Når man møder Andreas Pilgaard fra Søften får man med det samme indtrykket af en lærling, der på værkstedet har det som en fisk i vandet. Han stråler af iver, når han fortæller om fejlsøgning, motoropbygning og om det trykluftssystem der holder alle dele af en stor, moderne lastbil kørende. Han er kun 20 år, men taler med autoritet og kan tydeligvis sin metier.

Han viser rundt i en af Scanias lastbiler, en racerrød model som er ved at blive gjort klar til levering og stadig har plastik over sæderne. Andreas påpeger, at selvom man som chauffør sidder højt hævet over vejen, er udsynet fra førersædet faktisk begrænset, og selv med tre spejle er det svært for chaufføren at se hele højre side af det 18 meter lange vogntog. Pas på i trafikken er en opfordring, som dette medie gerne giver videre! På instrumentbrættet er der et utal af knapper, og som lærling er Andreas godt i gang med at finde ud af, hvad der går galt, og hvad han skal gøre, hvis bilen ikke reagerer, når man trykker på en af de mange knapper. Og han er god til det.

Faktisk er lærlingen en så dygtig lastvognsmekaniker, at han torsdag og fredag i sidste uge havde fri fra arbejde for i stedet repræsenteret sin uddannelse, og sin arbejdsplads Scania Aarhus, ved DM i Skills i Fredericia. Her mødtes landets fremmeste unge håndværksstuderende for at vise deres fag frem. De mødtes for at demonstrere deres færdigheder og for at konkurrere på kunnen. Men også for at øge interessen for erhvervsuddannelserne i håbet om, at flere unge vil gå ned ad den karrierevej.

Andreas Pilgaard er en glimrende repræsentant for unge mennesker, der elsker at arbejde med motorer og store maskiner. Han har en faglig stolthed, og desuden også en mening om erhvervsuddannelsernes værdi.

- En erhvervsuddannelse er bestemt ikke noget, man bare skal vælge som en sidste mulighed. Sådan bliver det desværre tit præsenteret, som om erhvervsuddannelserne er for lidt værd. Sådan synes jeg absolut ikke, det er, og man er altså ikke "bare" tømrer eller mekaniker. Der er meget mere i det, siger Andreas Pilgaard, der bliver færdig med sin uddannelse til nytår.

Til Skills opnåede han en 2. plads, og det er han rigtig godt tilfreds med.

- Det var helt fortjent, at han vandt, ham der gjorde. Det var megafedt at være med til at være konkurre, men det var også lærerigt at se de andre erhverv og se, hvordan folk er pissehamrende dygtige til det, de laver.

Anderas Pilgaard bor sammen med sine forældre i Søften. Hans far er revisor, og hans mor arbejder med IT i Randers Kommune. De sidder begge på kontorstole dagen lang. Men Andreas har altid været mere til at bruge sine hænder. Han har altid vidst, at stillesiddende arbejde ikke var noget for ham. Så da han igennem et brobygningsforløb i 10. klasse kom på sporet af lastvognsmekanikerfaget, fandt han sin retning.

- Det er en rigtig god og alsidig uddannelse, hvor man lærer lidt af hvert. Og der er ikke to arbejdsdage, der er ens. Den ene dag skal man lave service på en lastbil, og den næste dag er der måske en fejl på en motor, som man skal finde frem til. Lærlinge får lov til at løse mange forskellige opgaver, og indimellem skal man virkelig vride hjernen, fortæller Andreas Pilgaard.

Uddannelsen udbydes tre steder i landet, og når Andreas er på skolebænken, er det på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Han stiftede første gang bekendtskab med Scania i Tilst i forbindelse med et praktikforløb i 10. klasse, og han er en af fire lærlinge, alle fra skolen i Vejle, som virksomheden beskæftiger. Og der er brug for de gode, engagerede unge mennesker, fortæller Andreas' værkfører Kent Egebjerg. Derfor har det også en værdi for Scania, at Andreas Pilgaard repræsenterede virksomheden til DM i Skills.

