Solen var langt borte bag skyerne, der til gengæld bidrog til tunge regnbyger akkompagneret med kraftig vind, da byrådet i denne uge var ude at besøge den nye solcellepark ved Voldby.

- Jeg kan forstå, at solcellerne også giver strøm i regnvejr? Hvor meget giver det sådan en dag som i dag? Spørger en af byrådets fremmødte, Eva Damsgaard (DF).

På sådan en gråvejrsdag er det jo nærliggende at tro, at solcellerne ikke bidrager til el-produktionen. Men det gør den faktisk, fortæller Esben Billeskov udviklingsdirektør Better Energy, der står bag solcellerne.

- 80 procent af anlæggets produktion ligger i sommermånederne, fra maj til september, og så 20 procent ligger i resten af året. Så det er ikke så meget, men det giver stadig noget, fortæller han.

Ved Voldby har man på rekordtid - blot 10 uger - opsat hele 55 hektars solcellepark. Og snart kommer endnu flere store solcellepaneler til at pryde markerne i Favrskov. Solcelleparker, der er større, end hvad vi nogensinde før har set i kommunen.

Her i Favrskov skal vi også gøre vores til at bidrage til den grønne omstilling, og derfor er man nu i gang med at udmønte den klimaplan, byrådet vedtog sidste forår. Men der er stadig lang vej - og en lang demokratisk proces - før de nye anlæg vil være i drift. Det skal diskuteres i lokalområderne, i høring og vedtages i byrådet af flere omgange.

Men før man som nabo ser sig sur på markenes nye afgrøder af jern og silicium, appellerer politikerne til at se på vores bidrag til CO2-regnskabet i et større perspektiv. Og ikke kun med henblik på, hvad der er grimt at have i baghaven.

340 hektar. Så stor bliver kommunens største solcellepark, som skal ligge mellem Hadsten, Galten, Erslev og Hadbjerg. Det har byrådet netop sagt god for.

- Det er virkelig godt, at der er kommet så stor interesse for grøn energi Favrskov. Jeg er spændt på, hvor hurtigt vi kan udbygge, for vi skal bare væk fra fossile brændsler, så hurtigt, vi kan, lød det fra Enhedslistens Thake Fogh Cordt, da byrådet traf beslutningen.

Tirsdag godkendte et enstemmigt byråd en række VE-anlæg (vedvarende energi-anlæg) rundt i kommunen. Kommunen havde modtaget 19 ansøgninger, heraf 18 solcelleparker og en vindmøllepark. 8 af dem blev godkendt fra forvaltningen, hvoraf man i første omgang arbejder videre med fem projekter rundt om i kommunen.

Anlæggene ligger primært i den nordøstlige del af kommunen, og der skal ifølge planerne placeres to solcelleparker op ad hinanden ved Hadsten og Hadbjerg. De to parker betragtes som ét. Desuden er der planer om et anlæg ved Skjoldelev, et nord for Laurbjerg og endelig et par vindmøller nord for Hadsten.

Det er vigtigt at komme ud og se det med egne øjne, siger Eva Damsgaard, der sammen med resten af byrådet stod med fødderne i mudderet og så på Voldby-anlægget forud for, at byrådet om aftenen skulle stemme for det videre arbejde med de nye anlæg.

- Jeg troede faktisk, det var højere. Men jeg prøver at forestille mig, hvis jeg var nabo. For der kommer ofte mange indsigelser. Men vi har vedtaget, at der skal mere grøn energi, og jeg kan sagtens se, at det er bedre med få store projekter, end mange små, siger hun med henvisning til de nye, store anlæg, der er på vej.

Projekterne er vurderet ud fra en række forskellige beskyttelsesinteresser, såsom natur, landskab, landbrug og kultur, samt hvorvidt anlægget bidrager til synergi i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresser. Når man opsætter en solcellepark, redder man samtidig grundvandet under fra de eventuelle sprøjtemidler, der ville være brugt, hvis marken var dyrket. En solcellepark har altså positive konsekvenser - og er nogle steder nødvendig - for drikkevandet.

Sådan var det eksempelvis i Voldby. Her skulle man alligevel stoppe landbruget, der foregik på jorden, fortæller lodsejer John Kristensen, som har videresolgt jorden for, at den kunne blive til en solcellepark.

