Dyret er filmet i rask trav ud over markerne, hvor det grønne korn spirer af jorden op i den milde vinter. Det er filmet på afstand, men det er alligevel nemt at se, at det altså ligner en ulv ganske meget. Et par gange kigger dyret tilbage mod Thomas Viktor Bitsch, der med sin telefon optager det sælsomme møde med Canis lupus.

Ulven.

Eller var det nu også en rigtig ulv? Det er selvfølgelig det spørgsmål, der altid melder sig, når sådan en optagelse kommer frem. Er det en ulv eller en hund af en af de racer, der ligner ulven rigtig meget? Det blev også debatteret livligt på Facebook. Hvis der blot er tale om en ulvehund, er historien selvfølgeligt lidt mindre spændende.

Til Radio4 sagde Kent Olsen, videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af ulveovervågningen i Danmark, at der sagtens kunne være tale om en ulv på optagelserne.

Men vi skal nok ikke forvente, at mødet mellem menneske og ulv bliver hverdag på disse kanter. Det fortæller selvsamme leder af ulveovervågningen til FavrskovLIV nu, hvor ulven er forduftet igen.

- Der er mange andre områder i Jylland, som er bedre egnet til ulve. Områder, hvor der er mere sammenhængende natur og færre forstyrrelser fra mennesker. Så Favrskov er ikke et af de områder, hvor vi forventer at se ulve slå sig ned permanent lige med det første, fortæller Kent Olsen.

Ulve er ikke bange for at få nogle kilometer i benene i deres søgen efter det helt rigtige sted at slå sig ned. I det østlige Tyskland fulgte man for nogle år siden en hanulv med gps-halsbånd. På 47 dage vandrede den hele 1550 kilometer og endte i Hviderusland.

Ifølge Kent Olsen var den ulv, som blev set mellem Thorsø og Haurum, også en ulv på vandring efter et velegnet sted. Han beskriver landskabet i Favrskov som klassisk "transitlandskab". Altså et område, ulven bare vandrer igennem uden at slå sig permanent ned.

- Den ulv er long gone, siger han og uddyber.

- Det er slet ikke første gang, man iagttager ulve på vandring gennem kulturlandskab (opdyrket jord, red.). De går lige igennem det. Der er skove i Favrskov, Frijsenborgskovene er jo tæt på, og der er føde til ulven i form af store flokke af råvildt. Men der er en for høj grad af menneskelig aktivitet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange ulve, der har slået sig ned i den danske natur, siden det store rovdyr vendte tilbage til Danmark i 2012. Men ifølge Kent Olsen er  der er udsigt til, at bestanden kommer til at gå frem i de kommende år.

- Inden for en femårig periode vil jeg skyde på, at vi er meget tæt på 100 voksne ulve i Danmark. Det er så forudsat, at de får lov til at overleve, lød det i sommer fra Kent Olsen til Danmarks Radio.

Når ulven kan formere sig i Danmark, skyldes det, at der i Jylland findes områder, hvor der er plads nok til den. Kent Olsen fortæller, at ulverevirene i Danmark blandt andet drejer sig om Lille Vildmose, Klosterhede plantage, og området omkring Ulfborg i Vestjylland.

- Omkring Frijsenborg ville der være masser af mad til en ulv, men et ulverevir er gerne mindst 100 kvadratkilometer af gerne sammenhængende natur med skov og hede. Frijsenborgskovene er ret store, men der er også langt til andre skovområder. Nogle steder i landet har ulvene slået sig ned i områder, hvor der faktisk er nogen grad af menneskelig aktivitet. Men så er der også steder uden offentlig adgang i reviret, og der kan de søge hen, når de bliver forstyrret, forklarer Kent Olsen.

Omkring 65 procent af landskabet i Favrskov Kommune består af dyrket jord, og ulveeksperten slår altså fast, at der ikke er det store håb om ulveflokke i området omkring Thorsø, Houlbjerg og Hammel.

- Men når bestanden er opadgående, vil antallet af strejfere også stige. Derfor kan det sagtens være, at der bliver flere iagttagelser af ulve på gennemrejse, ligesom den der blev filmet ved Thorsø, siger den videnskabelige chef og ulveekspert.

Energiniveauet er ikke højt klokken 7.44 om morgenen i bus 115 fra Søften til Hadsten.

De fleste passagerer sidder og halvblunder med musik eller podcast i ørene eller taler lavmælt sammen. Lader op til en dag med andengradsligninger, spanske verber og diskussionen om magtens tredeling. Eller praktisk arbejde med kapsav og vaterpas i værkstedet og konstruktionstegninger på computeren. Tre blå busser kører hver morgen unge fra Søften, Hinnerup og omegn til Favrskov Gymnasium og Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten.

Det gør busserne i hvert fald i et stykke tid endnu. For Region Midtjylland vil nedlægge den regionale finansiering af ruten. Og Favrskov Kommune har ikke økonomi til at drive ruten videre. Hvad skal der så ske? Ja så skal de unge, og deres forældre, finde en anden måde at komme fra hjem til skole og tilbage igen.