- Vi vil jo rigtig gerne fremhæve Andreas som det gode eksempel. Det er fantastisk at have en mand, der interesserer sig for det, han laver, og som man kan regne med, går op i det, han gør. Det er vigtigt, og han har viljen og evnerne. Det kan godt være svært at få nogen, der rigtig brænder for det, siger Kent Egebjerg.

Andreas Pilgaard og de andre lastvogsmekanikerlærlinge vidste ikke præcis, hvilke udfordringer, der ville møde dem til Skills. Kun hvilke overordnede kategorier, de skulle vise deres kunnen i.

Der var udtaget to fra hver skole, og Andreas fortæller om stoltheden ved at blive udpeget som en af de bedste.

- En fredag eftermiddag, da jeg var på skole, prikkede min lærer mig og en af de andre på skulderen og spurgte, om vi ikke ville blive, fordi han lige skulle vende noget med os. Han spurgte, om vi ville være friske på at repræsenterer skolen, og det skulle jeg da ikke tænke længe over. Selvfølgelig bliver man stolt i sådan en situation, siger Andreas Pilgaard.

Ved årets Skills i Fredericia var Den Jyske Håndværkerskole også repræsenteret. Ikke af lastbilsmekanikere, for det kan man ikke uddanne sig til på skolen i Hadsten. De sendte i stedet tre tækkere, der skulle vise deres håndværk frem. Et håndværk, der kræver viden, præcision, snilde og teknik. For sådan er det at arbejde med et håndværk. Det handler ikke bare om at banke på nogle strå, klaske mørtel på mursten eller lige skrue nogle lægter sammen til et tag. Håndværkeruddannelserne får nemlig hele tiden mere tyngde og bliver mere udfordrende. Det fortæller Henrik Dons Christensen, digital kommunikatør på DJH i Hadsten.

- I dag bliver man ikke bare tømrer eller plastmager. Det kræver nogle egenskaber, og Skills er en god lejlighed til at vise de egenskaber frem. Det er med til at give erhvervsuddannelserne noget pondus, og i dag er der også rift om de unge på uddannelsesmarkedet.

Det er nok ikke alle, der lige kender til tækkemandens arbejde. Men til Skills kan man komme tæt på, se dem i aktion og få øjnene op for uddannelser og fag, man ikke kendte til. Som til de Olympiske Lege, hvor man pludselig opdager nye sportsgrene og ser et lys i det. Og det gælder netop om at få de unge, og deres forældre, til at udvide horisonten, lyder det fra Henrik Dons Christensen.

- Der er sket meget med uddannelserne, siden de unges forældre stod og skulle vælge uddannelsesretning. Der er rigelig med udfordring på erhvervsuddannelserne. Vil man være plastmager, skal man være god til kemi og matematik. Vil man arbejde med el, er der masser af programmering, man skal lære sig. Mange af håndværkeruddannelserne er jo også vejen til en god indtægt og til noget nær jobsikkerhed, fortæller Henrik Dons Christensen.

Og samfundet er også begyndt at slå ind på et kursskifte med hensyn til erhvervsuddannelser, mener han. Men unges uddannelsesvalg påvirkes stadig i høj grad af forældrene og de unges netværk generelt. Har man en tømrer i familien eller den nærmeste bekendtskabskreds, er man som ung mere tilbøjelig til at søge ind på tømreruddannelsen, forklarer Henrik Dons Christensen. Men han opfordrer også til, at man lader de unge selv danne sig en holdning til, hvad de vil med deres fremtid.

- Mange kommer fra en baggrund med forældre der siger, at de selvfølgelig skal i gymnasiet. Men vi har også hvert år nye studerende på eksempelvis elektrikeruddannelsen, som har færdiggjort gymnasiet, men har indset, at det ikke var det rette for dem. At de hellere ville noget andet. De unge skal selv have lov til at finde ud af, hvad de synes er fedt, og livet bliver bare nemmere, hvis man havner på den rette hylde.