- Det er en gratis måde at beskytte drikkevandet på. Samtidig er det en fantastisk mulighed for at komme hurtigt videre med den grønne omstilling, siger John Kristensen.

De 55 hektar her ved Voldby producerer strøm til 15.000 hustande om året, hvilket du kan læse mere om i artiklen her.

Netop mængden af strøm har også været et af vurderingspunkterne for de nye solcelleanlæg. For jo mere grøn strøm, man kan producere, jo mere bidrager det til kommunens klimaambitioner.

- Anlægget dækker lige under 6 procent af kommunens klimamål, siger udviklingsdirektør Esben Billeskov og rækker hånden ud mod de 55 hektar solceller udenfor Voldby, hvor cirka halvdelen af byrådet står tålmodigt i kulden og lytter interesseret.

For klimamålet er naturligvis også en vigtig komponent i udvælgelsen af projekter - for ikke at sige den vigtigste. Det er trods alt derfor, der satses stort på alle disse VE-anlæg: For at redde klimaet. Og kommer alle disse fem VE-anlæg i drift i den størrelse og version, der i ansøgningerne er lagt op til, vil Favrskov kunne nå sit klimamål for 2030 - faktisk med hele 115 procent.

- Jeg synes virkelig, vi er kommet i gear. Både byrådet og forvaltningen er klar til at gøre noget for den grønne omstilling, siger Torben Christensen, det Radikale byrådsmedlem, som netop stillede op til til kommunalvalget på vegne af klimaet, fordi han mente, der manglede fokus på den grønne omstilling i Favrskov byråd.

- Der er virkelig sket en forskel, og jeg er meget positivt overrasket over, det vi allerede er kommet i gang med. Det har været nemmere at flytte noget, end jeg frygtede, da jeg trådte ind i byrådet, siger han.

I 2018 havde kommunen kun nedbragt sit CO2-udslip med 22 procent siden 1990, som vi skrev om her på FavrskovLIV. Men i maj 2022 vedtog et samlet byråd en ny, ambitiøs klimaplan om at kommunen i 2030 skal have nedsat sit CO2-forbrug med 70 procent - svarende til Paris-aftalen - og yderligere skal være CO2-neutral i 2050. Et langt mere ambitiøst mål end tidligere.

I aftalen lå blandt andet ambitionen om solceller og vindmøller.

Men anlæggene skal trods alt både stilles op og i drift, før de sparer kommunen for CO2-udledning. Og før vi når dertil, ligger en længere proces.

- I 2020 begyndte vi en proces, hvor vi inviterede naboerne i området op i Johns (Kristensen, red.) stue. Og så begyndte dialogen. For vi ville gerne vide, hvad er der i spil for dem, sagde Esben Billeskov, udviklingsdirektør for Better Energy.

Naboer er som bekendt ofte de største modstandere af enorme VE-projekter, uanfægtet om det er vindmøller eller solceller. Not In My Backyard-fænomenet: De fleste af os vil gerne den grønne omstilling, så længe det ikke er os, der skal have de skrækkelige møller eller solceller stående i baghaven. Og derfor er det fuldstændigt afgørende at inddrage naboerne i processen, så de ikke senere sætter en kæp i hjulet på projektet.

I Voldby var flere borgerne i første omgang umiddelbart negative. Men det skyldtes ikke solcelleparken alene, men nærmere summen af store invasive projekter - vindmøller, motortrafikvej og nu solceller - der fik dem til at stejle. Det tyder dog på, at netop inddragelsen fik paraderne til at falde og optimismen til at stige.

- Dialog, dialog, dialog, lyder det fra formand for Plan- og Landdistriktsudvalget, Nils Boring (S), da han fremlægger sagen i byrådet.

For selvom forvaltningen og byrådet nu har godkendt projekterne, har de stadig en lang proces foran sig, før første spadestik kan tages.

Projekterne er endnu ikke formelt set godkendte, men blot godkendt til at blive arbejdet videre med, fortæller Sidsel Homann, direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune.

- Næste skridt er at projektudviklerne skal lave et oplæg til en fordebat, hvor vi på baggrund af denne kan tage politisk stilling til, om vi skal arbejde videre med projektet.

- Vi har en forventning om, at projektudviklerne skaber en dialog med lokalområdet, og at de i deres debatoplæg får en fornemmelse af, hvad er der i lokalmiljøet kan skabe medvind for projektet.