- Så skal jeg jo enten til at køre i bil eller til at tage bus 200 ind til toget i Hinnerup. Men hvis alle andre også skal til at tage toget, kan det jo være, det bliver fyldt. Man skubber bare problemet over på noget andet, så jeg synes virkelig ikke, det giver mening at nedlægge busserne, siger gymnasieeleven Signe, der bør i Søften og går i 2.g.

Og byrådspolitikerne i Favrskov Kommune er enige med hende. Beslutningen om at nedlægge finansieringen af rute 115, som hvert år betjener 114.000 passagerer, mødes med hovedrysten fra brugere såvel som borgmester.

Det er et enigt byråd, der med borgmester Lars Storgaard i spidsen, har skrevet et åbent brev til Region Midtjylland, hvori de gør det klart, at "Regionen svigter sit ansvar for de unges uddannelse".

- Jeg havde ikke forudset det, det er virkelig kommet som en tyv om natten. Da der sidst blev lavet besparelser på den kollektive trafik, indgik vi en aftale om den her rute. Den skulle få lov at stå. Nu løber de fra den aftale, og det er simpelthen ikke et udtryk for ordentlighed, lyder det fra borgmesteren.

Han begræder desuden timingen, for det kommunale budget for 2023 lagt, og Favrskov Kommune, der skal spare over 8 millioner næste år, har ikke bare pengene til driften.

- Regionen løbet fra sit ansvar. Det er kort og godt ikke ordentligt, siger Lars Storgaard.

Region Midtjylland skal næste år spare 41 millioner kroner på driften af de blå busser, og rute 115 er ikke den eneste busrute i Favrskov, der bliver påvirket af spareplanerne. Det gælder blandt andet også for rute 55 mellem Bjerringbro og Hammel. En rute, der også fører unge til ungdomsuddannelse.

Men det er rute 115, hvis eventuelle nedlæggelse vil påvirke flest passagerer. Derfor kan Region Midtjylland også forvente, at det er den rute, flest indgiver høringssvar omkring.

Og netop det har flere af de gymnasieelever, som FavrskovLIV møder i morgenbussen, gjort. Køreturen fra Hinnerup, hvor vi stiger på, til Hadsten tager kun et kvarters tid, men det er et tid nok til at finde ud af, at en del af de studerende allerede har været inde og tage aktiv del i demokratiet.

- Vi håber da, at det kan ændre noget, hvis mange skriver høringssvar. Og det er faktisk noget, der snakkes en del om. Jeg tror, det vil gå ud over mange på skolen, at man nedlægger busserne, siger en elev fra 1.G, hvis sidemakker også har skrevet til Regionen. De er begge med bussen fra Hinnerup.

En konsekvens for mange elever vil være, at de får mere transporttid i hverdagen, hvis det ender med at rute 115 nedlægges - og dermed mindre tid til andre ting. Signe fra Søften anslår, at hun får cirka 15 minutter længere til skole uden rute 115 og med et skift af transportmiddel i Hinnerup.

Et det så slemt?

- Nej, det er måske ikke så galt, men det er jo tid, jeg kunne bruge på lektier i stedet for. Og hvis politikerne gerne vil have folk til at bo uden for de store byer, giver det ikke så meget mening at nedlægge busserne, så det bliver meget sværere at komme i skole, vurderer gymnasieeleven.

En anden morgenpassager er heller ikke tilfreds med udsigten til at få sværere ved at komme i skole og udtrykker sin utilfredshed i utvetydige vendinger.

- Jeg synes, det er noget lort. Jeg synes slet ikke, at det virker gennemtænkt.

Sammen med de andre byrådsmedlemmer, og nok i et mere modereret sprog, opfordrer Lars Storgaard altså også til, at de studerende bruger høringsfasen konstruktivt. Også selvom han ved, at det kan være svært at ændre en politisk beslutning.

- Jeg klamrer mig til håbet om, at Regionen besinder sig og kommer til fornuft.

Håbet er gratis, men politikerne sætter også ind med konkret handling. Sammen med viceborgmester Birgit Liin (V) mødte Lars Storgaard i denne uge den nye transportminister, Venstres Thomas Danielsen. Foruden at hilse på og skabe en god relation mellem Favrskov og Christiansborg helt fra starten af ministerens tid på posten, var formålet med mødet også at fortælle om den konkrete situation med rute 115.

Det kommer dog næppe til at ændre det store her og nu. Men måske fremadrettet.

- Altså, ministeren kan jo selvfølgelig ikke love noget, det er klart. Men vi havde en god dialog med ham, han lyttede og noterede sig vores sag. Og han undrede sig da også over, at man vil nedlægge en rute med så mange passagerer, siger Lars Storgaard.

Foruden at diskutere busrute 115, drøftede de lokale Favrskov-politikere også udvidelsen af hovedvej 26 samt trinbrættet i Laurbjerg med ministeren.

Indtil på tirsdag kan man udfylde et høringssvar via dette link.