mere eller mindre anonyme folk på nettet kan kue et folkevalgt byrådsmedlem til tavshed.  

Også Konservative René Schneider måtte en mindre tur gennem mediemøllen sit første år, da han gik mod sin egen partilinje og offentligt kritiserede beslutningen om at bruge 150.000 kommunale kroner på markedsføring af cykelløbet i Hadsten. Han var heller ikke tilfreds med det reviderede hønseregulativ, hvor han i FavrskovLIV erklærede sig enig med de godt 30 borgere, der afgav utilfredse høringssvar. René Schneider er altså ikke bange for at sige sin mening, og det kan sagtens være, vi hører mere fra ham i 2023. Måske i forbindelse med den nye landsbypolitik, som er under udfærdigelse. Det er i hvert fald et område, der har hans interesse, som han fortalte FavrskovLIV i et interview sidste år.   

Den interesse deler selvfølgelig Simon Buus Olsen fra Venstre, der er formand for Landsbyrådet. Vi kan helt sikkert regne med at høre mere til ham, når landsbyerne skal have større indflydelse. At få oprettet et Plan- og Landdistriktsudvalg var essentielt for Venstre, da byrådet skulle konstituere sig efter valget, og Buus Olsen har et stort arbejde foran sig i udvalget. 

Flere folk flytter til Favrskov, og tager børn med sig. Og de, der bor her i forvejen, får flere børn end man i regnearkene havde regnet med. 

Det glæder selvfølgelig både forvaltning og byråd, at kommunens befolkning vokser og hastigt nærmer sig de 50.000 borgere. Men i det forgangne år pressede tilgangen af børn i særligt 0-2 årsgruppen også daginstitutionerne og tvang kommunen ud i en række fleksible løsninger for at få plads til børnene.

Der blev blandt andet indkøbt en naturbus, som kan køre børn fra Hinnerup-Søften området på tur. En spejderhytte uden for Hinnerup blev omdannet til skovbørnehave. I Laurbjerg blev der etableret en vuggestuegruppe. Og så sent som i går var der officiel indvielse på den nye tilbygning til den integrerede institution Lærkereden i Lading. Her steg antallet af vuggestuebørn fra 8 i marts 2020 til 33 i marts 2021. 

Og der kan meget vel blive brug for endnu flere fleksible løsninger i 2023. Der er allerede indkøbt endnu en naturbus, og i budgettet for 2023 er der afsat hele seks millioner kroner til at etablere flere pladser til det stigende børnetal. Der er nemlig, som du kan læse i årsoptaktens første punkt, lange udsigter til nye daginstitutioner i kommunen.   

Når der bliver flere børn i kommunen, kommer der naturligt nok pres på de institutioner, der ikke er bygget til et større børnetal. Og problemet bliver endnu større, fordi kommunen har svært ved at rekruttere, og endda fastholde, dagplejere. Det leder faktisk videre til næste punkt på listen over udfordringer, som kommunen skal arbejde på at løse. 

Dagplejere, pædagoger og social- og sundhedsassistenter og hjælpere. 

Kender du nogle ledige i de fag, så hører kommunen sikkert gerne fra dem, for der er mangel på varme hænder. Antallet af dagplejere har været støt faldende i flere år, fra omkring 220 dagplejere i 2015 til 180 sidste år. Som konsekvens har byrådet afsat 1,25 millioner kroner i 2023 til at styrke dagplejen i Favrskov. Pengene skal blandt andet udmøntes i ansættelsen af endnu en støttedagplejer, der kan tage rundt og aflaste dagplejere, hvor der eksempelvis er behov for at tage til læge eller lignende i åbningstiden. Desuden lægges der op til at øge antallet af dagplejepædagogtimer, så dagplejerne kan få mere hjælp og støtte til forskellige opgaver i dagplejen.

Vil det gøre det mere attraktivt at blive dagplejer i kommunen og få flere til at melde sig? Det vil tiden vise. Da FavrskovLIV sidste år satte fokus på emnet, påstod tidligere byrådsmedlem for Venstre Lone Glarbo, at en overflod af regler gør det svært at være dagplejer i Favrskov, mens dagplejekontoret understregede, at kommunen hele tiden søger efter flere dagplejere.     

Favrskov Kommune vil altså gerne skaffe flere hænder til at passe de små, men der mangler også personale til de gamle. Allerede nu er der brug for flere hænder, men i fremtiden bliver behovet endnu større, når gruppen af borgere over 80 år i de kommende år vil vokse markant. Problemet for Favrskov Kommune er, at andelen af unge, der søger ind på uddannelserne, er for lille. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening, at der i 2030 kan mangler op mod 16.000 SOSU'er på landsplan, hvis ikke det lykkes at få flere til at uddanne sig. 

"Faget skal tales op", lyder det igen og igen, men hvordan har man tænkt sig at gøre det? Det mangler vi stadig svar på. Sikkert er det i hvert fald, at man også kigger mod teknologien for at løse udfordringerne, og velfærdsteknologi er helt sikkert et ord, vi kommer til at høre mere fremover. Allerede nu kører man i Favrskov Kommune forsøgsordninger med robotter til genoptræning og vendemadrasser i ældreplejen. Her på redaktionen har vi taget hul på at skrive om de teknologiske løsninger, men det er ikke et emne, vi er færdige med at beskæftige os med. Både de teknologiske muligheder og arbejdet med at skaffe varme hænder til plejesektoren er noget, vi følger i 2023.     

21. december besluttede regionen at nedlægge finansieringen af blandt andet busruter 115 og 55 i Favrskov Kommune som led i en større spareplan. Planen rammer den kollektive trafik i hele Østjylland.

Og særligt beslutningen om at nedlægge 115 har udløst en tsunami af raseri og hovedrysten i Favrskov. Inden beslutningen blev truffet i regionen, udtalte Birgit Liin til FavrskovLIV, at hun "ikke kunne overskue konsekvenserne", hvis regionen besluttede at nedlægge 115, som hver morgen og eftermiddag fragter unge fra Hinnerup-Søften-området til Favrskov Gymnasium og Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Efter beslutningen har et enstemmigt byråd udtalt kras kritik af regionens beslutning under overskriften "Regionen svigter sit ansvar for de unges uddannelse".

Men én ting er, hvad politikerne har sagt før og efter. Noget andet er, hvad borgerne siger. For inden nogen beslutning om nedlæggelse af busruter kan endeligt vedtages, skal borgerne have mulighed for at afgive et høringssvar. Og vi tør her på redaktionen godt forudsige, at mange borgere kommer til at gøre netop det.

Frem til 17. januar er det muligt at indsende et svar til regionen, og i de lokale Facebookgrupper kan man i skrivende stund konstatere, at høringsformularen deles overordentligt flittigt, så noget tyder på, at regionen kan forvente at høre fra borgerne.

Ved at klikke her, kan du få adgang til høringsformularen til rute 115. Du kan også skrive en mail til hoering@midttrafik.dk.

Det er som nævnt ikke kun rute 115, politikerne i Region Midtjylland vil give sparekniven. Også rute 55, der forbinder Bjerringbro og Hammel, står til at miste det regionale tilskud. I forbindelse med spareforslaget talte vi med en familie fra Sall, hvis hverdag vil blive påvirket markant af nedlæggelsen. Det kan du læse mere om her.

Ved at følge dette link kan du se alle de foreslåede ændringer samt høringsformularer.