I den videre proces, kommer til at være to høringsrunder og tre politiske behandlinger, før projekterne kan komme til live ude på markerne.

Skal du bo i nærheden af et af de nye anlæg, kommer der altså til at være rig mulighed for at give din mening til kende. Men med i overvejelserne er der også et andet parameter, du bør indtænke: Som nabo kan du måske få en bid af kagen.

Det er i hvert fald intentionen fra flere af energiselskaber og fra byrådet. I flere af projekterne bliver det nemlig mulig for både naboer - men måske også for andre borgere - at købe sig ind som medejer af projektet.

Virksomheden Unison Energy Partners, der står bag den store solcellepark ved Hadsten, vil åbne op for, at helt op til 25 procent af anlægget kan blive ejet af borgere. Private personer kan købe andele a 5.000 kroner op til maksimum 250.000 kroner per person, oplyser selskabet til Lokalavisen.

- Vi håber, at netop denne mulighed for medejerskab vil gøre naboerne mere medgørlige og optimistiske i forhold til at få en solcellepark som nabo, siger Plan- og Landdistriksudvalgsformand Nils Boring.

Forventer I fra udvalgets side, at der kommer til at være modstand fra naboerne rundt i kommunen?

- Når man ser kommentarsporerne på Facebook (til nyheden om nye solcelleparker, red.) er det svært at vurdere. Nogle skriver "byg atomkraft i stedet", andre skriver, at det er grimt.

- Men derfor er det fra vores side en appel til naboerne om at se det i et større perspektiv, og ikke kun i forhold til ens egen baghave. Når man ser på de konsekvenser der er rundt i verden, såsom oversvømmelserne i New Zealand lige nu, men også bare herhjemme, hvor der i januar blev sat nedbørdsrekord, så er det tydeligt, at vi allesammen er nødt til at gøre noget, hvis vi skal redde klimaet.

Kommer borgerne til at kunne investere i alle projekterne?

- Nej, det er ikke sikkert. Det skal indgåes som aftaler med enkelte selskaber. Nogle projekter er små, og det er sikkert der nødvendigvis kommer til at være investeringer i dem.

Nils Boring tilføjer, at han er klar over, at det ikke just er "landskabeligt smukt", og derfor gemmer man anlæggene væk bag beplantning med en forhåbning om, at det for naboerne bliver nemmere at acceptere.

- Det er jo nødvendigt at lave de her solcelleparker. Men jeg synes faktisk ikke, at solceller hører til på markerne, siger borgmester Lars Storgaard.

Flere i byrådet, blandt andre Lars Storgaard og Eva Damsgaard, havde håbet på flere vindmølle-projekter i ansøgningspuljen. Og set i forhold til den plads det tager at lave en solcellepark, får man da også væsentlig mere CO2-reduktion for pladsen, når man opstiller vindmøller.

Det ene vindmølleprojekt med 2-3 møller nord for Hadsten fylder blot 31 hektar, men optager ligeså meget CO2 (33.000 tons pr år) som de 340 hektar solcellepark ved Hadsten. Der koster altså ti gange så meget plads at få samme CO2-gevinst fra en solcellepark sammenlignet med en vindmøllepark.

Ifølge formanden for Plan- og Landdisktriktsudvalget er der ikke just udsigt til, at der kommer flere vindmøller i kommunen lige foreløbig:

- Vi har screenet hele kommunen i forhold til mulige steder at opstille vindmøller og der er bare ikke mange områder, hvor der kan lade sig gøre, især i forhold til større vindmøller, som man laver flere og flere af i dag, siger Nils Boring.

Kommunen har da heller ikke haft held med opstilling af vindmøller, som - sammenlignet med solcelleparken ved Voldby - har skabt langt større modstand hos naboer. Ved Hallendrup har det allerede taget 10 år at få seks vindmøller á 150 meter gennemført - nu er sagen afgjort, men møllerne endnu ikke opsat.

- Jeg tror, vi må ændre på principperne i forhold til vindmøller, hvis vi skal have flere op. Lige nu hedder reglen, at der minimum skal opstilles tre ad gangen, tidligere var det seks. Men byrådet skal kigge indad og måske slække på reglerne, så det faktisk bliver muligt at opstille én ad gangen, siger formanden.

Dette blev også besluttet på byrådsmødet i tirsdags.