I Favrskov Kommune har man en politisk målsætning om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2022 var tallet 21,9 procent, så målet er ikke helt nået endnu. Men man lå højere end landsplan, som var på 20 procent.

At få flere unge til at uddanne sig til tømrer, elektriker, SOSU eller lastbilmekaniker er en opgave, som både uddannelsessteder og politikere skal løse.

Den Jyske Håndværkerskole arbejder selv for sagen gennem blandt andet brobygningsforløb, hvor unge fra 8., 9. og 10. klasse bruger nogle dage på skolen for at finde ud af, hvad en håndværkeruddannelse kan være. Det var også sådan, at lastvognsmekanikeren Andreas Pilgaard stiftede kendskab til faget.

- Når vi har brobygning, lægger vi ikke skjul på, at det er spændende og udfordrende, det vi laver. Det er vigtigt, at de unge møder stolthed, ambitioner og engagement, for det er nøgleordene for godt håndværk. Vi gør os umage. Det er vigtigt, at de får de værdier med fra deres besøg, siger Henrik Dons Christensen.

Man taler med andre ord uddannelserne op. Og det er også en del af strategien i byrådet, der sidste år diskuterede sagen på et byrådsmøde, hvor den seneste uddannelsesstatistik blev præsenteret, og hvor man altså konstaterede, at man trods fremgang endnu ikke er i mål.

- Vi må nok erkende, at når de unge mennesker i Favrskov vælger ungdomsuddannelse, så er det ikke lige Favrskov Kommunes måltal, der virkelig påvirker dem. Det er dem, de går sammen med, og det er deres forældre, lød det ved den lejlighed fra Søren Frandsen (SF).

Da diskuterede politikerne muligheden for at sende folkeskoleelever i flere praktikophold og gøre det endnu tidligere, så de på den måde får flere muligheder for at se deres muligheder.

- Der er noget, der hedder kloge hænder, lige som der er kloge hoveder. Og man lærer bedst, jo yngre man er, både bogligt og praktisk. Vi skal dyrke de kloge hænder tidligere, og de sidder måske på børn, som ikke er helt tilpas i skolen i dag, sagde Radikales Torben Christensen, da byrådet debatterede mulige indsatser.

Og idéen om flere praktikophold bakker Andreas Pilgaard hos Scania op om. I femte klasse var han i praktik hos en landmand for at finde ud af, om det måske var det rette for ham. Det var det ikke, men han fik testet det af og gjort sig nogle erfaringer.

- Generelt synes jeg, at der bør være mere fokus på erhvervsuddannelser. Det savnede jeg gennem hele min folkeskoletid. Jeg manglede noget, hvor jeg kunne bruge mine hænder. Jeg er rimelig godt med bogligt, så det var ikke det værste at sidde stille, men jeg ønskede stadig, at der var mere håndværk og design eller sløjd, fortæller Andreas Pilgaard.

Elever, og deres forældre, på Favrskov Gymnasium og Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten kan ånde lettet op. Det bliver fortsat muligt at tage busserne 55 og 115 til skole, også efter 25. juni, hvor den nye køreplan træder i kraft, og Region Midtjylland stopper med at finansiere driften af busserne som et led i en større spareplan.

Særligt beslutningen om at nedlægge rute 115, som hver morgen sender tre busser fra Søften til Hadsten, er mødt med stor undren og utilfredshed. Til FavrskovLIV sagde Venstres Birgit Liin, at hun "ikke kunne overskue konsekvenserne, hvis regionen nedlægger driften". Nu glæder hun sig over, at et enigt byråd fører driften videre, men det er altså på en trist baggrund, at Favrskov Kommune selv skal finde pengene.

- Vi skal huske på, at det er på baggrund af, at regionen svigter sin opgave. Det er jeg ikke tilfreds med, og det bliver jeg aldrig tilfreds med. Men vi har hele tiden været enige om, at der skulle findes en løsning, og det er vigtigt for os at signalere til elever, og kommende elever, at de ikke skal være bekymret, siger Birgit Liin og uddyber:

- Vi håbede helt til det sidste, regionen ville påtage sig ansvaret. Og vi skulle afsøge alle muligheder, så vi ikke skulle hænge på regningen selv.

Midttrafik modtog over 600 høringssvar alene til planerne om nedlæggelsen af Rute 115.

Borgmester Lars Storgaard er tilfreds med, at der nu kan komme ro på hos brugere af busserne, de studerendes forældre og hos rektorerne på kommunens ungdomsuddannelser.

- Det er klart, at 114.000 passagerer om året, det kunne vi jo ikke sidde overhørig. Der var ikke så meget at diskutere, lyder fra Lars Storgaard.

Nu skal Favrskov Kommune så finde en løsning for i første omgang andet halvår af 2023 og første halvdel af 2024. Borgmesteren har ikke det eksakte tal for, hvad det kommer til at koste Favrskov Kommune at videreføre driften af busserne. Men det er i omegnen af 1,5 million kroner. Per halve år.

- Vi skal kigge på vores trafikplaner og se, om der er ruter, vi skal omprioritere. Vi kan jo kun bruge pengene en gang. Jeg synes simpelthen ikke, der er tale om ordentlighed fra regionens side. De er løbet fra deres ansvar, siger Lars Storgaard.

Er det muligt, at regionen i fremtiden kan genoptage finansieringen af ruterne? 

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg forventer ikke det store.

Er der kold luft mellem Favrskov og Region Midtjylland lige nu?

- Ja, det kan man vist godt sige, lyder det fra Lars Storgaard.

Men det bliver altså Favrskov Kommune, der kommer til at hænge på regningen. Byrådet skal behandle sagen på byrådsmødet i slutningen af februar. Forvaltningen er nu i gang med at undersøge, økonomien og omfanget af driften. Men pengene skal tages af kassen, og tiden har været en vigtig faktor.

- Vi skal finde en løsning ret hurtigt, for vi skal bestille kørsel hos Midttrafik, og de skal vide, hvad vi har at gøre med. Men ét er det planlægningsmæssige i forhold til driften. Noget andet er, at der 1. marts er ansøgningsfrist til uddannelserne. Der er mange uddannelsessøgende, som har henvendt sig til gymnasiet og spurgt, om de overhovedet kan komme til skole med bus. Det er vigtigt, at vi nu kan melde ud, hvad de kan forvente, lyder det fra Birgit Liin.

Allerede i denne weekend er der åbent hus på Favrskov Gymnasium, og fra 15. februar, kan de unge ansøge om, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil på.

Hvad ville du sige til at bo sammen med dine svigerforældre?

En del af os vil nok svare noget i retningen af "jo altså, jeg kan jo rigtig godt lide min svigermor, men..."

I Danmark har vi ikke tradition for at bo sammen med vores forældre, når først vi er flyttet hjemmefra og selv har stiftet familie. Men det gør man mange andre steder i verden, og efter at have besøgt Pernille, Brian, Ellen, Sven, Sarah og Laura i Svenstrup begynder jeg da at overveje, om jeg skal bede svigermor og svigerfar om at flytte ind hos os. For hold da op, hvor er der mange fordele ved at bo sammen og kunne hjælpe hinanden og dele både gode og dårlige stunder.

Det kræver rammerne til det, og det har de i Svenstrup, hvor Pernille og Brian og pigerne Sarah og Laura bor i ejendommens stuehus. Sven og Ellen bor i det, der engang var en ladebygning, og som Sven selv har været med til at renovere til det, der i dag er den ældste generations hjem. Der er cirka 10 skridt fra hoveddør til hoveddør.

Hvordan fungerer det for familien? Hvad siger andre, når de fortæller, hvordan de bor? Og holder familien også ferie sammen? Alt det, og meget mere, får du svar på i næste uge, hvor vi bringer et spændende kig ind hos familien i Svenstrup, der altså bor på en lidt anderledes måde end de fleste andre.

Måske du endda bliver inspirereret til at bede svigermor flytte ind...